Atuagagdliutit - 19.11.1959, Blaðsíða 13

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årnigss. Ansvarshavende: Jørgen Felbo
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktion: journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199
tusagagssiortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydproven.: Udstedsbestyrer Jacob Nielsen.
Julianehåb: Kredsdommer Klaus Lynge. Ncltssclk: Pastor Gerh. Egede. Arsuk: Fend-
rik Heilmann. Frederikshåb: Skoleleder Bastiansen, overkateket Mathæus Tobiassen.
Fiskenæsset: Kateket Bendt Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, lærer
Bent Gynther. Holsteinsborg: Butiksbestyrer Knud Olsen, lærer Ebbesen. Godhavn:
Overassistent Erup, mester Emil Lindenhann. K’utdligssat: Egede Boassen, Anda
Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, radiosondeassistent Jørgen Fischer. Jakobshavn:
Telbet. Dalsgaard, Marius Sivertsen. Christiansliåb: Jørgen Petersen. Claushavn: Fritz
Fencker.U manak: Pastor Rasmussen, overkateket Edvard Kruse. Upernavik: Over-
kateket Knud Kristiansen, erhvervsleder Hendrik Olsen. Angmagssalik: Radioassistent
Erik Willumsen. Kap Tobin: Sondeassistent Ib Tøpfer.
årsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaKarnea uk. Kalåtdlit-nunåne 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre pisiarineKarnerane: 60 øre.
Nftngme sinerissap kujatdliup naKiteriviane naKitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Landsrådet og folketinget
(Forsat fra forsiden)
dels til personligt at redegøre for en række synspunkter. Der er dermed skabt
den direkte kontakt mellem landsråd og folketing, som mange i Grønland —
også „Grønlandsposten" — har håbet på, og grønlandsudvalgets medlemmer
vil efter forretningsudvalgets Københavns-besøg have fået færden af de ak-
tuelle grønlandske problemer, som de tager sig ud set fra Grønland.
Alt i alt er der skabt et grundlag, der kan bygges videre på. Statsministerens,
grønlandsministerens, oppositionens og de danske blades udtalelser gør os
forvisset om, at man nu helt trygt kan gå ud fra, at der uil blive bygget videre
på det givne grundlag — gennem det af landsrådet og „Grønlandsposten"
efterlyste direkte politiske samarbejde.
Vi ser derfor ingen grund til skuffelse hos nogen, men derimod til forvent-
ningsfuld afventen af regeringens og grønlandsudvalgets næste udspil i sagen.
Kendsgerningen er, at landsrådets målsætningsudtalelse i sommer ikke var
forgæves. Folketinget har gennem grønlandsudvalget lovet at tage de grøn-
landske fremtidsproblemer op i samarbejde med den grønlandske sagkund-
skab.
Det forekommer os, at alle grønlandske forventninger, forhåbninger og
forudsigelser fra det sidste års offentlige debat i Grønland er indfriet og ret-
færdiggjort. Indtil nu. Første runde lover godt for fortsættelsen!
Jubilæum i stilhed
Dronning Ingrids Sanatorium i Godthåb har passeret sin fem års dag i
største stilhed. Havde det ikke været for to omhyggeligt gennemarbejdede,
sagligt velfunderede og oplysende udsendelser i Grønlands radio tilrettelagt
af programsekretær Knud Wissum, ville begivenheden antagelig slet ikke
være kommet til offentlighedens kundskab — hvilket ville have været skade!
Som det gik nu, blev man i Grønland opmærksom på jubilæet, da det var
overstået.
Beskedenheden på SANA har her antagelig været større end rimeligt er.
Sagen er jo den, at Dronning Ingrids Sanatorium i sin tid blev til takket
være ikke mindst den danske offentligheds rundhåndethed og interesse for
grønlandske problemer, og man bør nok i tilfælde som det foreliggende fra
grønlandsk side gøre, hvad gøres kan, for på rette tid og sted at fortælle
dansk og grønlandsk offentlighed om stedfunden udvikling for derved at fast-
holde udvist synpati for de grønlandske problemer og foretagender. En stil-
færdig markering udadtil af jubilæet havde derfor været på sin plads!
Imidlertid — Dronning Ingrids Sanatorium har i Grønland på enestående
måde markeret sin virksomhed i de fem års hverdagsarbejde. Sanatoriet og
dets virksomhed, tidligere og nuværende sygeplejerskers og lægers indsats,
har fået alle i Grønland til at se hen til sanatoriet med tryghed, tillid og tak-
nemlighed.
Grønland siger Danmark tak for Dronning Ingrids Sanatorium og siger
SANA tak for afgørende indsats i de forløbne fem år. Og ønsker alle, der har
med sanatoriets daglige arbejde at gøre, fra køkkenpigerne til overlægerne,
kræfter, humør og helbred til fortsat arbejde.
Farvel til et fly
I søndags sluttede chartringen af den canadiske catalina, der i de forløbne
måneder har været indsat i den grønlandske kysttrafik. Maskinen har gen-
nemført omkring 60 flyvninger, befordret ca. 1100 passagerer til og fra Søndre
Strømfjord foruden passager- og patienttransport mellem kystens byer.
