Atuagagdliutit - 08.11.1958, Blaðsíða 13

Får og idyl i K’anisartut
savauteicarfik alianaitsoK K’anisartut
ukioK måna savårKat 9000 sivneKalåginartut foKuneKarpuf. ukiut mardluk mafuma sujornaguf to-
Koragkaf 12.000-ussut erKarsautigigåine sujornarnit sujuariaraluarsimaneK fugdlussufigssaKarnar-
forssungilaK. nunavfine aulisarnerungifsumik piniarnerungitsumigdlo isumavdlutigssaKarpiarfinafa
inussufigssarsiutit ilåt ukiordlungmit ataufsimit taima angitigissumik sunerneKarfarfifdlugo atorfu-
sinaussut famaisa iluaKufiginiardlugif isumangnaitdlisaineK sule angnerussumik anguniarfariaKar-
foK erssertuarpoK.
savauieKarneK pilermatdle kisiviat inutigssarsiutigalugo ingerdlåneKarsimångikaluarpoK, amer-
dlanertigut piniarfut piniarnermik saniatiguf tapertarissarsimangmåssuk ukiunilo kingugdliuneru-
ssune aulisartut aulisarnermingnut. nunavta kujasingnerssarpiå savauteKarfiunerungmat kalåleKa-
tivta ardlaligssungiisut savaufeKarneK inussutigåf. kalåtdlit Kangarssuardle imånit inussuteKarsi-
magavta imaK najungitsorneK sapersimassarpuf Henning Lundip Kimagsimavå tafsimigdlo imaler-
dlune Kavdlunåtsiaif Kanga umassuteKarnermfkuf inunerat afuafdlagsimavdlugo.
nunavfine savaufeKarnermik nunalerinermigdlo påsisimassaKarnerussut ilåt måna toKorérsima-
lersoK naufsorssuinermiguf påsissaKarsimavoK Kalåtdlif-nunavfa kujatåne savat 100.000 — amer-
dlanerussufdlunit — umassufigineKarsinaussuf. ménale tikifdlugo ineriartorneK issigiguvtigo a-
ngussat amerdlanerpåjusimassut nunavta inuisa amerdlaKafigingajéinarsimagaluarpaif 1956-ime
amerdlanerpångoramik 20.000-t KaKisimagaluaramik. savat amerdlilerniåsagåine nunap sava ki-
siat isumavdlutigssaujungnaerpoK Henning Lundikutdle ilårdlugif amerdlanerussuf sineriak Kimag-
dlugo nunagssarsiortariaKåsavdlutik.
ivigkat nunavfine pineKarsinaussut Kangale iluaKutiginiarneKarnerpausimåpuf. ukiune ajutor-
fiussune Danmarkimit ivigkanik pisinautitauneK ikiorsiufaussarsimavoK: taimåikaluartoK savaute-
KarneK ingminuf akilersinåusagpat nunavta nangmineK tuniusinaussai atordluarniarfariaKarpuf. ivi-
gaKarfit, pingårtumik igdlugissap erKåne nunap ujaraiarneKardlune agssatdlagferneKardlunilo
pigssarsiviusmaulersmiarneKarfarnere isumavdlutauvdluarnerfaråf. Kavdlunåtsiait Kangale najuga-
risimassaisa pingårnerssait måna savauteKarfiunerpaussunut ilaussut sordlo K'agssiarssuk Igalikulo
sanarferigkanik nunartaKarput, nunalo soruname måne najugalingnit pifsångorsarneKartuardlune.
Kangale målarufigineKartuarpoK savaufigdlif ivigkanik ukiumut perKumautigssanik katersserKa-
lårpatdlårtarnerssuat. savauteKarnerinarmigdle inussufigssarsiutigdlit amerdlanerit påsiartorsima-
våf savanik isumavdlufeKarniåsagunik ivigkat ikinårnagit pigissariaKardlugit. neruvkautigssåme
KerKussanik, angmagssangnik orpigkafdlo noKutåinik panersianik ilaneKarsinaussaraluarfut — ag-
dlåme aulisagkanik Kerissunik — savautigdlip ukioK ånilåmissåruteKarane atusaguniuk ivigausivé
angisujuvdlutigdlo ulivkårfariaKarput. ukiune kingugdlerne ivigaufeKarniarnerup pingårfineKa-
riarfuinarnerane ivigausivit inuit ardlarigdlufik pigissaisa torKorsivigssatut sananeKarfalernere su-
juariautif ilagait. nåmångilarme ivigkat amerdlanårdlugit perKumausiarinigssait, iluamérsunik for-
KorsivigssaKångikunik asiuinåsangmata. (Kup. 17-me nangisaoK)
Godt 9000 lam blev slagtet i år. Der er lidt frem-
gang i forhold fil året tør; men for 2 år siden nåede
man op på 12.000. En streng vinter i 1956—57 re-
ducerede bestanden. Herved kom det klart frem,
hvor vigtigt det er, at man sætter alf ind for at ud-
nytte de få muligheder, der findes heroppe, i kam-
pen mod trosf og sne. Een af vores få erhvervsgre-
ne må helst ikke være alf for afhængig af natur-
kræfterne.
Fåreavlen er tidligere blevet drevet som bi-
erhverv for fangere og fiskere. Det er først i de se-
neste år, at nogle fåreholdere har vovet at leve ude-
lukkende af fårene og havebrug. Manden, der har
faget disse billeder, har brudt med den gamle
grønlandske indstilling, at man ikke kan undvære
havet og har bygget sig et hus længere inde i lan-
det og dermed fulgt i nordboernes fodspor. Det er
nok denne vej, man skal i fremtiden. Man skal
søge grænsgangene længere inde i landet! En
landsbrugskandidat, der havde tilbragt det meste af
sif liv heroppe, men som nu er død, sagde engang,
af 1.000.000 får — eller flere — sagtens kan leve i
Grønland uden hjælp udefra.
De driftige fåreholdere har mere og mere fåef
øjnene op for, at det betaler sig at kultivere jorden
og derved skaffe mere hø. Hidtil har det knebet for
mange at skaffe tilstrækkeligt vinferfoder til dyrene;
men de senere års strenge vintre har lært „land-
mændene" sydpå, af hvis man skal forsøge af
overvinde naturkræfterne, må man stå sammen, An-
delssfalde og -hølader er nu begyndt at dukke op.
I det hele taget er der mange, der har forstået, af
skal det lykkes at drive rationel fåreavl, må man
arbejde — og arbejde hårdt. Janus.
Foto: HENNING LUND
1. og 2.: Høsten bjerges og køres i
lade.
3. og 4.: Sommerlandet indbyder til
„skovture".
5. og 6.: Fårene drager til fjelds ved
vintertide, mens enkelte må
lade livet.
7. ; Udsigten over søen, omkran-
set af fjeldenes grønne græs-
tæpper, isprængt spredte
træer.
1. ivigkanik kivdluissoKalerångat nu-
kagpiarKatdlo kajarniåsanatik.
2. ivigkanik panersianik erKussuissoK.
3. aussarigtitume pingortitarssup pi-
nerserugtornerane.
4. orpigpagssualiarsimavdlutik anger-
dlartut.
5. ukiume angerdlarsimårtitdlutik uv-
dlukut KåKanut neriniarfigssa-
mingnukåssut.
6. ukiugssamut perKumautigssat.
7. nunap timåmkaluardlune tatsip si-
nåne taimatut issikivilingmitdlune
imaK maKaissinartångilaK.
15