Atuagagdliutit - 13.10.1960, Blaðsíða 15

Kavdlunåt-kalåtdlit
a j ornar torsiutait
GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københaviu-redaktloin: Journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceeltspedltlon: A. Stig Olsen, Højagervej 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199
tusagagsslortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Kornellussen. Sydprøven: Landsrådsmedlem Jakob Nielsen.
Julianehåb: Kæmner Sehestod, postmedhjælper Martin IlinglvftKéK. Narssan: Lærer
Peter Petersen. Ivigtut: Telbet. Milling. Arsuk: Fendrik Heilmann. Frederikshåb:
Kæmnerassistent Arne Olsen, overkateket Matthæus Tobiasscn. Fiskenæsset: Kateket
Bent Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafist Hans Christiansen.
Holsteinsborg: Butiksbestyrer Knud Olsen, lærer Hans Ebbesen. Godhavn: Overassi-
stent Richard Maule Frederiksen, mester Emil Lindenhann. K'utdligssat: Egede
Boassen, Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, radlosondeass. Hove. Jakobs-
havn: Telbet. Mortensen, Marius Sivertsen. Christianshåb: Jørgen Petersen. Claus-
havn: Udstedsbestyrer Fritz Fencker. Umanak: Pastor S. E. Rasmussen, overkateket
Edvard Kruse. Upernavik: Erhvervsleder Hendrik Olsen, overkateket Knud Kristian-
sen. Angmagssalik: Distriktsskoleleder John Jensen. Kap Tobin: II) Tøpfer. Sdr.
Strømfjord: Knud Fischer.
Arsabonnement i Grønland 15 kr. pissartagaEamea uk. Kalfitdllt-nun&ne 15 kr.
do. i Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
do. i udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre ptsiarin eKarn er ane: 60 øre
Nftngme ainerissap kujatdllup naaiterivlane naaitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Dansk-grønlandske problemer
„Berlingske Tidende“s grønlands-
medarbejder, redaktør Kjeld Rask
Therkilsen, har fornylig været på en
tur langs Grønlands vestkyst fra Nar-
ssarssuaK til Diskobugten, og resulta-
tet af denne rejse er blevet en arti-
kel, hvis krasse, realistiske form må
betegnes som opsigtvækkende. Kjeld
Rask Therkilsen, der har et grundigt
kendskab til grønlandske forhold, dels
fordi han har virket heroppe som re-
daktør, dels fordi hans daglige, jour-
nalistiske arbejde netop omfatter
Grønland, skriver rent ud, at der er to
lejre i Grønland efteråret 1960:
„Den ene arbejder for den anden. Den
ene jager rastløst og sammenbidt fra og til.
Den anden kigger halvt uopmærksomt til
og lader tingene ske. Den ene rummer de
danske opbyggere og administratorer, den
anden består af den grønlandske befolk-
ning".
Kjeld Rask Therkilsen erkender, at han
udtrykker sig lidt kategorisk, men „det
dækker over en uomstødelig realitet". Vi-
dere i artiklen hedder det „Men deres
energi udfoldes ikke for Grønlands eller
grønlændernes skyld. De er rejst ud med
et ganske bestemt mål. Ved ankomsten
sætter de foran sig en tom pengepose. Når
den er fyldt, snører de snøvsen til og dra-
ger hjem. Utallige gange møder man i
dette efterår folk, som f. eks. siger „Nu
har vi 29 måneder, 4 dage og 7 timer til-
bage. Så skal vi hjem. Det er en temme-
lig ny indstilling i Grønland, den er frem-
herskende — og den er uheldig. Den er i
høj grad medvirkende til, at grønlænderne
yderligere trækker sig tilbage og lader
specialisterne ordne sagerne selv. Ingen
kerer sig om grønlænderne, skønt det er
for dem, det hele gøres.
Den gamle arbejdets munterhed er forr'
svundet fra den grønlandske hverdag. Den
er blevet erstattet af en umiskendelig syr-
lighed og af en glædeløs og indædt ar-
bejdsomhed. Fejlen er rent dansk, avlet af
fagfolks rastløse jag efter at opfylde kon-
trakten — og af deres manglende evne og
lyst til at se deres værk i en større hel-
hed."
Der er ingen grund til at forsøge en
imødegåelse af Rask Therkilsens ar-
tikel, selv om den ensidigt giver dan-
skerne skylden for tingenes tilstand,
for når man ser bort fra undtagelser-
ne, som gudskelov findes, har han jo
ret. Det er blevet således i Grønland,
at de udsendte pukler løs søgn og hel-
lig, mens hovedparten af befolkningen
er mere eller mindre passive tilskuere.
