Atuagagdliutit - 08.11.1958, Blaðsíða 12

’ IfflUkOMTOlllRIX
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Felho.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaldion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum,
tlf. 845894.
Annonceeksp ed ilion: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199.
tu sagag s s iortut Korres ponden ter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Udstedsbestyrer Jacob Nielsen
Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. Notssok: Pastor Gerh. Egede. Arsuk: Fend-
rik Heilmann. Frederikshåb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen.
Fiskenæsset: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, lærer
Bent Gynther. Holsteinsborg: Kommunalbestyrelsesformand Knud Olsen. Godhavn:
Overassistent Erup, kredsdommer Peter Dalager. K’utdligssat: Egede Boassen, Anda
Nielsen. Egedesminde: Kredsdommer Knud Abeisen, radiosondeassistent Jørgen Fis-
cher Jakobshavn: Telbet. Dalsgaard, Marius Sivertsen. Christianshåb: Kæmnerassi-
stent, frk. Dagmar Jacobi. Claushavn: Fritz Fencker. Umanak: Pastor Rasmussen,
overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Overkateket Knud Kristiansen, erhvervsleder
Hendrik Olsen. Angmagssalik: Radioassistent Erik Willumsen.
pissartagagdl. ukiumut akiliutigss. 12 kr. kal. nun. Årsabonnement 12 kr. i Grønland
15 kr. Kalåtdlit-nunåta avatåne, 15 kr. i Danmark. Udland : 21 kr. (3 $)
normorumut akia 50 øre Løssalgspris 50 øre pr. eksemplar; 60 øre i Danmark.
Nfmgme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Ungdomsproblemer
inusuptut
torsiutait
ukiup agfåne kingugdlerme kalåtdlit
inusugtait OKatdlisigineK'arsimaKaut.
landsråde katerssunermine ingmikut
inusugtut pivdlugit udvalgeKarsima-
vok, udvalgilo tåuna atautsimlnerup
nålernerane erKarsautigssivdluartu-
mik isumaliutigssivdlune. folketingi-
mut ilaussortap Augo Lyngep folke-
tingime ersserKigsarpå mérKat inu-
sugtutdlo paoririneKarnigssåta isu-
magssorneKarnigssåtalo pingåruteKar-
nera, imigagssardlume pivdlugo OKat-
dlinerme neriussårissutut tikuarne-
KarpoK inusugtorpagssuit imingerna-
vérsåKatigingnut peKataulersimanerat.
A/G-p normoruane uvane autdlakå-
titalerssårtup åipå sujunersuteKarpoK
inusugtut issornartorsiuissut nåmagig-
taitdliortutdlo radiokut OKauseKarti-
tariaKartut. KularnångilaK autdlakåti-
talerssårtup tamatumuna pisimagai
kalåtdlit inusugtut inusungnertik pi-
ssutigalugo ukiune måkunane nutar-
terivfiussune ikerinåkut pissusiulersi-
massuni’k issoringnerKajåssåinartut.
autdlakåtitalerssårtup sujunersutå ila-
lerdluarsinauvarput mardlungnik pi-
ssuteKardluta. tåssa inusugtut kissit-
sut pisorKanik aulajangiussinarsimå-
ngitsut pivfigssaKartitåusagaluarmata
suliagssat åssigingitsut pivdlugit isu-
martik nivtåsavdlugo, åmaie inusug-
’tut tamåko saplssusermik issomartor-
siuinermikut såkortumik najoncutag-
ssissumigdlo navsuiauteKarnigssaK pi-
ssariaKartilisagaluarmåssuk. paitsor-
tariaKångitsunik akineKarnigssaK inu-
sugtut tamåko mingnerpåmik piuma-
ssarisinauvåt, inusugtunutdlo piuma-
ssarineKartugssaK mingnerpåK tåssa
inusugtut issornartorsiuissut akissuti-
nut igdluinarsiungitsunut malerutari-
aicartut, tamatuma kingorna sumik a-
kissuteKarfigineKarsimångitsutut pi-
natik igdluinarsiortumik issornartorsi-
uerKinaratik. taimåingigpåme inusug-
tut tåuko soKutiginérutdlutigdlo issor-
nartorsiuinerat susupagineKalersug-
ssauvoK.
