Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 13.10.1960, Blaðsíða 3

Atuagagdliutit - 13.10.1960, Blaðsíða 3
LMOCCONAJ i§*ouiuiDSttpuiv^@J jouwc Egb£j3? Det er måske vor livsform, der er noget i vejen med piisaunermii pifsauneK Forhandles af: Oles Varehus Godthåb Hegn . Gitre . Traadkurve . Gelændere Porte og Laager Alt Smedearbejde — Alle Reparationer ungalugssat Kagssutaussat. avssiaKutigssat Kagssutaussårnat korfireat saviminernit nuio- ragkat. tungmericat napassugssait. matorssuit nautsivitdlo matugssait. EMIL DEDERDING Glasvej 10 — København NV Ægir 103 Forstanderinde Dorothea Bendtsen bedre kendt som slet og ret Bendse fortæller om 27 år, som hun gerne ville gøre om igen En verden gik til grunde forleden i talrige barnesjæle. Deres faste holde- punkt i tilværelsen pakkede sin kuf- fert og forsvandt. Ombord på „Uma- nak“. Deres Bendse rejste. Men reali- stiske som børn er, vendte de sig hur- tigt til det nære efter at have spurgt, hvem der nu bestemte. Det gør Terna Dahl, der har overtaget stillingen som forstanderinde på Dansk Røde Kors’ børnehjem i Godthåb. Det var en livsgerning, børnenes Bendse pakkede sammen i sin kuffert. 27 år helt nøjagtigt, på godt og ondt, mest godt. Heldigvis. Dorothea Bendt- sen var sygeplejerske på Bispebjerg hospital, men blev så anmodet om at rejse til Umanak, hvor den daværende sygeplejerske var blevet syg og skulle hjem. Hun havde en svulst i maven, mente hun. Svulsten blev senere til et barn, men det er sagen uvedkommen- de. I hvert fald begyndte frk. Bendt- sen i Umanak som afløser for den „syge“ sygeplejerske, og afløsningen, der var beregnet til to måneders va- righed, varede fra 1933 til efteråret 35. Så var frk. Bendtsen hjemme på Bispebjerg igen og svor, at hun al- drig nogen sinde skulle til Grønland mere. Indtil man ringede fra Grøn- landsdepartementet. Man skulle bruge en sygeplejerske i Thule. Og frk. Bendtsen tog af sted og blev fra den gang og i al fremtid til Bendse, de sy- ges og børnenes Bendse. Tre år var hun i Thule, og så gik turen til God- havn, hvor hun oplevede krigen af- brudt af et års permission i USA. Hjemrejsen til Grønland i konvoj un- der krigen er noget, hun ikke bryder sig om at udpensle. Den ene konvoj nåede aldrig igennem. Til sidst var der kun et skib tilbage, et norsk, og det var netop det, Bendse var ombord på. Hun måtte så med en anden konvoj og nåede med den hjem til Grønland. Resten er hurtigt fortalt. Efter en per- mission efter krigen gik turen til sy- gehuset i Godthåb, og da det nye bør- nehjem i Godthåb blev indviet, blev hun forstanderinde på det, og nu er hun altså rejst hjem til et otium i en toværelsers i Sønderborg, men det bli- ved vel et otium, der ikke varer læn- gere, end det passer hende. — Kommer De tilbage, Bendse? — Det ved jeg ikke. Det kan godt være. Se nu de tomatplanter dér. De er ved at gå ud, men de har osse givet tre pund, plus dem børnene har spist. — Fortæl en historie. — Hva’ sku’ det være? —■ En eller anden. — Det kan jeg ikke sådan lige på stående fod. — De har altid en historie. Fortæl en fra Umanak. — De kan få den om Pollas. Han havde et barn, der var sygt. Om mor- genen var jeg taget på et andet sy- gebesøg, men havde sagt til en jorde- moderelev, at hun skulle stikke hen til Pollas og tage temperaturen og komme ned til lægebåden og sige, hvor høj den var. Eleven kom også godt nok, men jeg kunne ikke få hende til at sige temperaturen. Hun kiggede blot underligt på mig, da jeg spurgte, og gik så sin vej. Om formiddagen mødte jeg pastor Hertling, der sagde, at han for fremtiden gerne ville have nattero. Og så fortalte han, at der kl. seks om morgenen var kommet en pige med et termometer, og at hun par- tout ville tage hans temperatur. Bagefter blev det opklaret, at pigen havde taget fejl af navnet Pollas. Hun havde opfattet det som palase, præ- sten. — De er