Atuagagdliutit - 28.02.1957, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit apenput
radiotågssaK pivdlugo
K’ANOK’
ISUMAK’ÅRPIT
radiomut akiliuteicartaier-
nigssaK
— radiofonértågssåkut suna ilima-
sfitigigiga? 1) Nfingme radio akornute-
Kångitsumik nunavta ilungåne tusar-
neKarsinaulisassoK, måname tusagag-
ssiuissarnerup angnersså nunavtine
radiomodtagereKartunit amerdlaner-
pagssuarnit tusarneKarsinauneK ajor-
mat. 2) radiomodtagereKartut ukiumut
radiofonimut akiliuteKartalisassut. 3)
kalåtdlinik erinarssortartunik pikorig-
sunik imalunit atausinauvdlune eri-
narssortarsinaussumik tusagagssiui-
nerme atortugssanik radiofonértågssaK
peKartitaulisassoK. erinarssfitivtinik
sungiusarsimassunik erinarssortut tu-
sarnårumaneroKåvut erinarssortunit
påsisinåungisavtinik taigdlaKartunit
eriniatdlunit moderneussunik taine-
Kartartunit. uvagut nangmineK pivut
tusarnårångavtigik taigdlaitdlo pasisi-
nauvdlugit siutivut angmartarpavut,
kalåtdlitdlo erinarssorumatussutsivta
anersåva aulaterneKartarpoK agdlåt
tusarnårtugut erinarssoKataulersinau-
ssardluta.
palase Rink Kleist, K’utdligssat.
inusugtunut tungassut
radiortågssame Kalåtdlit-nunåta
kulturrådia inigssaKartinerussaria-
KarpoK OKalugiåutinik Kåumarsau-
taussunik autdlakåtitsissarnigssa-
mut åmalo Danmarkim.it nunanit-
dlo avdlanit tusarnågagssianut inu-
sugtunut, iliniartitaunermut, akig-
ssarsiorfingnut avdlarpagssuarnut-
dlo tungassunut. nipilerssorniku-
taoK tusarnågagssiat nalungisau-
ssunik nutaunerussunigdlo imagdlit
pitsaunerussut piumavavut, taima-
tutdlo filmit pivdlugit onalugiautit
ilångutariaKartipavut. autdlakåtit-
sissarnen „Kalåtdlit-nundne igdlo-
Karfi k“ ingerdlaternigtarianarpoK
niuvertoruseKarfit asimioKarfitdlo
autdlakdtitsissutigissardlugit, tai-
matutdlo landsrådime atautsimine-
rit tusagagssiaussarnerånut atassu-
mik landsrådip ilaussortai tamaisa
OKaloKatigineKardluarsinaussåsaga-
luarput. tusarnårusugkaluarparput
kommunalbestyrelsep uvdlormut
sulinera KanoK ingerdlassartoK. tai-
matut autdlakåtitsineK iluaKutauv-
dluåsagaluarpoK kommunalbesty-
relset suliaisa imåinåungitsortaKa-
Kissut påsinekarnerunigssdnut.
Leif Jensen,
Narssame kulturudvalgip sujulig-
taissua.
programme manatut pitsautigissoK
1951-ime Kalåtdlit-nunåta radioata
autdlakåtitagai åssigiåginarpatdlåle-
Kingmata — imaKame taimanikut av-
dlatut ajornarsimanermat —- Nup avi-
siatigut agdlagaKarsimavunga pro-
gramme pitsångorsarKUgaluardlugo.
radiofonimile pissortaussut imaKa asu-
le oKalungniåinartutisimanerdlunga,
paitsorsimanermångalunit avdlamik
angussaKångilanga, taimågdlåt kusså-
kértikama.
månåkut nuånårutigåra Atuagag-
dliutit årnigssuissoKarfianit aperine-
Kartunut ilaugama, nauk OKausigssåka
nåmaginartunaviångikaluartut.
1) månåkut Kalåtdlit-nunåta radioa-
ta programmia nåmagisimårpara, tai-
måitordle tikuagaKarusugdlunga.
