Atuagagdliutit - 03.12.1959, Síða 17

Kålipaluk
Pearyp ernera
thulemiunut maligagssångortoK
agdl. JØRGEN FLEISCHER
ukiut arfinigdlit Kångiutut Jylland-
ime sanatoriame nåpipara, taimane
kalåtdlinut perKigsartunut OKalug-
taussoK. Pålit, tåssa arica — kalåleK
akutaK. takuinardlugo nalunångilaK
kalåleK nalinginåungitsoK. pissusia
taKiméipalugtoK kalåleKatainit av-
dlaoKaoK, malungnarpordlo Kavdlunåt
naligissamisut issigigai. Kangata ku-
janaKigujoK kalåleKåmik Kavdlunånut
nikanartingitsumik takulerdlune. Ki-
viartamerataliuna, issaisa aulagsarig-
sut eKérsimårtut, noKineK ajulersikå-
nga sumiuneranik kinauneranigdlo
aperinigssamut.
sunauvfauna thulemioK. — peroriar-
tornerminut angiine piniariartarner-
pagssuine angalaoKatigiuartarsimavå.
aperssortinigsse Kåumatinik mar-
dlungnik sujorKutdlugo aitsåt atuar-
fivingmut pisimavoK, ukiuvdlo KerKa
KångiutinartoK Ausiangne efterskoli-
mut autdlarsimavdlune.
Ausiangnut perKårame ajornartor-
siutigssaKartarsimaKaoK, inuit avdlar-
dluinait pissutsitdlo sungiusimångisat
tikitdlugit. sut tamarmik sdrdlo nutåt
— asulume oKausé avdlaonalutik. —
sapingisånguaminik pissutsit sungiu-
niarssarilerpai, sunauvfale påsiumår-
dlugo atuarfingme nerissaKarfiussu-
minigssaK artordlugo. nåparsimaler-
POK, naggatåtigutdlo angerdlarserner-
mit sapilerame utinartariaKalerdlune.
— atåtamauna Kimånera sapersi-
magiga, OKarpoK. tåssa Kautulerniv-
nit angalaoKatigiuåinartugavko, Ki-
mångisåinaravta. amame peKånginiv-
ne atåtaga nåparpoK, taimåitumigdlu-
na angerdlåinartunga.
angune kinaussoK oKautigerérmago,
tusåmagavko angutå Kålipaluk, ame-
rikamiup Nordpolimik tikitserKårtup,
Robert Pearyp, ernerigå, piniartorssu-
aK tåvanimiut sujuartortåt, Kavdlunå-
nit nunarKatiminitdlo atancineKartoK,
aperilerpara atåtane OKalugtuarilår-
Kuvdlugo. åmånalo OKalugpalåva:
— atåtaga iliarssuvoK. mikissutit-
dlune anånaerusimavoK iliarssugtut-
dlo avdlatut soKutigineKarane perori-
artorsimavdlune, una Kavdlunåmik
anguteKariarmat nikagisimagamiko,
KavdlunangOK Kitomgait seKajussar-
mata. tåssa åma taimatut pisimavåt
atåtama ikingutigivdluagå Pearyp a-
ngalaKåssuata negerip Matthew Hen-
sonip ernera.
atåtaga pisinaulåleriarame nangmi-
neK igdluvigkiordlune najånguanilo
nugtersimåput. igdluvigkap Kissugtag-
ssai aKigssertånguane niornutigalugit
pigssarsiariortorsimavai. taimane pi-
martorssuit kisimik autdlaiseKarsi-
naugatdlarmata atåtaga pisigsinå-
nguamik aKigsserniartarsimavoK. u-
nia taimane tåjavna nunarput Kissug-
ssamérnartorssuaK, atåtamalo OKalug-
palårissarpå Kissugsiånguane nåmag-
tusårumanermit amitsungordlugit
Kuvdlortarsimavdlugit. tamåko utor-
Kassåt ilåta avdlat sianigingisånik,
atåtaga ajungisårfigissarsimavå, King-
miarKamik åma isumagssorsimavdlu-
go. unia atåtaga nuånårtoK Kingmia-
rautitårame, KingmersårKautigiga-
miungme. — tåssane sutdlatsaililersi-
mavå aKigssertame oruninik nerdler-
sugaralugo. sunauvfale sivisumik pi-
gisaKissunago. sivitsungitsoK tunissi-
ssup KingmiaraK utertisimavå agdliar-
torpatdlåKingmångoK!
