Atuagagdliutit - 17.12.1959, Blaðsíða 4

Gam uden Grønland
ville ikke være Gam
Samtale med skoledirektør Mikael Gam, der i marts 1961 fratræder stil-
lingen som skoledirektør i Grønland efter 35 års virke i landsdelen.
I EN VISE, fremført i Grønlands radio
sidste år ved nytårstid, blev det sagt,
at Mikael Gam om føje år ville være
at se i en montre i Det grønlandske
Landsmuseum. Denne respektløse eller
forventningsfulde forudsigelse kom-
mer ikke til at slå til. Skoledirektøren
undviger til foråret på permission i
Danmark, og i marts 1961 går han af
som skoledirektør og trækker sig til-
bage til København.
Yngre folk i Grønland har den op-
fattelse, at Gam har været i Grønland
i umålelige tidsrum. Det foresvæver
mange, at han nok har været Hans
Egedes ledsager på den oprindelige
færd til Grønland, eller at han måske
er den eneste tilbageblevne af de gam-
le nordboer. I alle tilfælde er han et
monument eller en institution. Han
savnes ikke ved nogen betydningsfuld
begivenhed, og han undlader kun sjæl-
dent at tage ordet ved møder, hvor
diskussionen går om Grønland.
Ved alle forhandlinger har han for
skik at gøre alle parter glade ved først
at erklære sig enig med den ene og
derefter med den anden — for selv
til sidst at placere sine egne synspunk-
ter og ønsker på fordelagtig måde.
9 måneder blev til 35 år
Denne fremgangsmåde synes givet-
vis at have været til fordel for den
grønlandske skole, der i dag, bl. a. tak-
ket være Garns taktiske evner — „bon-
desnuhed" siger nogle — og pågåenhed
har nået en betydelig blomstring og
har formuleret en lang ønskeseddel.
— Hvordan startede De, hr. skole-
direktør?
— Jeg har aldrig søgt et embede —
i al beskedenhed sagt har embederne
søgt mig! Umiddelbart efter seminariet
opfordrede man mig til at komme til
Sønderjylland. Jeg var i Uge ved Ting-
lev („den sorte trekant") den første
danske lærer efter genforeningen. Og
da jeg i 1925 på opfordring tog et 9-
måneders vikariat ved seminariet i
Godthåb, var jeg den eneste danske
lærer i Grønland. De 9 måneder blev
til 35 år.
— Efter tre års forløb blev De den
første leder af den nye efterskole i
Egedesminde?
— Ja, jeg startede noget nyt og uprø-
vet. Der lå ikke faste linjer for det
nye arbejde, så jeg gav mig allerede i
Godthåb til at lægge planer og rekvi-
rere skolemateriel. Man sagde dengang
i styrelsen, at man aldrig før havde
haft tilsvarende store rekvisitioner af
den slags — men materialet kom!
Blandt andet—en tanke, der faldt mig
ind midt i billeder, bøger og kort —
fik jeg udsendt et komfur, der blev
centrum i efterskolens første økonomi-
afdeling, som jeg indrettede i et rum,
der var bestemt til kulrum. Eleverne
spiste i 5 år i skolestuen ved siden af.
Aktivisering af kvinderne
— De viste tidligt interesse for at
få de grønlandske piger med i under-
visningen?
— Den sag lå mig på sinde fra star-
ten af. Allerede under diskussions-
aftener i min første Godthåb-tid var
vi tit inde på nødvendigheden af en
aktivisering af den grønlandske kvin-
de. Diskussionen gik forresten livligt
dengang ved aftenmøder, hvor kvikke
elever fra selve Godthåb som Frederik
Nielsen, Rasmus Berthelsen, Hans
Lynge, Peter Nielsen, Telef Lynge og
andre deltog. Grønlandsproblemerne
blev endevendt, og min glæde og over-
raskelse over, hvor godt eleverne var
med, var stor. Sådan var det også i
timerne — når vi f. eks. diskuterede
dansk litteratur, lærte Aakjærs sange
at kende, og når jeg, tolket af Frede-
rik Nielsen fra baggrunden af klassen,
gav „Jeppe på Bjerget" fra katederet!
På den anden side var der vældig af-
stand mellem de kvikke hoveder i
klassen og dem, der var dårligst med.
Det gav mig den første fornemmelse
af nødvendigheden af skoleudbygning
landet over.
Grønland en dyr mand
— Tilbage til pigerne?
— Ja, allerede fra starten i Egedes-
minde lykkedes det mig at få puttet
fire piger med i efterskoleundervisnin-
gen, idet de boede i forstanderboligen.
En af dem var Hansigne Holm. Men
jeg snakkede og agiterede videre, og
det endte jo med oprettelse af pige-
efterskolen i Egedesminde.
Jeg husker, at den daværende sty-
relsesdirektør Daugaard-Jensen og
den daværende kvindelige amerikan-
ske gesandt i København aflagde be-
søg i Egedesminde efter pigeskolens
færdiggørelse. Direktøren sagde: „Den
Gam har været Grønland en dyr
mand". Han tænkte på, at skolen hav-
de kostet henved halvdelen af et helt
års anlægsbevillinger til Grønland —
den årlige bevilling var dengang på
200.000 kr.
— Senere „kostede De penge" i en
helt anden skala?
— Det kan man vel sige, eftersom
den grønlandske skole i dag har et
årligt driftsbudget på ca. 5—6 millio-
ner kr. og har kostet 25—30 millioner
kr. i anlægsudgifter indtil nu. Lad mig
tilføje, at den vil koste lige så meget,
før den nu planlagte udbygning er
færdig i 1965.
Socialdemokrat!
— Folk vil hævde, at De har en sær-
lig heldig hånd til at „rage til Deres
eget område?"
— Det er blevet sagt — Kjærbøl var
blandt andet inde på det. Men det er
en alt for stor ære! Skal vi ikke sige,
at jeg i kraft af mine erfaringer hyp-
pigt har kunnet fremkomme med ar-
gumenter, der ikke var til at skyde
igennem så let. Jeg har taget det som
udtryk for en vis tillid!
— Har det nogen betydning at være
socialdemokrat i den forbindelse?
— Det skal jeg ikke kunne sige! Jeg
ved nok, at myten vil vide noget om
mit politiske tilhørsforhold. Det star-
tede, da jeg i 1948 under Hedtoft-
besøget blev opfordret til at forsyne
„Social-Demokraten" med stof om
statsministerbesøget. Jeg fungerede
faktisk som journalist dengang! Men
forresten var mit oprindelige politiske
udgangspunkt Det radikale Venstre.
(Fortsættes side 32).
Efterskolen i Egedesminde. — Havde
tidligt blik for at få pigerne med.
Ausiangne Efterskole — niviarsiarKat
penataunigssåt issigissarilerérsimavå.
4