Atuagagdliutit - 27.10.1960, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
uJciut 100-at
sisamångorneic oktoberip 27-at 1960
nr. 22
dlit-nunånit tikiussaKardluartoicartar-
dlune. 12 sømilisutdle avasigtigissu-
mik kigdligerKussaKallsagpat norskit
avatåne aulisameratigut nalorninar-
torsiorneKalersugssauvoK.
Kalåtdlit-nunåta avatåne aulisaga-
Karfit ukiut tamaisa nikerartuput nor-
skitdlo tamåne aulisaKataussut soriar-
sinaujungnaerdluinartugssåuput kig-
dligemussap 12 sømilisut avasigtigi-
ssup timånut sårugdlit igdlikåsagalu-
arpata. aulisariutip Kalåtdlit-nunåne
aulisamigssamut pikitineKamera kr.
100.000 ardlerdlugit akeicartarpoK, tai-
maingmat KularissagssåungilaK tai-
matut aulisartunut kigdligericussaKa-
lisagpat norskit Kalåtdlit-nunånut
aulisariartarungnåisassut.
Grønland som
en folkesag
I en kommentar til Grønlandsudstil-
lingen i Paris skriver „Kristeligt Dag-
blad" bl. a.: Men det spørgsmål mel-
der sig unægteligt, om det ikke var i
Herning og Aabenraa og Hjørring og
Svanneke, og hvad de danske provins-
byer nu ellers hedder, at udstillingen
skulle være vist — ikke udstillingens
facade, om vi så må sige, det fornem-
me pelsværk og den gamle kajak, men
Grønland i dag med alle de proble-
mer, der hører den grønlandske hver-
dag til.
Sandheden er jo nemlig, at Grøn-
land er vort u-land, som det er blevet
sagt med en forkortelse, der skal ud-
trykke, at Grønland på flere områder
indtager samme stilling som de udvik-
lingslande i Asien og Afrika, der op-
tager så manges sind i disse år. Der er
brug for nye og større skoler i Grøn-
land, der er brug for sygehuse, der er
brug for den højskole, som nu langt
om længe synes at komme i gang. Og
meget andet kunne nævnes. Vi står
over for kolossale opgaver, dels af
håndgribelig art, dels af kulturel og
åndelig karakter. Thi det siger sig
selv, at når en befolkning i løbet af få
årtier skal tilbagelægge en udvikling,
det har taget århundreder at foretage,
er faren for rodløshed mere end snub-
lende nær.
Væsentligere end at udstille Grøn-
land rundt om i Europa er det at få
lagt Grønland ud som en folkesag.
Det er ikke nok, at en snæver kreds
af gamle grønlandsfarere hygger sig i
et selskab og udsender et eksklusivt
tidsskrift. Grønland må ud i forsam-
lingshusene, ud i den danske hverdag.
Grønland er vor næste, det vil sige
ham, der venter netop på vor indsats.
Pastor Mads Lidegård, Godthåb, har sammen med kon-
torchef Bomemann været på en 24.000 kilometers tur
til Alaska, bl. a. for at studere forskellen mellem eski-
moernes tilværelse der og den tilværelse, deres stam-
mefrænder fører i Grønland. På billedet her ses to Ala-
ska-eskimoer beskæftiget med det, mange eskimoer i
Alaska lever af: Husflid. Inde i bladet fortæller Mads
Lidegård i en interessant artikel om sine mange iagt-
tagelser i Alaska, som vi kan lære meget af, men som
også kunne lære noget af os.
palase Mads Lidegård, Nåk, kontorchef Bomemann ila-
galugo 24.000 kilometerinik isorartussusilingmik anga-
lasimåput Alaskamut, ilåtigut eskimot tasamane inu-
nerat månilo Kalåtdlit-nunåne nagguveKataussut inu-
nerat åssigingissuteKamersut påsiniariartordlugit. må-
ne dssilissame takugssåuput Alaskap eskimoe mardluk
Alaskame eskimårpagssuit inussutigssarsiutåinik suli-
ssut: tdssa sanalungneK. avisime matumane Mads Li-
degård agdlagkamine soKutiginartume Alaskame påsi-
ssarpagssuarminik oKalugtuarpoK, Alaska ag sut iliniar-
figisinauvarput, åmale alaskamiut uvagut iliniarfigisi-
nauvåtigut.
