Atuagagdliutit - 28.03.1957, Side 6

højskolertågssap inigssinigsså
agdl. palase Erling Høegh
det godt, at der bliver sagt et alvors-
ord i tide.
EN SOCIAL, POLITISK OG
ØKONOMISK OPGAVE
Hvad kan man gøre ved det? — Fol-
ketingsmand Augo Lynge efterlyser
organiseret kampagne og agitation.
Det må naturligvis også gøres. Fore-
løbig er en pjece om disse ting under
udarbejdelse og vil blive udgivet af
kulturrådet. Radioen skal man åben-
bart være lidt varsom med. Der er en-
gang indløbet protester i anledning af
nogle udsendelser om seksuelle em-
ner (!). Men skolen, kirken, ungdoms-
foreninger, afholdsorganisationer osv.,
har et ansvar her og en stor opgave,
som ikke må ligge brak. — Dog tror
jeg, man skal være forsigtig med at
overvurdere de resultater, der kan op-
nås ved oplysning og propaganda. Op-
lysningskampagner tjener blandt an-
det også til at berolige ens egen sam-
vittighed. Så kan folk ikke med god
SINGER
Også i Grønland værdsætter
man SINGER symaskinernes
fremragende kvalitet
åmåtaoK Kalåtdlit-nunåne
Singer merssorfit pitsåussu-
siat arajutsisimaneKångilaK
SINGER CO. SYMASKINE
AKTIESELSKAB
Amagertorv 8, København K
ret komme og sige, at de ikke vidste
besked, og så slipper man altså for den
bebrejdelse. Selvfølgelig skal folk have
at vide, hvad sagen drejer sig om, men
oplysningen må ikke blive en sove-
pude. Man må huske, at man i spørgs-
mål, der vedrører forplantningen, har
at gøre med selve det organiske livs
nerve og dybeste forudsætning, og at
det derfor er noget, der for størstede-
len ligger på et helt andet plan end
forstand og fornuft. — Langt mere
tillid må man nære til en almindelig
højnelse af befolkningens åndelige
og økonomiske standard, som Augo
Lynge ganske rigtigt har peget på. Dr.
Ronnenberg mener, at det ikke alene
er en lægelig opgave at bekæmpe
kønssygdomme i Grønland. Det er så
sandt, som det er sagt. Behandlingen
af den enkelte syge, hvadenten han
har gonorrhoe eller en anden sygdom,
er naturligvis lægens sag, men be-
kæmpelsen af sygdom i al almindelig-
hed, — som et befolkningsfænomen —
er en social, politisk og økonomisk op-
gave, hvor lægen kan være rådgiver
men ikke udøver. — Efterhånden som
den grønlandske befolknings åndelige
og materielle levefod stiger, vil mange
sygdomme gå tilbage eller forsvinde.
Dette vil også gælde spiritusmisbruget
og dets trofaste følgesvend, kønssyg-
dommene.
DÅRLIGE LÆRERMESTRE
Ligesom Augo Lynge fik jeg ved læs-
ningen af dr. Ronnenbergs artikel, det
indtryk, at „befolkningen“ står for
„den grønlandske befolkning“. Mulig-
vis har det ikke været distriktslægens
mening, men i alle tilfælde må det vel
være berettiget at sige, at hvis den
grønlandske befolkning eller dele af
den, i visse henseender ikke er som
vi danskere synes den skulle være, så
kan vi nok for en stor del takke os
selv for det, al den stund danskerne
har haft en enestående indflydelse i
Kalåtdlit-nunåne høj skoletårniarneK
suliagssat taima itut amerdlanerit pi-
ssarneråtut ingerdlåneKarsimavoK. pi-
viussungortiniardlugo sulilerKårnerme
aperKutit ingmikulugtut sulissutiging-
nigtut akornåne angivatdlåmik isuma-
Katiglngisitsilersinaussut pinavérsår-
neKarput. suliagssap nåmagsiniarnig-
sså Kularnaitdligpat aitsåt ingmikua-
lugtue sångneKarsinåuput. folkehøj-
skoletårniarnerme soKutigingnigtut
sulissutigingnigtutdlo taimailivdlutik
tamarmik isumaKatigiput Kalåtdlit-
nunåne folkehøjskoleKalersariaicavig-
sok, aunale uvdlumikut OKatdlisigine-
KartoK: „sumitineKåsava?"
