Atuagagdliutit - 18.08.1960, Qupperneq 12

Læserbreve
-KLIP
A
Harpunriflen er anvendelig
Især hvis dens tilbehør ændres noget
Jeg har købt en harpunriffel, idet
kontorchef Ph. Rosendahl under sin
rejse i 1959 medbragte en sådan for at
vise den for folk, og så fik jeg lyst
til at købe en sådan. Dengang var
prisen på 800 kr., men jeg købte en
gennem KGH for 1050 kr.
Jeg var spændt på at prøve den,
idet jeg forventede en øget produktion
af spæk i Nordgrønland, hvor der fin-
des hvidfisk. Man har søgt at få er-
hvervsstøttelån gennem kommunal-
bestyrelsen for anskaffelse af en så-
dan harpunriffel, men da jeg skulle
have en, ville man vente, indtil man
fik et fingerpeg om dens anvendelig-
hed.
Anmeldelser
til politiet
Hvis man vil betragte mennesker,
og hvad de gør under samme synsvin-
kel, bør man fastslå ved en vedtægt,
at det er forkasteligt at anmelde en
mistænkt person til politiet eller kom-
munefogeden, uden først at have talt
med vedkommende. Mennesker lever
jo stadig udsat for fristelser, som de
desværre ofte bukker under for. Trods
det mener jeg:
at det er bedst først at gøre op-
mærksom på vedkommende, før den-
ne bliver anmeldt til de ovennævnte
myndigheder, idet vedkommende på
den måde får lejlighed til at tænke
over, hvad han har gjort, og for at
vedkommende ikke overraskes af dem,
der kommer for at foretage afhørin-
gen.
Man bør lægge vægt på, at intet
menneske uden skyld forulempes, og
først når man har talt med vedkom-
mende og finder det nødvendigt, bør
anmeldelse ske til politiet.
Karl Kristensen, AkunåK.
(Forkortet af red.)
En sådan riffel har fire harpun-
snore og fire harpuner, 20 patroner
samt andre ting, bl. a. et redskab til
at rulle harpunsnoren.
Om foråret prøvede jeg den ved is-
kanten, idet jeg skød efter seks hvid-
fisk og en hvalros. — Beklageligvis
knækkede den 50 meter lange nylon-
snor et par gange, så jeg fik kun to
hvidfisk, og en harpun knækkede og-
så. Grunden til at nylonsnoren knæk-
kede, var vistnok den, at hvidfiskene
som følge af den lange snor fik tid til
at sætte en betydelig fart på inden de
trak fangeblæren. Man havde ellers
regnet med, at nylonsnoren kunne
klare et tryk på 200 kg. Den del af
harpunspidsen, der sættes ind i selve
harpunen, består af et rør, og af den
grund knækker det i stedet for at bli-
ve bøjet.
Prisen er urimelig, hvis man ikke
ændrer dens konstruktion på følgende
måde: snoren bør være tykkere og
have en længde på ca. 35 meter. Har-
punspidsen bør ikke bestå af jernrør,
men den bør være almindeligt rund-
jern, så den kan rettes igen, hvis den
bøjes. Jeg foreslår, at KGH følger mit
forslag og sender rifler, snore, har-
punspidser og patroner, som kan kø-
bes hver for sig, til Nordgrønlands
butikker. På den måde vil man kunne
forvente øget produktion.
Hvis man kan få at vide, hvad en
harpun og en snor koster, så kan man
regne ud, hvor stort underskud man
har. Indtægter fra byttet drejer sig
om 4—500 kg spæk å 42 øre samt vel-
smagende matak til husbehov. Så
længe man ikke har fryserier og hyp-
pigere forbindelser til den sydligere
del af landet, så at man kan afsætte
kødet fra fangstdyrene, er de me-
ningsløst dyre.
Jeg håber ikke, man misforstår mig.
Hvis det kan lade sig gøre, er det øn-
skeligt ,at harpunriflerne bliver al-
mindelig udhandlingsvare i butikker-
ne i byen eller i udstedernes butik-
ker, og de dertil tilhørende ting må
kunne købes hver for sig. Jeg håber,
man vil arbejde med sagen.
Jørgen Nielsen, Kuvdlorssuaic
(Forkortet af red.)
Fotografer året rundt med
AGFA SILETTE(folke -SILETTE)
ukioK kaujatdlagdlugo åssiliumassune
åssilissut Agfa Silette
åssilissat angissusiat: 24X36 mm. issausså.
Agfa Agnar 3,5. Vario-lukker, sukasumik
Kilussautilik. KåumåtdlagtartulerneKarsi-
naussoK. filtereKarpoK 30 mm seKinermut-
dlo alångitautenardlune.
Billedformat: 24X36 mm.
Objektiv: Agfa Agnar,
3,5. Vario-lukker, hur-
tigoptræk. Blitz-synkro-
niseret. Til 30 mm filtre
og solblænder.
kisalo — og AGFALUX
„Kåumåtdlagtaut kaussar- „Lommeblitzer" med sam-
fingmioK" naumassortå e- menfoldelig reflektor. —
KiterneKarsinaussoK. ator- Hurtig at arbejde med,
nigsså pissaritsorujugssu- virkelig ydedygtig. Til
vok asulo pitsaonalune batteri, 22,5 v.
batterilik 22,5 v.
