Atuagagdliutit - 28.03.1957, Page 11

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: journalist Jørgen Felbo
kal. årKigss. Grønlandsk redaktion: UvdloriånguaK Kristiansen
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND ___
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,-
tlf. 845894.
Korrespondent i New York: Peter Freuchen, 444 East 57 St., New York 22, N. Y., USA.
Annonceekspedition A. Stig Olsen, Erik Menvedsvej 3, København V, telefon LUna 4951
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Pastor Karl Chemnitz, fru Helga Bruun de Neergaard. Julianehåb: Kreds-
dommér Klaus Lynge. Nar s sak: Kæmnerass. Leif Jensen. Arsuk: Kateket Lars Peter
Olsen. Frederiksliåb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen. Fiskenæs-
set: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller. Holsteinsborg:
kommunalbestyrelsesf ormand Knud Olsen. Godhavn: Telegrafist Kobjevsky, kreds-
dommer Peter Dalager. K’utdligssat„• Egede Boassen. Egedesminde: Kredsdommer
Knud Abeisen, radiosondeass. A. Hove. Jakobshavn: Kateket Nathan Petersen. Uma-
nak:' Pastor Rasmussen, overkateket Edvard Kruse. Upcrnavik: Overkateket Knud
Kristiansen. Angmagssalik: Overkateket Jakob Lyberth.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 10 kr. kal. nun. Årsabonnoment 10 kr. i Grønland
13 kr. kalåtdlit nunåta avatåne. 13 kr. udenfor Grønland
normoruinut akia 40 øre Løssalgspris 40 øre pr. eksemplar
NCmgme sinerissap kujatdliup naniteriviane naRitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
igfiåinait inup inutigingilå
Den grønlandske lokalpresse
Kalåtdlit-nunåne kulturikut suliniar-
nerup summigsså A/G-p normuane
uvane hr. Kaj Narupip Nungme na-
jugaKartup agtorpå.
agdlagå atuarKuvdlugo Kinutigalu-
go isumat sarKumiussai OKauseKarfi-
gilårniarpavut.
agdlagå atuardlugo påsisorårput
„kulture" inuvdluarniutitut inuiaKati-
gingne pissagssanit avdlanit kingug-
dliutariaKartutut issigigå, åmalo ajor-
nartorsiutit Kalåtdlit-nunåne Dan-
markimilume angutit ajungivigsut
avdlat ukiorpagssuarne sulinermikut
påsiniarsimassait KanoK ingmikorti-
terneKåsassut OKauseKautiginiajårpat-
dlårai.
sujugdleK pivdlugo oKartariaKarso-
raugut kulturimik „inuvdluarniutitut"
issigingningneK nunap pinut tunga-
vatdlåluatsiarsoralugo takordlugåi-
narpasigpatdlårsoralugulo. ukiune nu-
tåne Kalåtdlit-nunåne kulturikut su-
linerup ilainik aulajangersimassunik
agtuisimassugpat imaKa ilumomera-
rumaneKarsinåusagaluarpoK, tåssame
tikuagagssaKartåinarmat — pingårtu-
mik suliat nåmagserérnerisa kingor-
natigut -—• avdlatut suliarineKarsima-
ssariaKaraluarsorissanik. OKarmatdle
„aningaussat kulturimut atugagssat
akuerssissutigineKartalersinaussut"
aitsåt avdlat ardlagdlit aningaussanik
tunineKarérpata, taimalo kigsauti-
gingmago kulturikut, anersåkut —
tåssa Kåumarsåinikut — sulineK piv-
f igssamut aulaj angersimångitsumut
kinguartineKarKuvdlugo tauva isuma-
Katigisinåungilarput. tåssame inuk
igfiåinarmik inuteicarsinåungilaK, ig-
dluinaisiornerdlo ilångutagssissup sar-
Spørgsmålet om det grønlandske kul-
turarbejdes placering bliver i dette
nummer af A/G berørt i et indlæg
skrevet af hr. Kaj Narup, Godthåb.
