Atuagagdliutit - 28.02.1957, Blaðsíða 14

AAGE BISTRUP: KALA.
Nungme politimester Simonyp tåssane
OKauseKarfigisså tåssa Kalåtdlit-nuna-
ne niuvertusimassup Aage Bistrup a-
tuagkiå „Kala“ (uvavtitut: ,,Kålat“).
atuagkiame tåssane Kavdlunåtut ag-
dlagaussume pissutsit Kanganikajåt
erKartorneKarput, pingortitame inu-
tigssarsiortutut inunerme ilerKutorKat
åssigissaisalo atatiniarneKartarnerat,
taimanilo KanoK Kalåtdlit-nunåt piv-
dluarnartumik inuvfiusimassoK. tåssa
tamåko pissagait „uvdlutorKat nuåner-
sut“. politimesterip Kularutigingilå
måna inusugtussut ukiut 30—40-t Kå-
ngiugpata uvdlut uvdlumikut inusug-
fitik uvdlutorKatut pivdluarnartutut
ajungitsututdlo åma OKautigissaleru-
mårait.
Aage Bistrup Kalåtdlit-nunåne inu-
sugtusimavoK. måne inungorpoK ta-
månilo mérausimavdlune, Danmarki-
milo atuariardlune 20-nik ukioKardlu-
ne niuvertugssagssatut utersimavdlu-
ne ukiutdlo 30-t sivnerdlugit Kalåt-
dlit-nunanitdlune. niuvertoKarfit a-
tausiungitsut najorsimavai, pingårtu-
migdlo Upernavingminine nuånersu-
tut erKaimasimavdlugo, Kimugsertar-
nine nånuniartarninilo. atuagkiamine
kalåleK arnaK Kala Upernaviup pigi-
ssaine avangnardlerne inungorsima-
ssok inusugtoralånguneranit inunerup
misiligtagarititagaisigut tamatigut ma-
ligtaritipå. nuname angalatipå kisalo
naggatågut KitornaKarane inungorfi-
torKamine toKutitdlugo. Kålap inune-
rata saniatigut kalåtdlit piniartutut
inunerat, inusugtut pinguartarnerat
unangmissarneritdlo, imåne sangiang-
nikut pisimassut pisanganartut, King-
mit mérKanik upangnigtarnere av-
dlarpagssuitdlo kalåtdlip uvdluinarne
inunermine atortarsimassai Bistrupip
atuagkiamine erKartorpai. politimester
Simonyp atuagkiamik tåussuminga
OKautigingningnine ima naggaserpå:
„Kala“ kukuneKariånguardle. atuagau-
vok kussanartoK Kalåtdlit-nunåta o-
Kalugtuagssartaisa ilarpagssuinik ilait
sule uvdlumikut nanigssaussunik ima-
KartoK.
normume uvane atuagkat avdlat pi-
ngasut agdlauserineKarput: Jacob Pa-
ludan: „Den lille bog om de gode glæ-
der", Palle Lauring: „Vikingerne",
ama „Byens træer", sujugdlit kalåtdli-
ne Kavdlunåtut atuartartune nuåner-
sinåuput, kingugdlerdle nunavtine so-
Kutiginartutut OKautigineK ajornar-
dlune.
LÆSERBREVE og KLIP
(Fortsat fra side 10)
den ballade som laves af ungdommen,
når der befinder sig sømænd i byen.
Vi kan godt sige, at kulturudvalget
skal stå for foreningen, og dens for-
mand eller et andet medlem som er
udpeget af udvalget kan kontakte be-
sætningen gennem kaptajnen, når
der ligger et skib i havnen, og forman-
den eller en repræsentant skal også
kunne vise besætningen hvor de skal
hen, når de er gået i land.
Jeg er ikke i tvivl om, hvis vi kan
starte en forening, at det kan gavne
sømændene, vi ved nemlig godt, når
man er ombord på et skib i længere
tid, er det snart kedeligt, og man tæn-
ker på at komme hurtigst i land, der-
for tror jeg også, at det også gælder
for sømændene, og man skal ikke væ-
re i tvivl om, at sømændene vil meget
gerne i land, når de er i havnen og
hygge sig lidt bedre.
Og det er ikke kun det. Vi har ofte
hørt dårlige rygter gennem radio og
forskellige blade om vor by Fhb, og
disse rygter kan måske afværges gen-
nem foreningen. Ja, der bliver også
måske forbindelsesled med den vide
verden og nogle familier her i byen.
