Atuagagdliutit - 27.10.1960, Blaðsíða 13

GRØNLANDSPOSTEN
akissugss. årnigss. Ansvarshavende: Erik Erngaard.
REDAKTION GODTHÅB GRØNLAND
Københavns-redaktlon: Journalist Helge Christensen, Baneledet 19, Virum
tlf. 845894
Annonceekspedition: A. Stig Olsen, HøjagerveJ 15, Rungsted Kyst. Tlf. Rungsted 1199
tusagagsslortut Korrespondenter
Nanortalik: Kontorist Otto Korneliussen. Sydprøven: Landsrftdsmedlem Jakob Nielsen.
Julianehåb: Kæmner Sehested, postmedhjælper Martin llingiv&Kés. X ars suk : Lærer
Peter Petersen. Ivigtul: Telbet. Milling. Arsuk: Fendrik Heilmann. Frederikshåb:
Kæmnerassistent Arne Olsen, overkateket Matthæus Tobinssen. Fiskenæsset: Katetret
Bent Barlaj. Sukkertoppen: Overkateket Lars Møller, telegrafist Hans Christiansen.
Holsteinsborg: Butiksbestyrer Knud Olsen, lærer Hans Ebbesen. Godhavn: Overassi-
stent Richard Maule Frederiksen, mester Emil Lindenhann. Ii’utdligssat: Egede
Boassen, Anda Nielsen. Egedesminde: Knud Abeisen, radlosondeass. Hove. Jakobs-
havn: Telbet. Mortensen, Marius Sivertsen. Christiansliåb: Jørgen Petersen. Claus-
havn: Udstedsbestyrer Fritz Fencker. Umanak: Pastor S. E. Rasmussen, overkateket
Edvard Kruse. Upernavik: Erhvervsleder Hendrik Olsen, overkatekel Knud Kristian-
sen. Angmagssalik: Distriktsskoleleder John Jensen. Kap Tobin: Ib Tøpfer. Sdr.
Strømfjord: Knud Fischer.
Arsabonnement 1 Grønland 15 kr. plssartagaKarneK uk. Kat&tdlit-nunåne 15 kr.
do. t Danmark 18 kr. do. Danmarkime 18 kr.
do. 1 udlandet 25 kr. do. nunane avdlane 25 kr.
Løssalgspris: 60 øre ptstartneKarnerane: 60 øre
NOngme elnerissap kujatdliup naKiterlvlane naaitigkat
TRYKT I SYDGRØNLANDS BOGTRYKKERI GODTHÅB
Valget i Grønland
Kalåtdlit-nunåne Kinersineic
n ET BLIVER et noget broget valg,
Grønland får den 15. november. I
Sydgrønland eller rettere 2. opstil-
lingskreds, som det bør hedde, nu da
Østgrønland er med i denne opstil-
lingskreds, er opstillet tre kandidater,
og i Nordgrønland eller 1. opstillings-
kreds ser det ud til, at der bliver fire.
Det vides endnu ikke med sikkerhed,
mens dette skrives, men meget tyder
på, at ikke alle emner får stillere nok.
Valgkampen har været præget af „de
særlige grønlandske forhold" derved,
at man nok rundt omkring har haft
indlæg i de lokale blade for eller imod
en kandidat, men nogen valgkamp i
dansk forstand med plakater, store
vælgermøder og valgbrøl og den slags,
har der i overensstemmelse med Grøn-
lands natur ikke været. Valgkampen
er med andre ord gået stille af, og
vælgerne har været forskånet for
gyldne løfter, som parterne bagefter
har svært ved at holde. I den henseen-
de er valget forbilledligt, men man
kan ikke sige, det er det på andre
områder. F. eks. sker der det, at væl-
gere i Thuledistriktet ikke vil få lej-
lighed til at afgive stemme, fordi valg-
materialet ikke kan nå frem i tide, og
for andre vælgeres vedkommende kan
der blive tale om stemmespild, idet de
må afgive stemme pr. brev, endnu in-
den kandidaternes stillerlister er af-
leveret. De ved med andre ord ikke,
om den kandidat, de stemmer på, i det
hele taget får stillere nok.
De vanskelige kommunikationsfor-
hold i visse distrikter er årsag til disse
uheldige forhold, men i henhold til
valgloven har landshøvdingen bemyn-
digelse til for Nord- og Østgrønlands
vedkommende at dispensere fra gæl-
dende regler, når de særlige grønland-
ske forhold nødvendiggør det, og det
gør de jo unægtelig ved dette valg.