ukiune måkunane OKatdlisigineKar-
portaoK pingåruteKåsagaluartoK kalåt-
dlit inusugtut KåumaissaKarneruler-
sugpata, Kalåtdlit-nunåne pissutsit
avdlane pissutsinut sanigdliusinångor-
dlugit, taimailivdlutigdlo tamåko ni-
kingåssutåt ersserKigsumik påsisinå-
ngusavdlugo. isumaKarpugut tamåna
pingåruteKardluinartoK. tamatumunga
tungatitdlugo tåingitsortariaKångilaK
kalåtdlit inusugtut Danmarkiminer-
mingne ingassagtumik ajungisårfigi-
neKartarnermingnik oKauserissarta-
gåt. kalåtdlit avalagsimassut oKauseri-
ssait Kanordlunit angnikitsigissut avi-
sine KimagtautigineKardlutik ilångu-
neKartarput, kalåtdlitdlo inusugtut
kalåtdlisortut åssiliartaliuneKarsima-
l'iartut iluasårfigingnigdluinartunik
aj ornar-
oKausertalerneKarsimassardlutik. ka-
låtdlitdlume avalagsimassut sukut a-
jornartorsiutigssaKaleriartut ministe-
reKarfik sordlo kisime pissugssaK,
mérKanik pårssissutut tamatigut ikiu-
iniardlune. kalåtdlitdlo inusugtut o-
Kartarput taimailiorneKartuåinaralua-
runik Danmarkime uvdluinarne inu-
neK iluamik ilikamaviarnago, ing-
minutdlo napatisinaunigssaK angusi-
naunaviarnago.
nalneKångilaK kalåtdlit inusugtut
atuarfingne, seminariane, agssagssor-
nermut iliniarfingne åssiglngitsune
årKigssuissoKarfingnilo suleKatigit av-
dlat kåmalautigingneréne peKatauti-
neKalersarput taimåitugssauvdluinar-
tutut. pitséusångikaluarpordle kalåt-
dlit avalagsimassut tamatumuna aju-
ngisårfigineKarnerinarmit mingneru-
ssumik piumavfigineKalisagpata. Kav-
dlunånit peKatimingnit oKinerussumik
angussissariaKéngitdlat, tamatumuna
iliniamiamerup ajornakusomera su-
supagilersinaugamiko, tamatumunå-
kutdlume takusinaujungnåisavdlugo
Danmarkime inoKatigit akornåne su-
livfigssarsiniarneK KanoK imåinåu-
ngitsigissoK, atorfit åssigingitsut ar-
dlaligpagssuarnit piginéussuseKartunit
pilernguneKartardlutik.
imaKåtaordle åma kigsautiginarsi-
nauvoK kalåtdlit inusugtut ardlaicar-
tut nunane avdlane iliniarnigssamut
pisinautitaulernigssåt, inusugtut ilu-
ngersordlutik suliniartut akuliuvfiga-
lugit, inusugtut tamåko atasinauju-
landsrådip 1958-ime atautsiminermine
OKaluserissaisa atuagagartait måna
Kalåtdlit-nunåne nunaKarfingnut ta-
manut aputilerérungnarsiput. sordlo
radiop „aktuelt kvarter" iatigut Kavsé-
riartumik OKautigineKartarérsoK atu-
agkap pineKartup imarissai angnerto-
Kaut soKutiginaKalutigdlo, åmalo ki-
kunutdlunit Kalåtdlit-nunåne piorsai-
niarnermik maligtaringningniartunut
pingitsorneKarsinaunatik. tåssa imåi-
poK Kalåtdlit-nunåne inersimassut ta-
marmik atuagaK tåuna atorfigssaKar-
tipåt. uvdlune måkunane Kalåtdlit-
nunåne malungnarsiartulerpoK inuit
amerdlanerujartuinartut pissutsinut
malingnauniai'iartulersut. tamatuma-
nile OKatdlinermut peKatauniaråine
pissariaKarpoK aperKutit tamatumani-
lo ajornartorsiutausinaussut åmalume
suliniarneK ingerdlåneKartoK påsis:-
måsavdlugo. landsrådip atautsimissu-
tai atuagkamilo ilangussat tamatuma-
Der har været talt meget om Grøn-
lands ungdom i det sidste halve år.
