Atuagagdliutit - 01.08.1957, Side 4

Blandt de papirer, „Det grønlandske
Forlag" overtog ved starten, er en vel-
holdt protokol i sort bind, og på før-
ste side står der: „Foreningen til Fol-
keoplysningens Fremme i Grønland".
Inden for bogudgivelseshistorie er det-
te et historisk dokument, idet det for-
tæller om spiren til bestræbelserne for
organisering af bogudgivelser i Grøn-
land og på grønlandsk. Lad os citere
et stykke fra Foreningens stiftelses-
møde:
„Paa et i Landsfogedboligen i Godt-
haab den 30. Marts 1930 afholdt Møde
dannedes „Foreningen til Folkeoplys-
ningens Fremme i Grønland" med føl-
gende Bestyrelse (Foreningens Stif-
tere) :
1) P. Børresen, Kredslæge, Forenin-
gens Formand.
2) Kr. Lynge, Redaktør, Foreningens
Kasserer.
3) F. A. Madsen, kst. Landsfoged,
Foreningens Sekretær.
4) Chr. Simony, Kolonibestyrer.
5) N. P. Westergaard, Provst.
Man vedtog følgende Program for
Foreningens Arbejde:
Foreningens formaal er at udgive
mindre Afhandlinger (4 a 6 aarligt) om
oplysende Emner af forskellig Art. Af-
handlingerne skal trykkes paa Syd-
grønlands Bogtrykkeri og sælges til
lav Pris til Grønlænderne. Den for-
nødne Kapital skal søges tilvejebragt
ved Bidrag een Gang for alle fra For-
eningens Medlemmer samt gennem de
aarlige Medlemskontingenter. De før-
ste Bidrag fastsættes til: For Danske,
10 Kr., for Grønlændere, 2 Kr.
Kontingenterne for de følgende Aar
vil formentlig blive betydelig mindre,
da det tilsigtes, at Bogsalget skal kun-
ne dække Udgifterne.
Bestyrelsen, der har Sæde i Godt-
haab, bestaar som angivet af Forenin-
gens Stiftere; i Tilfælde af Afgang ud-
peger de resterende Bestyrelsesmed-
lemmer et nyt Medlem. Man bør da i
saa vidt Omfang som muligt tage Hen-
syn til de Ønsker, der maatte fremsæt-
tes fra andre Medlemmers Side.
Bestyrelsen udnævner Repræsentan-
ter i København samt i de øvrige
grønlandske Kolonier".
Sådan startede den forening, som
kom til at bestå knapt 27 år, nemlig
til stadfæstelsen af vedtægten for
„Det grønlandske Forlag" den 16. fe-
bruar 1957.
Nu må man ikke tro, at der ikke
blev udgivet grønlandske bøger før
1930. Det grønlandske Litteratursel-
skab, som blev oprettet i København
på Knud Rasmussens initiativ, nåede
at få trykt nogle bøger. 1939 sammen-
smeltedes dette selskab med „Forenin-
gen til Folkeoplysningens Fremme i
Grønland". Seminariet udgav lærebø-
ger samt religiøstprægede bøger, lige-
som landsrådet (såvel det nordgrøn-
landske som det sydgrønlandske) også
havde foranlediget og bekostet udgi-
velsen af bøger.
Alt i alt har Folkeoplysningsforenin-
gen hidtil været det vigtigste organ for
bogudgivelse i Grønland. I de senere
år er foreningen blevet til et udvalg,
hvor også landsrådet og kulturrådet
var repræsenteret. I de år, foreningen
har eksisteret, har de skiftende be-
styrelsesmedlemmer udført et stort,
uegennyttigt arbejde. Foreningen har
fra starten haft private sælgere rundt
omkring i landet, og først i 1952 fik
disse sælgere en beskeden procentfor-
tjeneste — 5 pct. og senere 10 pct. —
af de indkomne penge ved salget. Ud-
givelsen omfattede i de første år kun
små pjecer, men man gik senere over
til almindelige bøger — romaner og
lignende. Foreningen har i løbet af
årene udgivet knapt en snes pjecer
samt henved 25 bøger — fortrinsvis
oversættelser, men dog også en del
originale udgivelser — nogle gange i
samarbejde med landsrådet. Forenin-
gens hensigt har aldrig været at berige
sig ved salg af bøgerne. Prisen blev
holdt nede på en sådan måde, at regn-
skabet kun lige kunne balancere. Deri
lå også noget betydningsfuldt. Man
gav den grønlandske befolkning et læ-
sestof, som var overkommeligt i pris,
og som havde til formål at bibringe
almenoplysning og at øge læselysten.
Foreningens skiftende formænd har
været kredslæge Børresen, provst Aa.