tauva atåta toncortordlune pissagsa-
lersimavoK, tusåmagame iliarssuit so-
KutigineKångitsut pissagsarsimariar-
dlutik pivfigssångorångat tékordliusi-
mariarångamik inugineKalertaKissut.
atåtama iliarssoKåne pissagsaKatigisi-
mavå, tåssalo kingorna ikingutigig-
tuardlutik kingornalo piniartorssuå-
ngoramik iliarssunguit avdlatdlo so-
KutigineKångitsut puigorsimaniarsi-
managit.
Kilalugkamik pemarKårnine atåta-
ma OKalugpalårissarpå, taimanigoK
kaperdlaup nalåne — tåssa uvagut
nunavtine ukiup agfå kaperdlaoriar-
dlune ukiup agfå seKinerssuaK kavi-
nartarame. — taimanigoK piniartor-
pagssuit sinåliarråsimassorssuvdlu-
tik, Kilalugkat Kemertarpagssuit ava-
timingne puiartut. måko tugdlit soku-
tiginagit ungatdleK angnerssarssuat
atåtama piniarssårilersimavå. naulit-
dlarmago ilaisa ikiorumasiméngilåt.
avdlatut ajornaKingmat — tåkordler-
niaramigime — pileriatdlardlugo ki-
serréme toKutdlardlugulo sikumut
amoragsimåKå. — tåssalo atåtama i-
nugitinerssuaK kisiat pilerdlugo, tai-
mak ilaisa Kingmigssainik ilaisa pi-
niutigssainik tuniumagåt. atåtamale
tamaisa itigartisimavai månåkungoK
ikiortariaerukame.
tåssa taimanernit atåtaga KaKiar-
tuåginarsimavoK, piniartorssuångor-
Det var på et sanatorium i Jylland,
jeg traf hende for seks år siden. Pålit
var hendes navn, og hun fungerede
dengang som tolk for de grønlandske
patienter på sanatoriet. Hun var grøn-
lænder, en blanding. Der var noget
ved hende, der røbede, at hun ikke var
en ganske almindelig grønlænder. —
Hendes ranke holdning, hendes selv-
sikre optræden var så forskellig fra de
andre grønlændere, at man uvilkårligt
fattede interesse for hende. Det var ty-
deligt, at hun betragtede danskerne
som sine lige, og det var helt rart for
en gangs skyld at møde en landsmand,
der ikke var tynget af mindreværds-
komplekser. Men det var udtrykket i
hendes øjne, et viltert glimt af even-
tyrlyst, der fik mig til at spørge hen-
de, hvor hun var fra. Det var grøn-
lændernes måde at indlede en samtale
på.
Hun var fra Thule. — Det meste af
sin barndom rejste hun fra sted til sted
sammen med sin fader på hans utal-
lige fangsttogter. Først et par måne-
der før sin konfirmation kom hun på
en rigtig skole, og efter et halvt års
forløb rejste hun til efterskolen i Ege-
desminde.
Til at begynde med havde hun haft
mange vanskeligheder at kæmpe med.
