Atuagagdliutit - 18.08.1960, Qupperneq 6

Hvorfor grønlænderne skylder
en million kroner i husleje
Andr. Lund-Drosvad påpeger i denne artikel nogle af årsagerne til re-
stancerne, bl. a. for store nybygninger og urimeligt høje byggeomkost-
ninger.
Man plejer at være ca. 3 uger om at
nå Upernavik med skib. Denne gang
fløj jeg fra Kastrup den 20. juli klok-
ken 2 morgen dansk tid, var i Sdr.
Strømfjord klokken 10, efter overnat-
ning dér fremme i Egedesminde næ-
ste dag klokken 13 for efter en ny
overnatning at nå Upernavik den 23.
kl. 10 med „JUTHO“, og Prøven kl. 21
med motorbåden „Ole". Jeg nåede der-
for ikke at glemme de sidste danske
bladudtalelser om Grønland, før jeg
blev stillet ansigt til ansigt med lan-
det selv og dets problemer.
En af de sidste bladoverskrifter lød
Dandy — tåssalume inuma-
rigsinångitsusanane
NORDAFAR A/S
Fiskeristationen er åben 1/8—1/10
og leverer alt i proviant og fiskeri-
udstyr, salt og agnsild. Stationen på-
tager sig alle arter reparationer og-
så for ekko- og radaranlæg.
Telegramadresse:
RAFADRON FÆRINGEHAVN
aulisartut umiarssualiviat 1/5-imit
1/10-mut angmassarpoK perKumautig-
ssatdlo aulisamermutdlo atortugssat
tamaisa niorKutigissardlugit. taratsut
angmagssagssuitdlo neKitagssat. iluar-
sagagssat tamarmik iluarsameKarsi-
nåuput. imap itissusianut Qgtortautit
radaritdlo ilångutdlugit.
telegramemiaråine:
RAFADRON FÆRINGEHAVN
„Grønlænderne skylder en million i
husleje". En af de første ting, jeg så
her ved Prøven var fire nye huse me-
re eller mindre under opførelse. Jeg
spurgte de danske tømrere, hvad de
to halvtag rejst på træpæle og be-
stående af udvendig træbeklædning
med indvendig tagpap og 13 cm rock-
woll + 1 lag Alu-kraft og 1 lag Gib-
sonitplader kunne påregnes at ville
koste. De opgav mig da ca. 36.000 kr.,
hvilket var en selv for dem forbavsen-
de høj pris, da deres akkord pr. hus
kun udgjorde ca. 2.700 kr. En noget
bedre bygning med 1 stue og køk-
ken + entre og wc og med 1 loftsvæ-
relse, som i 1958 opførtes for ca. 28.000
kr., ville nu med en noget bedre iso-
lation komme op på 45—48.000 kr.
Mere skræk end glæde
Det er mange penge selv i Danmark,
og det er en stor sum i det fiskerige
Sydgrønland, selv om der gives om-
kring 40% i statsstøtte, men det er et
rent ud lammende beløb her i Nord-
grønland med dets langt mindre ind-
tjeningsmuligheder. Intet under, at
bopladsfællerne siger „Vi misunder
ham sandelig ikke", og at ejeren selv
tit er mere fyldt med skræk end af
glæde ved at se sit nye hus gro op.
Hånddreven kalkulationsma-
skine til alle fire regnearter.
Kun 10 taltangenter, helstøbt
kabinet, let aflæsning af re-
gistrene, bekvemme slette-
håndtag samt gummiophængt
og lydsvag mekanisme. Betje-
ningen kan læres af enhver
på 15 minutter. Pris kr. 985-
FA C I T
OLE’S VAREHUS • GODTHÅB
Telegramadresse i Olesvarehas
Glæd nem
am
kiksit aKitsut mamartut åmalo
Bisca biscuits mamardluartut su-
milunit pineKarsinåuput.
Overalt kan De få de lækre, sprø-
de kiks og de velsmagende Bisca
biscuits.
AKTIESELSKABET
ENGELSK-D ANSK_BISCUITS FABRIK
dansk.lt kiinglkuinik pllersuissoa
Leverandør til det kgl. danske hof
For han ved allerede forud, at han
kun har ringe udsigt til at kunne sva-
re den husleje, 'han vil komme til at
sidde for + et øget kulforbrug, når
han og husstand tillige skal have fø-
den, klæderne og klare en tålelig til-
værelse. Det er sådanne udsigter ,der
giver nerver og som nok kan friste en
mand til at slukke sine bekymringer
nu og da.
Jeg er ikke bange for at påstå, at de
fleste nye husejere her nordpå og
mange andre steder langs kysten er
tvunget til at komme i restance med
husgælden, og at det ikke kan blive
anderledes med de indtjeningsmulig-
heder, den frie erhverver har.
Prisen fordobles før husef er bygget
I gamle dage — hvilket var indtil
og under krigen — gav man en mand
et husbygningslån, hvis størrelse af-
hang af hans gennemsnitsindtægt gen-
nem de sidste tre år, og man ydede
ham i nogle tilfælde ved siden af en
husbygningshjælp fra de offentlige
kasser, hvis stor familie, sygdom, in-
validitet eller andre forhold nødven-
diggjorde det. Nu har man en serie
tegninger af typer, som manden, der
skal bygge, kan vælge imellem og som
i nogle tilfælde er steget til næsten
det dobbelte i pris fra det øjeblik,
manden søgte byggelånet, til hans nye
hjem er en realitet.
