Atuagagdliutit - 17.12.1959, Side 12

Kalåtdlit-nunåt nutarterivfiup
nalåne
inoKarpoK misigissutsinut sunutdlo
malussarniagkanut ersigingnigtutut
pissuseKartunik åmalo isumaKartunik
inunerme sut pissartut kisitsisitigut
nalunaerssugkat amalo „inatsisileri-
tut“ oKausé atordlugit aitsåt OKautigi-
neKarsinaussut. inuit taimåitut miki-
ssungitsumik angussaKarsimåput. tå-
ssamiuna nalornissomartut apencutit-
dlo Kavsikåtånguåinaugaluartut OKau-
serpagssuit portorsimassutut itut o-
Karniutåinaitdlo putsumit erssiarssug-
tutut itut atordlugit navsuiarneisar-
dlutigdlo akinenarångata agsorssuaK
pikunaitsorneKartartoK.
taimåitordle ama igdlua’tungåtigut
tivsinåinåsaoK isumaKåsagåine inuia-
Katigingne ajomartorsiutaussut pi-
ssartutdlo åssigingitsut „inatsisileri-
tut“ OKausé åmalo kisitsisitigut nalu-
naerssugkat atordlugit taimågdlåt er-
ssersineKarsinaussut. tamatumame pi-
ssuseKatigisagaluarpå isumaKaråine
angut una unalunit pivdlugo ilisima-
ssariaKartut ilisimavdlugit aningau-
ssat uningatitaisa amerdlåssusiat, pi-
gissaminut sitdlimasissutai amalo ka-
tigkame agdlagartåta takusimanerat
tungaviginardlugo. imåinguatsiarpor-
dle angut nuliame uvdlorsiutaine er-
Kornerpåmik agdlauserineKartartOK.
taimatordluinaK inuiaKatigit ingerdla-
nermingne sumut kigdligsimanerat i-
neriartorneratdlo påsiniardlugulo er-
Kartorniaråine tauva malugisimasori-
nagaugaluit, misigissutsit åmalo OKau-
sinait atordlugit OKautiginiaruminait-
sut åmåtaoK nautsorssutigissariaKar-
put.
☆
GRØNLAND
ukiume ukiunilo kingugdlerne pi-
ssutsit åssigingitsut nalunéineruler-
dlutigdlo inigssavingmingnut ikukiar-
tulernerata Kalåtdlit-nunåne misigisi-
manerujartulerneKarnera påsinarsing-
mat, soruname tamåna soKUtiginångit-
sungilaK.
misigisimasorissaK sujugdleK tåssa:
sordluna silåinaK sukuluinerulersoK.
landshøvdingip kigsautiginartitdlugo
OKauserigajutå umatip ulivkårutaisa
sarKumiutarnigssåt pissutsitdlo ki-
ssingnane, issertuarane OKatdliserine-
Kamigssåt malingneKardluarsima-
K30K.
Kalåtdlit-nunåne uvdlumikut OKau-
tiginigssait kissigineKartut ikingnera-
långuput ukiut 3—i matuma sujoma-
gumut nalerKiutdlugo.
uvdlumikut kalåtdlit Kavdlunåtdlo
ingmingnut pissusé kiavdlunit kissi-
nguarane nipitumik oKatdlisigisinau-
vai. ajomartorsiutaussut Kitsup pi-
sungneratut nipaitsigissumik pissuse-
xardlune uiarterniarneKarungnaerput
narrujumisitsiumånginerujugssuar-
migdlo OKauseriniagkat portuniarssa-
rineKarpatdlårungnaerdlutik. tamatu-
ma kingunerisimavå ajomartorsiutit
akårnaitsut ikigtungitsut uvdlumikut
sujornagornit påsivdluarneKarneru-
jugssuångorsimangmata, tamatumflna-
lo ajomartorsiutaussut åncigkiartuler-
nigssåt mikingitsumik Kanigdleriarne-
KarsimavoK. Kalåtdlit-nunåne isuma-
(Kup. 40-me nanglsaoK)
på skillevejen
DER er folk, som har en
formelig angst for følelser
og fornemmelser og som
mener, at kun talopstillin-
ger og jurist-sprog kan skil-
dre livets realiteter. Disse
mennesker har ret meget
langt. Intet er mere util-
fredsstillende end at få
konkrete problemer og kon-
krete spørgsmål beskrevet
og besvaret med uklar,
floromvundet pølsesnak,
med tågede almindelighe-
der, med hjemmestrikket
lommefilosofi.
Alligevel vil det være
lige så tåbeligt at tro, at
man kan beskrive et sam-
funds problemer og forete-
elser alene ved tal og i ju-
rist-sprog, som det vil være
at forestille sig, at man ved
alt om en mand, fordi man
har set hans check-konto,
hans husbukkeforsikring
og hans vielsesattest. Lige-
som manden måske bedst
beskrives i sin kones dag-
bog eller ved duften af de
breve, som han modtager
poste restante, — sådan må
mange fornemmelser, følel-
ser og uhåndgribelige og i
ord vanskeligt fremstilleli-
ge ting tages med i betragt-
ning, når det gælder et
samfunds situation og ud-
vikling.
☆
DET bør følgelig ikke
være uden interesse at kon-
statere en voksende for-
nemmelse i Grønland af, at
adskillige ting er nået lidt
længere frem mod klaring
og afklaring og naturlig
placering i det sidste og de
sidste år.
Man har først og frem-
mest en følelse af, at luften
ligesom er blevet renere.
Landshøvdingens ofte frem-
førte appel om at „lægge
kortene på bordet" og „tale
rent ud om tingene" er ble-
vet fulgt i meget høj grad.
Der er langt færre tys-
tys-sager i Grønland i dag
end for bare tre-fire år si-
den.
Man.kan i dag snakke om
grønlænderes og danskeres
forhold ganske ligeud. Man
lister ikke uden om proble-
merne på kattepoter og sø-
ger at konstruere mærkeli-
ge camouflage-ord for ikke
at støde nogen. Resultatet
er, at mange ubehagelige
problemer og mange van-
skeligheder i dag forståes
bedre end før, — og dermed
er et vigtigt skridt til pro-
blemernes løsning og van-
skelighedernes afhjælpning
nået. Den friere menings-
udveksling har skabt større
indbyrdes tillid i Grønland,
og dette betyder igen, at
grønlændere og danskere i
dag fornemmer et større
sammenhold og en bedre
vilje til i samarbejde at
komme videre frem i ud-
viklingen end før.
MAN synes kort sagt i
vid udstrækning at være
blevet træt af og at have
indset det tåbelige i at tage
sit udgangspunkt i et eller
andet modsætningsforhold
mellem de to folkegrupper
i Grønland efter princippet
„dansker contra grønlæn-
der". I stedet har man for-
stået, at sagen drejer sig
om at få Grønland ret og
rimeligt placeret i forhold
til resten af riget. Lands-
rådssamlingen fortalte me-
get om dette!
☆
SKABELSEN af denne
bedrede og på mange om-
råder næsten helt ændrede
atmosfære i Grønland er en
følge af respekten for for-
nemmelsers og følelsers be-
tydning og placering. Ivrig
pressedebat, skabelsen af et
„grønlandsk radioforum",
energisk mødevirksomhed
12