Atuagagdliutit - 27.10.1960, Blaðsíða 16

men næsten altid med en lille effek-
tiv påhængsmotor på. Ellers bygger
eskimoerne selv en træbåd af samme
form som konebåden og sætter på-
hængsmotor på — hvorefter de har en
fortrinlig og hurtig båd til fiskeri og
transport. De benytter dog også meget
tit flyvemaskinerne, som er den egent-
lige forbindelse med omverdenen. Om
vinteren bruges hundeslæder eller mo-
torslæder med propeller, som kan sky-
de en fart over isen på 60 km i timen.
Ude ved kysten er kajakken stadig i
anvendelse ved sæl- og hvalrosfangst.
Den er noget mere grov og plump end
den grønlandske, og forpartiet bøjer
opad, men den er sødygtig og praktisk.
Om sommeren flytter landsbyboer-
ne i reglen ud i teltlejre og fanger laks
ved floden. Af samme grund har sko-
levæsenet opgivet undervisning i som-
mermånederne og giver 3 måneders
sommerferie, men læser til gengæld
hele vinteren uden jule- el. påskeferie.
Kirkeligt virvar
De kirkelige forhold er overalt me-
get brogede. Græske og romerske ka-
tolikker, herrnhuter, episcopale, pres-
byterianere, kvækere, coveants og
lutheranere har delt eskimoerne imel-
lem sig og kæmper i mange tilfælde
stadig om dem. I nogle landsbyer fin-
des flere kirker og præster, mens an-
dre helt tilhører en enkelt kirke. Som
overalt i USA er kirkerne allesammen
private og har intet med staten at gø-
re. De driver en del skoler og børne-
hjem og øver i mange tilfælde stor
indflydelse på befolkningen, bl. a. for-
di der er så mange præster pr. ind-
bygger. De allerfleste præster er ame-
rikanere og kirkesproget næsten ude-
lukkende engelsk, men der findes dog
undtagelser, især i de græsk-katolske
menigheder, som har mistet forbindel-
sen med den russiske moderkirke og
derfor næsten udelukkende har ind-
fødte præster. Der findes ikke kate-
keter som i Grønland.
kop kogende vand gi-
ver en herlig bouillon. Brug
Vitamon som kraft til suppe,
sauce og sky. Bland pulveret i
raspen til f. eks. fiskefilet og
koteletter — og i kogevandet
til ris eller pølser — det giver
en pikant smag.
Alaskas bjerge er Uge så vildsomme og Uge så skønne som Alaskap KUKai Kalutdlit-nunånisut kussanartigissut taimatutdlo
Grønlands. najoruminåipasigtigalutik
Spiritus forbudt
De allerfleste eskimosamfund har
forbudt salg og udskænkning af spiri-
tus, og ingen af andelsbutikkerne for-
handler spiritus. Drikkeriet er derfor
begrænset i hvert fald i de små byer,
selvom mange dog køber spiritus ude-
fra og får det transporteret ind med
fly. I visse af de større byer er spiri-
tus et virkeligt problem.
Som nævnt er eskimoerne på mange
måder stadig primitive, men de bliver
dog brugt til mange forskellige arbej-
der og klarer dem godt. Mange tekni-
ske anlæg passes af eskimoer, mange
maskiner, selv de store jetfly, flyves
af eskimoiske piloter, og ved alle byg-
gerier og anlægsarbejder, f. eks. til
skoler og flyvepladser, anvendes i ret
stor udstrækning eskimoisk arbejds-
kraft. På det område er amerikanerne
traditionelt mere tilbøjelige til at se
på, hvad en mand reelt kan, end på
hvilken uddannelse han har fået.
Ingen mellemklasse
På den anden side er eskimoerne
kun i ringe udstræning tilpasset den
nye kultur over bred front. Der findes
ikke den fra Grønland kendte mellem-
klasse, som gennem generationer har
vænnet sig til bylivet og er betroet
faste stillinger i samfundet. Denne
mellemklasse med sin særegne eski-
moisk-europæiske blandingskultur ø-
ver her i Grønland en stabiliserende
indflydelse, som man synes at savne
i Alaska, hvor eskimoerne nok kan
klare mange job og i flere tilfælde tje-
ne gode penge, men kun sjældent har
grebet de dybere værdier i det moder-
ne samfund.
