Atuagagdliutit - 13.10.1960, Blaðsíða 18

imaicauna inussauserput ajoKutilik
sujuligtaissoK arnaK Dorothea Bendtsen — taigornenartartoK
Bendse — ukiut 27 amaloi’Kigkumassaraluane pivdlugit oKalug-
tuarpoK
ivsaK mérKat tarnåine amerdlaxi-
ssune silarssuaK aserortussinarpoK. i-
mtnermingne aulajaitsumik tungavi-
gissåta kuffertine portorpå autdlar-
dlunilo „tJmånaK“-mut ilauvdlune.
Bendseutåt autdlarpoK. mérKat piviu-
ssunik pingårtitsissarnerat maligdlugo
Kanigissamingnut uterasuarput apere-
riardlutik kina mana aulajangissug-
ssaulernersoK. tåssa Terna Dahl, Do-
rothea Bendtsen kingorårdlugo Dansk
Røde Korsip mérKanut angerdlarsi-
mavfiutåne Nungme sujuligtaissu-
ngortoK.
inunerme suliausimassoK mérKat
Bendseutåta kuffertiminut portupå.
ukiut 27-rdluinåuput ajungitsortagdlit
ajortortagdlitdlo, iluanårdlunile aju-
ngitsortaKarnerussut. Dorothea Bendt-
sen Bispeb jergip nåparsimaviane sy-
geplejerskeuvoK, KinuvigineKarsima-
vordle UmånamukarKUvdlugo tåssane
sygeplejerskeussoK nåparsimalersi-
mangmat angerdlartariaKalerdlunilo.
isumaKarsimavoK nåmigut tinupassor-
dlune. tinupassordle kingorna mérå-
ngorsimavoK, suliagssamutdle tåuna
atungilaK. taimaisivdlunile frk. Bendt-
sen tJmåname sulilerpoK sygeplejer-
skemut „nåparsimassumut" kingorår-
tauginardlune, kingorårtauneralo kéu-
matinik mardlungnik sivisussusexar-
tugssatut nautsorssuneKartoK sivisu-
ssuseKarpoK 1933-mit ukiåkut 1935-
mut. tauva frk. Bendtsen kingumut
BispebjergimérKilerpoK ugpernarsaiv-
dlunilo Kalåtdlit-nunanukarKingnia-
rane Grønlandsdepartementimit suja-
nerfigineKarnine tikitdlugo. Thuleme
sygeplejerske pissariaKartineKalersi-
mavoK. frk. Bendtsenilo autdlarpoK
taimanemitdlo sujunigssamut Bendse-
ngordlune, nåparsimassut mérKatdlo
Bendseat. ukiut pingasut ThulemipoK.
tauvalo K’eKertarssuarmut pivoK sor-
ssungneruvdlo nalåne tåssanitdlune
ukiordle atauseK USA-me sulingivfe-
Karsimavdlune. sorssungnerup nalåne
Kalåtdlit-nunånut utemine umiarssu-
arnut ingiatdlortigingnut ilauvdlune
erKartorumassångilå. ingiatdlortigit
ardlait ångutingisåinarput. naggatågut
umiarssuaK atauseK kisingorupoK,
norgemiut umiarssuautåt, téssungalo
Bendse ilauvoK. ingiatdlortigingnut
avdlanut ilaussariaKalerpoK Kalåtdlit-
nunånutdlo ångutdlune. sivnera OKa-
lugtuaripatdlangneKarpoK. sorssung-
nerup kingorna sulingivfeKarérame
Nungme nåparsimavingmukarpoK,
mérKanutdlo inigssiaK Nungme ator_
KårtineKarmat sujuligtaissungorpoK.
månalo Kasuersfiriartordlune anger-
dlarsimavoK Sønderborgime igdlumut
mardlungnik initalingmut, ilimanar-
pordle Kasuersårnigsså nangmineK au-
lajanginigssåtut sivisutiginarumårtoK.
— Bendse uterxisavit?
— naluvara. taimåisinauvoK. taku-
kit uko tomatit naussortait. toKunga-
jalerput, amalume pundinik pingasu-
nik ineritoKarérsimåput, tåukualo sa-
niatigut mérKat nerissait.
— OKalugtuarit.
— sunåusava?
— sunalunit.
