Atuagagdliutit - 28.02.1957, Blaðsíða 7

inuit tusarusungivingmatigik — avKU-
sineK KiterdleK atoråine ajungineru-
simåsagaluarpoK.
Aktuelt Kvarter tikiukame autdlar-
KigpoK. sok? ajungitsumik ilusiligat-
siarssuaK imarigsårtuåinangaj agtoK
kikunut ingmingnuinaK isumagingit-
sunut tamanut OKariartuteKardlune.
radioavisip isumagivdluarpåtigut, tai-
måitordle tusautigssåinavingnik ima-
KartineKartariaKartuvoK, Kalipauser-
soraluaråine tåssunga tugdluåsånging-
mat.
mérKanut, inusugtunut kisalo atuar-
titsinikut autdlakåtitsissarnerit suju-
sigsumut inigssitaungmata tamåna tu-
pingnaranilo tikitdluarKunarpoK, tai-
måitordle „arnat halvtimiat“ pitsaune-
rulårtumik inigssitariaKaraluarpoK,
tåssame arnat arfernup KerKanit arfi-
nermut tusarnårniåsavdlutik pivfig-
ssaKartut amerdlangårunångingmata.
sujornåginaK pisanganartunik, issi-
gingnågagssiaussanik åssigissåinigdlo
tusagagssiaKålugtaraluarpoK. tamåko
uvdlumikut maKaissineKåloKaut. Kåu-
marsainigssaK pivdlugo oKalugiautit
pissariaKarput, kisiåne torratdlagau-
vatdlångilaK unungme atautsime pi-
ngasuteriardlugit unungme avdlame
nutit angnerussumik mingnerussumig-
dlunit akimasut kisimik tusarnågag-
ssiarineKartarmata! autdlakåtitagssat
iluamik årKigssorneKartarsimanerånik
tamåna takutitsingilaK, Kavsiningme
misigerKaj aunartarpoK nalaitsortunik
tigorKainerinangajåkut årKigssuine-
KartartoK.
radio nutågssaK pivdlugo neriutigiu-
minarpoK akissugssaussumik pissor-
tagsså aulajangersimassunik nåmag -
tunik sulissugssaKartineKarumårtoK,
taimailivdlutik suleKatigingnikut aut-
dlakåtitagssiat tamalerårdluartut år-
Kigssortardlugitdlo ingerdlatisinaor-
Kuvdlugit nålaortartut sumiginagau-
ssutut misigisimassoKarungnaerdlugit,
åmalo radio atorfigssaKartitaminik nu-
kingnik KaerKussissarumårtoK, radio-
me sulineK tamarme aulajangersima-
ssumik pilerssårusiugkatut isumag-
ssarsialigtutdlo erssilerKuvdlugo. kisa-
lo atortuisa tungåt årKingneKarumår-
toK radio ilumut tåssaulerKuvdlugo
Kalåtdlit-nunåta radioa!
Miriam Brøndsted.
radiofonértågssaK
radiokut autdlakåtitsissarfigtågssaK
isumavdluarfigineKardlune erKartu-
gaoKåtårértarnikuvoK. agdlåme tåssa-
ne pissortagssatut tikuarneKarsima-
ssok KanoK pilerssåruteKarneranik
aperssorneKarérsimavoK, Kåumarsai-
nikut sulineK isumavdluarfigissaisa
angnerssaringmåssuk tupigusutiginå-
ngilait.
oKautigiuminaitsuvoK sut Kanordlo
itut autdlakåtineKartarnigssanut isu-
mavdluarfigisimanerdlugit, OKausito-
KaKarpoK: tamarmik iluarissånik ilior-
neK ajornaKaoK... taimaikaluartoK
uvanga nangmineK neriugdlungalo
isumavdluarpunga måna autdlakåtine-
Kartartunit kalåtdlinut soKutiginarne-
russut pilisassut. autdlakåtineKartar-
tugssanik sujunersuteKarsinåungika-
luardlunga maKaissiuartarsimassara
autdlakåtitsivigtågssap nåmagsisinau-
jumårå isumaliutigiuartarsimavara.
sujugdlermik tusarnågagssiatut (høre-
spil) årKigssuneKarsimassut angnertu-
sineKarnigssåt, tåssane erKarsautigå-
ka aperKutit åssiglngitsut, ilåtigut
aperKut uvdluinarne inussautsime inu-
sugtut tungånut sangminerutitdlugo
imigagssanut imingernavérsårtoKarne-
ruvdlo tungåtigut suliniarnerme aper-
Kutit tusarnågagssiatut suliaussut
ingerdlåneKartarnigssåt. ilåtigut inu-
sugtunut silagtorsautaussut ingerdlå-
neKartarnigssåt. ajoraluartumik uv-
dlumikut imigagssat atornerdlungne-
Kartarnerat kalålinarnut tungatine-
Kartarmat tusarnågagssiatut åriugssu-
ssane apérKut isumaliutigineKarsina-
(Kup. lG-ime nangisaoK).
