Atuagagdliutit - 19.11.1959, Blaðsíða 3

tunissat akisa Kagfariarnerisigut ukiume
aulisamerunigssaK anguniagauvoic
— akii tungaisigut nutåmik årxigssussinex pissutauvdlune nunaxarférxanit
igdloKarfingnuf nugternerulernigssax ilimanarsissox
— ukiume akitsuineu uvanga suju-
nertaKartipara kalåtdlit ukiume auli-
sarnerulernigssånik kajumigsåriner-
tut. sulivfigssuit pilerpata ukioK nåv-
dlu g o tunissagssiorfigissariaKåsang-
mata tunissat ukiume akitsorneKar-
nerisigut neriutigissariaKåsaoK måna-
mit angnertunerussumik ukiunerane
aulisarneK ingerdlåneKalisassoK, uki-
utdlo sulivfigssuit atulerfigssaisa tu-
ngånut sungiusarfiusassut.
taima OKartOK aulisartuinåungitsu-
nit ilisarisimaneKardluartoK tåssa au-
lisartOK Anthon Petersen, Påmiut, nu-
naKarfingne tunissat åssigingitsumik
akeKalernigssåinik isumaKatauniarsi-
mavdlune uternermine. angussarine-
Karsimassut, pingårtumik aulisagkat
akisa ingmikortiterneKarnere, nuånå-
rutiginerarpai, neriutiginerardlugulo
taima åridgssusisimaneK aulisartut
påsingnigdlutik nuånårutigiumåråt.
—■ sulivfigssuit inerpata akit åma
nutåmik årKigssussivigineKarKingnig-
ssåt KulamauteKångingmat måssåkut
angussarineKartut tåssauginaratdlar-
put tunissat akisa årKigssussivigine-
Kartarnigssaisa autdlarKautåt.
nunaicarféiKat akigssaiautaoiri-
ssut agssartuivfiginerat migdli-
saKaoK
— nutåmik årKigssusinikut ilimagi-
ssariaKalisaoK igdloKarfit tunissag-
ssiorfigssarKingnerussut akitsuivfigi-
neKarnertik pissutigalugo aulisarfigi-
neicarnerulersugssaugamik tunissivfi-
gineKartamerat agdlisassoK. nunaKar-
férKat tunissagssiornerme akigssaiau-
taoKissut aningaussartutaujungnainga-
jåsåput agssartuivfiginerat akigssaiau-
taoKissoK migdlisaxingmat, tunissiv-
fiuvdluarungnåisangmata. tamåna pi-
ssutigalugo nunaKarférarmiut niuver-
toKarfingnut kajungernerulernigssåt
kigsautiginåsaoK, tunissagssioKatau-
lerpata igdloKarfingne tåukunane tu-
nissat amerdlinerisigut sulivfigssuaica-
lernigssaK piårnerussumik pisinauii-
sangmat. åmalo nunanarferKanit ig-
dloKarfingnut tunissagssiorfigingneru-
ssunut nugterneic sukanerulisavdlune
inuit nangminérdlutik nugterumassut
amerdlanerulmgitsornaviangingmata.
— aulisartut sulivfigssuarnik piså-
rumagunik pitsaunerussunigdlunit tu-
nissagssiorfigtårumagunik eKingane-
rulertariaxarput. aitsåt tamåna angu-
neKarpat nunarput pilersorneKarner-
migut aningaussatdlo tungaisigut ing-
minut napatisinaulisangmat.
Nuk pigissailo — K’ornoK Kapisig-
dlitdlo angnermik erKarsautiginexar-
put — akitsuinigssame minitauvigsi-
magaluartut Anthon Petersenip Hans
Holmivdlo ilungersutigingningnerisi-
gut akitsuivfiussugssanut ilånguneKar-
put Avangnåne aulisartunit ornigar-
neKartarnerat pissutigalugo. tåuko
akitsuivfigineKångikaluarpata Avang-
nånit aulisariartartut taima ungasig-
tigissumit aggersut angalanermingne
akigssaiautigissartagait taima amer-
dlatigissardlutik kujåmut aulisariar-
tarnitik ajunårutigmanumagit taima
pissoKarnigssånik sujunersuteKarto-
KarsimavoK.