ingmikut atautsimititat sujorna
martsime minister Kjærbølip pilersi-
taisa isumaliutigssissutåne agdlagsi-
mavoK udvalgime ilaussortat amer-
dlanerit Nup pigissåne Kapisilingnér-
Kugåt. kisiåne landsrådip isumaliutig-
ssissut tåuna tungavigalugo OKaluse-
ringningnermine isuma pigisså av-
dlauvoK, amerdlanerit igdloKarfing-
mérKungmåssuk igdloKarfiuvdlunit
erKånérKuvdlugo.
måna suliagssaK tusagkat maligdlu-
git kulturrådimut tuniuneKarsimavoK,
tåussumalo Kularnångitsumik højsko-
lebestyrelsegssaK suleicatigalugo su-
minigsså KaKugujumåraluarnersoK
aulajangivigkumårpå.
aussaK landsrådip højskolegssaleri-
nerane atuarfiup igdloKarfingme inig-
ssineKarnigsså pivdlugo igdlersuiner-
påt ilagigavkit inuit isumaga pivdlugo
ersserKingnerussumik ilisimatitaria-
Karsoråka højskolep suminigsså suli-
agssame tåssane pingårdluinartung-
mat.
Kalåtdlit-nunåne højskolep sujunig-
ssånut tamarmik suminigsså pingår-
; torujugssusaoK
højskoletågssaK inigssinerdliorneKa-
rune tamåna atuarfingmut måna nå-
pagagssavtinut ajomartorsiutigssanik
pilersitsmåsångilaK, åmale Kéumar-
sainikut pissariaKavigsumik suliniar-
neK tåuna sujunigssaK angnertumut i-
ssigalugo Kalåtdlit-nunåne erKuneK
ajornåsaoK. taimåitumik pingårdlui-
nartuvoK Kalåtdlit-nunåne folkehøj-
Grønland i mere end 200 år. — Des-
værre ser det ud til, at vi ikke altid
er de rette læremestre. Jeg tænker her
på mange danskeres opførsel i Grøn-
land og særlig sommerfolkene. — Der
findes en hel del danskere, som åben-
bart ikke kan tåle at komme hjemme-
fra. De tror, at så snart de er gået i
land her, kan de tillade sig hvad som
helst i retning af drik og hor. Grøn-
lænderne har jo fået at vide, at de
skal efterligne danskerne så meget
som muligt for at blive rigtig glade og
tilfredse. Det er måske ikke overra-
skende, at mange også følger trop på
disse mindre heldige områder. Hvor
mange gonorrhoetilfælde her i Grøn-
land, der skyldes danskere, ved jeg
ikke, og kan heller ikke skaffe oplyst,
men hvis man sammenligner med det
uforholdsmæssigt store antal uægte-
skabelige børn, der falder efter danske
fædre, må man formode at det er en
hel del, hvilket i grunden også stem-
mer ganske godt med erfaringer fra
den daglige praksis. — Lad os derfor
ikke skyde alt for hårdt på grønlæn-
derne, men åbent vedkende os vor
egen del af ansvaret.
Folketingsmanden oplyser, at pro-
miscuitet ikke var almindeligt blandt
de gamle eskimoer. Det var drikkeri
heller ikke. Det er derfor nærliggen-
de at antage at begge dele — som iøv-
rigt hænger nøje sammen, er noget vi
danskere har hidført. Det må derfor
være vor opgave — lægernes såvel
som andres — at arbejde på at få luget
det ugræs op, som vi selv har sået. Og
derfor må vi bede alle mennesker i
landet hjælpe os og dermed sig selv.
P. Smith.
skolep sujugdligssap sume inigssinig-
sså perKigsårdluartumik isumaliuti-
gingningnikut sapingisamigdlo sunik
tamanik tåssunga tungassunik OKalu-
seringningnikut aula j angerneKarune
— aningaussanut tungassortai, sana-
neranut atortugssat, sananerane atu-
arfiuvdlo ingerdlatitaunerane akitsu-
tausinaussugssat, atuartitsinermut a-
kornutausinaussut iluaKutausinaussut-
dlo atuarfiuvme ingerdlatitaunigsså
tamåt isumaliutigivdluardlugit; su-
mivfigsså nunamigut, maskinanik a-
tortugssaicarfiunermigut nåparsima-
lersinaunermutdlo isumangnaitsune-
russunik såriagagssaicarfiunersoK, høj-
skolep nunaKarfingmiutdlo akornåne
suniuteKarfigeKatigingnigssamut ili-
manartoKarnersoK inuneruvtaoK tu-
ngåtigut, højskolemlneK iliniartunut
iliniartitsissunutdlo nikatdlornartusa-
nersoK umåtdlangnartusanersordlunit,
pilerinaitsusanersoK pilerinartusaner-
sordlunit avatangissit perisutauvdlu-
tik. pissutsit tamåkua tamarmik isu-
maliutigivdluarKigsårtariaKarput, na-
jugkap atuarfiup sumivfigssåta månå-
kut pissuserissai plnarnagit åmale su-
junigssame KanoK isinåusangatinar-
nersut sordlo ingerdlauseK ukiune ki-
ngugdlerne tatdlimat-arfinillnarnisut
pilertortigissumik ingerdlåsagpat.
