Atuagagdliutit - 28.03.1957, Blaðsíða 12

una åssilissaK tugdlialo Grækenlandip avangnånit pissuput. nerssutinik pår-
ssissoK una thessalenimio unuivfigårput. ikumatitåta saniane igsiavugut savap
imuanit imugssualiamik nerivdluta savavdlo imuanik imerdluta. uvdlut tamai-
sa savarpagssuit savaussatdlo sujumortarpavut, pårssissuile takisunik ajåupiar-
ssuagdlit mardlugsungnigdlo KingmeKartartut pikorigtaKaut pårssatik avKusi-
nermit nigorsimatiniardlugit.
Dette billede og det følgende er fra Nordgrækenland. Hos denne thessaliske
hyrde slog vi os ned for natten, vi sad ved hans bål og fik fåreost og mælk.
Hver dag mødte vi talrige gede- og fåreflokke, men hyrderne — med lange
stave og et par hunde — var dygtige til at drive dem væk fra vejen.
Grækenlandip avangnarpiåne kigdleKarfiata nunåne Makedoniame ilaKutarit
ilarpagssue angalåinartutut inuput. sordlo åssilissame takugise hestinik siutitu-
nigdlo Kimugsersut sujumortarpavut, ituat sujugdliuvdlune, tauva nulia Kitor-
nailo, savaussautait savautaitdlo kingugdliussardlutik, mérKat mikinerit, King-
miarnat savårKatdlo punut ikivdlugit hestinut nangmagtitarpait. tovKissardlu-
tik ukiup angnersså ivigartorfigssanut angalaortuartarput. igdloKarfit avatåine
zigøjnerit tangmårsimassut sujumortarpavutaoK — nunåinarmilo naussorigsai-
ssut nuliait nerssutautimik merKuinik Kivssissut sujumugagssaussarput. kug-
ssuarne takussarpavut nerssussuit ervngup buvfaluinik taineKartartut nigdlar-
sarujutdlartut. tamåko Kamutinik uniartitut atorneKartarput, OKautigineKar-
pordlo Makedonien Europame kisime tamåkuteKarfiussoK.
I Grækenlands nordligste del, det urolige Makedonien, lever mange familier'
som nomader. Som billedet viser, mødte vi dem på heste og muldyr; husfaderen
i spidsen, så hustru og børn og bagest flokken af geder og får; de mindste børn,
hvalpe og lam i en pose på hesteryggen. Således drager de med deres telte fra
den ene grænsgang til den anden det meste af året. I udkanten af byerne mødte
vi også lejre med zigøjnere — og ude på landet gik bondekonerne og spandt uld
med deres håndten, rokkaen. I flodløbene så vi de store tunge vandbøfler stå
og kølne sig; vandbøflerne bruges som trækdyr og efter sigende er Makedonien
det eneste sted i Europa, hvor de findes.
Jugoslaviamut uterpugut makedoniamiutdlo igdloKarfiata
Bitoljip igdloKånginerssånilerdluta. åssilissap ungatåne
muamåkut nålagfé mardluk igdloKarfiup muamåkunera-
nik takutitsissuput.. — Jugoslaviap kitåtungåne inuit a-
merdlanerssait katuliuput rumalerissut, kangiatungåmiut
katuliuput grækerilerissut, nunavdle KerKamiut kujatå-
miutdlo muamåkortarpagssuaKarput. tåssanilo „Islamime
Europamitume" OKalugfik pinane muamåkutdle nålagfiat
(moskee) KitiuvoK. igdloKarfit tikisavta ilane s. i. 14-inik
moskeenarpoK OKalugfitdlo pingasuinauvdlutik.
Vi er nået tilbage til Jugoslavien og står på torvet i den
makedonske by Bitolj. De to moskeer i baggrunden viser
byens muhammedanske præg. — I Jugoslaviens vestlige
del er den romersk-katolske religion dominerende, i den
østlige den ortodokse (den græsk-katolske kirke), men i de
centrale og sydlige dele af landet findes et stort muham-
medansk befolkningselement. I dette „Islam i Europa" er
ikke en kirke, men moskeen med den slanke minaret
midtpunktet. I en af de byer, vi besøgte, var der f. eks.
hele 14 moskeer i brug og kun 3 kirker.
Makedoniap nunå tåssauneruvoK narssarssuit Katsigsut
KåKanit kugssuit Kororssuanigtitåinit avatangerneKarsi-
massut. åmåtaordle angisunik kussanartunik taseKartiter-
poK, sordlo Ochridip tasia. tåussuma sinånit narssaussu-
mit uningaorfigissavtinit akivtine Albaniap KåKai issigi-
sinauvavut. kingorna kugssuaK „Sorte Drin“ maligtarår-
put igdloKarferujugssuardlo Skojpe avKusårdlutigo. una
åssiliaK KåKamit Cacorpasimit (sapåtip akunerata migsså-
nik sujorKutdluta aitsåt aputaersimassumit) 1849 meteriu-
ssumit pissuvoK. tåuna Karssutdlugo Montenegromut pivu-
gut, KåKat Kernertut nunanut. kangiamiut evKat pitsussu-
siatdlo tåssane Kimagpavut. nunånguaK Montenegro tyr-
kinit KunutineKångisåinarsimavoK. nunauvoK KåKalik
alianaitsoK, KåKai KorsorKigsunik ivigartorfigssagdlit or-
pigpagssuartutdlo. inue nikanaitsut kivfåungissutsiming-
nik pingårtitsivdluartuput — arnartaitdlugoK Balkanime
kussanarnerssauvdlutik. nangminerssortuvdlune kungéra-
KarfiusimagaluarpoK, manale Jugoslaviap ilisa nålagauv-
fit ilagåt.
