Atuagagdliutit - 08.11.1958, Blaðsíða 4

r
-
RADIOEN og LYTTERNE * radio nålaortutdlo
u______________
GÆSTEANMELDEREN:
6. okfober — 2. november
Lad de vrede unge mænd
komme til mikrofonen
I lire uger har jeg efter opfordring
lyttet til den grønlandske radios
dansksprogede udsendelser og til de
forskellige musikudsendelser. Og nu
venter man af mig, at jeg til under-
holdning for nogle og belæring for
andre udtaler hvasse domme om sam-
mensætningen og kvaliteten af, hvad
jeg har hørt.
Den første uge var jeg voldsomt kri-
tisk — noterede med rynkede bryn
bidende bemærkninger. Hvad er Kurt
Jensens orkester for noget? Er „Even-
tyr på fodrejse" underholdning for
voksne mennesker? — Hvorfor er der
ikke flere foredrag? Ned med BROR
KALLE! O. s. v., o. s. v.
Men efterhånden som ugerne gik,
viste det sig, at savnede man en over-
gang et eller andet i programmet, så
dukkede det før eller senere op, og er
der ting, der irriterer, så er der andre
ting, der glæder og beriger.
Alsidige programmer.
Mit hovedindtryk er, at den grøn-
landske radios programmer er så al-
sidige og gode, som man med rime-
lighed kan forlange det på et tids-
punkt, hvor den endnu træder sin
børnesko.
Der er mange musikudsendelser, og
en del er baseret på båndoptagelser
fra Statsradiofonien. Det kan man na-
AF PREBEN SAGGAU
turligvis undre sig over, når man ved,
at der disponeres over et righoldigt
pladearkiv. Men på den anden side er
disse optagelser sammensat med hen-
blik på at skabe en udsendelse, der
danner en for lytterne behagelig hel-
hed, og der er sikkert mange menne-
sker, der gerne vil høre en særlig op-
tagelse af netop dette eller hint orke-
ster. Udsendelser af denne art har un-
der alle omstændigheder en anden
atmosfære end den almindelige plade-
afspilning og giver afveksling i bille-
det.
Påskønnelsesværdig FN-udsendelse.
Foredrag er der måske ikke så man-
ge af, som nogle lyttere kunne ønske,
men omfanget må vel som følge af
radioens dobbeltsprogethed være be-
grænset. Til gengæld har de foredrag,
jeg har hørt af lokal tilvirkning, væ-
ret oplysende og fængslende.
Udsendelsen i anledning af FN-da-
gen fortjener en særlig påskønnelse.
Den var opbygget med vekslende
stemmer og dramatiske musikindlæg
og demonstrerede, at radioen også
magter med lokale kræfter at skabe
en høreværdig udsendelse af denne
specielle radiofoniske art, ikke mindst
den tekniske udførelse af udsendelsen
var meget vellykket.
En tilsvarende ros tilkommer ud-
sendelserne i serien „Horisont", selv
om jeg ikke personligt bryder mig om
ideen i „Det Bedste".
Udsendelserne „Dagens Ord" og
„Jazzklubben" har det knebet med at
overvære, da interessen ikke har
kunnet hamle op med søvnigheden på
de pågældende tidspunkter. Dette væ-
re sagt som en anerkendelse af pro-
grammernes alsidighed. Enhver har
sin smag.
Forhåbentlig får vi flere udsendel-
ser af „Hvad danske aviser skriver
om Grønland". Det var mere nervebe-
lastende end nogen kriminalgyser at
overvære.
Afvekslende „Aktuelf Kvarter".
Nyhedstjenesten i radioen er ofte
blevet lovprist, og det skal den også
blive ved denne lejlighed. Altid er den
tæt i hælene på begivenhederne og
altid opmærksomme på de væsentlige
spørgsmål.
Som et virkningsfuldt supplement
til radioavisen følger det mere capri-
ciøse „Aktuelt Kvarter". Irriterer re-
daktøren den ene aften ved sin over-
autdlakåtitalerssårtQK:
6.okt.—2. november
sumik nutaussumik autdlamerso-
Karångat angnertoKissumik taussumi-
nga ukissineKartarpoK, ilimagissar-
taoK nåpertordlugo pisimavoK radio-
fonértåK såkortoKissumik autdlakå-
titsissutitlik atulermat. tusagagssiat
åssigingeKissut tutsiutarput, ilåtigut
ajussårutigingnigtunik nipeKartunik
agdlåt imaKartut, tåssa sujomatigut
nålaortartugaluit tusåsinaujungnaer-
simangmata. Kujanardle pakatsineK
KångiukiartulinguatsiartoK, Kanigtu-
kut tutsiungmat radiofonértåK Uper-
navingme erKånilo tusåneKartalersOK,
ila tåssane sulissuvdlune ilorråtdlang-
narunåssusia!
