Atuagagdliutit - 19.11.1959, Blaðsíða 8

Den nye aftale om prisdifferentiering
Et brud med en mangeårig tradition i den grønlandske prispolitik
På baggrund af de drøftelser, der i
sommer blev ført i såvel landsråd som
i fiskeriforeninger, om muligheden for
at indføre prisdifferentierede ind-
handlingspriser i Grønland, specielt på
torsk, måtte dette prisdifferentierings-
spørgsmål naturligvis blive det vigtig-
ste punkt på dagsordenen for de for-
handlinger, som KNAPPs hovedbesty-
relse og KGH i dette efterår har ført i
København om grønlandske fiskeri-
spørgsmål.
Ikke mindst fordi indførelse af pris-
differentieringen ville betyde et brud
med en mangeårig tradition på pris-
området for indhandlede grønlandske
produkter, var det naturligt, at man
så hen til disse forhandlinger med en
vis spænding.
For at nå videre i det grønlandske
fiskeris udvikling, ikke mindst med
henblik på realisationen af det plan-
lagte industriprogram, måtte det dog
anses for fornuftigt og hensigtsmæs-
sigt, at man fandt frem til en pris-
politik, der muliggjorde en højere pris
for fisk, der leveres til de store og
rationelle anlæg med direkte udskib-
ningsmuligheder fremfor den enheds-
pris, der hidtil havde været gældende.
Forhandlingerne mellem KNAPP og
KGH resulterede da også i, at man
nåede til enighed om en prisdifferen-
tiering på torsk og for så vidt også
for havkat, således som det vil frem-
gå af generaltaksten, der træder i
kraft den 1. januar 1960. Den forelig-
gende aftale er ligeledes godkendt af
landsrådets forretningsudvalg og han-
delens styrelsesråd.
Aftalens bestemmelser
Den trufne aftale går i korte træk ud
på, at man opdeler indhandlingsste-
derne i fire grupper:
A. NarssaK, Julianehåb, Frederiks-
håb, TovKussaK, Sukkertoppen,
Holsteinsborg og Egedesminde.
B. Kapisigdlit og K’ornoK.
C. Nanortalik, Sydprøven, Arsuk,
Kangåmiut og Kangåtsiax.
D. Alle andre indhandlingssteder.
For A og B stederne sker der yder-
ligere en sæsoninddeling i vinter- og
sommerhalvår som følger:
A. opdeles i perioderne 1/10 — 30/4
og 1/5 — 30/9.
B. opdeles i perioderne 1/1 — 30/6 og
1/7 — 31/12.
For C og D stederne er priserne ens
hele året.
Indhandlingspriserne for torsk til
flækning, uden hoved og uden ind-
volde og over 14”, vil f. eks. herefter
blive:
Ved A stederne henholdsvis 0,35 og
0,33 kr. pr. kg.
Ved B stederne henholdsvis 0,33 og
0,29 kr. pr. kg.
Ved C stederne 0,31 øre pr. kg hele
året.
Ved D stederne 0,29 øre pr. kg hele
året.
Bonus-ordninger
Den hidtidige bonusordning for rå-
torsk er bevaret, dog med en vis æn-
dring af satserne, og således at bonus-
satsen ikke kan overstige 10 %>. Den
højeste bonussats, 10 °/o, vil nås ved
en indhandling på ca. 17.000 tons, altså
den indhandling vi er nået op på både
i 1958 og 1959. Endvidere ydes der til
fiskere, som inden for kalenderåret le-
verer bonusberettiget torsk til Nar-
ssaK, Frederikshåb, TovKussaK, Suk-
kertoppen og Holsteinsborg følgende
ekstrapræmier:
Ved samlet årlig indhandling til de
nævnte pladser for mindst kr. 25.000:
samme procentsats af indhandlings-
værdien (excl. bonus) som den i ved-
kommende år ydede bonus.
Kr. 100.000:
den dobbelte nrocentsats af indhand-
lingsværdien (excl. bonus) som den i
vedkommende år ydede bonus.
Sagt på en anden måde vil det sige,
at i de år, hvor den normale bonus
udgør 10 «/o, vil fiskeren, der leverer
for 25.000 kr. torsk til f. eks. NarssaK,
kunne nå op på 20 % bonus og ved
lignende leverancer til en værdi af
100.000 kr. op på 30 %> bonus.
Den foretagne opdeling af indhand-
lingsstederne er sket på baggrund af
en vurdering af de enkelte steders
kapacitet og faciliteter og i erkendelse
af, at det måtte være af den største
betydning for den fremtidige udvik-
ling, at det nye prissystem nu blev af-
prøvet ved de ovenfor nævnte pladser,
om hvilke der har været fuld enighed
blandt alle interesserede parter.