bonus pitsaunerussumik åritig-
ssussivfigineKarpoK
angussarinenartutut tugdlunartutut
Anthon Petersenip taiva bonusip a-
ningaussarsivfigineKartarnera matu-
ma sujorna méritat aulisartutdlo assi-
gingmik pinexartutut issigigamiuk av-
dlångortineKarnigsså ilungersutigisi-
mavdlugo. sujornagut 1 ton tunissaKa-
råine bonusimit pigssarsineK ajorna-
rungnaertaraluartoK måna 1000 kr. a-
nguvdlugit akilingnik tunissaKarsima-
gåine aitsåt bonusimit pigssarsineK
ajornarungnaertugssauvoK, 10 °/o pig-
ssarsiagssaulerdlune. tamatumunåkut
aulisardluartut erKornerussumik pine-
Kalisaput. aulisardluarnerussutdle sule
bonusime sule angnerussumik pissag-
ssaKartitaulerput, tåssa 25.000 kr. a-
nguvdlugit akilingnik tunissaKarsima-
ssut bonusime procentisiamik amer-
dlaKatainik kajumigsauserneKartali-
sangmata; 100.000 kr.-itdlo anguvdlu-
git akilingnik tunissanarsimagunik
bonusime procentisiagssartik mardlo-
riardlugo angissusilingmik bonusip
saniatigut pissagssaKåsavdlutik. Kér-
KåtaoK bonusime pigssarsivigssauler-
put. 15.000 kr. tikitdlugit akilingnik
tunissaKarsimagåine 5 °/o pineKarsi-
naulerdlutik, tunissatdlo akisa 5000
kr.-nik Kagfariarnere tamaisa tapi-
siagssaK 1 procentimik Kagfariartar-
dlune.
aulisarnerme atortut ilait pitså-
nguatdlagtugssångorput
aulisartut piniartutdlo peKatigigfisa
kåtuvfiåne sujulersuissut Danmarki-
minermingne aulisartut umiarssuali-
vinut avdlanutdlo angalaortineKarsi-
måput takussagssarsiortitauvdlutik.
tikineKartut ilagisimavåt angatdlati-
nik nunavtinut autdlartitagssanik sa-
navfiunerpaussoK Holbækip umiatsia-
liorfia. Anthon Petersen OKalugpalår-
poK handelimit alapernaiserneKarsi-
massoK KanoK itunik sujunersuteKå-
sanersutik, nangigdlunilo: — sujuner-
sutigårput angatdlatit matuma kingor-
na sanågssat sujue Kajangnéineruler-
Kuvdlugit, angatdlatit pingårtumik
sikusiutigineKartartut sujue aseror-
Kårtartut påsineKarsimangmat.
— ningitagkanut amuautit mana
atortut avatåne magdlertartume ator-
dlugit kigtorartorKajånaKaut ningi-
tagkanik „tiguminere" sukangavatdlå-
Kigamik, kigtorarnånginerussunik nu-
nalisitsissalernigssåt sujunersutigisi-
mavarput. åma pujortulérKat ming-
nerussut amuautigissartagait nalerKU-
tut pineK ajornaKingmata — mingner-
påt tåssaungmata 30 fodsinut atugag-
ssiat — kigsautigisimavarput mingne-
russunik nunalisitsissalerKuvdlugit.
— ukiune kingugdlerne påsineKar-
poK Manitsume aulisagkat Kajussau-
ssiorfik mikivatdlålersoK, pingårtumik
angmagssat nalåne. Danmarkime auli-
sagkat Kajussaussiorfit takusimavavut
uvdlup unuavdlo ingerdlanerane 100—
150 tonsinik sulisinaussut. matuma
kingorna nunavtine aulisagkat Kaju-
ssaussiorfit angnerussut atugaujartu-
lisåput. — aulisagkanut Kajussaussior-
fingne torKorsiviugatdlartartut åma
angnerussungordlutik sananeKartali-
såput, uvdlune ardlalingne suliagssa-
nut torKorsiviugatdlarsinaussunik pe-
Kalisavdlune.
— aulisartut pissåinik akitsorteriv-
dlune tuniniaivit tamaisa najorpavut,
pakatsissutigårale sårugdlungnik ar-
dlalingnik takussaKånginama. Dan-
markime sulivfigssuit takorérdlugit
kingumut erininarsivoK nunavtine su-
livfigssuagssat piviussungortineKar-
nigssåt. sårugdligit kisimik tunissag-
ssautitdlugit aulisagkatdlo avdlat er-
KarneKartuartitdlugit aulisartut ilua-
nårneruvfigssaluartik pineK sapermå-
ssuk. uvdluvtine aulisagaK atauseit ki-
siat iluaKUtiginiartitdlugo ilimanå-
ngingmat angatdlatit pitsångoriartor-
nigssåt.
Janus.