oktoberip 6-ånit 25-ånut autdlakå-
tineKartune alungmiumik OKalugtuaK
autdlakåtineKartOK agdlauseringnig-
tuata Hans Lyngep torratdlavigdlugo
atuagkiortorpalårtumik åncigssusima-
vå.
kalatdlit taigdliait eriniaitdlo.
tusarnågkavta iluatingnartut ilagåt
kalåtdlip taigdliortuvdlunilo erinior-
tup nangminérdlunilo nipilerssoKatau-
ssup Abel Kristiansenip taigdliai eri-
niailo, tåukualo akornåne pingårteica-
lugo sarKumersiniarpara nagguveKa-
tivut pivdlugit taigdliarisimasså, tå-
ssame angutip tåussuma sujugdler-
pauvdlune nagguveKativtlnik åtave-
KalernigssaK landsrådime sarKumiusi-
mangmago, aussaK måna tamåna nu-
navtinut tikerårneranik timitaleme-
KarsimassoK. taigdliålo aitsåtdliuna
nagguvenativtinut autdlakåtititsine-
Karångat „hallo Canada“mut taorsiut-
dlugo atortagagssaK. taigdlat atome-
Kartut avdlat ama alutornaicaut.
nipe inugsiarnerpalugtoK tusarnår-
parput autdlakåtitagssiame „Tasera-
lik“-mik taiguteKartume, piniartoK
Ole Schmidt Ausiait erKåmio OKalo-
KatigineKartoK. påsinarpoK angutinut
atarKissariaKartunut ilaussoK, inu-
nerminik erdligissaerutdlune ånåussi-
niartarsimassoK. tåssunga atatitdlugo
— tusåmassartagarput • sujulivta ka-
terssutarfigssuat Taseralik — entar-
tualåmeKarpoK. tåssane erKartuinerit
nuåneraluaKissut encarsarnarsimaga-
drevne interesse for det engelske
kongehus eller ved pludselig at fælde
en stump lanse mod kapitalismens
uhyre, kan han næste aften charmere
lytterne ved at spille en af sine ynd-
lingsplader og spare dem for flere
ubehageligheder af nyhedsmæssig art
den dag.
Manglende aktuelle debat-indslag.
Som underholdende, oplysende og
belærende institution løser radioen sin
opgave på en god måde. Men herud-
over håber jeg også radioen med tiden
får kræfter til at tage del i den ak-
tuelle debat om alt, hvad der i disse
år sker i landet.
Der går mange vrede unge mænd
omkring af den ene og den anden
slags. Lad dem komme til mikrofonen
også. Det står enhver frit for at sige
sin mening i de forskellige grønland-
ske blade, men desværre gør forhol-
dene, at disse indlæg kun læses af re-
lativt få eller først når ud til de man-
ge, når de er mindre aktuelle. Derfor
synes jeg, at radioen netop på dette
felt har en særlig stor opgave at løse
her i Grønland.
AGDL. MOTZFELDT HAMMEKEN
luarpoK aperssorneKartOK Taseralik
pivdlugo OKalugtuagssartainik tusar-
simassainik angnerussumik OKalugtu-
artineKarsinaugaluartoK.
peKatigingniat Blå korsitdlo.
angutit ardlalialuit OKaloKatigigput
ukiune måkunane Blå Korsip suliag-
ssåta pingåssusia sangmivdlugo, inu-
sugtut utorKaitdlo kajumigsårniar-
dlugit peKatigigfingmut tapersersuer-
Kuvdlugit ilånguniarKuvdlugitdlo. pe-
Katigigfik nukigtuneroncuvdlugo avi-
se ateKartoK „Tungavik" pilersineKar-
simavoK, inuit påsissaKamerulemig-
ssåt sujunertaralugo. Blå Korsip suju-
nertå nauk ilåne inungnut påsiuminåi-
taraluardlune, taimåitOK iluaKutau-
ssugssamik kingornamutdlo ilaKuta-
ringnermut ikiuissugssatut erKaine-
KartarpoK, suliagssardlo angnerussoK
pigiumavdlugo Blå Korsit isumaKar-
put peKatigingniat suleKatigissaria-
Kardlugit.
erKarsarnångitsunik atuvfåssineiv
atuvfåssinerit åssigingitsut alutori-
neKartarput, amame sapåtip akuneri-
ne tåukunane atuvfåssissut Kavsiuga-
mik atuvfåssissutaitdlo åssigingitsuv-
dlutik. angnerussumigdlo soKutiginar-
tunguatsiarput Anne Frankip uvdlor-
siutai, OKalugtuartut sorssungnerup
nalåne pisimassunik tamåkulo ami-
låmåssusinik. — atuvfassineritdle ta-
marmik taima erKarsamartigissunik
imaKåsagpata erKigsisimårdlune ilor-
risimårdlunilo Karatsap Kasuerserti-
nigsså ajornakususagaluarpoK. tai-
maingmat alikusersutaunerussunik a-
tuvféssinigssaK pingårpoK.
imigagssap atorneKarnera.
