Atuagagdliutit - 28.02.1957, Blaðsíða 4

Danske journalisters Grønlands-
legat
niarpugut nunarKaterput erKåissutig-
ssiorniardlugo, nunarKaterput kultu-
rivtine erdligissagssavtinik ånåussisi-
massoK, tamåkunatigutdlo erKaimane-
Karsinangortitdlugo sujuaissavta inug-
tut inunerat inoKatimingnigdlo asang-
ningnerat pissuserissaisigut erssersi-
neKarsimassoK ikioKatigikusussutsimi-
kut piniartup atautsip pisså tamanut
iluaKutaussugsséngortitardlugo, nuna-
mingnutdlo asangningnerat inorusu-
ssusiatdlo erssersineKarsimassoK nu-
narssup aputåinaunerssåne ilungersu-
narnerssånilo artornartorsiordlutik,
imigagssanik il. il. imitsissarner-
mik niorkutekarnermigdlo lands-
rådip 18. november 1955 ilcr-
korenaissangortlkatdlagata
avdldngutd
imigagssanik il. il. imitsissarnermik
niorKuteKarnermigdlo landsrådip 18.
november 1955 ilencorerKussångorti-
katdlagåne g 6 avdlångortineKåsaoK
ima oKausertaKalersitdlugo:
„ilerKorerKussame tåssane imigag-
ssåkut pineKarput imigagssat naku-
ssat saligsimassut imigagssanigdlo
niorKusiat tamåkunånga suliat, ama
imiårKat oKimailutamikut IV2 pro-
centimik Kångerdlugulunit aulakor-
nartortagdlit, igdlune imialiaK suna-
lunit, vine vinigssanit sanåK, paor-
nanit viniliaK paornat ivserånit au-
lakornartortalingmik Kåpiortitsini-
kut sanåK imigagssatdlo avdlat au-
lakornartortalingmik Kåpiortitsini-
kut sanåt.“
taimatut isumaKatigissutigineKarpoK
Kalåtdlit-nunåta landsrådianit 14. au-
gust 1956.
landsråde sivnerdlugo
(ats.) N. O. Christensen
sujuline agdlagsimassoK imigagssanik
il. il. imitsissarnermik niorKUteKar-
nermigdlo landsrådip ilerKorerKusså-
ngortikatdlagåne Kalåtdlit-nunåne
landsrådimit 26. august 1955 isumaKa-
tigissutigineKartume Kalåtdlit-nunå-
nutdlo ministeriamit 18. november
1955 aulajangersarneKartume § 6-p
avdlångutå Kalåtdlit-nunåne lands-
rådimit 14. august 1956 isumaKatigi-
ssutigineKartoK matumuna atortugat-
dlartugssatut aulajangersarneKarpoK.
Kalåtdlit-nunåne ministéria,
10. januar 1957
(ats.) Johs. Kjærbøl
(ats.) K. Budde Lund,
fg.
Ændring af midlertidig lands-
rådsvedtægt vedrorende udskænk-
ning og forhandling af spiritus
m. v. af 18. november 1955
§ 6 i midlertidig landsrådsvedtægt
vedrørende udskænkning og forhand-
ling af spiritus m. v. af 18. november
1955 ændres, således at den får følgen-
de ordlyd:
„Ved spiritus forstås i denne ved-
tægt alle destillerede stærke drikke
og drikkevarer, som er tilberedt her-
af, samt øl med IV2 vægtprocent al-
kohol eller derover, enhver form for
hjemmebrygget øl, vin tilvirket af
druer, frugtvin tilvirket af frugtsaft
ved alkoholgæring og anden ved al-
koholgæring tilvirket drik.“
Således vedtaget af Grønlands lands-
råd den 14. august 1956.
P. r. v.
sign. N. O. Christensen
Foranstående af Grønlands landsråd
den 14. august 1956 vedtagne ændring
i § 6 i midlertidig landsrådsvedtægt
vedrørende udskænkning og forhand-
ling af spiritus m. v., der er vedtaget
af Grønlands landsråd den 26. august
1955 og stadfæstet af Ministeriet for
Grønland den 18. november 1955,
stadfæstes herved som gældende ind-
til videre.
Ministeriet for Grønland, den 10.
januar 1957.
sign. Johs. Kjærbøl
sign. K. Budde Lund
fg-
inusimanerånit OKalugtuaisigutdlo tu-
sarnerdluinartutigut, Kåumarsainiar-
nerat sulerusussusiatdlo ukiume unuit
tagdlerutorfine erssertartoK sineriang-
milo angalajuarnerånit. tamåna mar-
dlugtut issigårput, ilumutdle tamåna
atautsimik sujunertaicarpoK. sorme
nukit avgusavavut? tåuko atautsimut
katiteriartigik, nunarKativutdlo Dan-
markimitut åma Kunutimik erKåissu-
tigssialiorniartut inersutdlugit, Kunu-
te éssersutigssaussoK peKatigigdluta
anguniagkavtinut, tåssa Kalåtdlit-nu-
nåta Danmarkivdlo sutigut tamatigut
atautsitut issigineKalernigssåt.
nukap Kalåtdlit-nunanitup pernar-
dlune angajune DanmarkimitoK taima
KinuteKarfigingmago, tauva tuniniar-
siuk! Kunute Danmarkime pigårse
Hundestedime, katerssugausivigssuar-
me Det kgl. Bibliotekimilo — uvagut-
dlo Ilulissane ujarautitdlugo, lands-
råditdlo atautsimitarfiane kiatåinau-
titdlugo erKåissutigssiatut taimågdlåt
pigårput, ilivse Kunute iliverujug-
ssuarmik Strandvejime iliverniarpar-
se, uvagutdle anersåvata igdlugsså sa-
navdlugo puiorneKartugssaujungnaer-
tiniarparput. erKaimasiuk: ægypteni-
miunutdlunit iliverssuit tåssauginar-
put sut umassuseKångitsut nalorninar-
tugdlit.
