Atuagagdliutit - 12.09.1957, Síða 23

— Klumpiå, KanoK isumaliorpit? fimångå, Jåku-
muna pamiungua nakagsimassoK? Kangata ajoralua-
KaoK. — å, atago jumagsaraluåsavara, Klumpi-
nguåK! nuånåleriaruniåsit pamiungua nåpardlune
nungua imuloråsajungnarsivoK.
— Hvad siger du, Klump? Har Jacob ingen krølle
på halen mere, ja, så er han sandelig ked af det.
—- Nå, jeg skal nok snart få den krøllet igen, lille
Klump 1
— taimaitikatdlaritse, ukorslnguit. ernarsalårat-
dlardlanga, sordlftna pitsavingmik isumagssarse-
riatårtunga!
— Holdt, kære venner, jeg skal lige tænke noget
igennem, jeg tror, jeg har fundet på noget meget
genialt!
— Jåkuå, atale nikatdlungavatdlårnak. isumag-
ssarseriatårpungåsit, imaKamigoK pitsiåinaK ivdlit
sordlo phliike avdla!
— Kære Jacob, hold op med at være ked af det.
Jeg har fået een af mine helt store ideer. Du -skal
snart blive en glad gris igen!
— såkugssåt, Pelle, Kå tuaviukulugdluta autdlartiniar- — tåssa tamauna kipeniuk, Klump. nikanganeKangår- — Jåkuå, piilukiusorait? — mågga, tå-
ta. sussordle Jåko, aperssornak Kimasårdlutit utarKinia- naviångilaK, imaKamigoK sérdlo tåssa hgtortarKigsågaK! ssa ivdlit pilagtorfik pitsakasik. pilagtu-
ratdlait! gara KiterKuterérpara, kinaunerit puigor-
— Her er det nøjagtige mål, Klump, det kommer til dlugo uningavdluåinarniarit!
— Hit med noget værktøj, Pelle, og lad os få begyndt at passe — sådan på det nærmeste i hvert fald, tror
i en fart. Næh, Jacob, ikke spørge, men bare være glad jeg nok! —Så, Jacob, nu er du ikke en gris mere,
og vente. mon en savbuk! — Savbuk eller gedebuk,
det er ligemeget, bare fang an!
— takåna, Klump, tåssa, tåuna nungutåt. — ulåputuse issigingnårdluse nuåneKause, Kujanå- —pikorisagaluarmigamik! åmauna ikårtarfiliuleKause?
tuaviukånerniarit, kipivfigssåinik hgtorlai- nguarårssuinuko! aitsåtdlime suliukivsinga nalungitsh- Klumpiå, uvanga atauserdlunit kikialårdlarait?
galuarnermit kisa KasutagdluinarnarujoK. guvko utoi’Katsinåsagaluartuse. — Jåkuliåsit, merssortartugssånguingoK kåutartugsså-
ngitdlat!
— Værssåartig, Klump, sav så det sidste — Jeg synes, det er så sjovt, at I alle tre har så travlt
bræt. Nu er jeg vel også nok træt i armene med at lave noget til mig, som jeg er så glad for, men — Næh, I bygger også en bro — hvor er I dygtige. Må
af at holde så nøjagtigt et mål. som jeg ikke ved hvad er. jeg prøve at slå et søm i, Klump? — Næli, Jacob, nu er
det en synål, du skal øve dig med.
TEKSTER: PROF.
DR. PHIL. SØREN HOLM Jisusip assersutai — Jesu lignelser TEGNINGER: TORKILD MØLLER
vinigssaKarfingme sulissut. Mat. ivanglc. kap. 20 v. 1—7 Arbejderne i Vingården. Matthæus evang. 20, 1—-7.
i'inungmatdle nautsiviup vlnemitigdlup inuata igdlumine ang-
neK oKarfigå sulissut Kaermivdlugit akilerKuvdlugit. „kingug-
dlernit autdlarnerdlugit pigina sujugdlernut nåvdlugit!“
Da det var blevet aften, sagde vingårdens ejer til sin opsyns-
mand, at han skulle kalde arbejderne sammen og betale dem,
hvad de havde til gode. „Begynd med de sidste, og end med dem,
der kom førstl(‘
put. sujugdlttdle savssaramik angnermik pisasoralutik, tåukii-
taoK tamarmik atautsimilc aningaussånguarsiput.
Så kom de, der var fæstede ved den ellevte time først frem,
og de fik lwer en krone. Dernæst kom de forste frem, og så
troede de, at de skulle have meget mere. Men også de fik hver
deres krone.
pigamikule igdlup nålagå OKalorujugfigilerpåt onardlutik:
„uko kingugdlit nalunaeKutap akiinerinå sulissut uvavtinut å-
ssigitipatit, nauk uvdlup artornartua kiangneralo atorigputlu
Det fandt de imidlertid yderst urimeligt. De knurrede mod
ejeren og sagde: „De sidste der har kun arbejdet en time, og
dem har De stillet på lige fod-med os, der har båret hele dagens
byrde og hedel“
23