Atuagagdliutit - 08.11.1958, Page 7

Ved flere lejligheder er der fremsat
ønske om bedre underretning vedrø-
rende fiskeribiologernes arbejde. Nu
kommer der jo årligt en redegørelse i
„Beretninger vedr. GrønlandMen
formentlig ønskes der en for den
grønlandske læser mere tilgængelig
beretning. Disse 2 artikler skal være
et forsøg på at imødekomme ønsket.
Grønlands Fiskeriundersøgelser har
i år haft en udstrakt virksomhed. En
af biologerne har i foråret været en
flyvetur til Canada for at hente lakse-
æg til at udsætte i grønlandske elve
eller til at klække for bagefter at ud-
sætte ungerne. Tilsvarende har en an-
den biolog forsøgt udsætning og klæk-
laboratorium i Godthåb er det fortlø-
bende biologiske arbejde foretaget
året rundt. Og nu i sommer har kut-
teren „Adolf Jensen", ligesom i 1957,
været på togt til østkysten. — Endelig
har fiskeriministeriets havundersøgel-
sesskib „Dana" besøgt grønlandske
farvande i juli og begyndelsen af au-
gust.
Det er endnu for tidligt at meddele
resultaterne af dette undersøgelsesar-
bejde. Det indsamlede materiale skal
først i vinterens løb behandles på la-
boratorierne. Hvad her kan meddeles
bliver derfor hovedsagelig det forløb-
ne års undersøgelsesresultater.
Da fiskeribiologiske undersøgelser
betydelig sydgående vandring af store,
gydemodne fisk. — En anden tendens,
som mærkningsforsøgene viser, er en
betydelig udvandring fra fjordområ-
derne til bankerne i Davisstrædet,
mens der kun er ganske få vandringer
den modsatte vej. — Endelig er der i
fjerne, fremmede farvande gjort nogle
genfangster af torsk mærkede ved
Vestgrønland. Der er således taget 3
ud for Østgrønland, 13 ved Island og
2 helt ovre ved Newfoundland.
Torskebestanden i dag
Efter at vi har undersøgt forekom-
sten af gode og dårlige årgange samt
fiskenes vandringer, kan man stille
Torskefiskeriet aftagende
i nord - tiltagende i syd
Ingen grund til at nære bekymring for torskebestandens rekruttering:
1957-årgangen lover godt Af dr. phil. Erik Smidt
ning af norske lakseæg, som blev
bragt ad søvejen til NarssaK. Resulta-
terne af disse forsøg med at indføre
lakseæg fra andre lande vil dog først
vise sig om nogle år. — Fra det lille
Det ser ud til, attemperaturforhod-
dene i 1957 var gunstige for torske-
ynglen, og for at illustrere det, vil jeg
vise bundtemperaturerne ude på Fyl-
las Banke (dybde 40 m) om foråret og
tidligt på sommeren i de 3 år 1956, -57
og -58. De ser således ud:
1956: 23. april: 0,0°C, 5. juni: 0,8°C.
1957: 3. april: 0,2°C, 24. juni: 1,4°C.
1958: 6. maj: -H 0,2°C, 1. juli: 2,7°C.
Det ses, at 1957 havde varmere vand
end 1956, og at i hvert fald forårstem-
peraturen i 1957 var kendeligt højere
end i år. I overensstemmelse hermed
fandtes i 1957 ved „Dana“s undersø-
gelser betydelige mængder torske-
yngel i havvandet. Der var i 1957
mellem 10 og 20 gange flere torske-
larver i straminposetrækkene end i år.
Og nu i denne sommer er der mange
steder i de grønlandske strande på det
lave vand iagttaget store mængder
små 1-års torsk (godt 10 cm lange),
som om 4 eller 5 år vil gøre sig gæl-
dende i fangsterne. For rekrutteringen
af torskebestanden behøver man der
for i øjeblikket næppe at nære be-
kymring.
Bortvandrer 47-årgangen!
Men lad os se på den del af torske-
bestanden, som der for tiden fiskes på.
I 1957 blev ialt 6700 vestgrønlandske
torsk aldersbestemt ved den kendte
metode at tælle årringene i ørestenene.
Ved mærkningsforsøg til undersøgelse
af torskenes vandringer blev ialt 5228
stk. mærkede, og der blev indleveret
715 mærker af genfangster.
Undersøgelsen af aldersfordelingen
i torskebestanden viser, at årgang 1947
(altså torsk, der var æg og unger i
1947), der gennem flere år har udgjort
langt den betydeligste del af fangster-
ne, var gået stærkt tilbage i 1957. Til-
bagegangen er størst i kystområderne
og noget mindre ude på bankerne i
Davisstrædet. Og selv om 1947 stadig
er en betydelig årgang, er den nu ved
at blive indhentet af årgang 1950, som
også er stor. — Om årsagen til årgang
1947s tilbagegang er det vanskeligt at
på østkysten er noget nyt, vil jeg be-
handle vest- og østkysten hver for sig.
