Atuagagdliutit - 12.09.1957, Blaðsíða 10

P. E. Hansen & Co. A/S-ip amerdlasorssuångordlugit pigalugitdlo
nagsiussortarpai.
„En gros og leverance P. E. Hansen & Co. A/S
Byg sundheden op—
og byg FOSKA-landet
perKigsiniarniarit—
FOSKA-miutdlo nunånik
sanavdlutit...
De fintvalsede FOSKA
havregryn er guld
værd for muskler,
tænder og knogler. —
Med hver pakke føl-
ger en rigdom af fos-
for, kalk, jern og B-
vitaminer ... samt et
morsomt byggesæt til
typiske danske huse
— og pakkerne brin-
ger mange forskellige
modeller ... nok til
en hel by.
ivsingigagssat FOSKA-t sftlisar-
dluagkat nukinut, kigutinut sau-
nernutdlo iluaKutausinaussoru-
jugssuput. pdrtugkat tamarmik
fosforimik, kalkimik saviminer-
mik B-vitamininigdlo angniki-
ngitsunik pigssarsiviusinåuput...
ktsalo danskit igdluinik nipititi-
gagssat Kiiianavigsut — portug-
katdlo åssiglngitsorpagssuarnik
nipititigagssartaKarput ... igdlo-
Karfiliornigssamut nåmagtunik.
FOSKA
guld værd for sundhedenl
pericingnigssamut kåltitut pingdruteicartig issut I
GRYN
ivsingigagssat
FOSKAT
Se og hør
ELTRA
Elstra båndoptager 950 har på utrolig kort tid
vundet indpas hos myndighederne, skoler, pri-
vate og offentlige kontorer, hos kunstnere og i
mange private hjem på grund af sine mange
anvendelsesmuligheder, praktiske udformning og
fremragende gengivelseskvalitet.
takuk tusarugdlo ELTRA Imiusissut 950
Eltra imiusissut 950 erninaralånguaK nålagker-
suissune, atuarfingne, agdlagfingne taimatutdlo
inuinamit atomeKartorujugssuångorsimavoK. eri-
narssortartunit nipilerssortartunitdlo atuagkior-r
tunitdlo pigiumaneKatdlåraoK atoruminaKigame,
årKigssunera pitsauvdlune nipigeKalunilo.
fELTRA
Mælkevej 3—9 — København F — Tlgr.adr. ELTRAFAC‘.
Den grønlandske skoles målsætning
I Skole- og Kirkebladet skriver oplysningkonsulent
Chr. Berthelsen følgende artikel:
Frk. Bente Mogensen berørte i sin
artikel i A/G nr. 13 af 20. juni 1957 et
meget vigtigt spørgsmål, som enhver
— såvel lærer som almindelig borger
i landet — bør være vågent overfor.
Skolens mål og samfundets opbygning
hører i den grad sammen, at det kan
blive katastrofalt, hvis udviklingen
inden for de to områder skulle komme
ud af takt. Skolen er levende og ela-
stisk, og den søger at tjene samfundets
bedste. Når tiden kræver det, kan
ændring af dens struktur blive nød-
vendig. For Danmarks vedkommende
har vi dette forhold i frisk erindring
igennem den langvarige diskussion
blandt skolefolk og politikere angåen-
de skolens struktur.
I forbindelse med nyordningens
igangsættelse fik vi i 1950 en ny skole-
lov, som i enkeltheder harmonerer
med de øvrige foranstaltninger, der
ved samme lejlighed blev sat igang.
Den grønlandske skole har indtil for
en menneskealder siden været dikteret
af myndighederne, men fra trediverne
bgyndte en mere politiskpræget inter-
esse for skolen at gøre sig gældende,
hvor samfundet igennem landsrådets
forhandlinger og artikler i bladene
blev delagtiggjort i diskussionen. Der
kan spores en klar udvikling af sko-
lens målsætning igennem tiderne. Fra
at være ren kundskabsmeddelelses-
form er skolen med tiden blevet mere
udadvendt, idet kontakten med den
øvrige verden mere og mere er kom-
met med i billedet. Før var skolen
mere autoritetspræget, end den var
tjener for samfundet. Først giver man
folk de fornødne kundskaber for bl. a.
at vække interessen for skolen. Grad-
vis bliver samfundet medbestemmen-
de. og til sidst begynder skolen at ind-
rette sig efter de behov, som samfun-
det stiller til den.
Ifølge loven af 1950 har den grøn-
landske skole følgende mål:
„I den grønlandske børneskole er
formålet at give børnene almene kund-
skaber og at udvikle deres evner og
anlæg under hensyntagen til det indi-
viduelle særpræg hos det enkelte barn.
Gennem hele undervisningen i sko-
lens daglige liv tages bestemt sigte på
at udvikle børnene til gode samfunds-
borgere.
Desuden er det skolens mål at give
børnene en almindelig opdragelse,
hvad orden og opførsel angår.
Det grønlandske sprog er i alminde-
niuvertoruseKarfit
niorKUtigssanik pilers.. ..