erKaruerujornermik Frederik Niel-
senip sarKumersiniarsimavå ukiune
måkunane nunavtine imigagssap a-
torneKarnerata suniutai ajoKutigisi-
naussailo. imigagssaK sule ukioK måna
angnerussumik oKatdlisaulersimaKaoK
kigdlértinermigut — imatut ilimagi-
ssariaKaraluartOK ilikarneKalerune i-
maKa pitsaunerulerumårtoK — tamå-
na uvdloK måna tikitdlugo sule mi-
singnarsisimångilaK, aningaussat av-
dlanut iluaKutaussugssanut atorne-
Karsinaussugaluit imerniartarfingnut
ilåtigut amerdlanerpånik nåkartine-
Kartardlutik.
kalåtdlinut nuånersut.
unuit ilåne tusarnågkavta ilagåt ka-
latdlinut Kavdlunatsiånutdlo tungati-
taK „K’asapip uvdlua kingugdleK", Ka-
ngarssuaK kalatdlit Kavdlunåtsiaitdlo
inoKatigigsimanerénik takisorujug-
ssuaK. taigdliortup pisanganartumik
OKalugtuarå, inuiait téuko mardluk a-
kornåne pissutsit KanoK ajorsiar-
tuårsimassut. taigdliortuata Villads
Villadsenip torratdlagdlugo agdlause-
risimavå. imasa OKartoKarsinauga-
luarpoK takivatdlårtOK kisiéne pisima-
ssut angnertumik erKartusagåine taig-
dliaK nåipatdlåsagaluarune åma pit-
såusångikaluarpoK. ajungilaK taig-
dliortut sarKumeriartulermata tamåna
kalålenataussunut nuånersuvoK.
alungmiumik OKalugtuaK Simon
Nielsenimit OKalugtuarerKingneKartoK
tusarneKalunilo uvavtine tusarnårtu-
ne alutornaKaoK. atausinauvordle er-
KuméKUtigilågå, ilåtigut OKalugtuaK
pisoKarssuaK sputnikip nalåne pisima-
ssugunångitsoK tåssunga Kanigtorta-
Kalårame.
„Neriut“ tapersersordlugo.
„Neriut“-mit OKauseriumassatigut
Niels Hammekenip tusagagssiaisigut
erKartorneKarpoK, peKatigigfik piso-
KarssungeKissoK, tuberkuloseKarsima-
ssut peKatigigfiat. tåussuma suliv-
dluarsimanera pissutauvdlune aussaK
måna agdlagartanik erKUgagssarta-
lingnik nuisitsineKarsimavoK, tamatu-
munåkutdlo aningaussarpagssuit ka-
terssorneKarsimavdlutik peKatigigfiup
sulineranut tapersissutigssatut. peKa-
tigigfik ingerdlavdluartutut OKautigi-
ssariaKarsimavoK amerdlaKissunik i-
laussortauvfigineKalersimangmat.
„mikrofone alapernaitsoK" kalåtdli-
nut Ivigtune sulissunut pulårsimavoK.
tusagagssiaK Hans Hansenip åntigssu-
gå tusarninarane åmale OKalugtuar-
poK uvdlup ingerdlanerane sulivfing-
me taiméitume sut nåmagsineKartar-
nerånik, åmalo inusugtut tåuko avi-
ngarusimavdlutik Kavdlunårparujug-
ssuit akornåne inussut sungivfing-
mingne KanoK iliortarnerånik. nuå-
nersuvoK tusåvdlugo inusugtut aper-
Kutinik ardlaKaKissunik aperineKar-
tut kissitdlutik patajåipalugtumik ni-
peKardlutik oKalugtuarsinaungmata.
radiokut autdlakåtineKartut åssigi-
ngitsut OKalugtuariniarpåt inunerme
åma pingårtussoK ardlåtigut unigdlu-
ne tusarnårtarnigssaK, suliagssat uv-
dlormut nåmagsineKartut unigtikat-
dlardlugit avativtinile iliniarfigisinau-
ssavut tusarnårsinauvdlugit, tåssame
autdlakåtineKartartut amerdlaKissut
pitsaussaKingmata.
Grav din brønd om sommeren og
din kælder om vinteren, så får du en
god brønd og en god kælder.
Sjællandsk mundheld.
Ikke alt er stort hos en mand, og
det er latterligt at ville nå den større
mand ved at efterligne hans svag-
heder. CAMPE.
Det er jo ogsaa ligegyldigt, om min
Skrivt bliver nydelig eller ikke, naar
jeg kun kan sige Dem nydelige Ting
i nydelige Ord.
KAMMA RAHBEK.
Se på en skøn kvinde, som du ser
på de smukke skyer, og din lidenskab
vil mildnes; lyt til fløjternes spil, som
du lytter til det rindende vand, kan
der være noget ondt i dat?
Kinesisk ordsprog.
De mennesker, der bruger deres tid
dårligt, er de første til at klage over
dens korthed.
la Bruyere.
autdlakåtitat amerdla-
Kissut pitsaoKaut
4