Atuagagdliutit - 17.12.1959, Side 31

Hegn . Gitre . Traadkurve . Gelændere
Porte og Laager
Alt Smedearbejde — Alle Reparationer
ungalugssat Kagssutaussat. avssiaKutigssat
Kagssutaussåncat koréricat saviminernit nuio-
ragkat. tungmernat napassugssait. matorssuit
nautsivitdlo matugssait.
EMIL DEDERDING
Glasvej 10 — København NV Ægir 103
aussame inumarigsisi-
mårnerit pigmaruk!
aussarsiortuåinarit uvdlut tamaisa
Ribenatortardlutit. imermik nigdler-
tulerdlugo imulerdlugulunit imerta-
ruk — aitsåt tåssa imeruernartoic, å-
malume ivdlit mérKatdlo taimailiv-
dluse uvdlut tamaisa imågdlåt C-vi-
taminitortåsause.
~m VITA.MIN C
‘Ktbena
paornat solbærit ivserata C-vitaminertaligssCip tåussuma
sananeKarnera nålagauvfiup vitamininik misigssuissar-
fiane nåkutigineKarpoK.
Macs aitsåt tåssa kigutinut
KaKortingnartoK
Vælg den bedste tandpasta De kan
få — vælg MACS. Den renser effek-
tivt, desinficerer, beskytter mod
dårlig ånde og smager vidunderligt.
klgutlnut KaKorsåumik pitsauneru-
ssumik plgssaKångllatit, Macs pi-
slarissarniaruk, sallvdluarslnaoB,
tunitdlangnartuiaissartoK, tipigig-
sok, suna Karngup tipig-
sså.
BEECHAM-
DENMARK A/S
Macs
gør gule tænder
TIX. BAGNING
FREMSTILLET MED SARLIGT HEN-
BLIK PÅ ANVENDELSE PÅ STEDER.
HVOR FRISK GÆR IKKE KAN FÅES.
AKTIESELSKABET
DAN ISC O
8.KRISTIANIAGADE, KØBENHAVN
Garn uden Grønland ...
(Fortsat fra side4).
Måske ville jeg i dag nok sige, at jeg
føler mig mest knyttet til Socialdemo-
kratiet, men jeg har aldrig været ret
stærkt politisk engageret.
— De havde ikke lyst til at fort-
sætte som journalist?
— Det gælder om at springe fra i
tide...!
Lidt til en side!
— 35 år i Grønland — folk vil hæv-
de, at man bliver lidt til en side af
længere ophold i Grønland?
— Det er ikke til at sige, hvordan
man ville have udviklet sig under an-
dre forhold, og det er ikke til at be-
dømme, hvordan man faktisk under
de givne omstændigheder har udviklet
sig. Jeg lagde i starten heroppe nok
mærke til, at folk, der havde siddet
her længe, virkede gamle og udslidte
mange gange. Personlig har jeg haft
så mange nye opgaver og haft så me-
gen afveksling stillingsmæssigt, rejse-
mæssigt, ved deltagelse i det store
kommissionsarbejde, ved permissioner
til Danmark etc. at jeg ikke ... at jeg
ikke tror, at jeg er blevet noget videre
til en side, som De siger det. Ærlig talt
— jeg føler mig adskillige år yngre,
end min biologiske alder udviser. Skal
vi sige 50!
— Det er Deres mening — hvad si-
ger Deres medarbejdere?
— Det er tilfredsstillende at kunne
sige, at de tilsyneladende har den
samme opfattelse. Det kom frem i ven-
lige ord på skoleledermødet i Godthåb
sidste år — og jeg er da også — fra
lærerside — blevet spurgt, om jeg ikke
kunne fortsætte som skoledirektør
nogle år endnu.
Institutionen Gam
— Føler De Dem i dag som „den
gamle af dage“ i Grønland — som in-
stitutionen Gam?
— Jeg håber, at jeg virker nogen-
lunde frisk i mine dispositioner stadig-
væk. Men forresten kan det ikke und-
gåes, at folk spørger og danner sig et
bestemt indtryk af en mand, der har
siddet her i så mange år, og som trods
alt har erhvervet sig så mange erfa-
ringer. Der er nu nok noget om ,at
GAM er blevet lidt af en grønlandsk
institution. Således har man lokalt i
Egedesminde i mange år kaldt skole-
området for „gameKarfik", og gør det
vist endnu.