folkehøjskole Kapisilingnisagune
Kapisigdlit kisisa arKisigut taivdlu-
git højskolep inigssineKarfigisinaussai-
sut isumaliutigsslssume taineKarsimå-
put. issertusångilara højskolep nuna-
me alianaitsume inigssineKarnigsså
autdlarKåumut pilerinartutisimagav-
ko, isumaliutigivdluarneroriaravkule
sujunersut Københavnimit Nungmilo
højskolegssaK pivdlugo tapersersuinia-
Katigingnit navguveKartoK isumaKati-
giungnaertariaKarsimavara. Kapisi-
lingne inigssineKarnigsså måkuninga
tungaveKartineKarpoK:
1) atuarfik erKigsisimanartunik su-
livfigssaKarKuvdlugo akornutigssanik
aj OKutausinaussunik sujumugagssaKa-
rane.
2) ajornånginerussumik OKalugiar-
tartugssanik Nungmit pigssarsissar-
nigssaK pivdlugo.
3) Kapisigdlit aulisarfigssungmata,
savauteKarfiuvdlutik tugtuteKarfing-
mutdlo Kanigdlutik.
4) iliniartut asimioKarfingmiut ig-
dloKarfingme inunermik sungiussi-
ssordlutik nunamingnut uterumajung-
naertarKunagit.
pissutiginiagkat tamako isumator-
ssuput højskolegssap sumitiniagaune-
ranik aperKumut atatitdlugit isuma-
liutigissariaKåinaratik åmåtaoK aula-
jangéKataussariaKartut, angutit tamå-
kuninga sarKumiussisimassut OKauti-
gissariaKarput tåssaussut højskoleKar-
nermik månilo inusugtut atuarfinik
påsisimangnigdluartut. taimåitumik
avdlatut isumalingnit asulérsutut pi-
nagit atarKissariaKarput. tikuagait tå-
ssåuput uvagutaoK avdlatut isumaKa-
raluartugut isumaliutigissåriaKagka-
vut sume inigssinigssamik sujunersu-
teKarniåsagavta. OKarusugpunga nuna
pineKartOK Kalåtdlit-nunåjusimångi-
kaluarpat imaKalo pivfigssaK avdla a-
tortorigsårutitigut inugtigutdlo angu-
ssaKarfiunerusimassoK nalerorsimaga-
luaråine tauva tungaviginiagkat ta-
måko igdlikartitagssausimåsångikalu-
artut. pineKartordle tåssarpiaungmat
Kalåtdlit-nunåt uvdlume tauva lands-
rådime inuit Københavnime udvalgip
sujunersutå akuerisinåungilåt nauk
udvalgip isumaliutigssissutai atautsi-
mut issigalugit isumaliutigsslssutinit
sarKumiuneKartartunit pitsaunerpåt i-
låitut landsrådimit issigineKaraluar-
tut. landsråde aperKutinik najuissoK
månilo pissutsinik tamanik påsisi-
mangningnerpåtut issigineKartoK su-
liagssanik suliaringningnermine siani-
gingningniartariaKartarpoK mana pi-
ssusiussunik sujunigssamilo pissusiu-
jumårtunik ingerdlauseK najorKutara-
lugo. taimåitumik landsrådime ilau-
ssortat amerdlanerit tamakuningåtaoK
sianigingnigdlutik Kularutigåt Kapi-
sigdlit endgsisimanartumik sulivfiusi-
naujumårnersut. påsissariaKarparput
Nup kangerdluane ukiunerane auli-
God smag — Hensigtsmæssig indpakning — Rimelig pris
matussartoK tungujortoK niuvertarfingne piniaruk!!!
R.FÆRCH
6