Atuagagdliutit - 08.11.1958, Blaðsíða 25

r
— Klump tuaviul&rniarit, pamiutdlo Kumiut-
dlugo månik-kågiliartulersinagit, amerdlaKigav-
tame, angissusialo nalugavtigo nåmaginaviarsi-
mångilarput!
— Skynd dig dog, Klump, og sving halen in-
denfor, inden de begynder på æggekagen. Vi bli-
ver jo mange om den, og storreisen på den ken-
der vi ikke!
— tåssa, tåssa Pingo, silatusålårniarit. Klump
igdluatungånérikatagpoK-åsit uvfa sule nerernu-
ssissoKariångitsoK.
— Så, så, Pingo, — lad være at tabe hovedet,
Klump hænger på den anden side, og der er ikke
sagt viersågod endnu!
å, sumikumagunik ajungilaa, kussanåinarpoK.
månik-kågiliardle nigdlortinago misiligkaluaså-
ngila rput?
Ja, det er ligemeget, hvor man vender sig hen,
så er der smukt. Men skulle vi ikke prove, at ven-
de os mod a‘ggekagen, inden den bliver kold?
— KiijanarujugssuaK nerissavtinut. autdlarnia-
raluarniartale, Kånavme ingiata tunganut aviiutå
sule sivisoKaoK.
— taimåiporme, avKutigigsorsshvordle ... ta-
matigungajak!
— Vi siger så mange tak for mad. Men nu må
vi afstod, der er jo lang vej op til toppen endnu!
Ja det er der, men vejen er god, ... næsten
hele tiden!
— Pingo, eraavtine KåKat igdlugingmata taku-
vigit?
— Klumpiå, jligtutaordle issika atordluartu-
nguakasivåka!
Du har vel lagt mærke til, at der nu er
bjerg på begge sider af os, Pingo?
-— Ork, ja, Klump, jeg bruger både ojne og
flitter, ligesom du!
uårusup ilua tåsagaluarmigame. ingerdlasi-
nåsasimavarputdle. — ersingilangalunlme ... -vat-
dlångilanga Kanon ikaluarpatdlunit!
Der er meget mørkt inde i det hul der. Men vi
må vel igennem det. — Næh, jeg er skam ikke spor
bange, - ikke ret meget, i hvert fald!
— takoriarsiuk, nukagpiatsiaK aggersoK kussanå-
sagaluarmigamo. KularnångilaK KårusugssuaK tår-
toK tåussuma pigigå. iluasåvigdluta kutårniar-
tigo, davsernago!
- Sikken flot fyr dei* kommer der, det er nok
ham der ejer det mørke hul. Jeg tror, vi skal
sige pænt goddag, i stedet for davs!
ak, bilitinik Kårusuliautigssanik avguaivu-
nga. åmalume akehångitdlat. bilitigdlerneralo
nuånarlnavigpåra!
Viersågod, jeg uddeler billetter til hullet.
Næh, det koster ikke noget, jeg synes bare, det
er så sjovt, at uddele billetter!
KujanagssaralugtuaK. bilititårdlunilo nuåne-
russavigpoK. infivdluarise, aputivdlo inua inuv-
dluanaitinia risiuk!
Jamen, tak for dem, vi synes også, det er
sjovt at få billetter!
Farvel allesammen, og hils snemanden!
Jisusip åssersutai — Jesu lignelser
TEGNINGER:TORKILD MØLLER *01X11X181 ri X X K I XIII ri I ------ flltXII BIIIilnlNhl TEKSTER: PROF. DR. PHIL. SØREN HOLM
pcKumik issertugkamik, sapdngarigsumik Kagssutinigdlo (Matthæus Ivangk. kap. 13 vers. 44—4!)). — Om skatlen, perlen og voddet (Matthæus evang. kap. 13 vers 44—49).
åmåtaOK Jisusip Gutip nålagauvfia åssersupd peKumut aki-
sårssuarinut nautstvingme issertugkamut iluatingnåssusiane
i l is imaneKångitsumut.
Jesus fortalte videre, at det forholder sig med himmelriget.
som med en kostelig skat, der lå skjult i en mark, og ingen
vidste af dens eksistens.
angutivdle nåmagtårdluardlugo navssårisimavd, avdlanut-
dlo OKautiginago, issertorK'marsimavdlugule avdlanut naner-
Kunago.
Da kom der tilfældigvis en mand og stødte på den. Han
nævnte det ikke til et menneske, men dækkede den forsigtigt
til igen, så en anden ikke også skulle finde den.
nudnavigdlunilo angerdlarpoK, pigissanilo tamaisa tuniv_
dlugit narssaut tåuna akisorssnartalik pisiarisinaujumavdlu-
go. Kilangmiup nalagauvfia taima pingaruteKartigissarpoK, pi-
giumulerdlugo pigissat avdlat sujunghaertardlutik.
Og så gik han glad hjem, og han solgte alt, hvad han ejede,
for at han kunne købe marken med skatten i. Så værdifuldt
er himmeriget, at man ofrer alt andet for al eje detl
27