Atuagagdliutit - 19.11.1959, Blaðsíða 16

t--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
I forbindelse med mit indlæg om
AvangnamiOKs nedlæggelse vil jeg
tilføje nogle bemærkninger, uanset at
det sikkert vil blive opfattet som no-
get personligt, der kun angår mig.
Alle, der har fulgt med i landsråds-
forhandlingerne i de senere år ved, at
Nordgrønlands trykkeri har haft be-
tydelige underskud. Men man har i
landsrådet aldrig drøftet muligheder-
ne for at bringe underskuddet ned.
Adskillige har i tidskrifter luftet tan-
ken om trykkeriets og avisens fort-
sættelse, bl. a. afdøde Fr. Lynge, men
ingen af dem har påpeget, hvordan
man kunne bringe bladets økonomi
på fode igen.
Dengang vi medarbejdere ved bla-
det fik underretning om trykkeriets
nedlæggelse, skrev jeg et brev til
landshøvdingen og påpegede overfor
ham mulighederne for at bringe un-
derskuddet ned. Senere talte jeg med
landshøvdingen derom. Men jeg var
for ringe til at kunne gøre noget ved
det, og jeg var nødsaget til at blive
forflyttet til trykkeriet i Godthåb. —
Men dengang gik det op for mig, at
der også er andre, som tror på God-
havn-trykkeriets fortsatte eksistens.
Og en af dem var trykkerilederen i
Godthåb, S. Rosenstrøm.
Da jeg nu havde fået støtte, beslut-
tede jeg mig til at finde udveje frem
til at fortsætte trykkeriet på privat
basis.
Jeg skal med det samme understre-
ge, at jeg ikke vil drive AvangnåmioK
videre. Jeg er ganske vist enig med
Frederik Nielsen, da han i en tale ved
seminariets årsfest efterlyste flere
blade i Grønland, men jeg mener, at
landsrådet alene burde afgøre Avang-
nåmioKs skæbne.
Da jeg nu havde besluttet at drive
trykkeriet i Godhavn på privat basis,
skrev jeg en ansøgning derom til
landsrådet, og fik til min store glæde
bevilling dertil.
Nu er jeg bestillingsmand, og derfor
henvendte jeg mig til administratio-
nen i Godthåb for at høre om det en-
delige resultat af landsrådets bevil-
ling.
Jeg fik det svar, at jeg må disponere
over trykkemaskinerne, og at jeg må
leje huset til 1. juni 1960.
Så forhørte jeg mig om, hvem der
skal betale rejsen nordpå, idet vi er
flyttet til Godthåb på grund af
Avangnåmioks nedlæggelse, og fik det
svar, at jeg selv måtte betale billet-
ten. Det stemmer ikke overens med
chefingeniør Gunnar Rosendahls udta-
lelse for nogen tid siden om, at man
fra GTO’s side har hjulpet folk, der
er gået over til privat virksomhed ved
at give dem henstand i starten.
Dette var en slem streg i regningen,
men jeg anmodede om at få det nær-
mere undersøgt. Jeg blev spurgt, hvad
jeg har tænkt mig at trykke. Jeg sva-
rede, at man fra kirkens side har an-
befalet mig at trykke menighedsbla-
det, og at jeg har i sinde at trykke
blanketter af forskellig slags, som man
på trykkeriet i Godhavn har været be-
skæftiget med indtil nedlæggelsen.
Men til min store forbavselse sagde
man mig, at jeg ikke skulle forvente
at få denne opgave. Mon det er me-
ningen, at opgaver, der kan give lidt
penge i kassen, kun må blive udført
på statens monopoltrykkeri?
På grundlag af dette gik det op for
mig, at administrationen har slet in-
gen tiltro til privat drift. Det kan også
skyldes, at man fra administrationens
side ikke har tillid til mig.
Derefter var jeg i telefonisk forbin-
delse med landsrådsmedlem Peter
Heilmann, og jeg blev helt chokeret,
da han sagde: „Man skal fra skolens
side gøre Dem opmærksom på, at
Deres kone ikke kan forvente at få
beskæftigelse, hvis De skal nordpå".
Nu er min kone lærerinde og bestil-
lingsmand. Peter Heilmann sagde, at
man i så tilfælde vil blive nødsaget
til at lave skemaet om i Godthåb.
Derefter er der to muligheder at
vælge imellem: Enten må min kone
blive i Godthåb, eller hun må tage
med mig og miste sin stilling, uanset
der er lærermangel i Godhavn.
Grunden til, at jeg så personligt har
skildret forholdene omkring Godhavn-
Den økonomiske baggrund må være
i orden
Det er ikke rigtigt, når Hans Egede
Berthelsen vil hævde, at landsrådet
og administrationen ikke i almindelig-
hed ønsker at støtte oprettelsen af
nye, private erhvervsvirksomheder i
Grønland. Landsrådet har tværtimod
ofte udtalt ønske om, at så mange
virksomheder som muligt drives af
private næringsdrivende, men forud-
sætningen for, at man kan forsvare
at yde økonomisk støtte til oprettelsen
af en privat virksomhed, er og må
være, at der skønnes at være sådanne
muligheder til stede for den pågæl-
dende virksomhed, at den kan drives
med et rimeligt økonomisk udbytte.
Landsrådet har efter nøje overvejel-
se af sagen fundet, at den økonomi-
ske baggrund for den virksomhed,
Hans Egede Berthelsen ønskede at
starte i Godhavn, var yderst tvivlsom,
og at man derfor ikke kunne forsvare
at yde økonomisk støtte til virksom-
heden udover tilladelsen til at bruge
de ældre maskiner fra det gamle
trykkeri og til at leje det hidtidige
trykkerilokale i Godhavn indtil som-
meren 1960. Landsrådet præciserede
netop på baggrund heraf udtrykkeigt,
at man ikke fra landskassen kunne
yde lån til anskaffelse af papirlager
eller garantere bestemte leverancer.