Grønland trænger til hjælp
Under denne overskrift skriver „Fi-
nanstidende":
Forholdene i Grønland er atter
kommet til debat, efter at det såkald-
te målsætningsudvalg har besøgt lan-
det og dannet sig et indtryk af dets
tilstand og udvikling.
Folketingsmand Erik Ninn Hansen
har af udvalgets erfaringer taget an-
ledning til at rette en skarp kritik
mod den overdrevne statsforetagsom-
hed, som præger det grønlandske pro-
duktions- og erhvervsliv. Den er, si-
ger han, ikke billig — den bringer in-
gen tilfredshed for den grønlandske
befolkning — og den gør det yderst
problematisk, hvordan man skal få
skaffet produktivt arbejde til de man-
ge børn, når de efterhånden bliver
voksne.
Kritikken støttes i alt væsentligt af
de øvrige udvalgsmedlemmer. I sær-
deleshed er der almindelig enighed
om, at de private erhvervsdrivende
har udfoldet alt for ringe initiativ in-
den for det egentlige produktionsliv.
Følgerne for den grønlandske be-
folkning er allerede nu særdeles føle-
lige og vil blive endnu mere alvorlige,
jo længere tid der går, inden man går
i gang med at lægge et solidt grund-
lag for befolkningens egen produktive
virksomhed inden for rammerne af
landets tilhørsforhold til en fremskre-
den økonomisk samfundsform. Under
de primitive produktionsforhold, som
nu tilbydes de grønlandske erhvervs-
drivende og lønarbejdere, er det ikke
muligt for befolkningen at sikre sig
en indkomst, som sætter den i stand
til at holde en forsvarlig levestandard.
Af en kostundersøgelse, som for nylig
er foretaget af landslæge Preben
Smith, fremgår således, at størstedelen
af befolkningen er underernæret og
derfor et let bytte for infektionssyg-
domme, simpelthen fordi lønningerne
er for små til at betale en ordentlig
kost.
At Danmark ikke kan være disse
forhold bekendt, kan der næppe her-
ske større uenighed om. Der burde
heller ikke kunne være uenighed om,
at vejen til at ændre dem til det bed-
re nødvendigvis må gå over en kon-
struktiv ophjælpning af det grønland-
ske erhvervsliv, først og fremmest
derved ,at det kommer i besiddelse af
produktionsmidler, der sætter det i
stand til selv at udnytte landets na-
turrigdomme. Mener det private dan-
ske erhvervsliv ikke at kunne påtage
sig hele risikoen fra første færd ved
at gå ind i en sådan produktionsop-
bygning, må staten på passende måde
hjælpe til, enten ved at gå ind i risi-
koen eller simpelthen ved at yde be-
folkningen direkte hjælp til opbyg-
ningen af et produktivt erhvervsliv,
som økonomisk kan danne grundlag
for en forsvarlig levestandard. Stats-
minister Viggo Kampmann, der har
travlt med sammen med sine parti-
teoretikere at engagere Danmark i
urealistiske internationale hjælpeak-
tioner, burde langt hellere komme ned
på jorden og gå i gang med at over-
veje, hvorledes man hurtigst muligt
skaffer de grønlandske fiskere en mo-
derne trawlerflåde, hvormed de kan
sikre sig en passende andel i de rig-
domme, som norske, islandske og por-
tugisiske fiskere nu bortfører.
Bagefter kunne man passende over-
veje, om der er gjort nok for at ud-
nytte Grønlands mineralrigdomme.
Der er stærke kræfter, som kan
være interesseret i at skabe splittelse
mellem Grønland og det øvrige Dan-
mark. Det skulle nødigt en gang kun-
ne siges, at vi selv har bidraget til at
give disse kræfter afgørende styrke.
Havørnen
Jeg ved, at dr. Salomonsen går op
i sit arbejde med stor iver for beskyt-
telse af fuglebestanden.
Men han må forstå det, at man rundt
i verden bekæmper de lokale skadelige
dyr; først når antallet er formindsket
i sådan grad ,at de ikke længere gør
nogen skade, begynder fredningen. In-
tet under at landsrådet støtter bestræ-
belserne for at formindske antallet af
havørnen som følge af, at den er til
gene for fåreholderne, eller at lands-
rådet ikke anser dens efterstræbelse
for foruroligende. I begyndelsen af ju-
ni så jeg her ved Igaliko en ørneflok
på over 60 fugle. Hvordan er bestan-
den i andre dele af landet? Er de ud-
ryddet i andre dele af landet, så de
resterende har søgt til Igaliko?
Vi lægger vægt på, at landsrådet i
lighed med ordningen med ravnene,
hvis fødder betales med et (for lille)
beløb, finder en lignende ordning med
hensyn til havørnen, som gør mere
skade for lammene end ravnen. Be-
løbet bør værre større.
Fåreholder Job Egede, Igaliko
for manden med harmonikaen!
Der står blæst af livsglæde og humør om-
kring haml Spil selv — det er let. Køb en
klangfuld harmonika — den er nem at f&l
Vi har alle modeller, små og store, nye eller
brugte. Skriv efter vort store, gratis katalog.
MUSIKHUSET

Frederiksborggade 7
København K.
■ man>a«**aKOf1U'
pmgitsoratik OXFORD
P''Um^s0r,poy
12