Erling Høegh.
I Godhavn har man gjort et fremstød
mod støjplagen i radioen. Gennem en
lokal meddelelse opfordrede man alle,
der har lysstofrør, til at melde dette,
og ved denne fremgangsmåde fandt
man frem til ca. 25 rør, der var til ge-
ne for lytteforholdene. Alle rørene
blev støjdæmpede, og lytteforholdene
blev herefter betydeligt forbedret. Da
ionosfærestationen skulle flyttes bort
fra byen bl. a. af hensyn til støjplagen,
søgte man en grund, der ikke var ret
langt væk og dog samtidig ville kunne
sikre at dér skete en formindskelse of
støjplagen. Da stationen blev genop-
ført ved røde elv og man genoptog ar-
bejdet viste det sig imidlertid, at støj-
I journalistforbundets medlemsblad
„Joui-nalisten" finder vi følgende ind-
læg:
Danske journalister, der ønsker at
studere skoleforhold i Schweiz, syg-
domsbekæmpelsesproblemer i Østrig
eller boligbyggeri i England, har —
med den fornødne portion held — mu-
lighed for at få tildelt et rejsestipen-
dium, der i alt fald delvis dækker de-
res udgifter, og samtidig er de i en
række lande i stand til at opnå bety-
delige reduktioner i transportomkost-
ningerne.
Men hvis en dansk journalist ønsker
at studere de samme eller måske an-
dre problemer i den del af Danmark
der hedder Grønland, står der ikke
tilsvarende muligheder åbne for ham.
Hvorfor egentlig ikke?
(Endnu et stykke indledning: I det
udmærkede udenrigstidsskrift „Frem-
tiden" begynder den tyske journalist
Alfred Joachim Fischer en artikel om
Thule således: „Otte dages sejlads
bragte mig fra København til Godthåb
Grønlands hovedstad. Det tog yderli-
gere 48 timer at nå den store koloni
Holsteinsborg. Derfra bragt? den dan-
ske patruljebåd „Mågen" mig ad
Grønlands længste og måske skønne-
ste fjord til basen Søndrestrømfjord.
Allerede den følgende morgen fløj jeg
— med de vanskeligt opnåelige danske
og amerikanske specielle tilladelser i
lommen — med en af MATS’ (Milita-
ry Air Transport Service) bekvemt
indrettede firemotorers flyvemaskiner
til Thule").
Det kan altså lade sig gøre for en
udenlandsk kollega at få de vanske-
plagen ikke var væsentlig reduceret,
selv om man f. eks. havde forsynet he-
le senderrummet med jordledende net.
Fra befolkningens side er man imid-
lertid opmærksom på vigtigheden af
det videnskabelige arbejde, der udfø-
res på stationen, og man er derfor ind-
stillet på at vise tolerance og forstå-
else.
ligt opnåelige osv. Og nu nærmer vi os
et slags pointe: hvorfor ikke oprette et
fast årligt Grønlands-stipendium til en
dansk journalist, som ønsker på ste-
det at studere en eller flere sider af
den store udviklingsproces, der er i
gang deroppe? Aldrig nogensinde i
Grønlands historie er der i løbet af så
få år sket så revolutionerende ændrin-
ger som i 1 O-året efter krigen — og
„revolutionen" fortsætter. Det gælder
politisk, økonomisk, sundhedsmæssigt
og kulturelt. Og aldrig før har der
været så meget at fortælle det øvrige
Danmark om — nu hvor Grønland er
en del af „riget".
Det, der foresvæver mig — og dette
er jo kun en slags skitse, affødt af
nytårets traditionelle muligheder for
fremsættelse af ønsker —- er noget i
retning af de stipendier, der årligt gi-
ves af de nordiske udenrigsministerier
til een journalist i hvert af de andre
nordiske lande. Med stipendiet følger
som bekendt automatisk rejse- og
andre arbejdslettelser i studie-landet.
Det er dog ikke nogen ny statsbevilling
jeg sigter på. De tre journalistorgani-
sationer kunne efter evne og størrelse
yde selve legatet (mod en vis turnus-
mæssig hensyntagen ved udvælgelsen
af årets stipendiat). Staten — grøn-
landsdepartementet, forsvarsministe-
riet — kommer ind i billedet ved
spørgsmålet om transport (jævnfør
kollega Fischer) og mulighederne for
overnatning. Med det sidste mener jeg
naturligvis ikke, at stipendiaten ikke
fuldtud skal dække udgifterne, men
kun at selve det at finde tag over ho-
vedet kan nødvendiggøre en hjælpen-
de hånd fra myndighederne.
Der kan — og er jo også ofte blevet
det — peges på en række vanskelig-
heder ved besøg på Grønland, men
næppe nogen af dem vil være uover-
vindelige i dette tilfælde, hvor der er
tale om en arbejdsrejse for en journa-
list, for hvem begreberne rygsæk (og
muligvis sovepose) ikke bør være
fremmede.
Ole Smith.
Kap Dan Foto: P. Brandt.
4