Det var helt andre forhold, hun kom
til at leve under. Alt var nyt, og spro-
dlune, KimugsitdlåmagssuaK nånug-
kajugssuaK. mana mardlungnik pujor-
tuléraKarpoK, KingmerpagssuaKardlu-
ne KamuterpagssuaKardlunilo.
atåtagauna angalatitdlune nipaer-
dluk, igdlumile isersimassoKax-iardlu-
ne sordlo avdla. atåtarssuane erxar-
tdngisåinangajagpå. atausiåinardlunga
tusarsimavara oKartoK Kavdlunåt ku-
ssagissarnagit atåtame sapitsuliå si-
ngagineKarpatdlårsimaKingmat. ame-
rikamiut ilaKutaisa atåtaga ingmini-
ginarsimångilåt. ukiorpagssuame na-
jane AmerdkamitoK agdlagarsivfigi-
ssarpå akissardlugulume. sujomågi-
naK åma tåussuma ernera Thulemisi-
mavoK atåtaga aperssutigisimavdlugo.
atåtagale tikerårneKameranik tusar-
dlerneKångilaK, — kérmiåsit taimane
angalautuardlune mulussoK.
tåssa tupigissagara atåtama Kiinu-
veKéngissusia tatitussusialo. periatåt-
dlandgdlunilo isumagssarsilertorta-
KaoK, imaKa avdlat saperssivfigssara-
luåne ajutusanane. erKaimavara ilåne
anordliliussauvdluta uisaugavta pug-
tårssuaK najugarput sordlume tåssa
maligssuit neriuinaråt. ila taimane å-
nilångaKaunga. atåtamale tugpatdler-
sarpånga OKardlune ataguåsit ånag-
kumårsimassugut. puigungisåinarpara
anorerssup sujorssugssuata atåne ni-
påta aulajåipalussusia anguterpalu-
ssusialo. sukumik tunivånga, suku-
mingme kaussarfingmioKartuåinara-
me. tauva unermiliuteriardlunga pug-
tåmit pugtåmut pigsigardlune autdlar-
poK, kisaunalo suvarata nuna anguka-
sitdlarigput. Kamutitdle, Kingmit ne-
Kitdlo userssuavut ånaivavut.
Pålip angume åssinga Kiviarpå —
angut KungujulassoK, saimassoK taku-
minartordlo, nipinilo sajugtitdlugo o-
Kardlune: „erninaK takorKigkumårsi-
manerpara. aitsame tåssa angut, sapi-
ginarane ajunginaranilo inoKåminut-
dle pitsauvdluartoK".
Af Jørgen Fleischer.
get var anderledes. — Der er jo som
bekendt stor dialektforskel mellem
thulefolket og vestgrønlændere. Hun
kæmpede bravt for at indordne sig
under de nye forhold, men det viste
sig hurtigt, at hun ikke kunne trives
på kostskolen. Hun blev syg, og
hjemlængslen blev til sidst så stærk,
at hun så sig nødsaget til at komme
hjem.
— Det var adskillelsen fra min fa-
der, jeg ikke kunne tåle, siger hun. Jeg
har jo altid rejst sammen med ham,
så længe jeg kan huske tilbage. Vi to
har altid holdt sammen. Han blev også
syg under mit fravær, derfor måtte jeg
tilbage.
Nu ved jeg, at hendes fader, Kålipa-
luk, er søn af den store opdagelsesrej-
sende og Nordpolens betvinger, Robert
Peary. Jeg har også hørt om, at Kåli-
paluk er en stor fanger, en høvding og
foregangsmand for thulefolket, agtet
og respekteret såvel af sit folk som af
de hvide mænd. Derfor spurgte jeg
hende, om hun ville fortælle lidt om
sin fader. Og her er hendes beretning:
— Min fader var forældreløs. Hans
moder døde tidligt, og fader måtte dele
de forældreløses skæbne og måtte hut-
le sig igennem barndommen. Der var
ingen, der tog sig rigtigt af ham. —
ZEISS IKON AG
repr. ved:
pisiniarfigssaK:
GEORG RAUH
Finsensvej 80
København F
Tlgr.: OPIGENA
telegramerniaråine: OPIGENA
CONTAFLEX-super
Universel belysningsautomatik. — Moderne tilbagespolingsme-
kanisme. — Objektivbeskyttet lukker under udskiftning af
objektiv.
ZEISS TESSAR 2,8 og Syncro-Compur lukker.
Kålipaluk —
Peary’s søn, der blev foregangsmand for Thulefolket
20