Atuagagdliutit - 19.11.1959, Blaðsíða 26

arrå, suniarpinuna, ingerdlautigalunga
sinigkaluarumalunit upititariaKångilar-
ma. Ka, uningniarit, tåssa ajugauvutit!
— Hov, hvad er meningen, selv om
jeg stod og sov, helløvede du da ikke at
vælte mig omkuld. Du kan godt standse,
du har vundet.
ha, OKalorujussara sunauvfauna nåpartaK imaKå-
ngitsoK — uningniarit, unangmineK tåssunga kigdlig-
tarpoK, ungasingnerussumut ingcrdlassariauångilaK,
avKiisinerme. ..
— Nå, det var en tom tønde, jeg skældte ud — hov,
stands — seksdagesløbet slutter her, I må endelig
ikke køre længere, for vejen ...
tåssame avKUsineK nåvon — tamånalo påsivåt. ta-
inarmik imaliåinardlit, nuånarisangativigpara. nåpar-
tardlo apftterKåsangatipara!
— Ja, den hører op, — nå, det har de opdaget. Å,
lad dem alle få en tur i vandet, jeg tror, de kan lide
det. Nå, men det blev vist tønden, der kom først!
unangminerup kingorna nagdliutorsiorpalårunarpoK. ta-
mangajagtalo a pflterérs i mani åsaugut, Kaninasuarniarit, ig-
dlora Dille, Skægip kamigpai imermik ulivkårtinagit!
erKigsInarniarit ikingutinguara, tigulerto-
ruinårpagit imarnut pitinak — naliingiiara-
me imaK nuånaringikit!
— Det var vel nok en festlig afslutning på det seksdages-
løb. Vi kom først næsten allesammen. Skynd dig op, fatter
Dille, inden Skægs støvler bliver fulde af vand!
— Vær rolig, lille ven, jeg skal nok få
snuppet dig, inden du kører i vandet — jeg
kan se på dig, at du ikke kan lide det!
ånåuneKaratånguarpoK, tåssalume kigdle-
rarnavigdlugo. tuave, tåssa tåuna ilisima-
toK ajunge; uvdlånguamitdlo unugssuarmut
angalaortuartarpoK l
— Han blev reddet, men det var også i
sidste øjeblik. Hurtig, der er han. den gode
fessor, men han træner jo også fra morgen
til aften.
Kå, måna iluamik misigssordluariardlavkit.
møjsengøjseriunginerputit? nåmerdluinaK — u-
vanga Sofusikuluinauvunga!
tåssame åma møjsengøjsiungilaii!
ilisimatoK-å silatdrssCigaluarputit, taimåitoK
niaKorssorpatdlålersoralutit ånilångatigåra!
nalhngilara møjsengøjser ujårigit, månalo aku-
nerup Kerna KångiupoK tnimåitunguatsiavigsoK
takugavko, kingunivtinile!
— Ja, lad mig nu kigge rigtig på dig. Du er vel
ikke en lille møjsengøjser?
— Nej, og atter nej — jeg er en ganske almin-
delig lille Sofus!
— Næh, han var heller ikke en møjsengøjser! — Jeg hører, du søger efter en møjsengøjser,
— Men Fessor dog, ja, omløb det har du i jeg så, for en halv time siden, en der ganske be-
hovedet, jeg er endda bange for, at du har for stemt lignede sådan en, i hvert fald bagfra!
meget af det!
TEGNINGER: TORKILD MØLLER * TEKSTER: PROF. DR. PHIL. SØREN HOLM
Mos. agdl. suj. kap. 14 vers 14—24). CltcltHllUSPPcIllllC. Ptlt FltiPkBPllBS lllStOPlfi (1. Mosebog kap. 14, vers 14—24)
Gfitip Kutsingneruvsarlup arnane Melkisidap Aberåt pivdlu-
arKuvd. Abcrdvdlo akivdlugo tigussame avgornerisa nulinge
tuniupai. Sodomavdlo kungia KujaniangdrpoK, Aberdrnutdlo
pigissai piginartaivdlugit, kivf ane kistsa nangmineK piumav-
dlugit.
Mclkiscdek velsignede Abram i den hojestc Guds navn, og til
gengæld gav Abram ham tiende af alt, hvad han ejede. Sodo-
mas konge var sd taknemmelig, at han ville lade Abram be-
holde alt godset, blot han fik sine folk igen.
Aberdtdle taimailiorumångilaK. agssanilo Kiitdlardlugit Nd-
lagkap Gåtip Kutsingneruvsdrtup, Kilangmik nunamigdlo pi-
ngortitsissussup amane ugpcrnarsalvoK, mikissunguamigdlu-
ntt akigssarsiumanane kiuigip tåniiikumassainik.
Men det ville Abram ikke gd ind på. Ilan luftede sin hånd
og svor ved Herren den allerhøjeste Guds navn, ham, der har
skabt himlen og jorden, at han ikke ville have mindste be-
taling for den tjeneste, han havde ydet kongen.
„ujalugssiånguaK singigssånguardluntt piumångilåkal sume
tamane OKåsånginavit Aberåt pisungortisimagitl atorsimassa-
ma nalinge kistsa akileruinagiigkit, angutitåkalo akilerdlu-
git, avdlamik piumassaj<ångilanga“.
„Ikke så meget som en tråd eller en sandalrem vil jeg havel
I)u skal ikke kunne gå rundt og sige, at det er dig, der har
gjort Abram rigi Hvis du blot vil refundere mig mine direkte
udgifter og betale mine hjælpere, forlanger jeg ikke mere,t.
27