Atuagagdliutit - 28.02.1957, Side 11

Hvem mener hvad1
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. åmigss. Ansvarshavende: journalist Jørgen Felbo
kal. årKigss. Grønlandsk redaktion: UvdloriånguaK Kristiansen
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Købenliavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Korrespondent i New York: Peter Freuchen, 444 East 57 St., New York 22, N. Y., USA.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Erik Menvedsvej 3, København V, telefon LUna 4951
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Pastor Karl Ckemnitz, fru Helga Bruun de Neergaard. Julianehåb: Kreds-
dommer Klaus Lynge. NarssaK: Kæmnerass. Leif Jensen. Arsuk: Kateket Lars Peter
Olsen. Frederikshåb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Matliæus Tobiassep. Fiskenæs-
set: Lærer Albricht Eriksen. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller. Holsteinsborg:
kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. Godhavn: Telegrafist Kobjevsky, kreds-
dommer Peter Dalagcr. K’utdligssat: Egede Boassen. Egedesminde: Kredsdommer
Knud Abeisen, radiosondeass. A. Hove. Jakobsliavn: Kateket Natlian Petersen. Uma-
nak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Overkateket Knud
Kristiansen. Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 10 kr. kal. nun. Årsabonnoment 10 kr. i Grønland
13 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 13 kr. udenfor Grønland
normorumut akia 40 øre Løssalgspris 40 øre pr. eksemplar
Nhngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
kina KanoK
A/G normume uvane mardlugsung-
nik sungikaluanik nutåliorpoK, nutå-
vigssungikaluanik taimåitordle angni-
kikaluaKissumik nutångutaulårtunik.
atuartivta ilagsivdluarumårait neriug-
pugut, tåssane pivavut atuartartut ag-
dlagaisa Kupernerata agdlineKarnera
Kalåtdlit-nunånisaoK avisérKat imai-
sa ilåinik imaKartalerdlune, A/G-p
mana radio nutågssardlo pivdlugit
aperssuinera rubrikilo „atuagkat nu-
tåt“.. A/G-p kalåtdline inuiangne sa-
pingisamik tarraKarfiunigsså sujuner-
taralugo kalåtdlit isumait Kupernermi-
ne inigssaKartiniardlugit pingårtitari-
simavå. taimåitumik atuartartut ag-
dlagaisigut sapingisamik amerdlasut
nagsiussissarnigssåt apguniarneKarsi-
mavoK, taimåitumigtaoK aperKutit au-
lajangersimassut aperssutitut sarKu-
miuneKarnerisigut atuartartut isu-
mait pigssarsiariniardlugit misilingne-
KartarsimavoK. måna nutångutit, ima-
lunit erKornerussumik OKardlune ag-
dlisitsissutit, ugpernarsaissuginarput
A/G-p kigsautigiuarmago nunap inue
kalåliussut tamåkununatigut kivfar-
tukuma.vdlugit, suliniarusungmatdlo
isumat sarKumerarnerunigssånut pe-
riarfigssalissarnikut atuagagssiaK må-
narnit sule angnerussumik nunap
inuisa isumåinik sarKumivfiussar-
tiniardlugo. atuartartut agdlagaKarti-
niarnerat ajornakusoriartéinarsima-
vok, tamånalo tupigusutigineKarsinåu-
ngilaK. ernarsautit isumatdlo kigsau-
tigissaK nåpertordluardlugo ilusiler-
sornigssåt sarKumiuniarneK ajornaku-
sorsinaussarpoK, akugtungitsunigdlo
ima pissoKartarpoK agdlauseriuma-
ssaK agdlangneKångitsortardlune av-
isumaKarpa?
