Atuagagdliutit - 08.11.1958, Blaðsíða 22

Det er os selv, der er
skyld i ulovlighederne
Skal vi til at sammenligne Frederikshåb og Nanortalik med Sodoma
og Gomorra!
„For os radiolyttere er nyhederne
fra det øvrige Grønland mere inter-
essante, end nyhederne fra andre lan-
de. Vi kender også forholdene bedre
her i landet og kan på den måde sam-
menligne det skete med begivenheder-
ne i vor egen by.
Og hvad blev der sagt fornylig i
Grønlands radio om vor by?
Blev der sagt noget godt, som vi
kunne glæde os over?
Nej, det var desværre ikke tilfæl-
det. — For nogen tid siden havde po-
litimesteren ordet i aktuelt kvarter.
Han fortalte om forholdene i Frede-
rikshåb og Nanortalik især med hen-
syn til misbrug af spiritus.
Mon vi frederikshåbere uden videre
kan blæse på en sådan udtalelse og
sige, at den ikke kommer os ved? Og
vi må huske på, at vi selv er skyld i
det, hvis byens rygte ikke er videre
godt.
Forbruget af spiritus er blevet stør-
re de sidste år her, og følgen heraf
bliver, at der sker flere og flere ulyk-
ker. Der høres for ofte om ting her,
som aldrig er sket før. På grund af
spiritusmisbrug har mennesker måttet
indlægges på sygehuset i længere tid.
Og for kort tid siden skete der det
meget sørgelige, at drab blev begået
under beruselse. — Sikke tider! Skal
forholdene blive som i hedningetiden?
Du tænker måske, at du ikke selv
ville gøre sådan noget. Men hvis spi-
ritusmisbruget stadig bliver større,
kan forholdene måske blive endnu
værre. Derfor har kommunalbestyrel-
sen også udsendt et cirkulære netop
om disse ting. Også den har erfaret, at
misbrug af spiritus blandt frederiks-
håberne er blevet værre, og kommu-
nalbestyrelsen har henvendt sig til
myndighederen for at få flere politi-
betjente til byen.
Det er rigtigt, at hvis det bliver ved
på denne måde, må vi have flere be-
tjente. Man hører af og til at politi-
indgreb savnes, og der spørges hvor-
for politiet ikke griber ind. Men vi
kan ikke kaste skylden på politiet. Det
er os selv der er skyld i ulovligheder-
ne, blot fordi vi ikke kan lade være
med at drikke.
Vi må kunne forbedre de menneske-
lige forhold i de to byer betydeligt.
Eller skal vi bare vente på, at de to
byer får samme skæbne som Sodoma
og Gomorra?
Jeg synes, at det er for sørgeligt, og
jeg håber, at de fleste er enige med
mig heri. Derfor er det meget ønske-
ligt, at spiritusmisbruget bliver min-
dre, og at Frederikshåb derved får et
kønnere ansigt.
Pas på ikke at være med til at be-
grave et andet menneske på grund af
beruselse, men lad os hjælpes med at
begrave en flaske spiritus i jorden!"
(Frederikshåb Avis)
kalåtdlit Canadame nag-
guveKatimingnit sujuar-
simaneroKaut
(Kup. 1-mit nangitaK)
kingitsumik pissutauvoK aussame Kiv-
ssatdlåinardlugo imeKarsinauneK ing-
nåtdlagissamigdlo ikumassunik Kut-
dleKarneK.
kalåtdlit iliniartitsissut.
kalåtdlit pisinaunerat erssersiniar-
dlugo mr. Phillipsip taivå Canadamiut
eskimut 5-10 pct-é atuarsinauvdlutig-
dlo agdlagsinaussut, Kalåtdlit?nunå-
nile iliniartitsissut agfait migssilior-
dlugit kalåliuput.