Dog tør vi slet ikke tænke på, hvad
der vil ske, hvis en folketingskandidat
i 1. opstillingskreds vælges med kun
nogle få stemmers flertal, og det såle-
des bliver øjensynligt, at de beboere i
Thule, der ikke fik lejlighed til at af-
Den rigtige vej
Kontorchef Budde-Lund, Grøn-
landsministeriet, oplyser, at pr. 1.
januar i år var 156 unge grønlæn-
deree i Danmark under uddannel-
se i forskellige håndværksfag. 124
var i egentlige lærepladser og 32 i
mere kortvarig, videregående ud-
dannelse. I 1959 fuldførte 30 grøn-
lændere i Danmark egentlig sven-
deuddannelse, og 11 fik suppleren-
de uddannelse.
give stemme, kunne have bestemt
valgets endelige udfald. Man må selv-
følgelig så henholde sig til landshøv-
dingens dispensationsret, men tilfreds-
stillende er det ikke.
Også på andre måder er der en for-
skel. Danskere på midlertidigt ophold
i Grønland kan stemme pr. brev ved
valget i Danmark, hvis de er opført
på en valgliste, men grønlændere på
midlertidigt ophold i Danmark kan
ikke stemme pr. brev. Sådan er valg-
loven, men spørgsmålet er, om den
ikke bør laves om?
Og endelig er der hele problemet
med opstillingskredse i Grønland. Man
har lavet en kunstig inddeling af
Grønland i to landsdele, plus Østgrøn-
land og Thule. Nu, da hele landet er
valgberettiget, forekommer inddelin-
gen endnu mere kunstig. F. eks. hører
Scoresbysund, der ligger på højde med
Umanak i vest med til Sydgrønland,
mens f. eks. Holsteinsborg hører til
Nordgrønland i valgmæssig henseende.
I sin tid blev Vestgrønland inddelt i
nord og syd på den måde, at man fik
et nogenlunde lige stort vælgertal i
begge dele, og derved kom altså f. eks.
Holsteinsborg ind under Nordgrønland,
men spørgsmålet er, om denne indde-
ling i længden kan bibeholdes. I de
lokale blade i Nordgrønland har man
i den senere tid set beklagelser over,
at „det er folk fra Sydgrønland, der er
opstillet i Nordgrønland" og „er vore
egne ikke gode nok". Derved bidrager
den bestående valgordning til, at
Grønland også i følelsesmæssig hen-
seende splittes, skønt alle andre be-
stræbelser går i retning af samling.
Ønsket om to valgkredse er hoved-
sagelig dikteret af hensynet til de sær-
lige forhold, der gør sig gældende i
Nordgrønland. Man kan ikke forven-
te, at f. eks. en fåreholder fra Syd-
grønland skal have særlig indsigt i de
problemer, der knytter sig til fangst-
forhold i Nordgrønland, og den be-
stående ordning er netop med til at
sikre, at Nordgrønland kan vælge sin
egen repræsentant med særlig indsigt
i nordgrønlandske forhold til folketin-
get. Den seneste tids udvikling har
imidlertid afsløret, at man i Nord-
grønland ikke har opstillet en eneste
kandidat fra selve opstillingskredsen,
men kun kandidater fra andre egne af
landet. Også dette peger hen mod det
betimelige i en ændret valgordning, så
een befolkning vælger to repræsen-
tanter for hele befolkningen og for
hele landsdelen til folketinget. Man
må også i Grønland bort fra de
kortsynede særinteressers politik. En
valgkreds for hele Grønland vil være
et skridt i denne retning.
novemberip 15-åne Kalåtdlit-nuna-
ne KinersinigssaK tamalåjusaKaoK.