Blandt skibskaptajner er det jo vel-
kendt, at man undertiden må bruge
udsendte håndværkere (pris 14 kr. i
timen) fordi man ikke kan skaffe ar-
bejdskraft til losningen. Arbejdskraf-
ten er i det givne øjeblik beskæftiget
med fiskeri eller jagt til husholdnin-
gen, og det er ligeså almindeligt om
søndagen, at mens den grønlandske
befolkning sidder i kirken beskæftiget
med sindets opbyggelse, drøner de ud-
sendtes sprængladninger løs for at
skabe plads for huse, veje og andre
anlæg. Der arbejdes i et tempo, som
ville få fagforeningerne i Danmark til
at gå bagover.
Men når alt dette er konstateret,
må man se lidt mere på årsag og i
højere grad på virkning. Den grøn-
landske befolkning har i århundreder
været vant til at få det hele serveret
tygget og nystrøget — som en af de
føromtalte grønlandske undtagelser i
dag udtrykte det — og hvordan kan
man så fortænke befolkningen i, at
den stort set også i dag står ufor-
stående overfor det, der sker. Den for-
står ikke, hvor pengene kommer fra til
skoler og sygehuse, til tjenesteboliger
og industrianlæg, for det er først i
den sidste halve snes år, man har
taget grundigt fat på virkelig oplys-
ning af befolkningen. Den generation
i Grønland, der var omkring de 30, da
nyordningen begyndte for ti år siden,
er hårdest ramt. Den snublede, da lø-
bet skulle køres, for den havde sin
oprindelse i en primitiv kultur og
skulle uden omskoling pludselig med-
virke i et industrialiseret, moderne
samfund. I Danmark står man i det
kommende tiår overfor de samme pro-
blemer. De 50-årige, der er for unge til
at lægge op og for gamle til at kunne
klare en revolutionerende omstilling
af produktionslivet, vil komme i sam-
me situation. Der er blot den forskel,
at i Danmark vil man, når omstillings-
processen til nye produktionsmetoder
begynder, søge at omskole disse men-
nesker og derved søge at hjælpe dem.
Det har man ikke forsøgt i Grønland
ved den ganske vist ti år yngre, men på
mange måder langt mere uheldigt stil-
lede generation. Hvordan kan man
forvente, at den pludselig skal opgive
sin kulturtradition og overgå til et
hektisk moderne samfundsliv uden
omskoling?
Det er her, problemet trænger sig
på, og det er samtidig i dette problem,
man kan finde løsningen. Omskolingen
og uddannelsen. Inden for skolevæse-
net er man godt på vej i den rigtige
retning, men Grønland savner stadig
aftenskoler, arbejdstekniske skoler,
eller hvad man vil kalde det, for ufag-
lærte, og befolkningen savner gen-
nem radio og presse, som det er sagt
på dette sted indtil bevidstløshed,
orientering og oplysning. Til dette for-
mål har man i dag i Grønland to ud-
sendte journalister, to grønlandske, en
udsendt programsekretær og to grøn-
landske, en grønlandsk oplysningskon-
sulent og nogle mere eller mindre løst
tilknyttede medarbejdere, især lærere,
der ifølge sagens natur fortrinsvis må
koncentrere sig om oplysning af den
yngste generation.
Denne håndfuld mennesker skal ses
ikke som modstykke, men sideordnet
med hundreder af teknikere, snesevis
af administratorer og tusinder af
håndværkere, der har sat den moder-
ne udvikling i Grønland i skred. Det
er ikke så underligt, at oplysningen
kommer haltende bagefter, for hvor-
dan skal den på sit område kunne
følge med teknokratiets stadigt vok-
„Berlingske Tidende“p Kalåtdlit-
nunånut tungassutigut suleKatå, år-
KigssuissoK Kjeld Rask Therkilsen,
Kanigtukut Kalåtdlit-nunåta Kitåta
sineriåne Narssarssuarmit Diskobugt-
imut angalasimavoK. angalaneruvdlo
tamatuma kingunerå agdlagaK per-
Karnissutsimigut piviussorsiornermi-
gutdlo uivssuminartutut oKautigine-
KarsinaussoK. Kjeld Rask Therkilsen
Kalåtdlit-nunåne pissutsinik ilisima-
ssaKardluartoK, tåssa måne årKigssui-
ssutut sulisimagame, åmalo avisilior-
tutut uvdlormut suliamine Kalåtdlit-
nunåt sangmissaringmago, erssencig-
sumik agdlagpoK, 1960-ime ukiåkut
Kalåtdlit-nunåne mardlungnik ingmi-
kortoKartoK:
„åipåta åipe sulfssupå. åipå erKigsiveica-
l-ane tamaviångårdlune suliuarpoK. åipå
soKUtigissaKånglpasigsumik issigingnårth-
vok plssutslt ingerdlåinartitdlugit. åipå tå-
ssauvoK Kavdlunåt piorsalssut sujulerssui-
ssutdlo, åipålo tåssauvoK Kalåtdlit-nunåta
inue."
