Atuagagdliutit - 08.11.1958, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 98-iat ' novemberip 8-at 1958 Nr. 22
Grønlænderne er langt foran
deres canadiske fætre
Lederen af den canadiske eskimodelegation, mr. PHILLIPS, udtaler sig
til canadisk avis efter rejsen langs den grønlandske vestkyst
Digtning, rindende vand og radio er
kun 3 af de områder, på hvilke grøn-
lænderne er langt foran deres cana-
diske fætre, udtaler den canadiske
embedsmand R. A. J. Phillips, der er
chef for Northern Affairs Departe-
ment under hvem de canadiske eski-
moer administrativt sorterer.
Denne udtalelse er fremsat til bla-
det The Montreal Star og offentlig-
gjort tirsdag den 30. september.
I artiklen fortælles, at mr. Phillips
lige er hjemkommet efter en tre ugers
studierejse til Grønland, som han
gjorde for at kunne komme hjem med
nye ideer.
Han udtaler endvidere, at Canadas
nordprovins synes at have langt bedre
økonomiske muligheder i sine mine-
ralrigdomme, men at den danske re-
gering har opnået betydelig mere med
færre naturrigdomme. Han nævnte
specielt den af grønlænderne drevne
selvstændige radiostation, at alle kan
ikke blot læse og skrive, men at der
også findes en selvstændig litterær
udfoldelse omfattende såvel prosa
som poesi. Faste bopæle og meget ind-
bydende boliger kan fås på særdeles
favorable vilkår med lempelige for-
rentningsaftaler, og adskillige hospita-
ler og offentlige bygninger er rejst.
Hvad der bidrog til en levestandard
umådelig meget højere end de cana-
diske eskimoers var rindende vand i
hvert fald om sommeren og elektrisk
kraft.
INDFØDTE LÆRERE
Son en kontrast til grønlændernes
evne til at læse og skrive kan nævnes,
at mellem 5 og 10 procent af <
diske eskimoer kan læse og skrive,
sagde mr. Phillips. Omkring halvdelen
af Grønlands lærere er grønlændere.
Hovedindustrien, fiskeriet, er blevet
systematisk udviklet og aftagerpri-
serne, der opnåes, kan sammenlignes
med dem, der kendes i det sydlige
Canada. Den statsunderstøttede kul-
brydning gjorde kullene billigere.
Grønlænderne, tilføjede han, har en
stor rigdom af folkeminder, medens
de canadiske synes sparsomme og vi-
ser en tendens til at forsvinde fuld-
stændig under civilisationens pres.
De grønlandske samfund frembød
en slående forskel sammenlignet med
Canada og deres meget bedre boliger
giver sig udtryk i sundhedstatistik-
ken, sagde mr. Phillips.
kalåtdlit
mingnit
Canadame nagguveKati-
sujuarsimaneroKaut
Canadamit eskimut aussaK tikerårneråne sujulerssortaussoK ca-
nadamioK m. Phillips, angerdlamut apunerminc canadamiut a-
visisa ilanut taima OKarsimavoK.
Ilulissane aulisar-
tut ikioKatigigtut
Ilulissane aulisartut månåkut ataut-
simorutdlgo sitdlimasissarfiliorsimå-
put, piniutaersersoKartitdlugo ikiorsi-
ssarfingmik. autdlarKåumut atautsi-
kut piniutaerserdlutigdlo Kamutaer-
serdlutigdlo Kingmérsertut kisimik
sitdlimasissarfingmit ikiorneKartarat-
dlåsåput.
aulisartut isumaKatigigsimåput no-
vemberip autdlancautånit Kaleraléru-
tinit kg-nit tamanit 1 øre sitdlimasi-
ssarfingmut akilertarumavdlugo. naut-
sorssutigineKarpordlo ukiormånåinaK
4-5000 kr. migss. ilevKårneKarsinauju-
mårtut.
taimatut årKigssussineK Ilulissat
landsrådeKarfiånut tamarmut atortug-
ssauvoK, tåssa tamatumunåkut Iluli-
ssat kangerdluåne aulisartartut ta-
marmik pineKardlutik.
Flaskegassen
vinder indpas
DET NYE GRØNLANDSSKIB FÅR
SÆRLIGT FLASKEGAS-LASTRUM
Det nye grønlandsskib „Hans Hed-
toft" vil få et lasterum, specielt ind-
rettet til transport af flaskegas bereg-
(Fortsættes side 23)
taigdliorneii, imeK Kivssatdlåinarta-
gaK radiolo, tåssa kalåtdlit nagguve-
Katimingnit canadamiunit sujuarsi-
manerussutaisa ilåinaminingue, tai-
matut OKarpoK, aussaK nagguveKativ-
ta tikeråt sujulerssortåt, eskimut ca-
nadamiut Kutdlersarissåt R. A. J.