Bugge, redaktør Kr. Lynge, seminarie-
lærer A. Lynge, provst Schultz-Lo-
rentzen og sidst provst H. Balle.
I de senere år har både Folkeoplys-
ningsforeningen, landsrådet, ministe-
riet og kulturrådet udgivet bøger, og
sonime tider landsrådet og Folkeoplys-
ningsforeningen i fællesskab. — Efter-
Lidt om forhistorie,
oprettelse
og bogudgivelser
hånden som der udkommer flere og
flere bøger, udgivet af de ovennævnte
udgivelsesorganer, er der opstået en
vis usikkerhed med hensyn til udvæl-
gelsen af emnerne, og det virkede for-
virrende for sælgerne, at de skulle
sende de indkomne penge til så mange
forskellige steder. Man begyndte så
at diskutere, om det ikke var mest
praktisk at have et samlet udgivelses-
organ for hele landet. Resultatet blev
oprettelsen af „Det grønlandske For-
lag". Landsrådet gik ind for det under
mødet 1956, og vedtægten er — som
nævnt i det foregående — blevet
stadfæstet, af ministeriet.
Ifølge vedtægten drives forlaget af
landsrådet igennem en bestyrelse, der
består af 5 medlemmer — 3 medlem-
mer valgt af landsrådet med lands-
høvdingen som formand og 1 medlem
udpeget af Grønlands kulturelle råd.
Landsrådet har som startkapital givet
50.000, ligesom forlaget også har over-
taget Folkeoplysningsforeningens akti-
ver og forpligtelser.
Det daglige arbejde varetages af en
forretningsfører, som er formand for
et forretningsudvalg, der tager sig af
den praktiske del af arbejdet. Til for-
retningsudvalget er der knyttet en se-
kretær, en regnskabsfører og et par
konsulenter, som har den opgave at
give udtalelser om enhver bog, der
skal udgives.
Forlaget drives forretningsmæssigt,
og i landsrådsvedtægten står der bl. a.,
at der ved fastsættelsen af reglerne ta-
ges hensyn til muligheden af senere at
lade forlaget overgå til privat drift.
Man kan dog ikke forvente, at dette
sker inden for de første år, da driften
næppe vil kunne svare sig alene på
grund af det begrænsede antal bøger,
der udgives.
Blandt formålene ved oprettelsen af
forlaget er som sagt at samle al ud-
givelse af bøger under een hat. Derved
er arbejdet blevet mere omfattende,
end da det var fordelt imellem flere
udgivelsesorganer. Men samtidig skul-
le det gerne simplificere forretnings-
gangen.
Forlaget vil bestræbe sig for at øge
antallet af de grønlandske bøger og
samtidig forøge salget af disse.
I forbindelse med forøgelsen af an-
tallet af de bøger, der bliver udgivet,
er der to spørgsmål, som straks er
dukket op, nemlig: 1. Hvor meget kan
trykkerierne overkomme af trykning
af bøger, uden at man skal udvide den
nuværende kapacitet og personale? 2.
Hvor mange bøger kan man udgive
årligt, uden at bogmarkedet bliver
oversvømmet, så man kommer til at
køre med et stort underskud?
Man er inden for forlagets forret-
ningsudvalg kommet til det resultat,
at man foreløbig skal stræbe efter at
få udgivet 8—10 almindelige bøger, et
par lærebøger samt så mange pjecer,
som man har stof til, og som trykke-
rierne kan få ind imellem andet større
arbejde. Når man har dannet sig nøje-
re skøn over salget af og behovet for
bøgerne, vil man muligvis kunne ar-
bejde efter andre retningslinier.
Salget af bøgerne vil komme til at
foregå som før, nemlig igennem han-
delens butikker og igennem private
forhandlere. Man agter at benytte sig
af mere omfattende reklamering end
hidtil. Det vil ske igennem små rekla-
metryksager, annoncering igennem
A/G, anmeldelse igennem radio og
presse samt ved at give et kort resu-
me af bogens indhold på bagsiden af
omslaget. Reklamering ved ophæng-
ning af plakater vil også blive søgt an-
vendt. Der vil blive sendt anmelder-
eksemplarer til de lokale blade med
anmodning om at anmelde bøgerne lo-
kalt. Liste over forlagets bøger med
prisangivelse vil blive udsendt med
mellemrum. Prisnedsættelse af enkelte
bøger vil sikkert også blive aktuel.
Da forlaget er af så ny dato, er det
på nuværende tidspunkt svært at kom-
me med en færdiglavet fremtidsplan.
Forlaget har fra Folkeoplysningsfor-
eningen og kulturrådet overtaget en
del manuskripter eller forslag til ma-
KCKertarssuarmiut sikup sinåvane inuvdluarnussissut — Godhavn-borgere siger farvel ved iskanten
Foto: Arne P. Hansen
Det grønlandske Forla