Kujatåne imalunit Kinersiviup åipåne,
taimame taineKarsimavoK tåssunga
Tuno ilaungmat pingasut Kinigagsså-
ngortitåuput, Avangnånilo imalunit
Kinersivingme sujugdlerme ilimanar-
dlune sisamanik Kinigagssångorti-
taussoKarumårtoK. måna agdlangne-
Kartitdlugo ersserKigsumik ilisimane-
Kångil-ait tåuko tatdlimat tamarmik
Kinigagssångorumårnersut, ilimanar-
pordle tamarmik nåmagtunik Kinigag-
ssångortitsissoKarumårtut. KinerKuså-
rinermut tungatitdlugo aviséncane å-
ssigingitsune Kinigagssångortitauniar-
tut tapersersordlugit akerdlilersordlu-
gitdlunit agdlagtoKartarsimavoK, Dan-
markimisutdle KinigauniutoKarsimå-
ngilaK, agdlagartalissartunik atautsi-
mltoKartarane KinerKusårtunigdlo a-
kerdlerigtoKartarsimanane. KinerKu-
sårineK nipaitsumik ingerdlasimavoK,
taimaingmatdlo Kinersissugssat erKu-
tineKåsångitsunik asule neriorssorne-
Karsimångitdlat. tamatumunåkut Ki-
nersineK maligagssaussutut oKautigi-
neKarsinauvoK, avdlåkutdle t-aimaiga-
ne. sordlo Thulep erKåne Tunumilo
Kinersissugssat ilait taissisinåusångit-
dlat, tåssa Kinersinerme atortugssat
KinersinigssaK sujorKutdlugo ångusi-
nåungingmata, åmale Kinersissugssat
ilait ånaineKartugssanik taississug-
ssåuput, tåssa agdlagkatigut taississa-
riaKartugssaugamik Kinigagssångorti-
niagaussut piukussissuisa atsiorfé sule
tåniuneKariångitsut. tåuko taississug-
ssåuput naluvdlugo torkagartik nå-
magtunik KinigagssångortitsissoKarsi-
manersoK.
igdloKarfit erKaisa ilåine angatdla-
tit ajornakusornerat ilåtigut tamatu-
munga pissutauvoK, Kinersinermile i-
natsit nåpertordlugo landshøvdinge
piginautitauvoK ingmikut akuerssissu-
teKarsinauvdlune, Kalåtdlit-nunåne
pissutsit ingmikut itut Kinersinerme
akornutaussarångata. OKautigineKå-
saordlo månåkut Kinersinerme tai-
maitdluinartoK. erKarsautiginerdlunit
ajornaKaoK KanoK pissoKarumårner-
sok Kinersivingme sujugdlerme Kini-
gagssångortitaussut ilåt ilaminit a-
merdlanerorKardlune ajugaugpat, tai-
måisagpat Kularnåsångikaluardlune
thulemiut KinerseKatåungitsut Kiner-
sinerup KanoK inerneKarnigssånut au-
lajangissusimåsagaluartut. soruname
landshøvdingip ingmikut akuerssiv-
dlune Kinersinerme inatsisinik atu-
ngitsortitsisinaunera torKåmaviginiar-
neKarsinauvoK, kisiånile tamåna nå-
maginångilaK.
avdlatigutaoK åssigingissuteKarpoK.
danskit Kalåtdlit-nunånitsiåinartut
Parisime Kalåtdlit-nunånik sarKU-
mersitsinigssamut navsuiautitut
„Kristeligt Dagblad“ime ilåtigut ag-
dlautigineKarpoK: aperKutaulerpordle
Herningime, Åbenråime, Hjørringime
imalunit Svannekime danskitdlunit
igdloKarfine avdlane sarKumersitat
takutineKarsimåsagaluarnersut, tåssa
sarKumersitat ugsagsårutitait émit
Kåinatdlo pinagit, uvdlumikutdle Ka-
låtdlit-nunåt, uvdluinarne ajornartor-
siutaussut ilångutdlugit.
ilumorporme Kalåtdlit-nunåt uva-
gut kinguarsimassortarigavtigo, tåssa
Asiame Afrikamilo nunat sujumukar-
nialersimassut ukiune måkunane oKa-
luserineKaKissut åssigigissåt. Kalåt-
dlit-nunåne atuarfit nutåt angneru-
ssutdlo atorfigssaKartineKarput, tai-
matutdlo nåparsimavit kisalo højsko-
legssaK månåkut imailigaluatdlartoK
sananeKarnialinguatsiartoic. avdlar-
pagssuitaoK taineKarsinåuput. suliag-
ssarparujugssuit isumagissugssångor-
simavavut, ilåtigut malugigssaussut
amale kulturimut anersåkutdlo ineri-
artornermut tungassut, nalunångilar-
agdlagkatigut Danmarkime Kinersi-
nerme taissisinåuput, Kinersissugssat
agdlagtorneKarsimavfiånut ilångune-
Karsimagunik, kalåtdlitdle Danmarki-
mitsiåinartut agdlagkatigut taissisi-
nåungitdlat. Kinersinerme inatsit tai-
måipoK, aperKutauvordle avdlångorti-
neKartariaKånginersoK.
kisale taineKåsaoK Kalåtdlit-nunåta
Kinersivingnut avguatårneKarnera.