Nu må de grønlandske fiskere vise
hvad de dur til - især i vintertiden
Fisker Anthon Petersen, Frederjkshåb, om prisdifferentieringen
Prisdifferentieringen er at betragte
som en appel til de grønlandske fiske-
re om at fiske mere, specielt i vinter-
månederne. Når de nye produktions-
steder kommer i gang, er det nødven-
digt, at de holdes beskæftiget året
rundt. I de år, der går, indtil fabrik-
kerne er en realitet, skulle fiskerne
gerne have vist, at de også kan fiske
om vinteren.
Flere prisændringer
Udtalelsen er fisker Anthon Peter-
sens. Frederikshåb-fiskeren udtalte
dem over for AJG efter hjemkomsten
fra prisdifferentierings-forhandlinger-
ne i København. Han udtrykte glæde
over nyordningen og håbede, at grøn-
landske fiskere måtte modtage den
nye ordning med forståelse. Han men-
te, at den nye ordning måtte betragtes
som begyndelsen til flere prisændrin-
ger.
Udstedsfiskerne må lande fisk
i byerne
— Nu må man regne med, fortsætter
Anthon Petersen, at de nye produk-
tionssteder for alvor vil blive „træk-
plastre" for de små steders fiskere.
Fiskerne får jo mere for deres produk-
ter dér. Produktionen vil stige på de
store steder, mens omvendt produk-
tionen på de små, urationelle steder
vil gå ned. Dermed vil de store trans-
portudgifter, der er med til at gøre
produktionen urentabel, falde bort.
Udstedsfiskerne må i stigende om-
fang lande deres fangster i byerne.
Derved vil de gavne udnyttelsen af
de nye fabrikker og gavne sig selv.
Først når de store produktionsanlæg
rigtig er kommet i gang, kan man ven-
te, at flytningerne til byerne vil tage
fart. Til den tid kan folk flytte af
egen fri vilje.
Bonus-ordningen
Endelig udtrykker Anthon Petersen
glæde over, åt prisdifferentieringen
også er kommet til at omfatte K’ornoK
og Kapisigdlit. Dette skulle stimulere
tilgang af fiskefartøjer til Godthåbs-
fjorden fra de nordlige distrikter. Han
er ligeledes tilfreds med udviklingen
af bonusordningen, der betyder, at den
fisker, der indhandler store mængder
torsk, får sin bonus fordoblet eller tre-
doblet.
Janus.
Mange auktionshaller
— meget få torsk!
Grønlandske fiskere på rundtur i Danmark
KNAPP-delegationen, der i Køben-
havn deltog i prisdifferentieringsfor-
handlingerne, fik også tid til en tur
uden for København, hvor fiskeri-
havne, fiskefabrikker og virksomhe-
der, der leverer fartøjer og redskaber
til Grønland blev besøgt.
Under et besøg i Holbæk gjorde de
grønlandske gæster opmærksom på, at
stævnene bør gøres kraftigere på
både, der leveres til Grønland.
De grønlandske fiskere anmodede i
øvrigt om, at der til Grønland indfør-
tes langlinespil også i mindre model-
ler og i en ændret udgave i forhold
til de spil, der hidtil er leveret.
Fiskemelsfabrikker og auktionshaller
Den grønlandske delegation havde
med stor interesse beset danske fiske-
melsfabrikker, der kan producere 100
til 150 tons i døgnet. Man erindrede
sig, at fiskemelsfabrikken i Sukker-
toppen er for lille navnlig i Angmag-
ssat-sæsonen, og man udtrykte forvis-
ningen om, at der med tiden vil kom-
me større fiskemelsfabrikker i Grøn-
land. Der udtryktes ønske om, at disse
fabrikkers lagre for ubehandlet fisk
indrettes efter dansk mønster.
— Vi så mange auktionshaller, slut-
ter Anthon Petersen, men der var —
til min store undren — næsten ingen
torsk.
I øvrigt hæftede Anthon Petersen
sig ved, at den grønlandske fisker
næppe vil kunne vinde frem, så længe
det praktisk talt kun er torsk, han
kan lande til oparbejdning. På den
måde får vi nok heller ikke 57-millio-
ner kroner-planens rammer fyldt ud.
kommer
musikken!
Det er DEM, der skaber feststemning, hvis
De kan gi* et nummer på harmonikaen I Lær
det NU! Det er legende let, og VI har harmo-
nikaer i alle størrelser, alle prislag. Skriv
efter vort store, gratis katalog!
MUSIKHUSET

Jorø

Janus.
Frederiksborggadc 7
København K.
3