dlatigut ulapingnes imaKalo Nungme
årKigssuissoKarfingmut agdlagkatigut
atåssutigssaKarfilungneK pissutauv-
dlutik. manale A/G aperssuteKartaler-
nermigut KularuteKångilaK atuartine
ilaginaiginarumångitsut, månalo nor-
mume uvane aperssutinut akissutsiat
tungavigalugit tamåna sule Kularnå-
nginerulersimavoK. nunamit tamarmit
ilångutagssiat sarKumiusinauvavut,
avisérKanitdlo pissut ilénguteriara-
mik isumat aperKutinut åssigingitsu-
nut tungassut taimailivdlutik sarKu-
mersut ikigissagssåungitdlat. taimaile-
riarmat årKigssuissoKarfik avKutikut
tåssuna ingerdlanigssaminut sule pile-
ritsangneruvoK, taimaingmat normu-
ne tugdliutartugssane aperKutinik av-
dianik sarKumiussissarniarpugut. tug-
dliliuniarparput „højskole", aperssu-
titdlo tamåkua kinguneriumågåtut ne-
riugårput atuartartut nalinginaussu-
mik agdlagaKartarnermikut aperKutit
taima itut „malerssortarumårait". tå-
ssame imåinginiåsagaluarpoK aper-
ssutigissaK akiortorneKarsimagune a-
kissutit tamåko sarKumiukåine tåssa
kigdligfigssane tikikå. någga. isuma-
gineKartoK unauvoK akissutit sujug-
dlit årKigssuissoKarfiup sarKumiussai-
sa atuartartut avdlat „anersånigtitå-
sagait" nangmingnertaoK isumatik
sarKumiukusulersitdlugit.
atuagkat nutåt pivdlugit sujugdler-
mik pingårnerutitdlugit encarsautigi-
ssavut tåssåuput atuagkat kalåtdlisut
sarKumersut nalunaerutigissarnig-
ssait, kisalo Danmarkime atuagaer-
niarfit suleKataunerisigut atuagkat
Danmarkime sarKumersut taimåtaoK
pissarniardlugit. F.
A/G har i dette nummer et par be-
skedne nydannelser at byde på. Der
er ingenlunde tale om noget epokegø-
rende nyt og originalt, men i største
beskedenhed dog om en lille fornyelse,
som redaktionen håber, at læserne vil
tage imod med velvilje. Vi tænker på
læserbrevsidens udvidelse til også at
omfatte klip fra de grønlandske lokal-
blade, præsentationen af A/G-rund-
spørgen om den nuværende og den
kommende radiofoni og rubrikken
„De nye bøger". Redaktionen af A/G
har altid bestræbt sig på at søge i
bladets spalter at give den grønland-
ske meningsdannelse råderum i håb
om, at A/G på bedst mulig måde kun-
ne komme til at spejle det grønland-
ske samfund. Derfor har man i læser-
brevkassen søgt at kalde flest mulige
læserindlæg frem, og derfor har man
også nu og da søgt direkte at spørge
om læsernes mening om bestemte pro-
blemer. Fornyelserne eller rettere ud-
videlserne på disse områder er blot et
vidnesbyrd om, at A/G fortsat ønsker
at tjene den grønlandske befolkning
på disse felter og gerne tager initiativ,
der øger mulighederne for at få me-
ninger præsenteret, så bladet i endnu
højere grad, end det allerede er tilfæl-
det, kan føles som befolkningens na-
turlige ytringsforum.
Det har fra tid til anden knebet
med læserindlæggene. Og ingen kan
undre sig derover. Det kan tit være
svært at formulere tanker og menin-
ger helt, som man ønsker det, når det
skal ske offentligt, og tit går det også
på den måde, at det indlæg, som man
gerne ville skrive, det får man aldrig
skrevet på grund af travlhed på man-
Grønland er i dag et åbent land, og
hvem der vil og kan, har mulighed for
at komme herop og slå sig ned og på-
begynde virksomhed af hvad art næv-
nes kan, forsåvidt denne virksomhed
ikke på den ene eller anden måde stri-
der imod love og bestemmelser. Den
eksisterende mulighed er allerede ble-
vet udnyttet af et antal personer, og
udviklingen fører med sig, at flere og
flere vil følge efter.
