Atuagagdliutit - 18.08.1960, Síða 8

BEDRE ERNÆRING:
Legemets behov for stoffer
Af husholdningskonsulenf Gerda Dybdal
Den menneskelige organisme funge-
rer som en lille selvstændig kemisk
fabrik, hvor råmaterialet er maden,
og det færdige produkt er vor evne
til at bevæge os, leve og handle som
vi gør. Kemi er vist for mange et ret
ukendt begreb; nogle har i fordums
skoledage lært lidt om det, men lyk-
keligt glemt det igen, og andre har
aldrig haft lejlighed til at høre derom.
Det er ikke tanken her at komme
med en udtømmende redegørelse for
dette spørgsmål, men blot i korthed
belyse nogle enkelte grundlæggende
principper, der måske vil lette for-
ståelsen af det efterfølgende.
Lad os tage et eksempel: Ved at op-
løse noget sukker i vand vil sukkeret
forsvinde, så pian ikke kan se det,
men man kan smage det, og man kan
få den samme mængde sukker igen,
dersom man damper vandet bort. Her
er der tale om en blanding af to stof-
fer. På samme måde kan man blande
sukker og salt sammen og have mu-
lighed for at skille det igen, selv om
det vil tage meget lang tid.
Hvis man derimod opvarmer noget
sukker i en tør gryde et stykke tid, da
vil det blive sort som kul, og holder
man et låg over gryden, vil der sætte
sig damp og vanddråber på det. Bli-
ver man ved med at opvarme, vil den
sorte masse til slut begynde at bræn-
de, fordi det er kul af samme slags,
som man bruger til at fyre i kakkel-
ovnen med. Kommer man vand ved
den sorte masse i gryden, vil det væ-
re aldeles umuligt at få sukker igen.
Grunden er den, at sukker er en ke-
misk forbindelse mellem kul og vand,
vand er igen en kemisk forbindelse
mellem to luftarter, kaldet ilt og
brint.
Når forskellige stoffer indgår ke-
miske forbindelser, får man et nyt
stof, der i egenskaber og udseende
helt adskiller sig fra de stoffer, man
begyndte med. Kun i meget få til-
fælde finder man i naturen ting, der
består af et enkelt stof eller et grund-
AKTIESELSKABET
DET DANSKE
KULKOMPAGNI
KØBENHAVN
danskit aumarutigssaerniar-
tut peKatigit
stof, som man siger, det gælder f. eks.
guld og platin, de såkaldte ædle me-
taller. Langt oftere er der tale om ke-
miske forbindelser. Når et stykke jern
bliver rustent, sker der en kemisk
forbindelse mellem jernet og den ilt,
der findes i luften. Når en plante vok-
ser, sker det ved en række meget ind-
viklede kemiske forbindelser.
Cellerne må erstattes
Når et menneske eller dyr bliver
født og vokser, er det også afhængigt
af kemiske forbindelser. Det levende
væsens organisme er opbygget af utal-
lige mikroskopiske celler. Alt efter de
opgaver, cellerne har at udføre i or-
ganismen, er de indrettet på forskellig
vis. Nogle danner huden, nogle musk-
lerne, nogle skelettet og andre de or-
ganer, der er nødvendige for hele le-
gemets funktion, f. eks. lunger, hjerte,
lever og nyrer. Alle disse celler slides
efterhånden og må erstattes af nye.
Man er altså nødt til at have tilført
stoffer, der kan indgå som materiale
i cellerne og disse må vi have gen-
nem maden. Man skal kunne bevæge
sig, og legemet skal kunne holde en
konstant temperatur, for at man kan
befinde sig godt. Dertil kræves noget,
der kan give energi. Det må vi også
have gennem maden.
De fleste mennesker lever af en
blandet kost, der stammer dels fra
planteriget og dels fra dyreriget. Un-
dersøger man maden nærmere, vil
man se, at den er sammensat af en
række kemiske forbindelser. Nogle af
disse tilfører os energi, og nogle er
med til at danne nye celler som er-
statning for, hvad der bliver slidt. For
børns og unges vedkommende skal
der desuden dannes nyt væv, så de
kan vokse.
De energigivende stoffer er sam-
mensat af kul, ilt og brint. Oprindelig
stammer de fra planterne, som ved
sollysets energi skaffer sig næring af
den kulsyre, der findes i luften, samt
vand og salte, der suges op gennem
rødderne. Hvad planten ikke straks
bruger, oplagres i blade, stængler,
rødder og frugter til senere brug. Op-
lagsnæringen er oftest stivelse, der
hører til en stor gruppe af stoffer, der
kaldes kulhydrater eller de sukkerag-
tige stoffer, som udgør hovedbestand-
delen af alle slags mel og gryn. Al-
mindeligt sukker er en bestemt slags
kulhydrat i fuldstændig ren form. Det
er et industriprodukt fremstillet af
sukkerroer eller sukkerrør, som man
har kogt sukkeret ud af og derefter
renset og tørret.
Oplagsnæringen i frugter af visse
planter, f. eks. alle slags nødder er
derimod fedtstof. Fedtstof består og-
så af kul, ilt og brint, men det er blot
bundet sammen på en anden måde end
i kulhydrat.
Som oplagsnæring i visse planter
GLADE MÆND
OG KONER
Hopla - man kom-
mer i perlehumør,
bare på en enkelt
skefuld
KRUSCHEN-salt
i morgenkaffen!
Man bli’r let i
hovedet, slank om
maven, og kvik
over det hele.
Humørfolk verden
rundt ta’r
KRUSCHEN.
- Prøv selv!
