Atuagagdliutit - 13.10.1960, Qupperneq 25

300 lam lader daglig livet
i NarssaK
Den 24-årige slagler Josef Helbig, Grønlands første uddannede slagter,
fortæller om ren- og lammeslagtninger
— Det er meningen, vi skal slagte
300 i år —
— Det er De ikke bange for at gå' i
gang med?
— Jeg, jeg har jo prøvet det før.
Det går nok. Der bliver nok en lang
arbejdsdag. Men vi bliver bare ved,
til vi er færdige. Rensdyrene skal helst
slagtes så hurtigt som muligt. Efter
et par dages indespærring i folden har
de ikke mere at spise — og så gælder
det om at få dem slagtet i en fart.
På slagteriet i NarssaK indledte man i år slagtningen af får en fjorten dages
tid tidligere end de foregående år. Slagter Josef Helbig fortæller, at når man i
år startede den 17. august er grunden den, at man ville komme isen i forkøbet.
En stor del af fårene, der skal slagtes, hentes fra fjorde, hvor isen erfarings-
mæssigt forhindrer sejladsen i oktober måned. Sidst i oktober vil isvanskelig-
hederne, i fjordene i det mindste, være store. Indtil dato har adskillige tusinde
får måttet lade livet på slagteriet i NarssaK. Allerede den anden september hav-
de man slagtet godt 4.000 får.
Kan klare 400 daglig
Hvor mange får slagtes daglig, Jo-
sef Helbig?
— Vi kan nemt slagte over 400. Men
bare vi kan slagte 300, er vi i stand til
at følge med de både, der henter lam-
mene. Disse hentes af fabrikkens egne
kuttere.
Hvor mange mennesker har beskæf-
tigelse ved slagtningen?
Ved selve slagtningen med skind- og
kødpakning samt flåningen er der ca.
60. Det er det samme antal som de tid-
ligere år.
Vi skal imidlertid slagte flere i år,
men der vil ikke blive tale om at an-
sætte flere folk af den grund.
flåerne, der lægger dyrene od på en
række bænke, hvor flåningen foreta-
ges. Flåerne beskæftiger sig kun med
selve skindaftagningen. Resten af ar-
bejdet gøres af pigerne. De tager tar-
mene ud og renser lammene. Skindene
bliver sendt til kælderen, hvor syv—
otte mand salter dem ned. Selve lam-
mene transporteres ud i svalehallen,
hvor de helst skal hænge et døgn —
i hvert fald en nat over, for at blive
afkølet. Næste dag skal lammene pak-
kes ind i de såkaldte stockings og
vejes op, hvorefter prisen med det
samme skrives på en seddel. Endelig
kommer lammene ind i fryseriet, hvor-
fra de er klar til afskibning.
Regner med 13.000 ialt
Hvor mange regner De med at slag-
te i denne sæson?
Fåreholderne siger, at der kommer
mindst 12.500, men jeg tror alligevel,
at vi kommer op over de 13.000. I den
første periode af slagtningen nåede
vi alene op på godt 4.000. Vi havde
kun regnet med de 3.000.
Hvor længe regner man med at fort-
sætte?
Vi regner med at blive færdige en
gang i slutningen af oktober. Hvis
vejret er godt — og hvis afhentningen
ikke bliver forsinket på grund af is og
dårligt vejr.
Lammenes endeligt
Det er slagter Helbig, der er for-
mand for slagtningerne på fabrikken.
Han fortæller, at lammene først vejes,
hvorefter de kommer ind i slagteriet.
Her tager et par piger imod dem. Når
de er blevet slået ned, hænges de op
og bløder af. I næste omgang kommer
ALT 1 JULETRÆSPYNT
OG DEKORATION S ARTIKLER
orpiup pinersautigssai sut-
dlunit plnersautigssatdlo avdlat
amerdlasungordlugit aitsåt pine-
Karsinåuput. saniatigut piniartu-
nut niorKuteKarneK ajorpugut,
taimågdlåt tamåkuninga nior-
KuteKartartunut.
G. Ahrenkiel
Hvidovrevej 74,
Valby.
Små huller i tarmene
— Den norske dyrlæge Erik Sæter
har været i NarssaK for at se på
slagtningerne og undersøge lammenes
kvalitet. De har den samme race i
Norge som her, og dyrlægen mener, at
de grønlandske lam er af en bedre
kvalitet end de norske.
Under opholdet har dyrlægen i sær-
lig grad undersøgt lammenes tarme,
idet man har fundet ud af, at lamme-
FOR KVALITETENS SKYLD
vitaminrige ærter
— Kivdlertfissat tamarmik
értanik C-vltamineiardluar-
tunik nuniangniut& aaerdlor-
tigaussunik imasarput
tarmene har en masse små huller. Det
skal nu konstateres, hvad der kan væ-
re anledningen hertil.
Man benytter tarmene til wiener-
pølser, og det nedsætter deres kvali-
tet, når de har sådanne huller. Ser
man på f. eks. kinesiske og australske
lammetarme, vil man se, at de er både
stærkere og tykkere til deres formål.
De er kort og godt bedre i kvaliteten.
Grønlandske lammetarme kan ikke
konkurrere her.
Har der været klaget over kvalite-
ten?
Så vidt jeg husker, begyndte klager-
ne samtidig med de første slagtninger.
I de første par år smed man tarmene
væk.
Skal slagte 300 rener
— Når nu slagtningerne her i Nar-
ssaK er overstået, hvad så?
— Så skal jeg til Itivnera ved Godt-
håb for at slagte rensdyr, siger Hel-
big — det er faktisk ligeså interes-
sant som dette.
— Hvor mange medhjælpere skal De
have med Dem?
— Måske bliver jeg alene. Måske
tager jeg een med.
Sæsonen varer ikke mere end en
uges tid ....
— og i løbet af denne uge skal De
altså overkomme at slagte, hvor man-
ge dyr . ...?
Rejerne kommer i tredie omgang
Igennem de sidste to år har slagter
Josef Helbig været med til slagtnin-
gerne af rensdyr. Han fortæller vide-
re, at når renslagtningen er overstået
skal han i gang med rejefiskeriet. Han
er formand på rejefabrikken. Helbig
begyndte som formand sidste år, og
det er hensigten, at han skal fortsætte
på rejefabrikken, så snart slagtesæso-
nen er overstået.
På rejefabrikken kommer Helbig til
at føre det daglige opsyn med reje-
pigernes arbejde. Der er normalt tale
om ca. 60 ansatte piger.
Kan anbefale slagteruddannelsen
— Til slut, slagter Helbig: De er jo
faktisk Grønlands første uddannede
slagter. Kunne De tænke Dem at an-
befale andre unge at gå den samme
vej. De er selv 24 år.
— Ja, det kan jeg godt. Det er et
dejligt arbejde og interessant. Jeg
har fået min uddannelse i Dan-
mark — i Aabenraa.
At Josef Helbig har klaret sig
godt fremgår af en række udmær-
kelser han har hængende i sit
hjem i NarssaK. De stammer fra
den gang, han blev svend, og hvor
han modtog flere præmier for sin
flid og dygtighed.
—mann.
WWW
KULTIUSSAMIK PUGAK’
PIUMÅNEK’AK’ISSOK’
- GULDFOLIE EN RIGTIG SUCCES
21