Idet vi henviser læserne til at gøre
sig bekendt med indlæggets ind-
hold, skal vi knytte nogle enkelte
bemærkninger til de synspunkter, som
indsenderen giver udtryk for.
Det forekommer os, at der i ind-
lægget gives udtryk for den opfattelse
at „kultur" er en slags luksus, der
først må bringes på markedet, når an-
dre grene af samfundslivet er tilgode-
set. Og videre finder vi, at der af
indsenderen lovlig rask og påfalden-
de oversigtligt tages stilling til opde-
lingen af et problemkompleks, som
andre udmærkede mænd i Grønland
og i det øvrige Danmark gennem års
arbejde har søgt at danne sig et skøn
over.
Hvad det første angår, mener vi at
måtte sige, at synet på kulturen som
en „luksusvare" er påfaldende mate-
rialistisk og virkelighedsfjernt. Havde
indsenderen heftet sig ved visse sider
af den kulturelle indsats, som den er
øvet i Grønland i nytiden, kunne man
måske have været tilbøjelig til at give
ham ret, fordi der naturligvis kan på-
peges ting, som man — navnlig bag-
efter — hellere havde set anderledes
Kumiusså uvagut isumarput nåpertor-
dlugo igdluatungåtigut igdluinaisiu-
lernigssatut navianartigaoK. inuiait
uvdlormut inussutigssåt igfiaK åssi-
glngitsunik ingmikortortarpagssua-
KarpoK, inussutigssardlo tåuna „kul-
tur“imik taineKartup vitamininik
piaivfigisagåine amigartungusaoK.
tåssalo taimailivdluta ilångutagssia-
me misigissutsip åipåta erKartornera
nåmagsivarput. isuma taima ajornait-
dlisagautigissoK ilångutagssiåne er-
ssitsoK isumatumik tungaveKaraluar-
pat ukiune nutåne Kalåtdlit-nunåne
sulineK oKinerusagaluarpoK. kisiåne
suliniarneK tamarpagssuarnik issi-
gingnigtumik pingitsorane ingerdlå-
tariaKarame ajornartorsiomarpoK, å-
malo nangmagaK akissugssaussut
nangmatåt nangmångikåine issornar-
torsiorneK ajornångitaKaoK ilitsersu-
ssema j aunartaKalunilo.
suliagssat pingårnerussut sut sag-
dliutitariaKarnerat tamanik issiging-
nigtumik oKatdlisererKilisavdlugo
iluaKutåusasoringilarput. atausiåkåt
ingerdlåniarnerat nalerisarniarneKar-
sinauvoK, sulissutiginiagkatdlo atau-
siåkåt årKigssuneréne sangmivigisi-
naussait éssigingitsut OKatdliserine-
Karsinåuput — sordlo højskole pivdlu-
go aperKume højskole tamanut ang-
massumik atuarfiusanersoK, „akuleri-
sumik højskoleusanersoK" imalunit
inutigssarsiornermut højskoleusaner-
soK — kisiåne oKautsit måko „auli-
sarnermut umiarssualivit Bachip eri-
niarssuinit pitsaunerussut", iluamik
Kimerdlordlugit nutararpatdlangneru-
nerusoråvut angnerussumik iluaKU-
tausinåungitsut. F.
grebet an. Men når indsenderen siger,
at „man kan begynde at investere
penge i „kulturen" først når en ræk-
ke andre områder har fået deres, og
dermed i almindelighed ønsker det
kulturelle arbejde, hele det åndelige
arbejde, oplysningsarbejdet udskudt
på ubestemt tid, ja, så må vi melde
fra. Mennesket lever nu engang ikke
af brød alene, og en ensidighed af den
art, indsenderen gør sig til talsmand
for, vil efter vor mening være lige så
farlig som en ensidighed med modsat
fortegn. Det daglige brød for et folk
har mange ingredienser. Vil man tage
den såkaldte „kultur“s vitaminer fra
denne kost, bliver den utilstrækkelig.