а. radiokut Kavdlunåtut iliniartitsi-
neK angnertunerussariaKarsoråra, sor-
dlo sap. ak. mardloriartardlune.
б. mérKanut kalåtdlisut autdlakåtit-
sissarneK nutariaKarsoråra radio-avi-
sip kinguninguatigut pissugssångor-
dlugo, KavdlunårKanut autdlakåtitsi-
nermut maligtlnardlugo (ardlåt sor-
dleK sujugdliugaluarune åssigigpoK).
tamatumane pissutigåra, mérKat — pi-
ngårtumik Kåumartålernerane — ar-
finermut angerdlarsimassarnigssåt ili-
manångingmat, åmalo angerdlarsimå-
sagaluarunik imaKa neritigalutik tu-
sarnåsagaluaruniko pigssarsivigingår-
naviangingmåssuk. isumaKarpungale
tusarsimavdlugo suna pissutigalugo
mérKanut kalåtdlisut autdlakåtitsi-
ssarneK sujuartineKarsimassoK, tai-
mailivdlunilo amerdlanerussunut piu-
massånut akerdliulerdlune.
c) provst Bugge ilissinerme ilåtigut
ima OKartoK erKaimavara: ajornaKaoK
ilissinerme i nfip KanoK itfisimanera
Kanordlo infinermine nåmagsissaKar-
simanera kisisa erKartorsinåungila-
vut, nålagiartutdliuko nålagiamertut
avdlatutdle oKalfiseK pigssarsivfiginia-
gagssåt. taimatordluinaK radiokut a-
tuvfåssissutit tusarnårtimingnut ali-
kutagssiåinaunatik sunisinaussfissar-
niåsagaluarput, atuvfåssissutit ilait su-
ngipatdlårtarput. — månåkut arfini-
ngornikut atuvféssissutaussartoK pit-
sagivdluarpara, alikutauvdluartoK a-
malo ajortumik ajungitsumigdlo er-
ssersitsiniartoK.
d) „En lille nisse rejste" (måna „nu-
narssuaK nal. akuneranut“) Kularingi-
lara amerdlasfinit nuånarineKartartoK,
sordle taima kingusigtigissukut aut-
dlakåtineKartarnersoK emarsautigi-
ssardlugo. ardlaKarunarmata inarér-
sugssaugaluardlutik nisiarKap OKalua-
lågssai tusarumanermit pigårtartut.
Kanga kalåtdlit piliniardluartaratdla-
ramik piliagssat nalåne OKausingnå-
Karsimåput: å, ukiutdlarpat-åsit sinig-
SPORTSREPORTAGER
Jeg ønsker, at den nye radio må kun-
ne høres, og så så jeg gerne transmis-
sioner fra de forskellige kirker langs
kysten placeret på programmet. Lige-
ledes ville jeg gerne høre reportager
fra sportskampe, skistævner etc. såvel
danske som grønlandske og udpluk af
hvad de grønlandske lokalblade skri-
ver.
Kateket John Petrussen,
NarssaK
Flere nyheder
Jeg ønsker, at den nye radio må kunne
høres over hele Grønland — også om
sommeren. Derudover ønsker jeg ra-
dioaviser flere gange om dagen også
om søndagen. Jeg ønsker flere fore-
dragsholdere fra hele Grønland ikke
mindst almindelige „menige“ grønlæn-
dere. Videre ønsker jeg optagelser fra
gudstjenester fra andre kirker end
Godthåbs, herunder også aftenguds-
tjenester med forskellige prædikanter.
Ét særligt hensyn må her tages til de
små pladser. Det var også ønskeligt,
om der udsendtes mere værdifuld mu-
sik, bl. a. kormusik og klassisk musik
for dermed at bedre grønlændernes
smag for den virkelige musik.