Endelig vil jeg sige lidt om fiskeribio-
logiske undersøgelsers formål og mu-
ligheder.
udtale sig, men det kan ikke skyldes
opfiskning. Snarest er der måske tale
om en bortvandring fra vestgrønland-
ske farvande via Østgrønland til Is-
land i lighed med, hvad der skete med
1945-årgangen. Der skete nemlig fra
1953 -til 1954 en brattilbagegang af år-
gang 1945, der ellers havde været me-
get stor, og samtidig fandt en islandsk
biolog i 1954 langt flere torsk af år-
gang 1945 i fangsterne ved Island, end
man havde ventet. Det vil være spæn-
dende at se, om noget sådant nu er
ved at ske med 1947-årgangen.
En overraskelse var det, at årgang
1953 gjorde sig stærkt gældende som
undermålsfisk på Store Hellefiske-
banke (ca. 50 %>) i 1957. Siden 1953 og
1954 havde biologerne forudsagt, at
årgang 1953 ville blive stor, men man
havde ikke ventet, at den allerede som
4-årig ville indgå i fangsterne i større
mængde.
Hvordan aldersfordelingen er nu i
år, vil vi først i løbet af vinteren få
besked om, når de mange indsamlede
øresten er blevet undersøgt. Men der
er grund til at mene, at den tendens,
der gjorde sig gældende i 1957, vil væ-
re fortsat nu i år.
Hvis vi derfor vil prøve at gøre sta-
tus, ser billedet således ud: 1) Stærk
tilbagegang for den før så talrige år-
gang 1947, formentlig er årgang 1950
nu lige så talrig. — 2) Årgang 1953,
som i de nærmest følgende år vil dan-
ne grundlaget for fiskeriet, indgår al-
lerede nu som undermålsfisk i fang-
sterne. — 3) Der er udsigt til at år-
gang 1957 om nogle år, antagelig fra
1962, vil give godt fiskeriudbytte.
Om torskenes vandringer har gen-
fangster af mærkede fisk givet gode
oplysninger. Der er tidligere — i 1949
og 1950 — mærket et stort antal små-
torsk i Umanak distrikt og i Disko-
bugt-området, og i de følgende år er
der modtaget adskillige genfangster
fra disse mserkningsforsøg fra de langt
sydligere liggende fiskebanker i Da-
visstrædet. Mens der er en nordgåen-
de drift af fiskeyngel med havstrøm-
me langs Vestgrønland, er der altså en
spørgsmålet, hvor stor er torskebe-
standen? og vil der stadig være torsk
nok til et rentabelt fiskeri?
Spørgsmålet om, hvor mange fisk
der er, har det ikke været muligt at
besvare, skønt man har forsøgt at reg-
ne det ud på grundlag af mærknings-
forsøgene. Det eneste udtryk, man har
for fiskemængden, er fiskernes fangst-
udbytte, og det er jo også afhængigt
af andre ting, bl. a. vejrforholdene.
Men noget siger fangstudbyttet dog,
og da er det jo glædeligt, at der i de
senere år har været en tydelig frem-
gang. Der er altså næppe sket nogen
nedgang i mængden af fisk i havet i
de egentlige fiskeriområder.
Fra Den kgl. grønlandske Handel er
dér pr. 1. september i år udsendt en
oversigt over sæsonens indhandling i
de forskellige distrikter udtrykt i tons
flækket fisk, og til sammenligning er
samtidig givet tallene for 1956 og 1957.
De ser således ud:
Nanortalik: 1956 373 1957 482 1958 731
Julianehåb + NarssaK: 1,053 1,668 1,994
Frederikshåb: 1,475 2,075 1,763
Godthåb: 2,662 2,568 2,901
Sukkertoppen: 1,318 1,510 1,746
Holsteinsborg: 866 1,037 1,105
Egedesminde: 1,338 1,530 1,819
Diskobugten: 165 101 29
På nuværende tidspunkt må det
være muligt at karakterisere årets fi-
skesæson ved disse tal. Det ses, at der
fra Egedesminde og sydefter fortsat
har været en almindelig tendens til
fremgang. Men i Diskobugtens di-
strikter er der sket en rivende tilbage-
gang, og sammenlignet med de første
år efter krigen er tilbagegangen
enorm. Det skal i forbindelse hermed
oplyses, at i Umanak distrikt, hvor der
nu ikke mere indhandles, var der i
1946 en indhandling på 68 tons, hvor-
efter det de følgende år gik tilbage.