Med hensyn til mulighederne for
beskæftigelse af fru Berthelsen som
lærerinde i Godhavn skal bemærkes,
at man af hensyn til skolearbejdet i
Godhavn fra skoledirektionens side
ikke kunne forsvare at lade spørgs-
trykkeriets skæbne, er den, at offent-
ligheden er blevet gjort bekendt der-
om gennem landsrådsforhandlingerne.
Jeg har imidlertid endnu ikke op-
givet planen, men hvis jeg skulle gøre
det, vil jeg gøre eventuelle, der har
planer om at drive trykkeri på privat
basis, opmærksom på at tage ved lære
af mine skuffelser, og tilrettelægge
planerne bedre end jeg har gjort.
H. E. Berthelsen.
målet om placering af det fornødne
antal lærerkræfter i Godhavn i bero,
indtil afgørelse var truffet vedrørende
Hans Egede Berthelsens eventuelle
flytning til Godhavn. På det tidspunkt
landsrådet traf beslutning om at over-
lade maskinerne til Berthelsen, og
muligheder for trykkeriets start såle-
des var til stede, havde placering af
de nødvendige lærerkræfter i God-
havn fundet sted. Flytning af lærerne
på dette tidspunkt var ikke mulig, da
det ikke blot drejede sig om en om-
flytning af en lærer med fru Berthel-
sen, men om en større omflytning på
både en udsendt og to grønlandske
lærere udover fru Berthelsen, og
skoledirektionen var derfor ude af
stand til at tilbyde fru Berthelsen be-
skæftigelse ved skolen i Godhavn i
skoleåret 1959/60.
Landshøvdingen.
Fra 150 hk
ØRESUNDSVEJ 147 - KØBENHAVNS - TELEFON ASTA 6622
Flyv SOLEN i møde —
Avangnåta nakiterivia KanoK pineKåsanerpa?
(Kup. 11-mit nangitaK)
poK soraerdlunga — tåssame soraer-
niarama — pitdlautitutdle nuliara
Nungmut Kimåsagiga Nup atuarfiane
skema aserortugssaK pinavérsårdlugo.
imalunit ilagisagiga, pitdlautisiaralu-
gule sulivfigssaerutitaussoK. måssa
tå vane ajoKe soraemingoréraluaK ili-
ni årti tsissut amigarnerat pivdlugo sule
atortr',*rtariaKartOK. téssa åma bestil-
lingsmandinguåkuluk nangminerssor-
niapalåraluartumik uveicarnera piv-
dlugo tairria pineKarsimasinaunerpoK.
tåssa Avangnåta naKiterivianik ilua-
tigssaraluardlune nangminerssortumik
ingerdlatitsissujumagaluarnerup ki-
ngunere. taerigkavtut Farip avisit piv-
dlugit isumåta piviussungorsinaugalu-
arpat naiciterneKarfigisinaussaraluatut
— nåkartungigpåme — sujumut ta-
kordlortarsimassaraluama kingunere.
taima ersserKigtigissumik uvangar-
siortumigdlo erKainiainerma tapia ag-
dlagkavko pissutigåra, suliaK tamåna
landsrådip atautsimissutaunérérmat,
inugpagssuarnitdlo tusarneKarérmat.
sulile uvdlut ingerdlangmata oKå-
ngilanga sujunertaK taimaitivigsima-
neriga. tunuåinåsagumale KaKugo
nangminerssortumik naKiterivigtår-
niarumårtut Ki'nuvigisavåka, uvavnit
ericarsautigivdluagaunerussumik pi-
lerssårusiorKUvdlugit.
H. E. Berthelsen.
Macs aitsåt tåssa kigutinut
KaKortingnartoK
Vælg den bedste tandpasta De kan
få — vælg MACS. Den renser effek-
tivt, desinficerer, beskytter mod
dårlig ånde og smager vidunderligt.
kigutinut KaKorsåumik pitsauneru-
ssumik pigssaKångilatit, Macs pi-
siarissamiaruk, salivdluarsinaoK,
tunitdlangnartuiaissartoK, tipigig-
soe, suna Karngup tipig-
sså.
BEECHAM-
DENMARK A/S
Macs
gør gule tænder
TENERIFA
23 dages flyverejse med helpension fra....... kr. 1.680,00
Afrejse fra København 19.12 1959 og 9.1. — 30.1. — 20.2. — 12.3. —
2.4. og 23.4. 1960.
TUNIS
22 dages eventyr-f ly verejse med helpension. kr. 1.565,00
inclusive 12 dages busrundtur. Afrejse fra København 1.11 — 22.11.
— 13.12. 1959 og 3.1. — 24.1. — 14.2. og 6.3. 1960.
MALLORCA
15 dages flyverejse med helpension fra................... kr. 695,00
22 dages flyverejse med helpension fra .................. kr. 820,00
4 ugers flyverejse med helpension fra.................... kr. 945,00
8 ugers flyverejse med helpension fra.................... kr. 1.445,00
Afrejse fra København 25.10. og hver søndag hele vinteren.
- TAL FLYVEREJSER MED
AERO-LLOYD
■4
Set. Pedersstræde 38
(ved Jarmers Plads)
KØBENHAVN K.
Telefon: MInerva 4008 — 4009 og 4010
Telegramadresse: LLOYDAERO
Repræsentant i Grønland: Lars Lynge, Godthåb.
17