Atuagagdliutit - 03.12.1959, Qupperneq 18

„Hvid mands søn duer ikke til noget",
sagde de. Den samme behandling fik
faders jævnaldrende kammerat, der
var søn af Peary’s rejsefælle, negeren
Matthew Henson.
Så snart fader var stor nok til at
kunne klare sig på egen hånd, flyttede
han sammen med sin lillesøster ind i
en hytte, han selv havde bygget. Tøm-
meret til- huset erhvervede han ved at
sælge de ryper, han fangede. Dengang
var der kun storfangere, der havde råd
til at eje skydevåben, men fader la-
vede bue og pil, og han skød ryper
med den. Tømmeret var yderst kost-
bart i faders barndom. Derfor flække-
de han sit tømmer i tynde staver for
bedre at få det til at slå til. Der var en
ældre mand, som i smug viste fader en
lille smule godhed. Manden gav min
fader en hundehvalp. Fader blev me-
get glad for den. Det var den første
hund, han ejede. Han fodrede sin nye
ledsager med rypeindvolde. Min fader
fik ikke lov at beholde hunden ret
længe. Giveren tog den tilbage med
den motivering, at den trivedes alt
for godt.
Så begyndte fader i smug at træne
sig og prøve på at blive stærk. Han
og hans ven, negersønnen, havde hørt,
at forældreløse, som ingen brød sig
om, mangen en gang vandt position og
agtelse ved at træne og dygtiggøre sig
og vise folket, hvad man duede til, når
det gjaldt. Fader og hans ven har siden
været uadskillelige, og de glemte al-
drig de forældreløse og de dårligst stil-
lede i samfundet, da de siden blev
storfangere.
Fader plejede at fortælle om den
første hval, han fangede. Det var un-
der mørketiden. — Hos os er det mørkt
det halve af året, men til gengæld
skinner solen både dag og nat resten
af året. — Han var sammen med man-
ge fangere på hvalfangst. Narhvalerne
holdt til i en revne på isen. Der var
mange af dem, men fader valgte den
yderste og den største. Nu gjaldt det
om at vise, hvad han duede til. — Han
harpunerede den store hval, men de
andre nægtede at hjælpe ham med at
dræbe den og trække den op på isen.
Fader klarede imidlertid alene sit byt-
te. Og det er noget, der giver respekt,
uden hjælp fra andre at fange en stor
narhval.
Som det er skik hos os, var fader
straks folkets erklærede yndling. Han
fik mange tilbud om gaver, men fader
afviste dem alle. Han behøvede nu in-
gen hjælp, sagde han.
Fra nu af gik det slag i slag. Han
blev storfanger, den bedste hundekusk
og bjørnejæger. Han fik to motorbåde,
mange slæder og flere spand hunde.
Fader var meget ordknap og virkede
indesluttet, når han var på rejse, men
var der gæster i huset, kunne han væ-
re snakkesalig. Han omtalte næsten al-
drig sin berømte fader. Kun en enkelt
gang har jeg hørt ham sige, at han
ikke synes om det røre og den mis-
undelse, som hans faders bedrift havde
været genstand for. Faders amerikan-
ske familie har ikke glemt ham. Han
har i mange år skrevet sammen med
sin søster i Amerika. For to år siden
kom søsterens søn til Thule og spurg-
te efter sin eskimoiske morbroder. Men
ingen fortalte fader om besøget. Han
var på det tidspunkt som sædvanlig
ude at rejse.
Det, jeg beundrer hos fader, er hans
uforfærdede ro og hans sindsligevægt.
Han er et handlingsmenneske, der fin-
der på råd, hvor enhver anden udvej
synes udelukket. Jeg husker ham så-
ledes, da vi en dag under storm drev
til havs på en stor isflage. Høje bølger
piskede mod iskanten og åd sig med
grådig appetit ind mod midten, hvor vi
befandt os. Jeg var så angst. Men fader
trøstede mig og sagde, at vi klarede
den nok. Han var så mandig og hans
stemme så fast, som han stod der med
sit lange hår flagrende i stormen. Det
glemmer jeg aldrig. Han gav mig et
stykke sukker. Han har altid noget
sukker i lommen. Så tog han mig i si-
ne arme og nåede i land ved at springe
fra isflage til isflage over de mange
revner. Men slæden, hundene og den
store kødlast gik tabt.
Pålit så i retning af et fotografi af
sin fader, der viser en smilende mand
med regelmæssige træk, og sagde med
skælven i stemmen: „Får jeg ham ikke
snart at se. Han er den bedste mand,
jeg kender. Ikke alene er han modig
og stærk, men han er så god mod sine
medmennesker".
aperKutit arfmeK-mardluk
Atuagagdliutit
(kup. 19-mit nangitaii).
kinalunit ingmikut tainexartaria-
xångilax!