Gerhard Egede, førstepræst, NarssaK
Et vigtigt redskab
Den nuværende radio gør, hvad den
kan for at udfylde udsendelsestiden, og
den kører på højeste gear. Kritik på
nuværende tidspunkt vil naturligvis
blive afvist med henvisning til det be-
grænsede medarbejderskab og de
dårlige sendeforhold. Men jeg savner
udsendelser for kvinder om, hvordan
sælskind og fugleskind kan behandles
og sys. Man må skaffe så meget stof
som muligt udefra, og det er i sig selv
en belastning for den faste medarbej-
derstab, da kilderne ikke er uudtøm-
melige. Man forstår, man ude om-
talerumårpugut. sorme radiop aussag-
ssamut sinigusuersartugssat pigårti-
niartåsanerpai? autdlakåtitagssat pi-
ngånginerussut kingusingnerussukut
autdlakåtitarniardlit. '
e) arfiningornikut allkusersuissar-
neK amigautausoråra. sorme Danmar-
kime „Hver anden lørdag“ip imalunit
„Lørdags-ryt-mik“ip åssipajuanik må-
ne peKarniångilagut?
2) nutågssamit kigsautiginartitåka:
programe månåkutut pitsautigissoK,
anguneKarsinaugpatdle sule pitsaune-
russoK. programit mardluk, ardlåt ka-
låtdlisuinaK autdlakåtitsissoK ardlåt-
dlo akuleriåK. månåkut autdlakåtitsi-
ssarneK KavdlunåtortaKarpatdlåKaoK.
kikumiukua pingårtitdlugit Kåumar-
sarniagkat? kalåtdlit Kavdlunåtdlunit?
soruname taineKartut sujugdlit. tai-
måitumik pivfigssaK angnerussoK ka-
låtdlinik Kåumarsainermut atortaria-
KarpoK. kisalo nutågssamit kigsautigi-
ssagssama ilåt: radiokut OKalugtut su-
ngiussisimassut amerdlanerussut —■
peKarérpugume — mikrofone mator-
Kårdlugo Kuersortartut iggiarigsartar-
tutdlo. Anda Holm.
beriet. Det er noget, man skal være
kring kan blive irriteret over Godthå-
forsigtig med. Derfor kunne man godt
tænke sig flere båndoptagelser af fo-
redrag og andre udsendelser udefra.
De vil bidrage til udviskning af Godt-
håberiet. Et egnet område for udsen-
delser fra andre byer end Godthåb er
bl. a. samtale mellem flere personer
om et eller andet spørgsmål, som man
gerne ville få uddybet. Man må kom-
me bort fra, at alle opiniondannende
udsendelser skal og må udgå fra Godt-
håb.
Jeg er blandt dem, der knytter store
forhåbninger til den nye radio. Lytter-
forholdene og den tekniske udførelse
bliver ganske givet bedre. Det nye tek-
niske apparat vil give muligheder for
udsendelser, som man før ikke har
haft muligheder for at høre. Samtidig
tror jeg, man skal være forsigtig med
at knytte overdrevne forventninger til
den nye radio, hvad stof og emner an-
går. Vel får den nye radio større med-
arbejderskab. Men det er begrænset,
hvad man kan vedblive at øse op af
nyt, som ikke har været dyrket af den
gamle radio. Der vil som i dag være
behov for medvirken blandt lytterne
—-ja, mere end det, der er tilfældet
i dag.
Et af de helt nye områder, den nye
radio kommer til at beskæftige sig
med, er skoleradioen. Vi har lov til at
vente os meget af den. Man vil også
på denne måde komme i kontakt med
de de fjerneste kroge af landet.
Nyhedstjenesten bliver vel forøget
med mindst een ekstra udsendelse om
dagen. Dertil kan man forvente, at ny-
hederne bliver kommenteret i vid ud-
strækning, så lytterne føler sig nær-
mere ved begivenhedernes centrum.
Efter min mening bliver en af radio-
ens vigtigste opgaver at tilrettelægge
udsendelserne på en sådan måde, at de
bliver idegivende, aktiviserende, og
igangsættende, så man undgår at ska-
be passivitet blandt lytterne.
Chr. Berthelsen.