— taimaisinardlunga OKalugtuarsi-
nåungilanga.
— oKalugtuagssaKartuåinarputit tJ-
månamit pissumik oKalugtuariarit.
— Pollas pivdlugo oKalugtuarsinau-
vunga. tåssauvoK méraK nåparsima-
ssok. uvdlåkut nåparsimassoK avdla
omigsimavara, jumugssamutdle oKar_
simavdlunga Pollas ornisagå kissar-
nersioriartordlugo tauvalo nakorsap
pujortulérånukardlune kissamerata a-
ngissusia oKautigisagå. iliniartOK tiki-
ukaluarpoK kissarneKameranigdle o-
Kartisinåungivigpara. aperigama er-
Kumitsumik issiginarpånga Kimagut-
dlunilo. uvdlup Kencata sujoma pala-
se Hertling nåpipara oKartoK sujunig-
ssame unuame erKigsisimatineKaru-
magaluardlune. tauvalo oKalugtuar-
POK uvdlåkut nalunaeKutaK 6 niviar-
siaK aggersimassoK pingitsoranilo ki-
ssarnersiorumasimagåne.
kingorna påsineKarpoK niviarsiap a-
teK Pollas påsinerdlugsimagå palase-
mik påsisimagamiuk.
— sygeplejerskeuvutit sivisunerpå-
mik Kalåtdlit-nunånisimassoK, ilane
sulinerit nakorsat suliaisa kigdlingå-
nitarungnarsivoK?
— tamåna pissariaKartarsimavok.
ajornerpåK suliarisimassara tåssa K’e-
Kertarssuarme niviarsiaraK aungmi-
gut toKunartortaKalersimassoK. Eva —
niviarsiaraK taima ateKarmat — na_
korsamit orningnigssaKångilaK. sulilo
uvdloK måna tikitdlugo niviarsiaraK
tåuna taima ateKarpoK. pilagtartaria-
Karsimavara. kingorna Ausiait nakor-
såt tikiupoK pilagtarKigdlugulo tåssa-
me toKunartortaKalemera talianit ti-
månut siaruarsimangmat. anilerame
OKarpoK: toKUgpat telegramerfigilåri-
nga.
någdlioKaunga.
kingorna åma K’utdligssane nakor-
saK tikiupoK suliaralugulo. åma tåuna
OKarpoK toKUgpat telegramerfiger-
Kuvdlune.
isumaliulerpunga. taiméisångilaK.
taratsersorpara såkulugdlunga mit-
dlugtagkamik suvdlulingmigdlo, tau-
valo piniartut tamaisa Kinuvigaka a_
tilværelse på den isolerede station
Følgende fortæller vel ikke alt om
vejrstationen Tingmiarmiut. Men det
siger noget, der er karakteristisk for
stedets afsondrethed. Da „Tikerak"
for nogen tid siden foretog sin rejse
til Østkysten, anløb skibet Tingmiar-
miut. Om bord befandt sig overlæge
dr. med Olaf Povlsen, Dronning Ing-
rids Sanatorium i Godthåb, der over
telegrafen havde modtaget efterret-
ning om, at der befandt sig en syg
mand på vejrstationen. De øvrige på
stationen mente ikke, der var tale om
noget særligt. De havde givet den syge
nogle skud penicillin. Overlægen kun-
ne imidlertid konstatere sygdommens
alvorlige karakter. Den syge blev ta-
get om bord på „Tikerak".
Maskineriet blev stoppet. Sygdom-
men var så vidt fremskreden, at pa-
tienten, hvis ikke operationen var
gennemført så hurtigt, ville have al
mulig udsigt til at pådrage sig kold-
brand.
Nu blev det undgået — takket være
lægens assistance. Hvem der var glad
var den syge.
Men det hører til sjældenheder, føl-
gende træk fra et kort besøg på vejr-
stationen. Normalt er man forskånet
fra den slags oplevelser. Vejrstationen
har i øvrigt for kort tid siden fået ny
besætning. Dens leder, Axel Morten-
sen, fortæller, at holdet kom op med
„Opo“ i august. Vi var nye alle mand.
Hvad de laver
— Hvad går de forskellige ansattes
arbejde ud på?