12 sømilinut ånilångatigineKartoK
aulisariutileKatigit sekretæriat Georg
Garshol avisime „aftenposten“ime o-
KarpoK taimailissoKamigsså sivitsor-
tOK ilimagineKarsimassoK. taivålo Ka-
låtdlit-nunåne 12 sømilisut kigdliger-
KussaKalernigssaK norgemiut aulisar-
nerånut pitsåungivigsumik kingune-
KartugssaussoK, norgemiut ungasigsu-
mut aulisariartitsissamerat avatåne
aulisarneranut iluaKutauvdluartung-
mat.
norskit aulisariutait 100 migssåini-
tut Kitåne New Foundlandimilo ukiut
tamaisa aprilimit oktoberimut ningi-
tagarssortarput. amåtaordle norskit a-
vatåne aulisariutait avdlat 50 migssåi-
nitut aussap Kåumataine septemberip
tungånut Tunume aulisartarput. Ka-
låtdlit-nunåne aulisameK Norgep si-
neriåta avatåne aulisarnermut taper-
tauvdluartuvoK, ukiut tamaisa Kalåt-
ner at udstyre et norsk fiskerfartøj til
fiskeri ved Grønland, og det er derfor
naturligt at tro, at mange fiskerbåd-
redere vil bort fra Grønlandsfiskeriet,
hvis fiskerigrænsen bliver en realitet.
nunavtme aulisartunut kigdligeriaissaK 12 sømilinut avasigdli-
sineKarpat norgemiut avatane aulisartarungnåisassut
ungasingitsukut danskit norskitdlo aulisartunut 12 sømilisut kigdligerKU-
atautsimitugssåuput Kalåtdlit-nunåne ssaKalemigssaK pivdlugo. norgemiut
Frygt for 12 mile-grænse
Hvis Grønland får 12 milegrænse er det slut med norsk fiskeri ved
grønlandske kysfer
Inden længe skal der føres dansk-
norske forhandlinger om indførelsen
af en 12 miles fiskerigrænse ved
Grønland. Vi har længe ventet en så-
dan udvikling i sagen, siger sekretæ-
ren i de norske fiskerirederes for-
ening, overretssagfører Georg Gars-
hol, til norsk „Aftenposten". En 12-
miles fiskerigrænse ved Grønland vil
få de uheldigste konsekvenser for vort
fiskerierhverv. Det er jo fiskene i fjer-
ne farvande, der skaber balance for
vor havfiskerflåde, og hele den økono-
miske basis vil blive vaklende med
indførelsen af en sådan fiskerigrænse.
Henved 100 norske fiskerbåde driver
linefiskeri ved Vestgrønland og New
Foundland hvert år fra april til ok-
tober. Et halv hundrede af vore andre
havfiskerifartøjer driver torskefiskeri
ved Østgrønland i sommermånederne
til hen i september. Grønlandsfiskeriet
er blevet et betydeligt støtteerhverv
for trawlfiskerne, som ellers deltager
i vintersildefiskeriet ved vor egen
kyst. Det er betydelige fangster, de
bringer hjem fra Grønland hvert år.
Men bvis fiskerigrænsen bliver indført
i disse farvande, vil havfiskerne stå
over for meget usikre fangstforhold.
Fiskefelterne ved Grønland forsky-
des meget fra år til år, og norske fi-
skere, som tager til Grønland, vil væ-
re slået helt ud, hvis felterne pludselig
forskyder sig inden for 12-milegræn-
sen. Det koster adskillige tusinde kro-
ilorrånut
kontorchef Budde-Lund, Kalåt-
dlit-nunånut ministereKarfingmit,
nalunaerpoK, ukiOK måna jånuårip
autdlaricautåne kalåtdlit inusugtut
156 Danmarkime iliniartut. 124 ili-
niartuviuput 32-tdlo sivikitsumik
pikorigsancigtuvdlutik. 1959-ime
kalåtdlit 30 Danmarkime svende-
ngorsimåput arxanigdlitdlo iliniar-
Kigsimavdlutik.
kigdligernussap avasigdlinigsså