Ingen ønsker, at denne frihed skal
begrænses eller at nøglen helt skal
lukkes i lås, ja denne tanke er så hor-
ribel, at den slet ikke fortjener at
nævnes. På den anden side kan det
ikke nægtes, ja, det er allerede nu
ganske åbenbart, at der blandt de i-
land-stigende vil være adskillige, som
den grønlandske befolkning ikke fø-
ler, at den har haft bud efter og ikke
har behov for.
Tænker man f. eks. på de sektfolk
på det religiøse område, der i de sidste
år enten har berejst Grønland eller
har slået sig ned fast heroppe med det
formål at udbrede deres tanker i be-
folkningen, og iagttager man, hvordan
befolkningen har modtaget disse men-
nesker, får man et nyt overbevisende
vidnesbyrd om den grønlandske be-
folknings dømmekraft og modenhed
og tillige om befolkningens kærlighed
til den grønlandske kirke.
Det vil efter vor mening være klogt
og rigtigt — fordi det vil være i over-
ensstemmelse med befolkningens øn-
ske og indstilling, — om presse, radio
og myndigheder ikke ved upåkrævet
bistand til og beredvillighed over for
sådanne sektfolk bidrager til at stabi-
lisere eller fremme de pågældende
menneskers arbejde. Det kan ikke
være de pågældende organers opgave
at foretage den ene eller anden form
for blåstempling af disse mennesker,
ge områder og måske på grund af dår-
lige postforbindelser til redaktionen i
Godthåb.
Når A/G imidlertid nu ved rund-
spørger begynder at sætte konkrete
problemer til debat, har vi den over-
bevisning, at læserne vil reagere. Re-
sultatet af rundspørgen i dette num-
mer bestyrker redaktionen i denne
tro. Vi kan præstere indlæg fra hele
landsdelen, og når hertil kommer de
klip fra lokale blade, som bladet inde-
holder, giver nærværende nummer på
en række områder et ikke helt ringe
bidrag til bedømmelse af forestillinger
og meninger på en række punkter.
Dette resultat giver da også redak-
tionen lyst til at gå videre ad den ud-
stukne vej, og i kommende numre vil
vi derfor sætte en række andre
spørgsmål til diskussion. I første ræk-
ke står således problemet „højskolen".
Efter hver rundspørge er det vort håb
at læserne vil følge debatten op i al-
mindelige læserbreve. At den ene
rundspørge afløser den anden, skal
nemlig ikke betyde, at det første rej-
ste emne er uddebatteret. Tværtimod!
Meningen er, at de indlæg, som red-
aktionen i første omgang modtager,
skal inspirere andre læsere til at sige
deres mening.
Hvad endelig spørgsmålet om „bog-
anmeldelser" angår, vil redaktionen
sørge for først og fremmest at holde
læserne a jour med de nye grønlandsk-
sprogede bøgers fremkomst, men vil
dernæst også — ved velvilje fra dan-
ske forlag — give anmeldelser af de
nye bøger, der foreligger på det dan-
ske bogmarked. F.
når befolkningen klart har tilkendegi-
vet, at det, de bringer, ikke skønnes
at have interesse. Befolkningen har i
de sidste år vist, at de ikke ønsker en
splittelse på det religiøse område, og
de offentlige organer og myndigheds-
personerne bør tage konsekvenserne
heraf. Dette betyder selvfølgelig ikke,
at der skal lægges de pågældende
hindringer i vejen for deres virksom-
hed, men det betyder til gengæld, at
det ikke vil være rimeligt og i den
grønlandske befolknings interesse at
stimulere sektfolkenes arbejde fra det
offentliges side på hvad måde, man nu
kunne tænke sig det gjort.
Befolkningen i Grønland har klart
vist, hvad den mener om dette spørgs-
mål. Fra det offentliges side bør man
fuldt ud respektere denne stillingta-
gen. F.