Ingen kan være blind for, at nogle
af de gamle huse var og er modne til
udskiftning, og at det vil have sund-
hedsmæssig betydning, at det sker.
Men det havde været klogere og rime-
ligere med mindre og bedre huse. Så
lidt som der er grund til at sætte en
vestjysk fisker, husmand eller arbej-
der ind i en 5-værelses grosserer-villa,
er der grund til at sætte en nordgrøn-
lænder fra hans tørvemurshytte ind i
sådanne 3-rums huse, som man f. eks.
satte sydflytterne ind i, da man over-
førte dem til Diskobugten. Hverken
vestjyden eller nordgrønlænderen
havde brug for eller ønsker så ufor-
holdsmæssigt store huse.
Hvis der bag de større boliger i nog-
le tilfælde skjuler sig ønsket om lige-
stilling med de fastansatte og danske
embedsmænd, så bør man have for
øje, at disse sidste nu i alt fald ofte
flytter fra deres uønskeligt store, gam-
le boliger hen i nye mindre og hen-
sigtsmæssigere huse eller i særdeles
beskedne rækkehuslejligheder, så
snart de blot får mulighed dertil. Der-
for sker det nu, at den ene gamle
og store bestyrerbolig eller lægebolig
efter den anden indrettes til kontorer,
forsamlingshuse og andet, der med-
fører at de fyres op for offentlige
midler.
Lad mig tillige påpege, at jeg har
kendt adskillige eksempler på, at bå-
de grønlandske og danske udstedsbe-
styrere om vinteren flyttede hen i de-
res privatbyggede huse med gode
græstørvsmure og med rimelige
brændselsudgifter. De levede dér bå-
de bedre og billigere.
Hellere i en jordhytte
Endnu i årene 1950—55, hvor jeg
selv som kredsdommer foretog slæde-
rejser her i Upernavik distrikt, over-
nattede jeg og den danske overbetjent
hellere i en fangers lune jordtørvs-
hytte med optøede vinduer end i jor-
demoderens nye træhus med ruderne
mælkehvide af frost eller i det nye
skolekapel, selv om præsten elskvær-
digst havde tilladt sig at fyre op med
instituionens kul.
Naturligvis vil man kalde mig grøn-
landsromantiker, og det har jeg slet
ikke noget imod, selv om 35 år i
Grønland dog nok har lært mig flere
realiteter end de fleste andre kan for-
vente at få kendskab til.
Det gamle ord siger, „at man skal
sætte tæring efter næring". Mulighe-
derne for at følge det blot i nogen
grad, har nytiden forlængst frataget
den jævne grønlænder. Og i sådanne
tilfælde bør man ikke bebrejde ham,
at han ikke evner at betale stor leje
og store afdrag på hustyper, der langt
overstiger hans økonomiske evner, og
som han end ikke selv har haft megen
indflydelse på fastsættelsen af.
Vil folk fra det sydlige Danmark,
som man jo nu helst skal udtrykke
sig, bestemme husenes størrelse her
oppe og byggemåden, må de også selv
i nogen grad betale prisen herfor. Det
kan ikke være anderledes og er nok i
nogle tilfælde lige så generende for
en del af nyderne som irriterende for
nogle af yderne.
Men blandt andet: ovennævnte for-
hold er det ,der gør, at grønlænderne
skylder en million i husleje.
p. t. Prøven, den 28. juli 1960.
Andr. Lund-Drosvad.
KALÅTDLIT-NUNÅNE LANDSBIBLIOTEK
atuagausivit karsiussut
niuverforuseKarfingnut
Kalåtdlit-nunåta landsbibliotekiata ukiamut atuagausivit karsiussut
30-t migssigissait niuvertoruseKarfingnut nagsiusindngusavai. atua-
gausivit karsiussut atuagkanut ilissivigtut pissuseKalersinaussut
imarisavait atuagkat kalåtdlisut (30-nit 50-inut) atuagkatdlo kav-
dlunåtut ardlanångitsut pingårtumik åssiliartagdlit.
atuagausivit karsiussut atuarfingne inigssiniarneKagssamårput,
atuagkatdlo atorneicarsinåusåput imailivdlugit: nunaKarfingme u-
nukut atuartarfeKarfiussume (læsestue) imalunit angerdlautdlugit.
ajonit iliniartitsissutdlunit soKutigingnigtut atuagausivingnik kar-
siussunik nakutigdlissunen isumagiumavdlugo landsbibliotekimut
Nångmut nalunaeruteicarsinåuput kingusingnerpåmik 15 sivtimpare
tikitdlugo.
atuagausivilerissoK
BOGKASSER
fil udsteder
Landsbiblioteket kan til efteråret udsende cirka 30 bogkasser til
udstederne. Bogkasserne, der samtidig kan fungere som reol, vil
indeholde en samling grønlandske bøger (30—50 bind) samt enkelte
danske bøger, navnlig billedværker.
Bogkassen tænkes anbragt i skolen, og bøgerne kan benyttes enten
på stedet ved særlige læsestue-aftener eller til hjemlån.
Interesserede kateketer eller lærere, der vil påtage sig tilsynet med
bogkassen, bedes venligst senest 15. september rette henvendelse til
Landsbiblioteket i Godthåb.
Bibliotekaren.
DET GRØNLANDSKE LANDSBIBLIOTEK
*