Grønlandsk litteratur
— Den nye radio, som skal kunne hø-
res fra Østgrønland, nærer man gode
forventninger om. Man venter, at ra-
diofonien vil fremvise de to kulturer,
som er grundlaget for grønlændernes
liv og udvikling af i dag, og at radio-
fonien navnlig ikke vil tilsidesætte den
gamle grønlandske kulturs positive si-
der, som efterhånden glemmes af
grønlænderen. Udsendelser, der be-
handler de erhvervsmæssige spørgs-
mål, vil være et godt stof, og vi vil
vente, at man også medtager, hvordan
de gamle og nye erhvervsredskaber
kan bruges med udbytte. Ved siden af
de almindeligere programmer vil det
være godt, at radiofonien også tænker
på bøger og digte, forfattet af grøn-
lænderne og tager dem med i pro-
grammet. Vi vil vente, at radiofonien
bliver en institution, der skaber
grundlag for en sund og letfattelig
udvikling i vort land, materielt og ån-
deligt.
Pastor Karl Schou, Angmagssalik.
»Godthåb Radio«
Lad mig sige det med det samme: — I
virkeligheden er lidt ikke så lidt om-
poneret af, hvad Grønlands radio hid-
til har kunnet præstere med de ar-
bejdsforhold, den har haft, og i be-
tragtning af, at medarbejderstaben
overvejende består af amatører.
Efter disse udglattende indlednings-
ord kan jeg med bedre samvittighed
fyre kanonen af.
Der er naturligvis nok at skyde ef-
ter. Det tekniske skulle ikke behøve
megen'omtale, da vi jo må forudsætte,
at den nye radiofoni i teknisk hense-
ende bliver både langtrækkende og af
god kvalitet; men man må dog ikke
glemme, at det er lige så vigtigt, at
der findes udmærkede teknikere, som
har tid til at passe de gode instrumen-
ter. Ellers går det nemlig galt allige-
vel. Så vidt jeg ved, er f. eks. radioens
nuværende båndoptagere af et særde-
les anerkendt fabrikat. Trods dette
kommer der tit græsselige resultater
ud af det, fordi der ikke findes en spe-
cialist, der har tid til at sørge for, at
apparaterne altid er i orden. Sådan må
det helst ikke gå i den nye radiofoni.
Vi må håbe, at det bliver muligt at
skaffe boliger til det nødvendige tek-
niske personale.
Dette er dog til at overse, værre bli-
ver det nok at få tilstrækkeligt gode
programmedarbejdere.
Der er grænser for, hvad en fast
stab ved Grønlands radio kan over-
komme, og vil man supplere sig med
andre „levende" stemmer, er man hen-
vist til de tilfældigt i Godthåb bosatte
personer, og det er naturligvis også
begrænset, hvad man kan få ud af en
så lille bys borgere.
Man tør dog håbe, at det faste per-
sonale kan overtage i hvert fald spea-
kertjenesten, så vi kan blive fri for de
mest irriterende „civile" stemmer, som
vi for tiden må trækkes med.
Herudoyer må man håbe, at de van-
skeligheder, som tilsyneladende hidtil
har lagt sig i vejen for i større ud-
strækning at gengive optagelser fra
den danske statsradiofonis udsendel-
ser, bliver ryddet af vejen.
Det er og må blive uheldigt og irri-
terende for det øvrige land, når godt-
håbborgerne spiller en så fremtræden-
de rolle i Grønlands radio — og det er
naturligvis helt forkasteligt, når der
f. eks. ligefrem arrangeres konkurren-
cer i radioen, som kun kan besvares
af Godthåbs befolkning. Dette og lig-
nende forhold — har givet anledning
til kritik, der er forståelig.
Det er dog sikkert også rigtigt, at
beskyldningen for „godthåberi" i ra-
dioen og den deraf følgende kritik
kunne gives en lidt mere positiv ret-
ning, hvis det øvrige land var lidt
mere energisk til at komme med ind-
læg til radioen. Mig bekendt er der
placeret båndoptagere i de fleste byer
langs kysten, men det er ikke ofte, at
man hører udsendelser fra andre byer
Hvad om f. eks. de lokale kulturud-
valg forpligtede til hver måned at le-
vere bare % times radiostof..