Efter opfordring- fra USA vil de dan-
ske planer for undersøgelser i forbin-
delse med det geofysiske år blive ud-
videt. Fra inosfærestationen i God-
havn skal studeres fænomener som f.
eks. de såkaldte „whistlers" og „mor-
genfuglekor". Whistlers er radiofor-
styrrelser, som man antager har deres
udspring i ionosfæren, hvorfra man
mener, at lyn udløses og farer fra
den nordlige til den sydlige halvkugle
eller omvendt følgendde kraftlinierne
i jordens magnetfelt. Morgenfuglekor
er radioforstyrrelser, der lyder som
rågekor. Man mener, at de to fæno-
mener har forbindelse med hinanden.
USA vil bekoste et kostbart appara-
tur og indsættelse af ekstramandskab
til Godhavn-stationen, når forsøgene
begynder.
nunap inue ahiput
Kalåtdlit-nunåt uvdlume nunauvoK
angmassoK. kinalunit pium'assoK pisi-
naussordlo måungarsinauvoK sulia-
migdlo inatsisinut perKussutinutdlo
akerdliungitsumik ingerdlåssaKalersi-
nautitauvdlune. inuit atausiungitsut
tamåna issiglnarnago timitalerérsima-
våt — ingerdlauserdlo najorKutaralu-
go amerdliartuinåsarKårput.
kivfåungitsumik pisinautitauvfiup
tamatuma kigdlilerneKarnigsså ma-
tuersautivdlunit parnaerutaussumik
KipineKarnigsså kimitdlunit kigsauti-
gineKångilaK, ilame taima erKarsaute-
KarnigssaK ajungårmat taissariaKå-
ngilardlunit. igdluatungåtigutdle mi-
serratigssåungilaK, agdlåme månar-
piaK ersserKivigsumik misingnarta-
rérpoK, nunamut taimailivdlutik tikiu-
tut ilait kalåtdlinit ima misigineicar-
tarmata Kaeri-cusimångikitik atorfig-
ssaKartinagitdlo.
sordlo ugperissamik ingmikut i-
ngerdlatitsiniat ukiune kingugdlerne
Kalåtdlit-nunåne angalassalersut u-
nivigfigssarsissartutdlunit isumaming-
nik siaruarteriniartut erKaeriartigik.
inuit tamåkua nunap inuinit KanoK ti-
guneKarsimanerat Kimerdloråine tå-
ssane ugpernarsautigssarserKigpugut
kalåtdlit isumamikut inugtutdlo iner-
simåssusiånut oKalugfingmingnutdlo
ilagigfingmingnut asangnissusiånut.
isumaKarpugut silatumik erKortu-
migdlo iliornerusagaluartoK avisit, ra-
dio pissortatdlo inungnut tamåku-
nunga ikiuniångigpata, nunavme inui-
sa kigsautigi^unångingmassuk inuit
taimåitut sulinerat Kajangnaitdlisar-
neKardlunilo sujuarsarneKåsassoK. su-
livfeKarfit taineKartut suliagssarisi-
nåungilåt inuit tamåkua Kanon itu-
migdlunit tapersersusavdlugit, nunap
inuisa ersserKigsumik takuterérmå-
ssuk aggiussåt soKutiginartutingikiv-
tik. nunap inuisa ukiune kingugdler-
ne takutisimavåt ugperissap tungåti-
gut seKitangnigssaK — avigsårtor-
nigssaK — kigsautigingiJcivtik, tamå-
nalo avisit åssigissaisalo kisalo pissor-
tat maligtariaKarpåt. kisiåne soruna-
me imåingilaK inuit pineKartut ta-
måkua sulinermikut akornusersorne-
Kåsassut, imåipordle nalerKutisångit-
sok nunavdlo inuisa soKutigissåinik
uniuinerusassoK ugperissaK pivdlugo
avdlatut isumagdlit sulinerat angne-
russungorsåsavdlugo. ’
Kalåtdlit-nunåne nunap inuisa er-
sserKigsumik takuterérpåt aperKut ta-
måna pivdlugo KanoK isumaKarner-
tik. isuma tåuna pissortanit tamåki-
ssumik atarKineKartariaKarpoK. F.
Befolkningen har svaret
ii