Vi er syv mand, hvoraf de tre er
telegrafister. Vi arbejder på skift, idet
vi har vore vejrobservationer hver
tredie time. De sendes til Angmagssa-
lik. Kokken er ikke den mindst vig-
tige. Han skal jo sørge for forplejnin-
gen. Desuden er der en smed til at
ordne maskinerne og holde de forskel-
lige installationer i gang. Der er en
tekniker, en radiotekniker, som sør-
ger for at stationens apparatur fun-
gerer som det skal. Endelig er der en
handymand — altså en altmuligmand.
Han er uddannet som tømrer, og han
skal altså sørge for, at alt den slags
forefaldende arbejde som oprydning
og vandpumpning bliver foretaget.
ngugångamik tinguanik orssuanigdlo
Eva pajugtåsagåt. ukiax tamåt tinguit
tamarmik tåssunga tuniuneKarput. i-
luaKutåuput. upernagssåkut Ausiait
nakorsåt sujugdlermérdlune tikiung-
mat Eva aterfiorpoK sujugdlerpauv-
dlunilo ilagsivdlugo. sule umavoK.
— åma kigutit nakorsaussårtarsi-
mavutit?
— kiguterpagssuit pérsimavéka. na-
lungilat sujugdlermik snapsimik atau-
siarteriardiugit sulilersaravta. takusi-
mavara erdligpak agdlencut saornanut
niputdlune agdliartoKataulersimassoK.
ila, piuminaeKaoK. sujugdlermik ju_
mup pérniarsimagaluarpå artordlugu-
le.
Kalåtdlit-nunåt pisoKaugatdlarmat
takusimavat ineriartornerup sut ta-
maisa upitingikatdlarmagit. ukiune
tåukunane inuit isumaliortausiat av-
dlångorsimava?
— oKautiginex saperpara, kisiane i-
nuit nuname måne najugaKartut Dan_
markimitunit nåmagigtameruput. nu-
naKarfingne sygeplejerskeuvfigissavne
igdlut tamaisa isertarsimavåka. kalåt-
dlit igdluånut sumutdlunit Kanordlu-
nit pitsutigigaluartumut iseråine ilor-
risimårnartumik asangningårssutsi-
migdlo takutineKartarpugut angerdla-
rångavta kangusugtariaKalerdluta. i-
Skal blive mindst eet år
— Hvor længe er det hensigten, at
det nuværende hold skal blive?
Eet år skal vi jo være her. Men der
har været tale om to år. Det ved jeg
imidlertid ikke, hvad det bliver til. Nu
kan vi jo se, når vinteren er ovre, om
vi føler os indstillet på at blive her et
år mere.
— Er det første gang, De selv er i
Grønland?
— Ja, jeg kom frisk fra navigations-
skolen, hvor jeg fik mit certifikat som
radiotelegrafist, og dette er den første
plads, jeg har overhovedet.
— Og de øvrige?
— Nu har vi lige fået en ny mand,
der har siddet på NarssarssuaK i fire
måneder.
Høns og grise
Vi må lige høre, hvor meget statio-
nen omfatter?
Ved den lille havn findes pakhuset,
hvor vi opbevarer det meste af vor
proviant og hundefoder, tovværk og
taljeblokke og den slags.
Så har vi et hønsehus. Der er 12
høns, tre gæs — og desuden tre grise.
Så er der stuehuset — eller beboel-
seshuset, hvor vi har enkeltmands-
kamre. Der er kontor, badeværelse,
toilet, postkontor, spisestue og køkken
samt en dejlig udstyret dagligstue.
Desuden er der tømrershoppen, hvor
handymanden har sit materiale. Vide-
re har vi en garage i umiddelbar nær-
hed af tømrershoppen. Selve stations-
bygningen ligger oppe på bakken her-
ved. Der har radioteknikeren sit
værksted ved siden af smeden. Det
temmelig centrale for vor tilværelse
— elværket — er placeret i selve sen-
derstationen.