Året 1960 vil blive prøveåret for
prisdifferentieringen, og det må være
i alles interesse, at de forhåbninger,
som man i denne forbindelse nærer
med hensyn til såvel en mere rationel
udnyttelse af de store fiskerianlæg,
som til forbedrede indtjeningsmulig-
heder for den enkelte fisker, går i op-
fyldelse.
HA.
Et skoleeksempel
Strålende vittigt, herr redaktør,
både „skoleeksempel", „stærefløjt" og
andre uartigheder, som vi har opfattet
— sikkert ganske efter hensigten. En
sådan leder gør Dem sandelig ære.
Efter først at have forsøgt at vinde
os menige og sandelig uskyldige unge
lærere gennem udtalelse af „bekla-
gelse over at se lærerne i Grønland
bragt i den situation, de nu befinder
sig i", — og mere af samme velsmurte
skuffe med „Vi har den opfattelse, at
mange lærere langs kysten er utilpas
med deres nuværende stilling, utilpas
overfor den grønlandske ungdom, der
berøves aftenskolens muligheder for
. dygtiggørelse, utilpas med at have lagt
sig i spidsen med hensyn til udtryk
for bristet tålmodighed i et samfund,
hvor tålmodighed næsten er en tjene-
stepligt for enhver, der har et pæda-
gogisk, ledermæssigt ansvar ...“, åh,
så utilpasse allesammen — bortset fra
den slemme forfører, som har forledt
de unge uskyldigheder til mod bedre
vidende at være med i en sådan ak-
tion, som altså blot var en frabedelse
af et ekstraarbejde, som vi nu på
tredie vinter skulle gå i gang med
uden at have fået svar på vore rime-
lige krav, og som kort kan udtrykkes
med: Selv en tålmodig pædagog har
en ende.
Allerede i 1957 udtalte vi, at sæso-
Helvetia posebolcher —
lækreste kvalitet — i luk-
kede, hygiejniske, fuld-
vægtige 100 grams poser.
Helvetia sukuarKat pugssidmanitut
— mamarunarsardlulnagkat — ma-
tuvdluagkanik perKigsdrussanik por-
tat pågssidruane 100 gramikétårtune.
nen 1957/58 måtte være den sidste, i
hvilken vi påtog os aftenundervisning,
med mindre løn- og andre vilkår blev
optaget til revision. Redaktøren erin-
drer måske, at radioen selv gjorde sit
til, at disse synspunkter kom frem for
offentligheden i september 1957. At
formen ikke var heldigst, skal indrøm-
mes, men det skyldtes, at lønforhand-
linger stod for døren, hvilket lærerne
desværre ikke var blevet tilstrække-
ligt orienteret om. At døren var gået
i baglås, kunne vi jo ikke vide på det
tidspunkt. I 1958 undlod vi under ind-
tryk af myndighedernes travlhed med
mange lønproblemer stiltiende at dra-
ge konsekvensen af denne udtalelse.
Men da spørgsmålene stadig ikke —
med vort vidende — var optaget til
afgørelse i år, kom altså reaktionen.
Lidt sent måske, men vi havde vel
håbet til det sidste, jfr. redaktørens
smukke ord om tålmodighed som en
tjenestepligt.
Kære redaktør. Ordene „røg", „bul-
drende tønder" og lignende rinder en
i hu ved Deres mange ord, der alle
bærer præg af sikkerhed for, at De
holder på den rigtige hest. „Sjældent
har man set noget mere dilettantisk".
Den sædvanlige — og til kedsomme-
lighed gentagne floskel — når man
altså ikke har kunnet finde noget
mere originalt — „du må huske på, at
du er lærer og altid skal vise det gode
eksempel — og sandelig finde dig i
alt" — også at en ansvarshavende
redaktør for vort største og toneangi-
vende? (de små lokalblade kæmper en
djærv kamp for at undgå de person-
lige angreb) blad tillader sig et så di-
rekte angreb på en enkelt person, som
tilfældigvis er både nybagt skole-
inspektør og tillidsmand for mere end
100 lærere, der også efter Deres leder
anser ham for sådan. Det har vist
desværre den ærede redaktør ikke
tænkt på. Vi giver i øvrigt fuldt
Julianehåb-lærerne vor tilslutning til
deres afstandtagen fra landshøvdin-
gens behandling af problemet i radio-
en.