Phillips.
tåuna taimatut oKarsimavoK Mon-
trealime avisime „Star“ime, septem-
berip 30-åne sarKumersume.
agdlautigissame OKalugpalårineKar-
poK mr. Phillips Kalåtdlit-nunåne sap.
ak. pingasut misigssuivdlune angalaor-
simavdlune tikerKémersoK, tamatu-
munåkut ardlalingnik isumagssarsisi-
mavdlune.
tåuna amåtaoK OKauseKarpoK Cana-
dap avangnå aningaussarsiornikut pi-
ukunauteKarnerussoK augtitagssalig-
ssugame, Kavdlunåtdle nålagkersui-
ssut pisussutinik taima angnertutigi-
ssunik iluaKutigssaKångikaluardlutik
angussaKarnerungårsimaKissut. ing-
mikut radiOKarfik kalåtdlit nangming-
neK ingerdlatåt encartorpå, OKardlu-
nilo kalåtdlit tamarmik atuarsinauv-
I det sidst udkomne nummer af
tidsskriftet „Grønland" har oberst-
løjtnant H. Westenholtz skrevet en ar-
tikel om flyvningen på Grønland, om
udviklingen, om betydningen og be-
hovet. Efter en gennemgang af den
historiske udvikling udtaler oberst-
løjtnanten, at mens dens flyvemæssige
indsats indtil 1952 tjener Danmark til
ære, har udviklingen i de seneste år
været mindre tilfredsstillende. Beho-
vet for flyvning er stigende, siger han.
Der er det voksende krav fra det
grønlandske samfund med alt hvad
dette indebærer, en lang række opga-
ver for geologer, geodæter 'og andre
videnskabelige områder —, og hertil
kommer behovet for isrekognoscering,
dlutigdlo agdlagsinauginångitsut åma-
le nangmingneK atuagkiortartut taig-
dliortartutdlo, aulajangersimassumik
najugaKardlutik pitsavingnigdlo ig-
dloKardlutik artorssingitsumik pine-
Karsinaussunik nåvferårdlugitdlo aki-
lersomeKartartunik åmalo ardlaling-
nik nåparsimaveKartut nålagkersui-
ssutdlo igdluteKardlutik. kalåtdlit i-
nuniarnikut atugkatigut Canadame es-
kimunit Kagfasingnerujugssuånut mi-
(Kup. 24-me nanglsaoK)
transport og prospecting fra Nordisk
Mineselskab.
Samarbejde vanskeliggøres
NATO-forpligtelser har medført, at
civile instanser er henvist til hver for
sig at søge flymæssige opgaver løst
ved chartring af fly i udlandet. Dette
indebærer ulemper, såvel sikkerheds-
(Fortsættes side 24)
Fiskerne i Jakobshavn
hjælper hverandre
Fiskerne i Jakobshavn har nu dan-
net en gensidig forsikringsordning, der
skal afbøde nogle af de vanskelighe-
der, der opstår, hvis en af dem udsæt-
tes for at miste sine fiskeredskaber. I
første omgang dækker forsikringen
kun mod totalforlis af hunde, slæde
og redskaber.
Fiskerne er blevet enige om fra 1.
november at indbetale 1 øre pr. kg
indhandlet fisk til forsikringen. Alene
for vintersæsonen regner man med at
kunne opspare mellem fire og fem tu-
sinde kroner.
Ordningen skal gælde for hele Ja-
kobshavn landsrådskreds, d.v.s. det
gælder alle, der fisker i Jakobshavn
Isfjord.
Kalåtdlit-nunåne tingmissartor-
nikut ineriartorneK nåmångilaK
atuagagssiame „Grønland“ime nor-
morume sarKumersume kingugdlerme
oberstløjtnant H. Westenholtz agdla-
gaKarsimavoK Kalåtdlit-nunåne ting-
missar LorneK, tamatuma ineriartome-
ra, pingåruteKarnera pissariaKarnera-
lo erKartordlugit. Kalåtdlit-nunåne
tingmissartortoKartalerKårneranit pi-
simassut erKartoriardlugit agdlagtup
taivå tamatuma tungåtigut 1952 tikit-
dlugo ineriartorneK Danmarkip atar-
Kinautigssarigå, ukiunile kingugdler-
ne ineriartorneK nåmaginardluinarsi-
mångitsoK. OKarpoK tingmissartorneK
(nup. 23-me nangisaon)
gas puiaussanitoK atorneKaleriartorpoK
umiarssuaK nunav tinukartautig-
ssartån tamåkununga ingmikut u-
silersortarfeKåsaoK.
umiarssuartåic Kalåtdlit-nunåliar-
tautigssaK „Hans Hedtoft", gasinik
puiaussaussanik Kalåtdlit-nunåne a-
torneKartugssanik usinigssamut ing-
mikut årKigssussivigineKartugssau-
VOK.
gase puiaussaussat taimåitut atome-
Karfingmingne tamane inunermik o-
Kinerulersitsisimåput, sorunalume å-
ma Kalåtdlit-nunåne takornartauna-
tik.
tamåkulirfingmit „Korsangas“imit
OKautiginexarpoK amerikamiut Kalåt-
dlit-nunåne sanaortortitsineråne Kav-
dlunåt sulisitsissarfiat, Kangerdlug-
ssuarme akunitarfiliornerme tamå-
kuninga atortoKarsimassoK, kisalo
Kalåtdlit-nunåne ujaragsiut, nunamik
ugtortaissut åssilortutdlo, Ivigtormiut
Kangerdluarssorutsimilo Nordafar ta-
måkuninga atortoKarsimavdlutigtaoic.
tåuko tamarmik puiaussaussanik angi-
sunik 33 åma 17 kilolingnik atortoKar-
simåput, iganermutdle atusagåine tai-
(Kup. 23-me nangisaou)
Obersløjtnant om flyvningen på Grønland:
Udviklingen ikke tilfredsstillende