På jagt i (ritiden
Til stationen hører også to motor-
både, en med overbygning på — en tre
tons kutterbygget motorbåd. Man fik
den op med det formål, at hvis et skib
ikke kunne gå helt ind i fjorden på
grund af isen, skulle vi hente passa-
gerer eller gods med „Tut". Det er det
egentlige formål. Men bortset fra det,
benyttes den også i fritiden. Vi sejler
nuit atugardlioraluardlutik nåmagig-
tartarput. ilame inuvigsiortoKardlune
nagdliutorsiutdlarångamik, sordlo
Thuleme, tåssame Thuleme mérKat
kisimik nagdliutarput. inersimassut i-
nuvitik naluvait KåumatisiuteKångit-
sok inungorsimagamik. aggeråine kå-
gisornartarpoK igame Kutdliup Kulåne
utamik. tauvalo OKarajugtarput: pui-
ssikuvta Kaivdluse nagdliutorsioriar-
tomiaritse. tauva puisse KerissøK na-
termut ilineKartarpoK. tauvalo ang-
marneKartarpoK piumassatdlo puissip
iluanit tiguneKartarput. tåssungalo i-
lautineKart-arput mitit måné Kerissut
kavfilo. inuneK taimåipoK.
ilåne isumaliomartarpoK: inussau-
serput-una imaxa ajoKutilik. inuit
tåuko inunex inuvfigisavdlugo påsisi-
mavåt. uvagut taimåingilagut. kamag-
simåinartarpugut.
— kamagsimångisåinarpit narragsi-
managdlunit?
— aperigungma ukiut tåuko 27 uter-
terKigsinauluaruvkit avdlamik Kini-
gagssaKåsagaluarnersunga någgåru-
mavunga. måne pivdluartaxaunga ku-
jamasugdlungalo måne sulisinaugama.
mérxat angerdlarsimavfiat sujuler-
ssuleravko anguniagarisimavara mér-
Kat tåuko perorpata sulinera inisa-
ssok, tåssalo taimailivoK. neriugpu-
nga mérxat pissuserigsårumårtut aut-
dlarsimaleruma.
tamånalo iluamik agdlautigisavat.
påsiviuk?
en tur i fjorden med den, når vi skal
på jagt.
Vi har skudt en del tejster.
4—5 bjørne nedlægges årligf
— Der skulle være mulighed for at
nedlægge nogle bjørne her omkring?
Ja, når isen begynder at lette i ja-
nuar—februar måned kommer de fra
land og går ind i nordfjorden, således
at der skulle blive et træk her forbi.
Der bliver gennemsnitligt skudt mel-
lem fire og fem hvert år. De ansatte,
der tidligere har været her, har ned-
lagt et sådant antal i løbet af vinte-
ren. Statistiken, som de tidligere sta-
tionsledere har efterladt, viser at det
er normalt.
14 hunde og fire hvalpe
— Hvor mange hunde har man på
stationen?. — Vi har 14 dejlige store
hunde samt fire hvalpe. Desuden rå-
der vi over et par slæder, således at
vi kan tage ud på ture. Vi har alle-
rede prøvet dem ude på klipperne. Så-
dan en stor tung slæde, den klarer fi-
re hunde glimrende. De har en vældig
trækkraft.
Hvorledes udnyttes fritiden i øvrigt?
— Vi har flere udveje — enten det
så gælder inden eller udendørs. Vi
har f. eks. et billardspil. Det har vi
i øvrigt lige fået nyt klæde på. Så har
vi en grammofon med de nyeste pla-
der. Vi har ca. 150 plader. Endelig har
vi en radio, dertil kommer forskellige
spil, dam og skak og almindelige kort.
— Og bøger?
Ja, jeg tror nok, vi har mellem 300
og 400 bind.
De tilhører stationen, og der bliver
læst mange.
Jagthyffe for fo mand
— Og så har man samtidig en jagt-
hytte?
— Ja, når man sejler ud gennem
nordfjorden ligger den i sydvestlig
retning inde i bunden af fjorden. Del-
er plads til to mand.
— Har man nu rent proviantmæssigt
forberedt sig på at gå det kommende
år i møde?
— Vi har i hvert fald dåseproviant
nok til det første år, og vi har jo som
sagt både høns og grise som vi kan
slagte. Med „Tikerak" har vi desuden
fået fem lammekroppe op, således at
vi kan få lidt frisk kød en gang imel-
lem.
—mann.
De syv på »Tinget«
Vejrstationen Tingmiarmiut, i daglig tale kaldet „tinget", har fået ny
besætning. Her fortæller stafionsleder Axel Mortensen om den daglige
16