Med vilje har jeg ikke fremsat nog-
le detailler om hvordan foreningen
skal laves, fordi jeg synes, det er bed-
re at lave det, når foreningerne er
startet.
Hans Thomsen
(fra Frederikshåb-bladet)
*
Omkring et lovforslag
Radioen bragte forleden en meddelel-
se om, at der i folketinget var fremsat
et lovforslag, der indeholdt en bestem-
melse om, at alle ikke-grønlændere i
fremtiden skulle betale en afgift for at
få tilladelse til at drive jagt og lystfi-
skeri.
Sindene kom straks i bevægelse hos
de herboende danske, hvis fritid ho-
vedsageligt optages af disse fornøjeli-
ge fritidssysler, idet — hvad også er
korrekt — de hævdede, at en sådan
afgift forekom helt urimelig; eftersom
deres jagt og fiskeri ikke var til no-
gen gene for dyrebestandens beståen.
Ser man imidlertid på § 1, stk. 1 i det
fremsatte lovforslag, beroliges man
dog noget, idet det heri hedder:
„Ret til at drive jagt og ferskvands-
fiskeri af ikke-erhvervsmæssig karak-
ter på det vestgrønlandske land- og
søterritorium jvf. § 1 i lov nr. 277 af
27. maj 1950 om udøvelse af erhverv
i Grønland, er forbeholdt danske stats-
borgere med fast bopæl i Grønland."
Under diskussionen om lovudkastet
i landsrådet udtalte landshøvdingen,
at begrebet fast bopæl måtte forstås
således, at det omhandlede de perso-
ner, der har en sådan tilknytning til
det grønlandske samfund, at de må an-
ses for at have deres hjem her.
Flere landsrådsmedlemmer udtalte,
at sæsonarbejdere d. v. s. håndværkere
geologer, geodæter o. lign. også burde
fritages for afgiften, idet disses jagt
og fiskeri var af et yderst ringe om-
fang og kun kunne opfattes som et
naturligt ønske om at supplere dåse-
maden med en mindre mængde frisk
proviant. Hertil svarede landshøvdin-
gen, at han billigede denne betragt-
ning, men at det jo var tilladt at søge
om fritagelse for afgiften, og at der
i princippet ikke ville være noget i
vejen for at give tilladelsen til sæson-
arbejderne. Erling Høegh så nok rig-
tigst, når han udtalte, at forslaget sik-
kert først ville få betydning den evt.
dag, da Grønland ville være et egent-
ligt turistland.
Man kunne måske fristes til at
spørge, hvordan man har tænkt sig, at
loven under de nuværende forhold
skal administreres? Kan de lokale
myndigheder på effektiv måde garan-
tere, at loven overholdes? Vi tvivler.
(Fra „Meteore“).
*
Hvem er Harald — og hvem er fric.
Warming?
Måske er vi krakilere, men det irrite-
rer os nu engang stadig at skulle høre
at nogle radiomedarbejdere betragter
radioen som et Godthåb-redskab. —
Vi hentyder til børnetimerne for de
mindste, hvor damen sidste gang bad
børnene sende nogle breve til Godthåb
radios brevkasse for børn. Ikke nok
med, at der laves udsendelser med
konkurrencer, som kun Ghb.-børn
kan deltage i, men negligeringen af
det øvrige Grønland understreges ved
at kalde radioen for Ghb. radio — mu-
ligvis var det en fortalelse, men vi har
mistanke om, at munden løb over
med, hvad hjertet var fuldt af, for un-
der forrige udsendelse lavede samme
dame også konkurrence, og da skulle
løsningerne „på lørdag" indleveres på
skolen eller på børnehjemmet hos frk.
Warming. Hvad skulle vi stille og med
de børn, der havde løsninger her i
Skt.? Skolen kendte ikke noget til det,
og ingen kendte frk. Warming. Eller
hvad mener man om følgende i en
børnetime i Grønlands radio: „Nu
skal vi en tur på bageriet, det ligger
lige ved siden af — o.s.v." eller under
en reportage om brandvæsen: „I ken-
der jo allesammen Harald!" — Nej,
vist kender vi ikke Harald. Han er
ganske sikkert en flink fyr. Men vi
må bede børnetimedamen tage i be-
tragtning, at børn uden for Godthåb
hverken kender Harald, børnehjem-
met, Ghb. bageri eller frk. Warming,
og at de føler sig snydt, hvis de ikke
må deltage i de små konkurrencer, og
hvis de på grund af manglende lokal-
kendskab til Godthåb ikke forstår et
muk af det hele. — Må vi iøvrigt i
samme forbindelse takke for den go-
de ny-ordning med en orientering til
torsdagskoncerten dagen i forvejen.
