Atuagagdliutit - 17.12.1959, Blaðsíða 13

samfund, der har brug for
hver veluddannet kvinde og
mand.
Der må skæres igennem
småkævl og prestigevrøvl
på arbejdspladserne. Den
bedste mand til arbejdet må
have arbejdet og have fuld
støtte.
☆
MED størst mulig imøde-
kommenhed over for geo-
grafisk-politiske og menne-
skelige hensyn må befolkningskoncen-
trationen videreføres, for at nuværen-
de og kommende generationer i Grøn-
land kan få de bedst mulige materielle
levevilkår. Der er ingen grund til at
romantisere fattigdom og uvidenhed.
Men ganske vist heller ikke til at se
bort fra, at et rigt liv kan leves under
jævne og simple ydre forhold.
Hvad der gælder for hele det grøn-
landske samfund, at man må finde ud
af „hvad man vil nå og hvad man kan
nå“, gælder for det enkelte individ.
Der er tale om et valg mellem mulig-
heder. Men man kan ikke lade være
med at vælge uden at sinke udviklin-
gen og uden at berede sig selv skuf-
felser og senere overraskelser. Valget
bør træffes med hensyntagen ikke
alene til egne, personlige ønsker, men
også med henblik på næste genera-
tions behov og krav.
GRØNLAND er i dag i krig med
opbygningens mangeartede og van-
skelige problemer. Det er blevet den-
ne generations opgave at føre den
krig. Krigsførelse giver ikke alt for
megen margin til afslappelse og da-
seri. Den kræver noget absolut og to-
talt hos dem, der ønsker at vinde. Ab-
solut ansvarsfølelse, total arbejdsind-
sats. Måske kan næste generation få
lidt mere pusterum, — men kun hvis
denne generation gør sit yderste!
Og kun hvis Grønland i dag lever
op til de meget strenge krav, der stil-
les, vil Grønlands befolkning kunne
stille store krav til resten af riget.
Gør man i Grønland sin pligt, kan
man kræve hjælpen udefra som sin
ret.
Dette er vilkårene for Grønland af
i dag, — Grønland på skillevejen.
red.
DETTE vil give øgede muligheder
for alle i Grønland! Men også øget an-
svar, øget arbejdsbyrde i det daglige,
større krav til alle, der vil være med
til egen fordel, til familiens fordel, til
landets fordel.
Grønland stillede direkte og indi-
rekte under landsrådssamlingen store
krav til det øvrige rige. Krav om for-
ståelse, krav om bidrag til økonomisk
og politisk afklaring, krav om bevil-
linger.
Grønland stillede dermed direkte og
indirekte store krav til landets egne
børn.
Spiritus-misbruget må bringes til en
afslutning. Der er skabt øget adgang
til, at Grønland kan løse dette pro-
blem selv, hvis viljen er til stede! Det
nytter ikke noget at sige, at offentlig
omtale af problemet „nedsætter grøn-
lænderne i andres øjne“. Det er ikke
omtalen, men selve misbruget, der
nedsætter grønlænderne i andres øjne.
Det er grønlændernes opgave at brin-
ge misbruget til afslutning og få spi-
ritussen fjernet fra dagsordenen.
o.s.v. har været brugt til at sondere
fornemmelserne og har bidraget til at
hale mange ting ud af antydningernes
halvmørke. Historiske og psykologi-
ske faktorer er blevet erkendt, og det-
te har medvirket til at gøre arbejdet
med dagsaktuelle, håndgribelige pro-
blemer lettere.
☆
GRØNLAND står i dag mere end
nogensinde på skillevejen. Landsrådet
lagde i sommer op til, at hele Grøn-
land kan komme under det samme
landsråd. Det erkendtes og udtaltes,
at Grønlands fremtid bør blive en
dansk landsdels fremtid. Færingeaf-
talen pegede frem mod et udbygget
samarbejde med rigsfæller og betød
et farvel til udprægede isolationskrav.
Prisdifferentieringsudtalelsen indvars-
lede en ny økonomisk politik. Målsæt-
ningsudtalelsen betød en understreg-
ning af lokal grønlandsk sagkund-
skabs betydning og samtidig af folke-
tingets forpligtelser i relation til
Grønland.
Er udviklingen hidtil gået hurtigt,
er det tænkeligt at den vil komme til
at gå endnu hurtigere i de kommende
år! Erhvervsanlæggenes udbygning,
den almene forståelses vækst vil be-
tinge dette.
☆
SLØSERIET med alimentationsbi-
drags og bolig- og erhvervsstøttelåns
afbetaling må bringes til ophør. Det
er dårlig reklame for Grønland at lade
tingene fortsætte, som de er nu. Folk,
som har orden i deres sager, må sige
klart og utvetydigt til de efterladende
og ligeglade, at der må ske en æn-
dring.
Der må slåes ned på dårlig udnyt-
telse af arbejdstid og materialer. Er-
hvervsredskaber må holdes d orden og
udnyttes 100 pct.
Unge, der får mulighed for kostbar
videreuddannelse, må ud-
nytte mulighederne fuldt
ud med flid og agtpågiven-
hed. Dovenskab er en hån
mod de kammerater, der
ikke fik den samme mulig-
hed, — og en hån mod det
13