Atuagagdliutit - 25.03.1959, Síða 7

Grønlands
forvaringshj em
H. J. Lund
En skildring i det grønlandske tids-
skrift af Helga Bruun de Neergaard
om „fængselsforholdene" på Grøn-
land har foranlediget „Sorø Amts-
tidende“ i en artikel af 2. januar 1959
til at følge emnet op. Artiklen inde-
holder bl. a. følgende udtryk: „fangen
henter selv nøglen, når han vil ind“
— parodiske fængselsforhold på Grøn-
land" — indtil dato kun været to
fængselsfanger" — „han har det sik-
kert vidunderligt, betydeligt bedre
end mangen stræbsom, ærlig mand"
o. s. v. og slutter med et forslag om
oprettelse af et ambulant fængsel i
stedet for, således at de værste for-
brydere „kan drage rundt og trække
sten op af jorden, så der kan blive
kornmarker til fåreholderne".
Jeg ved ikke, hvor fru Helga Bruun
de Neergaard har sine misvisende —
for ikke at bruge et stærkere udtryk
— oplysninger fra, men finder det i
allerhøjeste grad uforsvarligt, at hun
kritiserer og derved nedbryder re-
spekten for en institution, som hun ef-
ter udtalelserne at dømme ikke har
noget som helst kendskab til. Dertil
kommer, at en sådan fejlagtig beskri-
velse som i dette tilfælde giver gen-
lyd i danske aviser, hvorved offentlig-
heden hjemme får en ganske forvan-
sket forståelse og opfattelse af forhol-
dene.
Det er forkert og kun til skade. Jeg
har derfor som tilsynsførende ved
forvaringshjemmet i Godthåb — et
hverv jeg har bestridt i 2 år — fun-
det anledning til at oplyse om de rette
forhold.
Ikke ef fængsel
Lad mig først og fremmest slå fast,
at forvaringshjemmet ikke er noget
fængsel, som vi forstår ved et fæng-
sel i Danmark. Som bekendt er rets-
forfølgning m. h. t. kriminelle på
Grønland mere lagt an på resocialise-
ring end straf. Den eneste form for
indespærring, der nævnes i den grøn-
landske kriminallov (dansk straffelov)
er hjemlet i § 107 ■—■ forvaring — der
kan bringes i anvendelse over for per-
soner, der kan karakteriseres som:
erhvervs- eller vanemæssige eller sær-
lige farlige forbrydere, når hensynet
til samfundets sikkerhed gør det på-
krævet. I fortsættelse deraf fastsætter
§ 108, at den forvarede kun i det om-
fang hensynet til retssikkerheden gør
det påkrævet afsondres fra omgang
med andre mennesker og skal såvidt
muligt beskæftiges med arbejde, hvor-
til han er egnet, eller om formålstjen-
ligt oplæres i et for ham passende er-
hverv.
Hensigten med denne bestemmelse
er naturligvis, at den forvarede, mens
han afsoner, i så stor udstrækning
som hensynet til samfundet tillader
skal følge med i og til dels føle sig med
i det almindelige samfundsliv, således
at han efter endt afsoning så let og
naturligt som muligt kan vende til-
bage til normalt samfundsliv. Betyd-
ningen af dette kan alle, der beskæf-
tiger sig med fængselsfanger i Dan-
mark, tale med om.
Sådan er forvaringshjemmet
Forvaringshjemmet i Godthåb, der
skal dække behovet for hele vestky-
sten, kan rumme 6 personer, og i det
sidste halve år har der været fuldt
belagt. Hver mand har sit eget lille
rum, der er udstyret med sengeleje,
fast bord, stol og skab. Der er fælles
opholdssstue, hvor de forvarede kan
høre radio, læse og spille dam, bob og
lignende. Der er fælles køkken/vaske-
rum. Alt er samlet i en barak, der er
omgærdet af et godt 2 meter højt git-
ter, der foroven er forsynet med indad-
faldende 2 rækker pigtråd. Selve ba-
rakken er anbragt i umiddelbar nær-
hed af sanatoriet, hvor samtlige for-
varede er beskæftiget ved arbejde af-
passet efter deres evner og kunnen.
Samtlige forvarede er hele tiden in-
delåst undtagen i den normale arbejds-
tid, da de er beskæftiget forskellige
steder på sanatoriets område, hvor-
under til til gengæld er underkastet
opsyn.
Der tilstedes de forvarede udgangs-
tilladelse en gang om ugen fra kl. 19
til 21, men kun til mødeaftener i en-
ten „Blå Kors" eller „K. F. U. M.“. —
Dertil gives udgangstilladelse på søn-
dage fra kl. 9,00 til 11,30 (gudstjene-
ste), igen fra kl. 13,30 til 17,30 (besøg
hos familie og venner) og såfremt den
forvarede har vist særlig god opfør-
sel i ugens løb igen fra kl. 19 til 21.