Kjeld Rask Therkelsenip misiutingilå su-
kangnerpatdlåluatsiartunik OKausekardlu-
ne, kisiåne „piviussok avdlångortitagssåu-
ngitsoK tamatumuna OKautigineicarpOK."
agdlagkap Håne ima agdlagsimavoK „suli-
nermigdle ilungersornerat ingerdlåneKångi-
sende hær i Grønland, og hvordan skal
et fåtal af mennesker kunne overkom-
me en dybtgående rationel oplysnings-
tjeneste? De aner dårligt nok, hvor
de skal begynde, og den ene halvdel af
dem er ovenikøbet i mange tilfælde
hovedsagelig beskæftiget med at over-
sætte, hvad den anden halvdel laver.
Hvis man skal have den grønlandske
befolkning til at gå fra tilskuerplad-
serne ind i manegen, må man have
domptører, der kan lære dem kun-
sten, forklare dem hvorfor, og vel at
mærke gøre det uden pisk.
Men når dette er sagt skal tilføjes
et par ord om de udsendte danske. Det
er muligt, der er kommet et flertal af
udsendte, som bruger snøvsen, men
kan man egentlig fortænke dem i det?
Os bekendt er man ikke i Danmark
endnu nået så vidt i idealisme, at op-
sparing er blevet et uartigt ord, og det
er vel kun rimeligt, at de udsendte får
et afsavnstillæg for de goder, de har
måtte forlade hjemme. Dertil kommer,
at der også i dette efterår 1960 findes
mange udsendte med en idealistisk
indstilling til de grønlandske proble-
mer, og som pukler løs i et forrygende
tempo for at afhjælpe ulighederne
mellem det samfund, de er sendt op
til, og det, de kommer fra. Gudnåde
dem og Grønland, hvis de tilstræbte
en tilbagevenden til dette hyggens
samfund, som Kjeld Rask Therkilsen
romantiserer. Det er nemlig dette
hyggesamfund, der er skyld i, at fler-
tallet af grønlændere i dag står uden
uddannelse og uden forudsætninger
for at kunne kapere den moderne,
tekniske verden, som de nu skal til-
passe sig, hvis de ikke vil gå til grun-
de.
Det er forstemmende for udsendte
danske med den rette indstilling evin-
delig i den danske presse at få skudt i
skoene, at de kun er i Grønland for
pengenes skyld, at de ødelægger det
grønlandske samfund med deres jag
og „render besindighed og hensyn over
ende“. Der findes i Grønland udsendte,
som ikke har den fjerneste tiltro til
grønlændernes evner og vilje, men der
findes også mange, som virkelig ar-
bejder på at overflødiggøre sig selv i
tillid til, at grønlændere kan lære at
gøre det ligeså godt. Men hvis den
golde kritik, som udsendte danske
ustandselig møder hjemme, fortsæt-
ter, vil man en dag komme til at op-
leve, at de udsendte af sidstnævnte
kategori forsvinder, og tilbage sidder
kun den flok, der ikke levner grøn-
lænderne ære eller evner for en skil-
ling. Og den dag, det sker, bliver der
endnu koldere i Grønland, end der er
i dag.
Måtte politiske kandestøbere besin-
de sig derpå i tide.
laK Kalåtdlit-nunåt inuilunit pivdlugit. aut-
dlarsimåput aulajangersimassumik sujuner-
taKardlutik. tlklkamik aningaussiviup Ima-
Kångitsup sujorånut inglput. aningaussivik
ulivkårpat Kilertarpåt angerdlardlutigdlo.
ukiak måna Kavsériarujugssuardlune inuit
ima OKartut nåpitagssaussarput „måna Kåu-
matit 29-t uvdlut sisamat akuneritdlo arti-
neK mardluk kiserngorupavut. tauva anger-
dlåsaugut." tamåna isumauvOK Kalåtdlit-
nunåne nutarfasigsoK, malungnartorujug-
ssuvok — ajoraluarpordlo. tamånåtaoK pi-
ssoKatauvoK kalfitdlit tunuariartuinarmata
ingmikutdlo ilfniagalingnut suliagssat i-
ngerdlatititdlugit. kialunit kalåtdlit sokuti-
gingilai, måssa tåuko pivdlugit suliaK ta-
marme ingerdlånekaraluartOK.
sulinermut KimåssusitOKaK Kalåtdlit-nu-
nåne uvdluinarnit tåmarsimavoK. taorser-
nekarsimavoK isumagdliukujungnermik
malungnavigsumik sulinermigdlo nuånissu-
sekångitsumik narragsimanartumigdlo. ku-
kunek kavdlunåglnavit kukuneråt, pilersi-
nekarsimassok suliagssanik iliniarsimassut
sulinigssartik pivdlugo agdlagartamik atsi-
orsimassup erkutiniarnerånut erkigsivltsu-
mik ulåputekarnerånik — suliamigdlo ang-
nertungordlugo kanok issusiånik takung-
ningnigssamut piumåssusekånginerånik."