(nangitaK nup. sujulianit)
lerneKartaratdlåsassut, neriutigåralo
landsrådip, kommunalbestyrelset inu-
itdlume tamåna suna pivdlugo taimåi-
tariaKartoK påsiumåråt.
igdlua’tungåtigutdle taimatut avdlå-
nguteKartitsinigssaK iluaKutåungitsu-
sånginasoråra. encarsautigisimavara-
me niuvertoruseKarfit ilait niuvertug-
ssartavtinut iliniarfigssångortitaru-
mavdlugit, sordlo niuvertugssat niu-
vertoruseKarfingne ukioK atauseK
mardlugdlunit sulissartugssångordlu-
git. isumaKarpunga taimailissoKarta-
lersugpat niuvertugssat niuvertoruse-
Karfingne pissutsinik angnerussumik
påsissaKartalisagaluartut, niuvertug-
ssatdlume Kagfariartuårdlutik Hande-
lime Kutdlersanarfingne atorfinigtar-
mata tamåna niuvertoruseKarfit nior-
Kutigssatigut isumagineKarnerata tu-
ngåtigut angisumik suniuteKéngitso-
runångikaluarpoK.
neriutigåra taimatut årKigssussissa-
riaKarsimanerput landsrådip inuitdlo
påsiumåråt. soruname åmåtaoK nuna-
Karfingne atausiåkåne pissutsit ang-
nertunerussumik påsissaKarfigineKar-
nigssåt kigsautiginartineKåsagaluar-
pat piarérsimavunga landsråde påsi-
ssutigssanik tamanik navsuiauteKarfi-
gisavdlugo.
lighed børneskolens undervisnings-
sprog.
Der bør tillige gives børnene noget
kendskab til den eskimoiske kultur og
det nyere Grønlands historie og sam-
fundsforhold, samt lidt orientering i
grønlandsk erhvervslære.
Børnene- skal i så vid udstrækning
som muligt tillige indføres i det dan-
ske sprog.
Kristendomsundervisningen i børne-
skolen skal være i overensstemmelse
med den evangelisk-lutherske lære.“
— Sådan står der i Skole- og under-
visningsplan for den grønlandske bør-
neskole § 10.
Ingen kan vel fastholde, at denne
målsætning er den eneste ufejlbarlige.
Det er nemt at forudse, at kravene vil
ændre sig med tiden, og det er kun
sundt, at der af og til rejses debat på
bred basis. Det virker som et barome-
ter for den almindelige mening.
I de demokratiske lande er skolen
samfundets tjener. Selvom man kan
sige, at skolen til en vis grad kan om-
forme samfundet, sker dette ifølge
flertallets ønske, altså ikke dikteret af
enkelte mennesker, som vi kender det
fra Hitlers Tyskland og fra de totali-
tære stater iøvrigt.
Når den grønlandske skole idag be-
tegnes som efterligning af den euro-
pæiske, da skyldes dette i første ræk-
ke samfundets behov og ønske, vel ik-
ke fordi man absolut gerne vil ligne
europæerne, men fordi den samfunds-
udvikling, der sker idag, tvinger den
til at være sådan. Kravene inden for
det private erhverv samt håndværk
og andre grene af samfundet går mere
og mere i retning af det tilsvarende
vesteuropæiske, en udvikling, som er
svær at bremse. Denne stræben efter
at ligne de civiliserede nationer inden
for bestemte områder er en heldig ud-
vikling, der ikke må afvises. Selve er-
hvervsforholdene og det, landet formår
at give dets beboere, skal nok sætte
en naturlig grænse. Her må man også
tænke på de betydelige forskelle på
erhvervene i syd og nord. Allerede på
nuværende tidspunkt spores der ten-
dens til at tilpasse skolen efter de
særlige forhold, der er fremherskende
i den nordlige del af Grønland og i
Østkysten, og tiden vil sikkert vise,
hvilken linie der er den heldigste i det
lange løb.
Bente Mogensen skriver, at skolen
er bestemt af de intellektuelle. Det har
den været, og det er den måske endnu
i nogen grad, men det er spørgsmålet,
om det ikke er tilfældet med alt her-
oppe, at det er de intellektuelle, der
er de mest fremtrædende — også i det
politiske liv. Det indtryk får man umid-
delbart ved at gennemgå listen over
landsråds- og kommunalbestyrelses-
medlemmer. Men jeg tror ikke man
kan sige, det er uheldigt. De intellek-
tuelle er et talerør for befolkningen,
og det er igennem skolen de intellek-
tuelle søger at udvikle samfundet på
en sådan måde, at så mange som mu-
ligt kan blive medbestemmende i lan-
dets — og dermed skolens — udvik-
ling. Det er muligt, at den af Bente
Mogensen omtalte undervisningsform
— „arbejdsskolen" -—• er den rette.
Men den må i hvert fald igennem en
grundig drøftelse først. Jeg tror lige-
ledes, man hurtigt kan fastslå, at de
intellektuelle langtfra er eensidge i
deres syn på udviklingen. De er sam-
tidig gerne vågne med hensyn til be-
varelse af den gamle grønlandske kul-
turs værdier ud fra den videre hori-
sont, som de har tilegnet sig igennem
den vesteuropæiske skoleform. Jeg er
derfor af den opfattelse, at den mere
europæisk prægede skoleform skal til,
før man giver den almindelige befolk-
ning erkendelse af den gamle kulturs
værder. Jeg mener heller ikke der er
nogen fare for, at der i øjeblikket
kan opstå eensidig reaktion imod det
bestående, som er præget af den uund-
gåelige dobbelthed i kultur. Den er-
(Fortsættes side 13)
10