Kalåtdlit-nunåta radioa erKortcK
Kalåtdlit-nunåta uvdlumikut radioa
— taimåitordle Nfip radiorinerusså •—
pivdlugo ajungitsunik ajortunigdlo o-
KautigissagssaKarpoK. radio sungiu-
sarsimångitsuinangajangnik sulisso-
KartoK KujanaKaoK ersineK ajormat i-
nuit nukingmingnik misilisisavdlugit.
radio nutånik, nutånik isumagssarsia-
lingnik, sulissugssarsiortarpoK, kisiéne
iluångilaK ima misingnarmat kikut ta-
maisa — sumigdlunit nagsataKartit-
dlugit — aggersinautikai! inuit sumig-
dlunit taigfisiginariardlutik oKalug-
tartortineKarsinaussarput igpagssiga-
mingfingmat atorigkat atorKigdlugit.
sordlfina radiome aulajangersimassu-
mik sulissungitsut autdlakåtitait ilua-
mik nåkutigineKarsinåungitsut.
nipilerssugkanik autdlakåtitsinerme
OKalugtartut nfitait atornerussariaKar-
mata tupingnångilaK måne erKumit-
suliortoKarpatdlånginavta, kisiåne-una
nfitit 30—40-t imariuarmatigik påsineK
ajornartoK, nalunago nfitit Kinigagssat
4—5000-iussut! kigsautigissarssortar-
neritaoK åssigiårpatdlårput. taimåitor-
me påsissutigssåuput inuit sfit tusaru-
sugkait imlt. nfitit kigsautigiumassara-
luatik KanoK atigdlit nalugait, iluaru-
sungnarpordlo radiop anguniagariler-
simangmago avdlanik nfiteKarnera nå-
laortartunut ilisimalersiniardlugo, ki-
siåne tivsinåinarunarpoK Kulåussine-
rujugssuartutdlo issigissariaKardlune
nfitit kigsautigissagssarKigsfitineKar-
tut sujugdlit 100-t tusarnårérsimav-
dlugit „akimasfiginangajagssungmata"
imaKalo „Den ensomme cowboy“imik
åssigissainigdlo tusarusungneK angne-
rulerslnardlugo, nfitime piukuneKartut
Jeg venter, at den nye radiofoni skal være
så stærk, at den skal kunne høres langs hele
kysten vinter og sommer lige godt, og at den
ikke mere mærker, når vejret hiiver varme-
re. Dette vil sikkert medføre flere radioappa-
rater, især på bosteder, der ligger længst
borte. Jeg venter, at flere af vore egne sange
og salmer udsendes. Her tænker jeg f. eks.
på sange om årstiderne samt morgen- og af-
tensalmer, som bruges ved de forskellige
højtider. Jeg venter, at radioens oplysnings-
mæssige arbejde vil få mere indflydelse, når
den herefter høres bedre, og*at sådanne ud-
sendelser, radioen allerede har haft, må
kunne gentages, idet love og regler, som ud-
deles trykt, som regel ikke kendes af den
opvoksende ungdom, således at udsendelser
om den slags er ønskelige.
ANDA NIELSEN,
K’utdligssat
HØRESPIL OG TEATER
Jeg ønsker, at den kommende radio
må kunne høres, og at den vil byde
på varierede musikudsendelser, høre-
spil evt. opsendt fra Danmark, lige-
som lydglimt fra danske teateraftener
vil være en god gevinst.
Telegrafist Poul Andersen, NarssaK
LYTTERFORENINGER
Jeg forventer af den nye radiofoni, at
den vil kunne høres overalt i Grøn-
land, og at den får de medarbejder-
kræfter, der er nødvendige til forsvar-
lig drift. Jeg forventer dannelsen af
lytterforeninger og indførelse af li-
censbetaling til fremskaffelse af tek-
niske, musikalske og kulturelle mid-
ler. Sendetiden må forlænges, og der
må sendes særlige programmer be-
regnet for udsteder og bopladser med
oplysende og kulturelt indhold. — Og
endelig forventer jeg, at radioen ar-
bejder for at sprede kendskab til den
gamle grønlandske kultur og dens
værdier.
Klaus Lynge,
landsrådsmedlem,
Julianehåb
GRØNLANDSPOSTEN SPØRGER
Hvad mener De om
Grønlands nye radio?
6