Der gives aldrig udgangstilladelse til
noget, der har nogen form af under-
holdende art. Har den forvarede over-
trådt hjemmets reglement eller på an-
den måde forset sig, mister han helt
eller delvis udgangstilladelse i læn-
gere eller kortere tid.
Under opholdet i hjemmet lægges
der særlig vægt på at lære den for-
varede orden og renlighed, såvel med
hensyn til værelse som egen person,
præcision ved mødetid både til ar-
bejde som efter udgangstilladelse og
i øvrigt at tilvænne dem en regelmæs-
sig og normal livsform.
Der ydes dem pr. arbejdsdag 1 kr.,
som de får udbetalt med 5,00 kr. hver
fredag. Den resterende krone opspares
til løsladelsen.
Øje for øje
I de to år, jeg har ført tilsyn med
hjemmet, er der ikke hverken under
udgangstilladelse eller under den dag-
lige tilværelse indgået nogen klage af
betyding vedr. de forvarede. Beva-
res, der findes jo de sarte sjæle, som
føler sig gået for nær, når de tilfæl-
digt, nødvendigvis må møde en for-
varet „uden for murene", og vel nok
som følge af en form for selvforher-
ligelse finder sig forpligtet" til at lave
vrøvl; men den slags mennesker er
der vel ingen tænkende mennesker,
der tager alvorligt.
Til dem, der hylder parolen „øje for
øje og tand for tand" og absolut kræ-
ver, at der for en begået forbrydelse
skal idømmes en foranstaltning, der
bærer præg af en straf i den forstand,
at samfundet skal „hævne" sig på
pågældende, kan jeg trøste med at
sige, at anbringelse i forvaringshjem-
met af dem, der kommer der, i aller-
højeste grad betragtes som og føles
som en straf. Efter det nu oplyste, vil
vel heller ingen påstå, at de forvarede
har det vidunderligt, betydeligt bedre
end mangen stræbsom, ærlig mand".
Kritik uden betydning
Selv om forvaringshjemmet kun har
eksisteret i 3 år, og det derfor er no-
get tidligt at danne sig et skøn over
virkningen efter et ophold i hjemmet,
er det dog naturligt at berøre dette
spørgsmål.
Udover de 6 personer, som for tiden
befinder sig i hjemmet, har 7 passeret
det på et kortere eller længere ophold.
Jeg sidder ikke inde med oplysninger
om alle tidligere fanger, da disse bor
forskellige steder på kysten, men med
hensyn til 4 ved jeg, at de ikke siden
har forset sig og i dag er gode og nyt-
tige samfundsborgere.
Fru Helga Bruun de Neergaard er
ikke den første, der på grundlag af
ukendskab til de rette forhold har
Nu er 1958-byggeriet tilendebragt i
Arsuk, deriblandt et nyt kajanlæg. —
Den har spil med to kraner, som efter
vore forhold og i sammenligning med
det gamle spil må betegnes som hy-
permoderne. Bygningen af det nye fi-
skehus og kajanlæg blev fulgt med den
største interesse af hele byen, ikke
mindre af den grund, at der også skal
bygges en mole, som muliggør både
lastning og losning selv i dårligt vejr.
Molen blev ikke bygget men udsat til
næste sommer. Med det nye kajanlæg
kritiseret forvaringshjemmet. — Jeg
har tidligere eftersporet kilderne til
sådan grundløs kritik, og som oftest
har det vist sig, at den hidrørte fra
udsendte, der fortrinsvis baserer deres
snæversynede kritik på det ene argu-
ment: sådan er et fængsel ikke i Dan-
mark; personer der i øvrigt ikke har
nogen forudsætning for eller noget
kendskab til at udtale sig om det fæl-
les for alle nationer stadige store sam-
fundsproblem: forbrydelse og straf.
Stort set er sådanne personers kritik
uden betydning, men bare ikke på
Grønland, hvor sådanne spørgsmål
for den grønlandske befolkning er nye,
og hvor noget sammenligningsgrund-
lag ikke findes, hvorfor befolkningen
let ledes derhen, at de tror på en ube-
rettiget kritik af noget bestående, når
bare det gentages tilstrækkelig mange
gange.
uden mole bliver havneforholdene ik-
ke forbedret, så længe bølgerne har
frit spil inde i havnen. Hvor mange
gange om året har vore fiskere ikke
måtte søge en anden havn, når bølge-
gangen bliver for voldsom. Hen på
efteråret, når efterårsstormene sætter
ind, må de være på spring på hvilken
som helst tidspunkt af døgnet, når
uvejret bryder løs. Selv om natten —
det sker tit — må de søge en anden
havn i forrygende vejr for derefter at
(Fortsættes side 18)
Danmarkime
makanna
niorKutigi
neKarnerpau
SSOK...
ima atekarpoK:
OMÆ
^MARGARINE
H. J. Lund,
Overb. for Godthåb politikreds.
... i Arsuk
7