Man nyder musikken dobbelt nu.
(fra Meteore").
Skal ungdomssamlingen
realiseres?
Den smukke tanke som kom for da-
gen i 1956 og som bør støttes fra de
unges side — ungdommens samling —
skal den realiseres i år? Hvis det er
tilfældet, vil vi allerede nu sige tak og
ønske tillykke til dem, der fremsatte
den tanke, for deres smukke tanker er
blevet modtaget med glæde blandt
ungdommen i vort land.
Jeg ser, at det er meget vigtigt at
støtte denne tanke. Vi ved, vort land
er stort og befolkningen spredt, derfor
kender vi ikke rigtigt til hinanden. —
Ungdommen kender for lidt til hinan-
den, og der er for lidt samarbejde
mellem den. Måske er der nogle, der
vil sige: „Men hvordan kan vi så sam-
arbejde, så længe vi er så spredte?"
Jeg vil svare: „Målet skal nås gennem
samarbejde!"
Vi som bor i Kap Farvel-distriktet
og dem oppe ved Upernavik eller dem
i midten ved slet ikke, hvilke mål og
planer vore foreninger har. Men hvis
man kunne samle ungdommen, kunne
man snart se, hvad de forskellige for-
eningers mål og planer var.
Og hvis man kunne samle ungdom-
men til møder, ville det være meget
gavnligt og lærerigt for den. Derfor
mener jeg, at tanken om ungdomssam-
lingen bør støttes rigtigt, for det er
den rigtige vej for ungdommens sam-
arbejde!
(fra Nanortalik-bladet).
I „Holbæk Amts Venstreblad" skri-
ver frk. Eli Larsen, Lumsås, at de
grønlandske slædehunde bør have
bedre kår. De suites om sommeren, si-
ger hun. Hun ønsker, at kongeparret
burde appellere til grønlænderne i
denne sag. Redaktør H. C. Andersen
„Hundejournalen" tager sagen op og
skriver, at de danske myndigheder
har svigtet slædehundene. Han går
ind for tanken om at bede kongehuset
gribe ind. Ingen andre blade beskæf-
tiger sig med sagen, idet man mener,
at grønlænderne har bedst forstand på
at behandle deres hunde.
Carl Husmer
Tapetserer og Dekoratør -
Møbler og Tæpper
alitsersuissartoK pmersaissartordlo -
peKutit naterssuitdlo.
Frederiksborgvej 75 København NV
Filmen „Fjeldgængeren" er blevet vist
i Sukkertoppen. Filmen vakte stor
glæde, ikke mindst fordi publikum
fandt det let at følge med i replik-
skifte, tankegang og begivenheder. —
Bidragende var det også, at man med
„Umanak" før filmens forevisning
havde modtaget de numre af A/G,
hvori filmen var omhyggeligt anmeldt
og omtalt. Radioavisens korrespon-
dent skriver om filmen: — Vor natio-
nale ånd styrkes ved filmen „Fjeld-
gængeren". Filmen er god — men man
studser over — således som det også
er nævnt i A/G — at kirkens harmo-
nium benyttes til dansemikken. Folk
andre steder må jo herefter tro, at
grønlænderne er ligeglade med kirken
og dens inventar.
Kolonibestyrer Jens Friis, Christians-
håb, har første marts været ansat 25
år i KGH.
Kor kvaref abriken
KØBENHAVN
simingnik suliorfigssuaK
KØBENHAVN
ved E. II. Vangsaae
Jyllandsvej 19 København F.
MORSØ STØBEGODS
Kaminer Kakkelovne Komfurer
kamtnit kissarssutit igavfit
Nykøbing Mors. København.
Vælg den bedste tandpasta De
kan få — vælg Macs. Den ren-
ser effektivt, desinficerer, be-
skytter mod dårlig ånde og
smager vidunderligt.
kigutinut KaKorsaut pisinau-
ssat pitsaunerpåK torKaruk —
Macs atortaruk. salivdluartar-
poK, baktériaiautauvdlune, a-
nernerdngnartåvdlune mamar-
dl uinartfiv dl uni 1 o.
Fås overalt i Grønland.
Kalåtdlit-nunåne pineKarsi-
nauvoK.
En gros:
amerdlasfikåtårdlugit:
BEECHAM — DENMARK A/S
Sauntesvej 13, Gentofte.
15