Men når det nu er så vanskeligt at
skaffe godt stof til radioen, så synes
jeg ikke, at man skal smide de gode
udsendelsesrækker væk, man eengang
er begyndt på. Hvorfor forsvandt „Ak-
tuelt kvarter"? Disse udsendelser nå-
ede i deres korte levetid en stor popu-
laritet, tilrettelagt som de var af en
journalist, som nu engang er uddannet
til det job — og savnet er stadig føle-
ligt.
Fænomenet „fra administrationen",
som senere dukkede op — muligvis
som en slags erstatning for det aktu-
elle kvarter, er absolut ikke nær så
spændende.
Gøtzsche Larsen.
Meget, men ikke alt
Af den nye radiofoni venter man sig
meget, men ikke alt. Jeg venter mig
meget af skoleradioen, men heller ik-
ke alt. Den vil blive en hjælp for sko-
len, men heller ikke mere. Man kan
ikke undervise børn alene gennem en
skoleradio. Lærerne bliver ikke over-
flødige — tværtimod endda, om sko-
leradioens udsendelser skal udnyttes
godt. Men jeg venter mig mere af sko-
leradioen heroppe end derhjemme,
skønt vi så vist har en aldeles for-
træffelig skoleradio i Danmark. Men
dens nyttevirkning er en anden, end
den heroppe vil blive. Den er i Dan-
mark supplerende, udfyldende, opli-
vende, altså af begrænset betydning.
Heroppe mener jeg, at den kan blive
endnu mere direkte undervisende. Det
er muligt, jeg tager fejl, men det bør
prøves, om den ikke kan blive det.
Den må derfor lige fra starten have
sin egen form. Så alene det at få sko-
leradioen sat rigtigt i gang bliver et
betydeligt arbejde.
Den nye radiofoni bør blive righol-
dig og broget, i bedste forstand, så den
har noget til alle. Det bliver en sulten
maskine at fylde i. Der skal meget til,
og det, der udsendes, skulle gerne bli-
ve så godt som overhovedet muligt. —
Alene det, at så mange — forhåbentlig
da — kan høre den, vil stille store
krav til alsidighed og lødighed. Disse
krav vil i nogen grad kunne tilfreds-
stilles gennem gode båndoptagere af
forskellig art og med gode kunstnere
og foredragsholderes produktioner og
præstationer indtalt.
Den nye radio skal være Grønlands
radio. Den skal samle sig om det grøn-
landske i første række. Den skal gra-
ve det frem, der er ægte grønlandsk,
så den bliver en kultursamler og
-spreder. Men her har jeg et inderligt
ønske, og det er, at den ikke på det
punkt bare bliver sig selv nok. Den
må ikke stivne og standse i det grøn-
landske. Dens anden funktion må og-
så komme frerry den skal også være
dansk og formidler af dansk og det
danske. Kan den forene disse to kul-
turområder og få en balance ud deraf,
da er den Grønlands radio, da „Grøn-
land" ikke alene står for os som grøn-
lændernes land, men også som et
dansk land. — Det er dette dobbelt-
hensyn — dette det alt gennemgående
dobbeltsprogede princip — der må bli-
ve den nye radios motto. Ikke dyrke
det ene på bekostning af det andet,
for sker det, da er den virkelige hen-
sigt med og det klare mål for en radio
i Grønland efter min mening i nogen
grad forfejlet.
Her vil jeg gerne lige trække noget
frem, som gælder for radioen i dag.
Den tager dette dobbelthensyn, vist
nok på en god og passende måde. —
Men alligevel vil jeg kritisere den må-
de, den fordeler de områder på. Der
er således „danske" og „grønlandske"
aftener: så godt som hele aftenen kun
dansk, henholdsvis grønlandsk. Jeg
mener, det er det fejlgreb. For hvem
kan sidde en hel aften for at få alt
med? Og der kommer måske på een
og samme aften en række gode ting,
som man gerne ville lytte til, men
mere spredt og passende fordelt over
flere aftener. Således for eksempel i
aften, den 19. februar; en række gode
udsendelser, men man kunne ikke
overkomme det hele, havde ikke tid
til overs, måske heller ikke tålmodig-
hed til det alt sammen. Oplagtheden
kneb det også med i så lang tid. —
Mere blanding af sagerne — det øn-
sker jeg mig af den nye radio.
Endelig ønsker jeg endnu flere
stemmer i den nye radio. Lad være,
at der er enkelte særlig gode — og
dem vil vi gerne høre tit — men der
må være flere, der kan, og dem øn-
sker jeg trukket frem. Gå rundt i by-
en — og landet — med mikrofonen og
prøv folk, så man har nogle at tære
på. Det behøver ikke at være det fine-
ste dansk eller rigtigste grønlandsk
hver gang. Et jævnt sprog og et lidt
knudret organ kan virke meget velgø-
rende — og afvekslende — i radioen
en gang imellem.