Rask Therkilsenip agdlagå akerdli-
lersorniåsavdlugo pissutigssaKångilaK,
måssa igdluinausiortumik pissutsit
KanoK issusiånut Kavdlunåt pissuti-
kaluarai, tåssame Kavdlunåt taimåi-
ngitsortait — Kujanartumingme tai-
måingitsortaKørmat — taisångikåine
ilumorpoK. Kalåtdlit-nunånime imåi-
poK inuit suliartordlutik aggersitat
uvdluinait sapatitdlo tamaisa suleru-
ssårtuartardlutik, måssa nunap inuisa
amerdlanerssait ilaorKuterpiåsanatik
issigingnårtussut. umiarssuit nålagai-
sa nalungivigpait ilåne sulissartut ag-
gersitat sulissorissariaKartardlugt (a-
kunermut 14 kr.) umiarssuit usingiar-
nigssåinut sulissugssaKångingmat. tai-
måititdlugo sulissugssaugaluit aulisar-
nermik autdlainiarnermigdlunit sulia-
Kartarput, sapåtikutdlo imåikajugta-
KaoK kalåtdlit oKalugfingme nålagiar-
titdlugit suliartortitat Kårtiterissarput
igdlut, avKUsernit sanaortugkatdlo av-
dlat inigssarsiniardlugit. sulineKartar.
poK ima sukåssusilingmik Danmarki-
me sulissartut kétuvfeKarfé tupigu-
sungnermit uteriarsinångortitdlugit.
tamåko malugineKarérpata pissu-
taussoK pingårtumigdlo suniunera mi-
sigssualårtariaKarput. Kalåtdlit-nunå-
ta inue ukiune hundredelingne sunik
tamanik piarigkanik pisineKartarsi-
måput. — sårdlo Kalåtdlit-nunåne uv-
dlumikut taimåitungitsut taineKarér-
sut ilåta oKautigigå — Kanorme iliv-
dlune kalåtdlit agssuarineKarsinåupat
uvdlumikut åma pisimassunut påsing-
nigdluaratik inungmata. påsingilait a-
ningaussat sumit pinersut atuarfing-
nut nåparsimavingnutdlo, atorfigdlit
igdluinut sulivfigssualianutdlo, téssa-
me aitsåt ukiune kingugdlerne Kuline
kalåtdlit iluamik KåumarsarneKalersi-
mangmata. Kalåtdlit-nunåne inoKati-
git piorsaineK ukiut Kulit matuma su-
jornatigut autdlarnermat 30-t erKåine
ukiugdlit erKorneKarneruput. inger-
dlaneKamialermat pangatdlarKajarput
kulturime itsamisaussume nagguve-
Karamik ingmikutdlo iliniartineKar-
Kigsimanatik inuiaKatigingne moder-
niussune sulivfigssualersugkanilo tå-
ssångéinartumik peKatautiniarneKale-
ramik. ukiune tugdliiitune Kuline a-
jomartorsiutit tåukorpiait Danmarki-
me atomeKartugssåuput. 50-inik uki-
ugdlit taimaitinigssamut ukiukipat-
dlårtut niorKutigssiordlunilo inunerup
avdlångortineKardluinarnigssånut u-
torKauvatdlålersimassut taimatordlui-
naK pissuseKartugssåuput. unale tai-
mågdlåt avdlåussutauvoK niorKutig-
ssioriautsimut nutåmut avdlångortit-
sivdluinarniarneKalerpat Danmarkime
inuit tåuko iliniarterKingniarneKar-
dlutik ikiorniarneKåsåput. Kalåtdlit-
nunåne tamåna misilingneKarsimångi-
laK måssa inuit ukiunik Kulinik nu-
kardliugaluartut, Kavsérpagssuarti-
gutdie inoKatigit tåuko ajornartorsi-
ortorujugssuvdlutik. Kanorme ilimagi-
neKarsinauva kulturikut ilerKutorKa-
tik tåssångåinaK Kimåsagait iliniar-
(Kup. 14-me nangisaoK)
13