Vandets temperatur
Det er væsentligt at bemærke denne
store tilbagegang i torskeforekomster-
ne i de nordlige distrikter. Hvis der
sker en almindelig tilbagegang for
torskebestandene ved Grønland, vil
den først blive synlig i grænseområ-
derne. Og det er jo det, der er sket.
Men samtidig er der også sket andre
biologiske forskydninger i de senere
år. Samtidig med torskens tilbagegang
i de nordlige områder er mere arkti-
ske fisk som hellefisk og uvaK blevet
I. Undersøgelser i Vestgrønland
hyppigere, ting som kunne tyde på en
nedgang i vandtemperaturerne.
Om vandet nu er ved at blive kol-
dere, kan ikke siges med nogen sik-
kerhed. Kun så meget har kunnet vi-
ses, at de gennemsnitlige overflade-
temperaturer er sunket med ca. 1/a°C
siden begyndelsen af 1930erne. For ti-
den synes de årlige afvigelser at svin-
ge omkring en vis middelværdi, uden
at man kan påvise nogen bestemt ten-
dens. Men måske er havets dyr endnu
mere følsomme overfor temperatur-
forholdene end de metoder, menne-
skene har benyttet sig af. Og det må
dertil indrømmes, at netop i de nord-
lige områder, hvor de biologiske æn-
dringer er tydeligst, har man kun
kunnet foretage forholdsvis få tempe-
raturmålinger.
Havkattens stigende betydning
Vi forlader torskene for at beskæf-
tige os lidt med den plettede havkat,
som i de senere år har fået stigende
betydning. Desværre ved vi alt for lidt
om denne fiskearts forekomster og
biologi, men der gøres for tiden et ar-
bejde på at udvide vor mangelfulde
viden.
I sommeren 1957 var forsøgskutter-
ne „Immanuel" og „Sujumut" beskæf-
tigede med forsøgsfiskeri for at finde
gode forekomster. Der arbejdedes ho-
vedsagelig ved Søndre Upernavik, i
Diskofjord-området og i Holsteinsborg
distrikt, og ombord på „Immanuel"
befandt en af biologerne sig. Et stort
antal langlineforsøg blev gjort, og der
blev foretaget et betydeligt antal må-
linger og vejninger af fangsterne.
Endvidere blev 114 stk. mærket i den
forreste del af rygfinnen, og der blev
taget øresten til aldersbestemmelser.
Målingerne og vejningerne viste, at
havkattene gennemsnitligt bliver me-
get mindre, jo længere nordpå vi
kommer. Her skal blot angives de gen-
nemsnitlige vægte:
Søndre Upernavik 4,5 kg
Diskofjord 7,5 kg
Holsteinsborg 9,8 kg
Forklaringen er formodentlig, at
havkattene har opvækstområder nord-
på, hvorfra de efterhånden — ligesom
torskene — vandrer sydpå til yngle-
områder. Men det er foreløbig kim en
antagelse, som forhåbentlig vil kunne
blive efterprøvet ved mærkningsfor-
søg og aldersbetsemmelser.
Flere andre fiskearter har været
gjort til genstand for undersøgelser,
uden at jeg her skal komme ind derpå,
da der ikke foreligger afrundede re-
sultater. Til at begynde med blev om-
talt udsætning i grønlandske elve af
fremmede lakseæg, men iøvrigt vil jeg
overlade til Jørgen Nielsen ved anden
lejlighed at skrive om laks og fjeld-
ørred.
Der har fortsat været gjort helårlige
observationer over rejebestandene i
Godthåb distrikt og ved NarssaK. Be-
mærkelsesværdigt er det, at det lille
rejefelt, der ligger noget nord for Fæ-
ringehavn, nu udnyttes erhvervsmæs-
sigt, idet en kutter fra Godthåb i år
har trawlet rejer til levering til fryse-
riet i Færingehavn. I en artikel i tids-
skriftet „Grønland" har jeg tidligere
omtalt dette rejefelt som uden økono-
misk betydning på grund af sin ringe
udstrækning; men mine ord er altså
bleve gjort til skamme, heldigvis kan
man sige. Dog må man ikke vente sig
noget større fiskeri.
Bemærkelsesværdige er de store fo-
rekomster i fjordene ved Holsteins-
borg. I 1957 gjorde „Adolf Jensen" og
„Sujumut" helt ovenud store fangster
med rejetrawl. Og i år har „Adolf
Jensen" gjort særdeles gode fangster,
der ikke står tilbage for dem, der gø-
res i Diskobugten. Man kan derfor
kun beklage, at den flydende henkog-
ningsfabrik, der var under bugsering
fra Norge til Grønland, fik så krank
en skæbne ved Færøerne.
(næste gang: Østgrønland).
8