Og hermed er vi ovre i omtalen af
den anden følelse, som indlægget af-
føder. Hvis der havde været en for-
nuftig basis for en så forenklet opfat-
telse, som indlægget rummer, ville
meget af nytidens arbejde i Grønland
have været lettere at gå til. Men net-
op fordi nødvendigheden på een gang
har betinget en så uhyre mangesidet
indsats, er arbejdet vanskeligt, og det
er så let at rette kritik og at frem-
komme med universalopskrifter, når
man ikke sidder med den byrde, som
de ansvarlige har.
Det vil efter vor mening næppe væ-
re nyttigt igen at indlede en diskus-
Pressen benævnes fra tid til anden —•
med større eller mindre begejstring
— som en stormagt i samfundet, og
vist er det, at avisernes trykte ord har
stor indflydelse, — no'gle vil mene, at
indflydelsen nu og da er større, end
det skrevne fortjener. Imidlertid er
det en realitet,, at pressen i et demo-
krati er en hovedhjørnesten, fordi den
er organ for den frie meningsdan-
nelse.
Det er derfor med rette, at man i
Grønland lægger vægt på udviklin-
gen af de forskellige byers lokalpres-
se, lige som det er med rette, at man
med beklagelse iagttager tilfælde,
hvor lokalblade skranter eller sim-
pelthen visner bort. Der er brug for
en grønlandsk presse, fordi der i
Grønland er brug for hver enkelt bor-
gers aktive medvirken i samfunds-
bygningen!
Mange blade har betydelige vanske-
ligheder i denne tid. Det meddeltes
således forleden fra en grønlandsk by
at redaktionen der havde en række
problemer, og det blev sagt, at „de
aviseKarneK nuånarineKardlune
nuånarineKångineruvdlunilunit inuia-
Katigingne nålagauvfigssuarmik taine-
KariartåinarpoK, avisinilume OKautsit
naKisimassut suniutiligssussarmata
nalunaeKångilaK — ardlagdlit isuma-
Karumåsåput ilåtigut taima suniute-
KartigissariaKarneK ajoraluartut. ilu-
mortordle unauvoK nunane Kunuti-
tauvfiungitsune aviseKarneK teKer-
Kugssat pingårnerit ilagingmåssuk, tå-
ssa Kunutitåungitsumik isumanik sar-
Kumiussuivfiugame.
taimåitumik igdloKarfingne avise-
KartiterneK Kalåtdlit-nunåne erKor-
tumik pingårtineKarpoK, taimatutdlo
erKort.umik ajussårutigineKartardlune
avisit ilåtigut Kulorugångata imalunit
asiugångata. Kalåtdlit-nunåne avise-
KarneK atorfigssaKartineKarpoK, tåssa
inuiaKatigit Kagfagsarniagauneråne
nuname inugtaussut tamarmik suleKa-
taunigssåt Kalåtdlit-nunåne atorfig-
ssaKartineKarmat.
avisit ilarpagssue uvdlune måkuna-
ne angnertunik ajornartorsiuteKarput.
taimailivdlune ungasingitsut Kalåt-
dlit-nunåne igdloKarfit ilånit nalunae-
sion om de forskellige hovedområders
prioritet generelt set. Man kan i en-
kelttilfældene forsøge en afvejning,
og man kan ved tilrettelægningen
af enkeltprojekter diskutere nuancer
— som i højskolesagen spørgsmålet
om ren folkehøjskole, „blandet høj-
skole" eller en erhvervshøjskole —
men en argumentation på den linie, at
fiskerihavne er bedre end Bach, fore-
kommer os — når perspektivet an-
skues —■ mere naiv end formålstjen-
lig. Tilløbet til demagogi i opstillingen
underkendes ikke. F.
ansvarlige myndigheder ikke synes at
interessere sig for bladene efter deres
start". Som det fremgår af en artikel
andet steds i bladet, er dette ikke i
overensstemmelse med sandheden.