Kalåtdlit-nunåt nunap ingmikortuinut
mardlungnut avineKarsimavoK Tuno
Thulelo ilångutdlugit. måna Kalåtdlit-
nunåta inue tamarmik Kinersisinauti-
taungmata taimatut avigsimanera su-
le erKumiginarneruvoK. sordlo Sco-
resbysund Kiåne Umånap avangnar-
paseKatigå, Kujatåne Kinersivingmut
atavoK, Sisimiutdle Avangnåta Kiner-
sivianut atavdlutik. Kanga Kitå mar-
dlungordlugo avineKarsimavoK Kuja-
tåne Avangnånilo Kinersissugssat a-
merdlaKatigikånilersitdlugit, tamatu-
munåkutdluna Sisimiut Avangnåta
Kinersivianut ilaulersimassut, aperKu-
tauvordle taimatut avitsineK atatine-
KåinåsanersoK. Avangnåne avisérKane
Kanigtukut målårutigineKarsimavoK
kujatåmiunik Avangnåne Kinigagsså-
ngortitaussoKarsimangmat, aperKuti-
gineKardlune avangnåmioKatit ajuku-
narnersut. Kinersinermik årKigssussi-
neK tamatumunåkut åma Kalåtdlit-
nunåta misigissutsit tungaisigut mar-
dlungordlune avineKarneranut peKa-
tauvoK méssa kåtunigssaK tamanit
norKåissutigineKartariaKaraluartoK.
mardlungnik KinersiveKarnigssaK
kigsautigineKarmat pissutåuput A-
vangnåne pissutsit ingmikut itut. ili-
magineKarsinåungilaK sordlo savauti-
lik kujatåmio piniartut avangnåmiut
akornåne pissutsinik påsisimassaKa-
ngåsassoK, månåkutdlo årKigssussini-
kut isumangnaitdlisarneKarsimavoK
avangnåmiut, Avangnåne pissutsinik
påsisimassalingmik folketingimut Ki-
nersisinaunigssåt. Kanigtukutdle pi-
ssut takutipåt tåjavssuma Kinersivia-
ningånérsumik atautsimigdlunit A-
vangnåne KinigagssångortitaussoKar-
simångitsoK, nunavdle ilainit avdlanit
tåvane KinigagssångortitaussoKardlu-
ne. tamåna åma tikuartuivoK Kinersi-
nikut årKigssussinerup avdlångortita-
riøKarneranik, Kalåtdlit-nunåt nunap
ingmikortuatut atautsitut issigalugo
folketingimut ilaussortagssanik Kiner-
sissoKarsinaorKuvdlugo åmåtaoK Ka-
låtdlit-nunåne KimangniartariaKaler-
poK politikikut ungatå issiginago ing-
mikut soKutigissaKarneK. Kalåtdlit-
nunåt Kinersivigtut atautsitut issigi-
neKalerpat tamåna taimailissoKarnig-
ssånut avKutigssåusaoK.
me ukiut 100-rpagssuit ingerdlanerå-
ne angussarineKarsimassut ukiut a-
merdlarujugssuångitsut Kångiuneråne
angumavfiginiarniésagåine torKåma-
vérunigssaK ulorianautilerujugssuå-
ngortugssaussoK.
Kalåtdlit-nunåt Europame sarKu-
mersitatut angalaortinago ajungineru-
simåsagaluarpoK inuiåussutsimut tu-
ngassutut issigigåine. nåmångilaK
Kalåtdlit-nunåliartartortutorKat ikig-
tuinait ilorrisimaoKatigisagpata atua-
gagssiamik akimarpalugtumik naKi-
tertitsissardlutik. Kalåtdlit-nunåne i-
nuneK Danmarkime katerssortarfing-
ne takutineKartariaKarpoK. Kalåtdlit-
nunåt uvagut tugdlerårput, tåssa u-
vagut suliniarnigssavtinik utarKissoK.
Kalåtdlit-nunat inuiåissutsimut tungav ok
13