den sygeplejerske, der har været længst i Grønland, men det har vel ofte været en gerning på grænsen af lægeloven? — Det var nødvendigt. Det værste tilfælde, jeg havde, var i Godhavn, hvor en pige havde en blodforgiftning. Vi kunne ikke få fat i lægen til Eva. Sådan hed hun, pigen. Det hedder hun også i dag. Jeg måtte til at foretage indgreb. Senere kom så lægen fra Ege- desminde og skar videre, for forgift- ningen havde bredt sig til kroppen fra armen. Da han gik, sagde han: Send mig så et telegram, når det er sket. Jeg var fortvivlet. Senere kom også lægen fra K’utdlig- ssat og behandlede hende. Han sagde også, at jeg skulle sende et telegram, når det var sket. Jeg tænkte: Det skal blive løgn. Jeg gav hende saltvandsindsprøjtninger, meget primitivt med hævert og slan- ger, og så bad jeg alle fangerne om, når de havde fanget en sæl at komme med leveren og spæk til Eva. Hele det efterår blev al lever afleveret til hen- de. Det hjalp. Da lægen kom på sit første besøg fra Egedesminde om for- året, stod Eva og tog som den første imod ham. Hun lever da endnu. — De har vel også ageret tandlæge? — Jeg har trukket masser af tæn- der ud. De ved, først en snaps og så tog vi fat. Jeg har oplevet en kindtand, der var vokset til kæbebenet. Den var slem. Jordemoderen havde først prø- vet at tage den, men hun var ikke stærk nok. — De har oplevet det gamle Grøn- land, som det var, før udviklingen be- gyndte at vælte det hele. Er der sket nogen mentalitetsændring i den pe- riode? — Det tør jeg ikke sige, men de er mere tilfredse her i landet, end vi er hjemme. Jeg har været i hvert eneste hus, de steder hvor jeg var sygeplejer- ske, og ligegyldigt i hvilket grøn- landsk hus, det være nok så fattigt, blev man modtaget af en hygge og hjertelighed, så vi andre måtte gå hjem og skamme os. Folk var tilfredse, selv om de havde det skidt. Sikke no- gen fødselsdagsfester de holdt, f. eks. i Thule, hvor det kun var børnene, der havde fødselsdag. De voksne havde ikke, for da de blev født, havde man ingen kalender, så de kendte ikke de- res fødselsdage. Man kom og fik kaffe og et stykke kage bagt i en gryde over en tranlampe. Og så sagde de gerne: Når vi fanger sæl, så skal I komme og holde fødselsdagsfest. Så fik man da en frosset sæl smidt ind på gulvet. Fantastisk som den I ÆGTE JAVA! smager igennem REN KAFFE Hollandimiut kavfiliSt aserorterdluarsiniassoK kavfe akuserneKangitsoK pikunardlmnartoK tupingnardluinartumik kavfitut Javamit pissutut mamartigissoK Den blev åbnet, og man kunne selv tage det ud af den, man ville. Dertil frosne edderfugleeæg og kaffe. Det var livet. Tit tænkte man: Det er vor livs- form, der er noget i vejen med. Det er jo dem, der forstår at leve livet. Ikke os. Vi bliver bare sure. — Har De aldrig været sur eller bitter? — Hvis De spurgte mig, om jeg ville have valgt noget andet, hvis jeg kunne gøre de 27 år om, ville jeg svare nej. Jeg har været lykkelig her og er tak- nemmelig for, at jeg fik lov at arbejde her. Da jeg overtog børnehjemmet, havde jeg sat mig som mål, at når de børn var sat i vej, var mit arbejde slut, og det kommer lige til at passe. Jeg håber, børnene skikker sig ordent- ligt, når jeg er rejst .... Og De skriver ordentligt om det her. Er De med? ☆ Årets nyhed! Fodboldstøvlen med gummisål og gummiknopper »PUMA«-støvlen Læderstræde 5 - København K. Telegramadr.: Boldspilkøb. — den internationalt berømte — kr. 66,50 Macs aitsdt tåssa kigutinut xaKortingnartoK Vælg den bedste tandpasta De kan f& — vælg MACS. Den renser effek- tivt, desinficerer, beskytter mod d&rllg ånde og smager vidunderligt. kigutinut KaKorséumik pit- saunerussumik pigssaaångi- latit, Macs pisiarissarniaruk, sallvdluarsfnaoK, tunitdlang- nartuiaissartoK, tipigigsos, suna xarngup, tipigsså. BEEGHAM- DENMARK A/S Macs - man ser det straks 3

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.