Landsrådet havde under hele samlin-
gen et „ungdomsudvalg" siddende, og
udvalget nedkom ved samlingens slut-
ning med en tankevækkende betænk-
ning. Folketingsmand Augo Lynge har
i folketinget understreget betydningen
af omsorgen for børn og unge, under
spiritusdrøftelserne i Grønland har
man påpeget som noget meget løfte-
rigt, at så mange unge sluttede op om
afholdsforeningerne o.s.v.
I dette nummer af A/G har den ene
af bladets radiogæsteanmeldere slået
til lyd for, at man skulle lade „de
vrede unge mænd" komme til mikro-
fonen. Med udtrykket „de vrede unge
mænd" mener anmelderen formentlig
i denne forbindelse unge grønlændere,
der — vel bl. a. netop i kraft af deres
ungdom — er ekstra kritisk indstillet
over for mange af de fænomener, som
disse opbygningsår byder på. Vi kan
anbefale anmelderens forslag på det
bedste ud fra to begrundelser. Dels er
der jo virkelig en fair chance for, at
unge, frejdige og uortodokse syns-
punkter kan kaste nyt lys over nogle
problemer, — dels vil vrede unge
mænd i deres vrede ofte kunne frem-
sætte deres kritik i netop den hasar-
derede form, der kalder et nødvendigt
og kraftigt retledende svar og en til-
bundsgående redegørelse frem.
Det mindste, „vrede unge mænd"
kan gøre krav på, er utvetydige svar
lige ud af posen.
Det mindste, man til gengæld kan
forlange af „vrede unge mænd" er, at
de bøjer sig for saglige argumenter og
ikke efter redegørelser fortsætter med
eentonig kritik, som om de intet svar
havde fået. Ellers mister man inter-
essen for deres vrede og respekten for
dem selv!
Man taler iøvrigt i disse år meget
om den betydning det har, at Grøn-
lands unge får udvidet deres horizont,
sådan at de kan sammenligne grøn-
landske problemer med problemer
andre steder i verden og derved finde
frem til de forskellige tings rette stør-
relsesforhold. Vi tror, at man her er
inde på noget overordentligt afgøren-
de. I den forbindelse kan der være
tik taimåitoK nukigssaKartut, avdlat
ajornartorsiutåinik påsiniainigssamut,
tamatumunåkutdlo Kularungnaersine-
Karsimassut, nunat tamalåt suleicati-
gingnigssåt sujunigssame avKutigssa-
tuaussoK, inuiaKatinut nangminermut-
dlunit tungassuinait sangmiuånguar-
dlugit nåmagigtaitdliorussåginameK
pinago.
ne påsingnigkiartornigssamut iluaKu-
taussugssaoKaut. taimåitumik atuarti-
vut kajumigsårniarpavut atuagaK pi-
neKartoK pisiarerKuvdlugo iluatigini-
ai'Kuvdlugulo, sianigerKugaluarpar-
putdle silatusårnerusangmat landsrå-
dip ukiumåna oKaloKatigissutaisa atu-
agartåt pisiarisagåine åma ukioK ki-
ngugdleK oKaloKatigissutaisa atuagar-
tåt ilångutdlgo pisiarisagåine silatu-
sårnerusangmat. imaingmåme aussaK
apericutit oKaluserineKarsimassut ilar-
pålugssue sujorna OKaloKatigissutau-
simassunit tungaveKarput, tåssalo
1958-ime OKaloicatigissutit 1957-ime
OKaloKatigissutinut nanginerussutut
oKautigissariaicardlutik. atuagkat tåu-
ko pigssarsiariniarsigit, naKitemeKar-
neråne aningaussartutausimassunut
nalerKiutdlugo akikingneralårssuput.