Canadierne har vundet stor sympati og respekt i Grønland ved deres ind-
sats i en sommer præget af dårligt vejr, og forventningen om næste sæsons
interne flyvning i Grønland er vokset, efter at man har set de canadiske
mandfolk håndtere deres maskine langs kysten.
Man har i Grønland nu det almindelige håb, at 1960 vil bringe igangsætnin-
gen af en virkelig intern flyvetjeneste. Mon man ikke nu efter et par somres
forsøg kan forlade forsøgsstadiet og få hele den grønlandske flyvning ind i
faste rammer!
Passagertrafik ved Grønland er ikke tidssvarende uden tilstrækkelig ind-
sats af fly og ved talrige lejligheder, hvor andre transport-, nedkastnings-
eller eftersøgningsopgaver melder sig, føler man det utilfredsstillende at skulle
bede fremmede flyvere om hjælp. Det ville være godt om danske eller dansk-
chartrede fly kunne sættes ind ved sådanne lejligheder — som f. eks. sidst
da landshøvdingen kom, så og sejrede ved amerikansk hjælp i forbindelse med
eftersøgningen i Umanakfjorden efter de forsvundne Nugatsiak-fangere.
landsråde folketingilo
(Kup. sujugdl. nangitaK)
ssat pingårnerssåne novemberip 3-åne „Informationerne nalunaeruiigineKar-
poK, Kalåtdlit-nunåta sujunigssåta årKigssussivfigineKarnigssåne peicataunig-
ssamik, landsrådip kigsautigisså, taimåitugssauvdluinartutut issigissariaKar-
tOK.
isumat „Informationerne sarKumiuneKartut åma Atuagagdliutit“ine erKar-
tornenartut åssigerdluinarpait, taimaingmatdlo OKautigineKarsinauvoK avisit
tauko tamarmik isumavdluarsårisimassut.
ilimanångilardlo isumavdluarnerup tungåtigut pakatsissuteKartoKarnigssaK.
statsministere folketingimik angmaivdlune OKalugiarnermine nalunaerpoK,
aussaK landsrådip oKauserisimassai nålagkersuissut tungånit tusåginarniarne-
Kångitsut.
Kalåtdlit-nunanut ministere Kai Lindberg, avisikut „Dagens Nyheder“-ikut
OKauseKarpoK, Kalåtdlit-nunanut tungassut atautsimlssutigineKalisagpata,
landsrådimit peKataussugssanik aggersitsissoKartugssaussoK. tamånalo ersser-
KigsarneKarpoK sisåmangormat forretningsudvalgip grønlandsudvalgimik
atautsimércateKarnerane.
kisale åma landsrådimut ilaussortat Københavniminermingne, folketingip
grønlandsudvalgianut, tuniussaKarsimåput, aussaK atautsimlssutaunut OKau-
serissanutdlo tungatitdlugo påsissutigssanik, åmalo landsrådip tungånit nang-
minérdlune isumat éssigingitsut navsuiauteKarfigineKarsimavdlutik. tamatu-
munåkut landsrådip folketingivdlo akornåne atåssuteKartoKalersirnavoK, Ka-
låtdlit-nunåmiorpagssuit åma „Atuagagdliutit" neriutigisimassånik, grøn-
landsudvalgimutdlo ilaussortat forretningsudvalgip Københavnimineratigut
påsissaKartugssauput, månåkut Kalåtdlit-nunåne ajornartorsiutaussut, Kalåt-
dlit-nunåne nangminerme KanoK issigineKarnerånik. taimaingmat tungavig-
ssaKalersimavoK suliamut nangitsiviussugssamik. statsministerip, Kalåtdlit-
nunånut ministerip, nålagkersuissunutdlo isurnaKatéungitsut OKauserissaisigut
danskitdlo avisine agdlautigineKartutigut Kulariungnaersimavarput, månåkut
tamatumane tungavigssaulersimassoK nåpertordlugo suliaK ingerdlåneKaru-
mårtOK, landsrådime „Atuagagdliutit“inilo nålagkersuinikut suleKatigingnig-
såamik norKåissutaussoK avKutigalugo. taiméitumik kimigdlunit pakatsisso-
Karnigsså pissutigssaKarsoringilarput, isumavdluardlunile utarKissariaKarso-
rårput, nålagkersuissut grønlandsudvalgivdlo tugdlianik tamatumunåkut
iliuseKarnigssåt.
nålagkersuinikut anguniagaussunik landsrådip aussaK OKauserisimasså asu-
llnarsimångilaK. folketinge, grønlandsudvalge avKutigalugo, neriorstuisima-
vok, Kalåtdlit-nunåne sujunigssame ajornartorsiutit sulissutigiumavdlugit,
kalåtdlit påsisimangnigtue peicatigalugit. isumaKarpugut ukiup agfåne kingug-
dlerme, Kalåtdlit-nunåne oKatdlitarnerit sujunigssame isumavdluarnigssamik
erssersitsisimassut, månamut maungåinarsimångitsut. tamatumuna autdlar-
Kåumut anguneKaratdlartut suliap nanglneKarnigssånik isumavdluarsårissu-
put.