— Har de mange år heroppe fået
„Grønland" til at hænge Dem langt ud
af halsen?
— Det kunne man tro, men det er
langtfra tilfældet. Tværtimod. Jeg sy-
nes, at der stadig sker nye og interes-
sante ting, der holder den friske in-
teresse ved lige. Først og sidst det, at
grønlænderne mere og mere aktivt ta-
ger del i hele arbejdet her, ja — jævn-
før sommerens målsætningsdebat i
landsrådet — tager initiativ og viser
fremtidslinjer. Man skal nok have en
vis sagtmodig tålmodighed i sindet for
at kunne komme frelst igennem mange
års grønlandsophold. Det mener jeg
også at have. Og man skal have troen
på, at det hele nytter noget — og den
tro har jeg i dag mere end nogensinde.
Perfekt — eller defekt!
— Føler De Dem personligt „gået i
stå...?“
— Jeg ved, hvad De tænker på.
F. eks. dette, at folk heroppe praktisk
talt aldrig kan tale om andet end
Grønland...
— Ja, har tilværelsen her gjort Dem
perfekt som grønlandsmenneske og
defekt som menneske?
— Grønland, Grønland, GRØNLAND
rummer en fare for at man glemmer
verden uden for Verona. Nåh — nu
har vi jo i dag bl. a. i kraft af radio
og presse god føling med verden uden-
for. Og forresten: rummer den ensidi-
ge koncentration om et stort og in-
teressant arbejdsområde ikke noget
berigende i sig selv! Hvad man taber
i alsidighed, får man igen i koncen-
tration. Men selvfølgelig koster det v.t
være i Grønland...
Grønland, lidt blomster og ...!
Hvis man nu tog Grønland fra Gam
— hvad ville der så være tilbage?
Hvad skulle vi have talt om i dag, hvis
det nu havde været besluttet, at Grøn-
land ikke skulle drøftes?
— Ærlig talt, jeg ved det ikke! Jeg
har aldrig været en mand med hob-
bies, har aldrig været samler bortset
fra lidt med bøger. Jeg kan godt lide
blomster og har været havemand her
i landet — lidt i min mistbænk og
måske mest i min kones vindueskarm.
Men ellers ... jeg skal sige Dem en
ting — skønt jeg er skolelærer, har jeg
aldrig haft lyst til at lade mit liv være
skemabestemt. Arbejdet og pligten har
jeg haft med mig hele døgnet igennem.
Og jeg kan vist egentlig ikke tænke
mig — som De siger — Gam uden
Grønland — og jeg kan faktisk ikke
på stående fod opgive et emne, som
vi kunne tale om — som vi gør det nu
— hvis vi, som De siger, havde beslut-
tet ikke at tale om Grønland ...
— Det må være morsomt for en
kone at være gift med en mand, der
har den indstilling til arbejdet?
— Det er konerne, der bringer ofre
i Grønland — men forresten ... som
årene er gået, har arbejdet også fan-
get hende. Men det var ikke let for en
19-årig pige i sin tid!
Bedst på „uopdyrket jord"
— Hvad ville De være blevet til,
hvis De var blevet i Danmark?
— Ja, jeg havde vel haft de samme
chancer som mine seminariekamme-
rater. Men forresten gav både Sønder-
jylland og Grønland mig nok særlige
muligheder. Min gamle seminariefor-
stander kendte mig åbenbart bedre,
end jeg selv gjorde det i sin tid, for
han mente, at jeg hørte til på „uopdyr-
ket jord“. Derfor anbefalede han mig
pionerstillingen i Sønderjylland og
anbefalede mig til pionerstillingen i
Grønland. Han synes at have fundet
mig egnet til indsats på yderposter. Og
det har været tilfredsstillende for mig
at virke på sådanne yderposter.
Lærerne af i dag
— Mangler lærerne af i dag den
pionerindstilling?
— Jeg har længe sagt, at den dag,
det danske lærermarked var mættet,
ville vi nok få vanskeligheder med at
få lærere og de rigtige lærere til Grøn-
land. Da lærere var en mangelvare i
Danmark, var det lettere, for dengang
var lærerne, der tog til Grønland, sik-
re på en tilbagevenden. Nu er det ved
at være anderledes, og derfor vil det
32