Jo, jeg venter mig sandelig meget
af den nye radio — og er ikke blind
for den gamles gode sider — blot den
kunne høres viden omkring!
19. februar 1957.
M. Garn.
Lytterne må aktiviseres
Når man i en udtalelse angående den
grønlandske radiofoni, dens nuværen-
de stade og dens fremtidsmuligheder,
skal indskrænke sig til 40—50 linier
— må det være tilladt at springe alt
det over, som enhver i Grønland ved,
og enhver i Grønland ønsker, — alt
det med at radioen var „svag", men
bliver „stærkere", — dens betydning
som kulturspreder og andre alminde-
ligheder, som er sande og kendte — og
så i stedet for søge at fremdrage mere
konkrete enkeltheder, selv om man
må erkende, at man heller ikke på
denne måde fuldstændig kan belyse
emnet eller blot dele deraf.
Men lad mig nøjes med disse indle-
dende bemærkninger og springe løs
på et par punkter:
1) Planlægningen af programmerne
(der hidtil p. gr. af manglende medar-
bejderstab har fulgt devisen: „fra hån-
den og i munden") bliver vel omhyg-
geligere, så man tydeligere kan se en
plan over udsendelserne, ikke blot for
et enkelt år, men også for en årrække,
i alt fald for udsendelser som foredrag
oplysende musikudsendelser, sprogun-
dervisning og lign.
2) Udsendelse af nøjagtigere pro-
grammer for den enkelte uge og aften
med angivelse af ikke blot, at der er
oplæsning, men af hvad, og dertil
kunne man også ønske sig udgivet og
udsendt hefte(r) med plan over vinte-
rens udsendelser, især med angivelse
af på hvilke tider (ugedag og klokke-
slet) de forskellige former for udsen-
delser bliver lagt, så kulturudvalg og
foreninger kan have lidt at rette sig
efter, når de skal tilrettelægge deres
vinterprogram, for ikke at tale om af-
tenskolerne.
3) At radioen er dobbeltsproget vil
sikkert også i fremtiden skabe visse
problemer. På hvilket sprog skal
hvad? eller skal det på begge? At de
grønlandsksprogede udsendelser skal
have hovedvægten har man og vil man
være enige om, spørgsmålet er blot,
hvor meget der skal • være af rent
dansksprogede udsendelser. Uden at
ville foreslå noget bestemt antal timer
vil jeg gerne fremdrage et synspunkt,
som jeg synes bør tages med i betragt-
ning ved fastsættelsen, nemlig at de
dansksprogede udsendelser ikke bør
tilrettelægges alene ud fra de rent
dansksprogedes behov, men at også
mange dobbeltsprogede har nytte og
glæde af de dansksprogede udsendel-
ser, for ikke at glemme, at radioen vel
skal medvirke til, at denne „dobbelt-
sproghed" skal vokse i befolkningen.
I denne forbindelse har det længe
været min tanke, om man ikke kunne
lave dansksprogede udsendelser, der
uden at være sprogtimer, dog var til-
rettelagt således, at også folk, der ikke
kunne sproget fuldkomment — kunne
få nytte af dem, f. eks. ved et lang-
sommere tempo, tvdeligere udtale og
benyttelse af mere letfattelige gloser
og begreber (man kunne her sammen-
ligne det med f. eks. Gads lette klassi-
kerserie).
4) Aktuelt Kvarter bør genoplives,
men foruden dette' burde man have
aktuelle udsendelser, der uddybede og
forklarede de problemer og de begi-
venheder, som omtales i pressen. Man-
ge af de begreber, der omtales i pres-
sen, og som kun omtales kortfattet der
er for flertallet af befolkningen (og
det gælder såvel den dansk- som
grønlandsksprogede del) kun tågede
begreber, der trænger til nærmere om-
tale, og heroppe kan man ikke ringe
til reservetelefonen eller gå på Det
kgl. bibliotek for at hente nærmere
oplysninger.
5) Lytterne må aktiviseres. Udsen-
delse af spørgeskemaer — som sket er
— finder jeg udmærket, men mon det
er nok? Jeg tror det ikke, selv om jeg
på nuværende tidspunkt ikke selv kan
angive andre veje.
Da jeg allerede nu har overskredet
liniernes påbudte antal, vil jeg nøjes
med at slutte således: Mit største øn-
ske for Grønlands radio er, at den må
kunne høres over hele Grønland, og at
den vil være alsidig som kulturfaktor
uden at glemme, at den også skal un-
derholde. (Tænk på, at vi ikke har
koncertsale, teatre og lign. heroppe).
K. Binzer
(Fortsættes side 19).
1