1. pingårtorssuarnik pisimassoKarsori-
ngilara, taisinauvarale landsrådime o-
Kauserissaussutigut, Kalåtdlit-nunåne
ajornartorsiutit, folketingime OKaluse-
rineKarsinaulernigssåt.
2. landsrådip atautsiminera isumav-
dluarnarpoK, sujornatigornit exérsi-
mårnerussumik itigkånginerussumig-
dlo ingerdléneicarame.
3. issornartoKartingilara. kikutdlunit
aftenskolime atuartitsinigssaK nang-
mingneK aulajangivfigisinauvåt, tai-
maingmat tupigingilara pissutsit nå-
maginångikatdlartitdlugit iliniartitsi-
ssut saniatigut aftenskolime atuartit-
siumångingmata. 1957-mile pissortat
tusardlerneKarérsimåput iliniartitsi-
ssut aftenskolime atuartitsinermut tu-
ngatitdlugo piumassarissåinik.
4. suliara pissutigalugo uvdlup Kerica-
ne radioavise nålaorsinaussångilara,
uvdlune kingugdlernile taissariaKar-
nerussut maKaississarpåka. unukut
radioavisip autdlakåtineKartarfia aju-
ngitdluinarpoK isumatdle tutsiutut
nutårsiagssatdlo pingårnerit uvdlup
atuartuinut
KerKaninganérsut unukut Kagdler-
KingneKartariaKarput.
5. Kalåtdlit-nunanik sulissussiniartut
ilåt atauserdlunit ingmikut taineKar-
tariaKångilaK.
6. kigsautiginaraluaKaoK sårugdllnåu-
ngitsunik Kéråinåungitsunigdlo nior-
KutigssiornigssaK, råjairarfit sånguav-
tinitut åma iluaKutigerKunaraluaKaut.
iliniartitsissoK Daniel Lennert,
Sisimiut.
aulisarnermik soKutigingnigtuf
1. Hans Hedtoftip umiunera Kalåtdlit-
nunåmiunut tamanut angnermik pi-
ngåruteKarunarpoK.
3. iliniartitsissut aftenskolime atuar-
titsiumajungnaernerat isumaga malig-
dlugo taimåitariaKångitdluinarsoråra.
4. pingitsorneKarsinaungitdlat, agdla-
me unungnerussukut radioaviseKaler-
nigsså kigsautiginartipara.
5. Avgo Lynge, Carl Egede åma Elisa-
beth Johansen.
6. piårnerpåmik aulisartunut umiar-
ssualivigtårtariaKarpugut.
7. privatit aulisarnermik soKutiging-
nigtut.
formand Peter Olsen,
Sisimiut.
GULE ÆRTER kogt på sprængt gås
ÉRTAT SUNGÅRTUT
nerdlermik tangilerdlugit utat
Der er masser af grøntsager
i denne velsmagende, fyl-
dige og nærende ret, som
hele familien vil rose Dem
for, og Blå Bånd gule ærter
kogt på sprængt gås tager
kun 20 minutter at tilberede.
nerissagssat tåuko mamartut, xårsit-
dl ar nart ut inussutigssaxardluartutdlo
grøntsaginik akoxaxaut, savssarugkit
ilaxutavit nersualasaxautsit. értat
taimåitut Blå Bånd’itut pugkat
nerissagssiarlsagåine minutit 20-Tnait
atortariaxarput.
bia band
altid dejlig mad i huset
aitsåt tåssa nerissagssamautitut
peKusivingmititagssat
GRØNKÅL kogt på hamburgerryg
GRØNKÅL hamburgerryg’imik
neKitalerdlugit utat
De får smag og kraft af kød supaliagssåuput plkunartut nexisung-
og suppeurter i Blå Bånd nia|årtutd|0. mindtit 20-t ingerdlane-
grønkål kogt pa hambur-
gerryg, og De kan servere rlnåine nerissagssatsiarssuit tåuko
den herlige og styrkende savssautdliutiginexarsfnåuput. pisini-
middaqsret på kun 20 mi- .... „ ...........
nutter. Husk den, når De arf.I.arangav,t p.siarmigssat erxai-
tager på indkøb! massarniåkit!
GÆ/GK 2
immnnn
Alle Blå Bånd supper holder sig næsten
ubegrænset, når pakken er uåbnet - køb derfor flere ad gangen!
supaliagssat BLÅ BÅND tamarmik angmarnexartfnatik xaxugorssuar-
mut ajorsislnåungitdlat. taimåitumik ardlalfkutårdlugit pisiari-
ssarniåkit!
21