Forhandles af
tager KRUSCHEN hverdag
angutit arnatdlo
uvdlut tamaisa KRU SCH EN pissarpat!
nukigssaK namagtoK - Kruschen-ip tara-
juinik alugsaut atausinardlunit uvdlakut
kavfisugagssak akulårsimagaine taigssaun-
gitsumik isumagigsinartarpoK. nialcorig-
sinartarpoK, nåkitdlinartarpoK, sutdlo ta-
marmik ekaitdlisardlutik. silarssuarme i-
nuit isumagigsårtortaisa KRUSCHEN
nerissarpåt.
KRUSCHEN
W^OLE’s VAREHUS - GODTHÅB
finder man æggehvidestof. Dette ad-
skiller sig fra kulhydrat og fedtstof
ved foruden kul, ilt og brint også at
indeholde kvælstof og undertiden
svovl. Af planter, der er særlig rige
på æggehvidestof, kan nævnes bælg-
frugterne: gule ærter og bønner.
Planterne tjener som føde for dyr
og mennesker, og dyrene tjener igen
som føde for andre dyr og mennesker.
Ved deres død nedbrydes de efter-
hånden af bakterier til stoffer, der af
planterne kan udnyttes som næring.
I dette kredsløb er kulhydrat, fedtstof
og æggehvidestof en energigivende
faktor. Man kan ganske nøje beregne,
hvor meget en bestemt mængde af
hver gruppe kan udvikle af energi.
Kalorierne
På samme måde som man har måle-
enheder for vægt og afstande, altså
gram og meter, så har man også måle-
enheder for varmeenergi, og den kal-
des kalorier. 1 gram kulhydrat eller
1 gram æggehvidestof kan udvikle 4
kalorier, mens 1 gram fedtstof kan ud-
vikle 9 kalorier.
Hvor meget mad, og dermed hvor
mange kalorier et menneske har brug
for, kan man beregne. Det afhænger
af vedkommendes alder og det arbej-
de, han eller hun skal udføre. Et men-
neske i 30-års alderen har brug for
flere end et menneske i 60-års alde-
ren. Det skyldes, at den unge bevæger
sig mere end den ældre, og den indre
aktivitet — stofskiftet — er højere i
den unge alder, end når man kommer
op i årene.
En mand med hårdt legemligt ar-
bejde, f. eks. en fisker har brug for
flere kalorier end en mand med let-
tere legemligt arbejde, f. eks. en kon-
tormand. Fiskeren skal bruge flere
kræfter til at passe sit arbejde end
kontormanden, derfor er han nødt til
at have mere at spise for at få flere
kalorier. Angivet i tal skal fiskeren
have ca. 3500 kalorier i døgnet, kon-
tormanden ca. 2500, mens den gamle
kun har brug for ca. 1800 kalorier i
døgnet.
Et barn har også brug for mange
kalorier, særlig fordi det bevæger sig
meget. Det skal vokse, og dets stof-
skifte er højere end det voksne men-
neskes. Den samlede kaloriemængde
er ganske vist mindre end den, der er
nødvendig for den voksne, men i for-
hold til vægten er kaloriebehovet
større. Et fire-års barn vejer ca. 16
kg og har brug for ca. 1700 kalorier.
Flere kalorier i kulden
Kaloriebehovet er også afhængigt
af de klimatiske forhold, man lever
under. Der skal lidt flere kalorier til i
et koldt klima end i et varmt, fordi
varmetabet til omgivelserne er størst
i det kolde klima, så der må bruges
mere energi til at opretholde legems-
temperaturen.
Vore fødevarer indeholder forskel-
lige mængder af kulhydrat, fedtstof og
æggehvidestof, det betyder, at de til-
fører os forskellige mængder kalorier,
derfor er mæthedsfornemmelsen for-
skellig fra fødemiddel til fødemiddel.
Vegetabilske fødevarer indeholder
som regel mindre mængder af de tre
stoffer end animalske produkter, fordi
vandindholdet oftest er større i de ve-
getabilske fødevarer. Derfor bliver
man hurtigere sulten efter et måltid
med grøntsager, end hvis man havde
spist den samme vægtmængde af kød
eller spæk.
Gerda Dybdal.
☆
IRISH tape
fremstilles af verdens største exclusive fabrik, giver også Deres bånd-
optager mulighed for den fuldendte optagelse. Forlang dem hos Deres
stedlige radiohandler. Findes de ikke, da direkte. — Ingen mellemhand-
ler — derfor billige, f. eks.:
Standard BROWN 7” 365 m kr. 21,—, 574” 260 m kr. 18,—,
5” 183 m kr. 14,—
Professionelle GREEN 7” 365 m kr. 33,—, 5-74” 260 m kr. 24,—,
5” 183 m kr. 18,—, 3” 46 m kr. 6,—
L. P. 7” 548 m kr. 34,—, 574” 350 m kr. 27,—, 5” 275 m kr. 19,—
3” 68 m kr. 8,—
DOUBLE PLAY 7” 730 m kr. 62,—, 574” 503 m kr. 45,—,
5” 365 m kr. 35,—
Forløb- og Splicingtape.
Tomme spoler 7” — 53U" — 5” — 4” og 3”
Amerikanske MECO transistorer
kraftige, støjfrie og billige. Alle typebetegnelser svarer til europæiske.
MUSIKBÅND
„UNITED STEREO TAPES'1 4-sporet indspillede bånd
Kr. 68 — 80 — 85 — 86 og 98 pr. stk.-Underholdning og klassisk.
LÆR SPROG
efter vore indtalte sprogbånd. Fransk, spansk, tysk og nye engelsk
„ENGLISH of today". Dagligt sprog — går hurtigt frem.
Kr. 125,— med bog pr. sprog.
Med venlig hilsen
A. KLOG
PHONOGRAM
ADELGADE 49 . KØBENHAVN K.
Generalrepræsentation
8