Tværtimod lægger myndighederne
overordentlig vægt på lokalbladenes
trivsel, og den beredvillighed til at
overveje ydelsen af tilskud også til
bladenes drift, som den pågældende
artikel fortæller om, taler sit klare
sprog om myndighedernes interesse.
Vi vil gerne anbefale lokalbladenes
redaktioner at overveje tilskuds-
spørgsmålet grundigt, men først og
fremmest ud fra den synsvinkel, at en
presses absolutte uafhængighed også
af offentlige tilskud er et spørgsmål
af meget stor betydning. Der er ikke
skygge af tvivl om, at det ville være
lykkeligst, om redaktionerne med be-
folkningens medvirken kunne sige
„nej tak" til eventuelle støttetilbud.
Det kan gøres, hvis lokalbladene er-
kendes af den lokale befolkning som
noget så værdifuldt, at bladets fort-
satte beståen er også ofre værd. F.
rutigineKarpoK igdloKarfingme tåssa-
ne avisip årKigssuissoKarfia ardlalig-
tigut ajornartorsiuteKartoK, oKautigi-
neKardlunilo „pissortat akissugssau-
ssut avisit autdlarnerérångata soKuti-
giungnaertånguatsiarait". sordlo nor-
mume uvane Kupernerme avdlame er-
ssersoK tamåna ilumungilaK. pissortå-
me tamatuma akerdlianik igdloKar-
fingne avisit ingerdlanerånik pingår-
titsissorujugssuput, pissortatdlo soku-
tigingningnerat ersserdluarportaoK ag-
dlauserissame pineKartume soKuti-
gingnigtumik isumaliutiginiarneKar-
mat avisit ingerdlatitaunerånutaoK
aningaussanik tapissuteKartalernig-
ssaK.
igdloKarfingne avisit åmigssuissui-
nut inåssutigiumavarput tapivfigine-
Kartalernigssamik aperKut isumaliuti-
givdluarKuvdlugo, isumaliutigingning-
nertigdle pingårnerpåmik uminga tu-
ngaveKarterKuvdlugo avisit pissorta-
KarfingnitaoK aningaussatigut suner-
simassåungitdluinarnigssåt aperKU-
taungmat pingårtorujugssuaK. Kula-
rutigssåungivigpoK ajunginerpåusa-
ssok årKigssuissoKarfit inungnit sule-
KatigineKardlutik tapivfigineKartaler-
nigssamut „Kujåinarsinåusagpata" (ti-
gujumåsångigpatigik). tamåna nåmag-
sineKarsinauvoK inuit avisimingnik
påsingnigdlutik atåinarnigssåt pivdlu-
go nangmingnertaoK pigdliuteKarnig-
ssamingnik påsingnigpata.
F.
Det bemærkes, at redaktionen af „Er-
hververen" er uafhængig af „A/G“s
redaktion. „A G“s redaktion hefter
således ikke for synspunkter, der
kommer til orde i „Erhververen" og
har ingen indflydelse på deres frem-
sættelse eller formulering. red.
fælg den bedste tandpasta Dc
c an få — vælg Macs. Den ren-
effektivt, desinficerer, be-
skytter mod dårlig ånde og
smager vidunderligt.
kigutinut KRitorsaut pisinau-
ssat pitsaunerpåa toraaruk ■—
Macs atortaruk. salivdluartar-
poE, baktériaiautauvdlune, a-
nerneringnartfivdlune mamar-
dlulnarthvdlunilo.
Fis overalt i Grønland.
Kalåtdlit-nunåne pincitarsl-
nauvoK.
En gros:
amerdlasukåtårdlugit:
Ikke aj brød alene
Kaldtdlit-nunane atuagagssiat
li