Dette ses f. eks. også i byernes råd
og det lokale politiske liv. Alaskaeski-
moerne har ikke haft grønlændernes
100 års træning i politisk arbejde og
formår derfor ikke ret at gøre sig gæl-
dende indenfor det lokale styre, hvor
man ofte finder byråd med overvejen-
de eller hel hvid medlemstab, skønt fi-
re femtedele af befolkningen er eski-
moer. I selve staten Alaskas lovgiven-
de forsamling findes dog en del eski-
moer.
Knud Rasmussens forkorer
Et særligt primitivt samfund besøg-
te vi på Nunivakøen i Beringsstrædet,
hvor den moderne påvirkning endnu
er begrænset. På øen findes en stam-
me af moskusokser, indført fra Grøn-
land ligesom en moderne tamrensta-
tion med stort slagterianlæg. Befolk-
ningen, der for blot 20 år siden levede
spredt på små bopladser over hele øen,
er dog nu samlet i een by.
Fra Bethel rejste vi mod nord gen-
nem Yukons delta til Unalakleet in-
derst i Norton Sound. Her er også op-
stået en hel lille by ved sammenflyt-
ning af mange bopladser, og der byg-
ges nu High-school på stedet. Lederen
af skolen var neger, hans højre hånd
indianer, to af lærerne eskimoer og to
hvide amerikanere, mens pedellen var
lap fra Norge. Dette lærerkollegiums
sammensætning nævnes som et ek-
sempel på de meget brogede racefor-
hold, som hersker mange steder i Ala-
ska.
I denne by traf vi en gammel mand,
som havde en bil og levede som taxa-
chauffør. Som ung havde han været
forkører for Knud Rasmussen, da den-
ne kørte mod syd langs Alaskas kyst
på sin store slæderejse. Dette besøg
huskedes endnu af mange ældre —ik-
ke mindst Knud Rasmussens to eski-
moiske rejeledsagere fra Thule.
Husflid et eksistensgrundlag
Den næste større by, vi besøgte, var
Norne, som engang var en driftig guld-
graverby med 10.000 menesker. Nu er
der kun 2000 tilbage, mest eskimoer.
Næsten alle guldminer ligger stille og
byen har intet erhvervsgrundlag, så
den eskimoiske befolkning er præget
af megen arbejdsløshed. Om somme-
ren rører der sig dog et broget folke-
liv, når eskimoerne fra øerne i havet
i konebåde kommer ind for at tilbrin-
ge sommeren ved Norne og sælge deres
fine udskærerarbejder i tand til turi-
sterne, som kommer flyvende fra USA.
Husflid er en stor artikel og har væ-
sentlig betydning for eskimoernes øko-
nomi mange steder. Den er sat i sys-
tem med en central salgsorganisation,
og produktionen er meget stor — og
gennemgående af fin kvalitet. Herop-
pe kunne vi forstå en hel del af sprog-
et og til dels føre samtaler på basic
eskimoisk.
Slæder på hjul
Efter besøg i en landsby i også dette
Konebåden lavet af hvalroshuder og efter
ganske samme model som i Grønland er
stadig et almindeligt transportmiddel i Ala-
skas nordlige områder. Dog sætter man i
reglen en påhængsmotor på konebåden og
skyder på den måde en betydelig fart. På
land ses konebådens afløser, en træbåd,
bygget efter samme mønster og med motor
på. På billedet er det amerikanske turister
iført redningsveste, som får sig en tur i u-
miaK mod solid betaling.
umian aorfit amlnit sanauvoK Kalåtdlit-
nunåne atornenartarsimassup åssinga sule
Alaskap avangnåtungåne agssartutaujuar-
poK. taimåitoK ivertitagkamik motorilerne-
uarajugpoK sukangåtsiaKalunilo. nuname
takugssauvoK umiap kingorårsissua, umiat-
siau KissussoK taimatut ilusilerdlugo sanåK
motorilik. åssilissame amerikamiut takor-
nariat ånangniutinik atissisimåput umiame
angalassut akilivdluaKalutik.
URE - BRILLER
Briller leveres omg. efter recept
Nye ure — schweitzer-værk.
Stort udvalg i urlænker og -remme
Sendes overalt på Grønland
Kalåtdlit-nunftt tamåkerdlugo nag-
sitaissarpugut.
Holger Dik lensen
Nørregade 30 — KØGE
Reparation af ure omgående
nalunaeafitanik pilertortumik
iluarsaissarpugut
16