niorKutigssiat pingårnerssaråt au-
lisagkanik niorKutigssiomeK ineriar-
tuårtineKarsimavoK, aulisagkatdlo nu-
nanut avdlanut niorKutigineKarneråne
akigitineKartartut Canadap kujatåne
akiussunut sanigdliuneKarsmauvdlu-
tik. nålagauvfiup tapersersugånik au-
marutigssanik piaivfeKarmat aumaru-
tigssat akikinerulersimåput.
kalåtdlit sujuaissanit erKaimassar-
pagssuaKarput, Canadamile eskimut
sujumukamerup Kigdlineratigut suju-
aissanit erKaimassaerutdluinalersi-
magunardlutik.
mr. Phillips OKarpoK kalåtdlit ino-
Katigit Canadame nagguveKatiming-
nut nalerKiutdlutik åssigingissutåt
malungnardluartoK, kalåtdlit igdlu-
gingnerujugssungmata, tamånalo åma
perKingnigssakut pissutsit sujuarsima-
nerussusiånit erssersineKardlune.
Udviklingen ikke
tilfredsstillende
(Fortsat fra forsiden)
mæssige som økonomiske, og bevir-
ker, at det nære og positive samarbej-
de og den naturlige koordinering mel-
lem interesserede instanser vanskelig-
gøres.
Gode resultater
Imidlertid er der mange udmærke-
de resultater og præstationer at hen-
vise til fra de sidste fem års flyvning
på Grønland, fortsætter artiklens for-
fatter: Catalinaernes fortsatte pålide-
lighed og ydeevne ved det amerikan-
ske luftvåbens hjælp har givet gode
resultater. Og hån nævner Lauge
Kochs indsats med to Norsemannfly,
mineselskabets anvendelse af chartre-
de fly, Grønlands geologiske undersø-
gelser i sommer, samt indsatsen fra
SAS. Polarruten løser i hovedsagen
problemet med transport ad luftvejen
mellem Danmark og Grønland, når
transporten suppleres med charter-
flyvninger.
kungikunut niorKuteKartartoK.
GIILD KARAMEL
— sukulåmik igdlingnartumik KagdligaK
— med lækkert chokoladeovertræk
Fiskerigrænse-konfrol
Efter en påpegning af vigtigheden af
kontrollen med luftrummet over
Grønland, der har stor strategisk be-
tydning, og som Danmark ikke er i
stand til selv at klare, men hvor løs-
ningen er baseret på det amerikanske
luftvåbens indsats, omtaler oberst-
løjtnant Westenholtz fiskeri-inspek-
tionen og slår fast, at fiskeri er Grøn-
lands hovederhverv. Andre nationer
søger imidlertid at udnytte de grøn-
landske fiskerigdomme, idet kun 2
procent høstes af grønlændere. En ef-
fektiv kontrol med fiskerigrænsen er
en livsbetingelse for det grønlandske
hovederhverv. Videre omtaler Westen-
holtz betydningen af en eftersøgnings-
tjeneste, der fra luften kan rekognos-
cere såvel til havs som til lands, trans-
porten af syge, læger, sygeplejersker,
forsyninger etc.
Flybehovef
For et gennemføre en regelmæssig
flyvning er de vigtigste pladser på
vestkysten: Julianehåb, Frederikshåb,
Godthåb, Holsteinsborg og Egedes-
minde. På østkysten: Angmagssalik,
Scoresbysund, Daneborg og Dan-
markshavn.
Sluttelig giver oberstløjtnanten en
opgørelse over de forskellige institu-
tioners flybehov og kommer til føl-
gende resultat: KGH 700 timer årligt,
Geodætisk Institut 100, Grønlands
geologiske undersøgelser 300, Lauge
Kochs kortlægning 200 og mineselska-
bet 300.
eit stor og fyldig cigar fremstillet
af de bedste råtobakker
sikårssuaK siligton
tupagssanit pitsaunerpånit sanåK
\ WULFF *>k
KGL. HOFLEVERANDØR
24