nipaitsumik uvdlorsiorneK
Dronning Ingridip Sanatoriå, NungmltoK, Kanigtukut ukiunik tatdlimångor-
torsiorpoK nipaitsumik. Kalåtdlit-nunåta radioane, mardlungnik suliarivdlua-
gaussunik påsinardluartunigdlo, programsekretær Knud Wissumip åntigssu-
ssainik, autdlakåtitsineKarsimångikaluarpat, KularnångilaK, uvdlorsiorneK
amerdlanernit tusarneKarsimåsångikaluartoK, taimåisimagaluarpat ajusaga-
luartumik. månale uvdlorsiorneK Kångiuterérsordlo aitsåt autdlakåtitsinikut
tusarneKarpoK.
KularnångilaK Sanamiut savssarterniångipatdlårsimassut.
Dronning Ingridip Sanatoriå taimane sananeKarsinausimavoK, mingneru-
ngitsumik danskit inuinait tukussusermik takutitaKarneratigut Kalåtdlit-nu-
nanilo ajornartorsiutinut soKutigingningneratigut, taimaingmat isumaKarnar-
simagaluarpoK kalåtdlit tungånit pivfigssaK erKordlugo danskit tusardlerne-
Karnigssåt, Saname tuberkulosimik nungusainiarnerme, ukiune tåukunane
angussarineKarsimassunik, tamatumunåkut Kalåtdlit-nunåne ajornartorsiuti-
nut danskit soKutigingningnerat ånainavérsårneKarsimåsagaluarmat. tai-
maingmat pissusigssamisorsimésagaluarpoK uvdlorsiorneK nåpertutumik avé-
mut tusardliuneKarsimagaluarpat.
taimåikaluartordle Dronning Ingridip Sanatoriåne ingerdlatsineK, ukiune
tatdlimane uvdluinarne sulinerme tupingnåinartumik malungnartineKarsima-
vok. sanatoria tåssanilo sulineK, nakorsat nåparsimassunigdlo pårssissut må-
nåkut sulissussut sujomatigutdlo Sanamisimassut, sulianiarnerat, Kalåtdlit-
nunåmiune tamane sanatoriamut KujåssutigssaKartitsilersimavdlunilo tåssu-
nga tatigingnilersitsisimavoK.
Kalåtdlit-nunåta, Danmark Kutsavigå, Dronning Ingridip Sanatoriå pivdlu-
go, Sanalo Kutsavigalugo ukiune tatdlimane Kångiutune suliniardluarsimane-
ranut, taimalo sanatoriame uvdluinarne suliaKartussut tamaisa — iggaving-
miunit nakorsaunernut — sule åmalo sulinigssame, perKingnigssanik isuma-
gigsårnigssanigdlo, kigsautdlugit.
tingmissartumut inuvdluarKussut
aussarmåna sinerissame tingmissartornermik isumagingnigsimassoK, cana-
damiut catalinautåt åtartugaic, sapåtiungmat naggatårpoK. tingmissartoK
60-riardlune angalaorsimavoK, ilaussunik 1100 migssåinik Kangerdlugssuar-
mut Kangerdlugssuarmitdlo agssartuisimavdlune åmale nåparsimassunik
angatdlåssissarsimavdlune.
aussarmåna silardlugkajugkaluaKissoK canadamiut tingmissartortitsivdlu-
arnermikut nersussarineKalerdlutigdlo tutsuvigineKalersimåput, aussarnigsså-
nutdlo Kalåtdlit-nunåne tingmissartortarnigssap autdlarnerdluarnigsså isu-
mavdluarfigineKariartuinarsimavoK, canadamiut tingmissartornermut kutsi-
simångissusiat eKissunångissusiatdlo takuleraluardlugo.
månåkut Kalåtdlit-nunåne neriutigineKardluinarpoK 1960-ime, sinerissame
tingmissartortitsineK, pimorutdlugo autdlarnerneKarsinaujumårtoK. anersa
aussane mardlungne misilineK månåkut nåmalersimångila, tingmissartumik
sinerissame angatdlåneK iluamérsumik atulersinangordlune?
Kalåtdlit-nunåne ilaussunik angatdlåssineK uvdluvtinut nalei'Kutungorna-
viångilaK tingmissartut nåmagtumik atorneKalingigpata, tåssame tingmissar-
tumit nåkartitsissoKartugssångorångat, pilertortumik angatdlåssissoKartug-
ssångorångat ujardlerneKartugssångorångatdlunit takussaravtigo, nåmaginå-
ngitaraluåssusia, takornartat tingmissartutigut ikiorneKarnigssamik sågfigiuå-
savdlugit. ajungisagaluaKaoK taimailissoKartitdlugo danskit tingmissartue
atorneKarsinaussåsagpata, sordlo ivsåinånguaK nugåtsiarmiunik piniartunik
tåmartunik amerikamiut tingmissartuinik, Umånap suvdluane ujardlernerme,
landshøvdingip tikiutlnarame takungnigkamilo ajugaunerane.
13