Kåumatine aggersune isumanik sar-
Kumissarnigssane najorKutagssarKig-
dluinarput.
grund til at nævne en anke, som man-
ge unge grønlændere er fremkommet
med vedrørende deres Danmarks-op-
hold. De pågældende siger, at de fak-
tisk bliver forkælet og feteret langt
ud over, hvad der er sundt. Aviserne
viderebringer jublende deres mindste
udtalelse og er fulde af rørende bil-
ledtekster til billeder af unge i grøn-
landsk nationaldragt. Og ministeriet
står klar som barnepige, hvis de stø-
der på den mindste vanskelighed. På
denne måde, siger disse unge grøn-
lændere, lærer vi aldrig den reelle
danske hverdag at kende, og vi lærer
aldrig at klare os selv. Vi bliver en
slags drivhusplanter.
Det er en kendsgerning, at unge
grønlændere møder meget udstrakt
venlighed og hjælpsomhed under
Danmarksophold. Grønlandske unge
på skoler, seminarier, i lærepladser og
på redaktioner optages som en selv-
følge i kammeratskabet de pågælden-
de steder. Og det er godt og naturligt.
Men det er ikke godt, hvis der tages
overdrevne hensyn eller slækkes på
kravene til de unge grønlændere i
Danmark. De må ikke komme billi-
gere til deres resultater end deres
danske kammerater, — for det vil
skabe manglende respekt hos dem
over for uddannelsens vanskeligheder
og besvær og hindre dem i at se, hvor
nådesløs kampen for en placering i
samfundet i virkeligheden er blandt
unge i Danmark, hvor der er snese-
vis af kvalificerede til hver ledig stil-
ling.
Man kunne iøvrigt ønske, at mange
unge grønlændere skabte sig mulig-
hed for ophold i udlandet. Det vil
utvivlsomt være en sund oplevelse for
dem at træffe internationale unge,
ikke de lueforgyldte fars-sønner og
-døtre, der „ligger" ved universitetet,
fordi de jo skal ligge et eller andet
sted, men den hårdt arbejdende ung-
dom, der pukler for at skabe sig en
eksistens og som alligevel har energi
nok til at sætte sig ind i andres pro-
blemer og derved vinder erkendelse
af, at fremtidens løsen er internatio-
nalt samarbejde og ikke national eller
personlig selvoptagethed og kværu-
lanten.
Landsråds-
beretningerne
Beretningen om landsrådets arbejde
under 1958-samlingen er nu ved at nå
ud til alle grønlandske pladser. Der er
— som flere gange sagt i radioens
„Aktuelle Kvarter" — tale om et stort
og interessant materiale, uundværligt
for enhver, der ønsker at følge med i
Grønlands opbygningsproblemer. Det
vil vel sige for alle voksne i Grøn-
land! Det er et gunstigt tegn i Grøn-
land i dag, at flere og flere ønsker at
deltage i debatten om samfundsfor-
holdene her. Men debat-deltagelse
kræver indlevelse i problemerne, for-
ståelse af vanskelighederne, kendskab
til det arbejde, der gøres. I landsråds-
referatet og i de medfølgende bilag
gives der et væsentligt bidrag til den-
ne indlevelse, dette kendskab og den-
ne forståelse. Vi vil derfor anbefale
læserne at købe og bruge landsråds-
beretningen 1958, — og vi vil gøre op-
mærksom på, at det vil være klogt
samtidig at anskaffe landsrådsberet-
ningen fra sidste år. Sagen er jo den,
at mange problemer, behandlet i år,
har deres baggrund i forhandlinger
fra sidste samling. Landsrådsberetnin-
gen 1958 er faktisk på mange punkter
en fortsættelse af landsrådsberetnin-
gen 1957. Anskaf disse bøger, der ko-
ster en brøkdel af fremstillingsprisen!
Brug dem som grundlag for menings-
tilkendegivelser under de kommende
måneders debat heroppe!
landsrådit atautsimissutait
13