Min kone og jeg anvendte for 2 år siden
en del af vor permission til en rejse til en
af de sjældnest besøgte dele af Europa,
Balkan. I en folkevogn drog vi midt i april
sydpå fra Danmark gennem Midteuropa
ned til Jugoslavien og Grækenland. Vi rej-
ste i 55 dage og kørte ialt 10,500 km. Takket
være den gode årstid og vor lille bils frem-
ragende egenskaber gennemførte vi den
lange tur helt uden uheld. Vejene var man-
ge steder, navnlig i Jugoslavien, meget hul-
lede og sandede, vi kørte over adskillige
bjergkæder med talrige hårnålesving — og
for at gøre rejsen billigere og være uaf-
hængig af hotellerne overnattede vi ofte
i bilen; vi holdt ind hos en serbisk bonde-
familie eller ved en græsk hyrdes telt —
og intet sted kom vi ud for ubehagelighe-
der, men mødte kun stor venlighed og
gæstfrihed.
Rejsen gik gennem 7 stater — regner vi
småstaterne Triest, Liechtenstein og Saar-
området med, bliver det hele 10. En sådan
rejse giver et stærkt indtryk af den for-
skelligartethed, Europa byder på; Naturen
vekslede mellem sletter og bjerge, smilen-
de kystegne og barske højdedrag. I Græ-
knland er havet ligesom i Danmark i høj
grad med til at præge landskabet; i
Schweiz, Tyrol og Montenegro danner de
lune, grønne dale den skønneste kontrast
til de storslåede fjeldtoppe. Også menne-
skene er meget forskellige, af udseende, i
sprog, religion og levevis. Århundreders,
ja årtusinders historie og kunst taler fra
prægtige kirker og paladser, fra templer
og teatre. Og mellem de store byer og inter-
nationale strøg, hvor livet alle vegne leves
ret ens, træffer man endnu — og især på
Balkan — primitive landsbysamfund og
hyrder med fåre- og gedeflokke, der lever
en tilværelse, som århundrederne er gået
sporløst hen over.
I Grønlands radio har jeg i to foredrag
fortalt meget mere om rejsen. Her skal kun
ruten trækkes op: Ad tæt befærdede auto-
baner og landeveje ned gennem Tyskland,
med holdt ved nogle af Sydtysklands ro-
mantiske middelalderbyer og i Oberam-
mergau, byen med de berømte passions-
skuespil. Et kort stræk gennem Østrig, ned
i Sydtyrol og langs Gardasøen til Venezia,
turistbyen frem for nogen med sine kana-
ler, paladser og fine malerisamlinger. Så
ind i Jugoslavien: Først Slovenien, et alpe-
land med store nåleskove og veldyrkede
landbrug og med Postojnagrotterne, Euro-
pas største, som særlig attraktion. Fra
Kroatiens lavland ad den snorlige „auto-
put" til Beograd, så sydpå gennem Serbien,
et bakkeland med store landsbyer og tal-
rige småbrug, over Makedoniens bare høj-
sletter og langs den brusende Vardarflod
inc? i Grækenland.
Fra Saloniki, en tiltalende moderne stor-
by, går det videre sydover, bag om Olym-
posbjergets 3000 m høje top, hvor oltidens
guder boede, over de stejleste fjeldkæder
og fladeste sletter, forbi passet ved Ther-
mopylæ — til Athen. Billederne på næste
side viser nogle glimt fra rejsens mest
spændende stykke, turen fra Athen gen-
nem Grækenland og tilbage op gennem
Makedonien og Montenegro.
Herfra fulgte vi den dalmatiske kyst —
for såvidt vejenes tilstand ikke tvang os
til lange afstikkere ind i de øde kalkbjerge
bagved — og besøgte bl. a. de smukke og
interessante byer Dubrovnik og Split, som
mange turister kender. Fra Triest nåede
vi i eet sus af italienske biler og scootere
over Posletten til den skønne Comosø. I
Schweiz beundrede vi søer og bjerge og
nød de fine veje, bugnende butikker og
rene hoteller. Vi fik et hjørne af Frankrig,
grænselandet Alsace, med, bugtede os langs
Moselfloden med dens vinmarker og hyg-
gelige småbyer — og så gik det over Nord-
tyskland tilbage til Danmark.
J. Kisbye Møller.
Med BIL til B A L K A N
(normlimit kingugdlermit nangitaK — Fortsat fra sidste nr.)
hvilket vi kom over i Montenegro, de sorte bjerges land.
Her lagde vi orientens snavs og fattigdom bag os. Det lille
Montenegro har aldrig været underkuet af tyrkerne; det
er et dejligt alpeland med friske grønne sætere og store
skove, hvis stolte befolkning har hævdet deres frihed —
og hvis kvinder skal være Balkans smukkeste! I en pe-
riode var det et selvstændigt fyrstendømme, nu er det en
af de jugoslaviske forbundsstater.
Det makedonske landskab er mest præget af sandede høj-
sletter, omgivet af bjerge, hvori floderne skærer dybe dale.
Der er dog også store smukke søer, således Ochridsøen;
fra dens flade bred, hvor vi camperede, så man over Al-
baniens fjeldverden på den anden side af søen. Senere
fulgte vi floden „Sorte Drin“s slugter og passerede den
store by Skopje. Billedet er fra det 1849 meter høje Ca-
corpas (der først var blevet snefrit en ugestid før), over
12
13