„Vi har den opfattelse", ærede re-
daktør, at man med Deres leder i
Grønlandspostens nr. 22 „står med no-
get nær et skoleeksempel på, hvordan
man ikke" som ansvarshavende redak-
tør kan tillade sig et personligt an-
greb på et menneske, der ifølge sagens
natur må befinde sig som et vist dyr
mellem to negle, „såfremt man da øn-
sker at vinde forståelse for sine syns-
punkter".
Netop nu har den ærede redaktør
langs kysten udsendt nogle spørgsmål
til besvarelse og offentliggørelse. Et
af disse spørgsmål lyder: „Hvad me-
ner De om lærernes aftenskole-
aktion?". Bortset fra at spørgsmålet
allerede tilhører fortiden, forekommer
det os lidt letkøbt, idet folk i almin-
delighed ikke kan forventes at huske
baggrunden for ,faktionen", hvorfor de
altså kun har radioavisens og Grøn-
landspostens noget ensidige tilkende-
givelser at holde sig til. De vil sikkert
score en masse point her.
Og lad til sidst en røst lyde ex au-
ditorio: Mon ikke den ansvarshavende
redaktør skulle gennemtænke sin le-
der lidt omhyggeligere, næste gang
han tager ordet ex cathedra?
Lærerrådet i Holsteinsborg,
den 7. november 1959.
Holsteinsborg-lærerrådet skriver i
ovenfor trykte dræbende indlæg, at vi
„vist desværre ikke har tænkt på"
at lærerforeningens formand er til-
lidsmand for 100 lærere. Tværtimod
— det var i denne egenskab hans ind-
sats søgtes bedømt, altså i hans egen-
skab af formand for en offentligt ak-
tionerende organisation. Offentlig ud-
foldelse kan som bekendt foranledige
offentlig omtale og vurdering. Der er
følgelig ikke tale om et personligt an-
greb. I A/Gs leder blev der slået til
lyd for fornuftig ordning af lønpro-
blemer i Grønland. Her er Holsteins-
borg-lærerne sikkert enige med os.
Vi fandt, at iscenesættelsen af aften-
skole-aktionen var dilettantisk. Det
synes Holsteinsborg-lærerne ikke. Der
kan man se.
red.
Befolkningen må vente
Man plejer at sige, at Grønland er
et særpræget land og derfor må have
en særskilt ordning. Man kan vist
bruge ordet særpræget om alle lande.
I vore dage findes der i Grønland
to nationer, der har fået pålagt at
leve med to vidt forskellige levemåder,
skønt man i FN havde underskrevet,
at landet skulle tilsluttes Danmark
som en del af riget. Nu har man taget
landet som ligeberettiget, men der er
forskelsbehandling mellem dets to be-
folksningsgrupper. Tænker man ikke
således: Nu har vi sikret os landet,
så må landets befolkning vente.
For at formindske den alt for store
forskelsbehandling må vi selv gøre
noget. Man må atter og atter gentage
over for myndighederne, at vi er me-
get utilfredse med en sådan ordning
— ikke ved at bruge vold eller hen-
synsløshed, men vi må lade dem for-,
stå, at vi mener det alvorligt og synes,
at ordningen er i allerhøjeste grad
utidssvarende. Vi må se at etablere
en bedre kontakt — f. eks. ved at be-
nytte telegrafien for at støtte vores
meningsfæller.
For ikke så længe siden „strejkede"
aftenskole-lærerne. Hvor blev kateke-
terne, der underviser i aftenskolen,
af? De ventede måske bare på lærerne
i håb om, at de ville hjælpe dem? El-
ler er de tilfredse med deres løn? Da
PAMs hovedbestyrelse fremkom med
en udtalelse, var der ikke nogen, der
reagerede blandt medlemmerne. Nik-
kede de blot med hovedet, eller er de
ved at blive trætte af sagen?
Fiskernes og arbejdernes repræsen-
tanter forhandler i Danmark. Det er
ønskeligt, at de opnår nogenlunde de
samme vilkår som udlændinge, der
lever i vore dage heroppe. Hvis de
først har opnået noget, kan der være
chancer for, at de stakkels grønland-
ske bestillingsmænd også får del i
glæden. Jeg kan næsten ikke holde ud
at tænke på, at bestillingsmændene
først får noget, når de andre kategori-
er har fået noget. Det er som om, at
de ikke står i en forening og er dømt
til at leve som efternølere hele deres
liv. Hvilken behandling får de andre
kategorier af statsansatte? Vi bestil-
lingsmænd kan blive ved med at finde
os i en- sådan behandling. Man må
gøre det fuldstændig klart, at de man-
ge bestillingsmænd der har været og
er ansatte i lige fra de mindste plad-
ser og til byerne, uden undtagelse har
været og er medvirkende til vort
lands „store fremgang".
Tuma.
8