Atuagagdliutit - 27.10.1960, Blaðsíða 17

distrikt gik turen videre mod nord til
Kotzebue, omtrent på højde med Hol-
steinsborg. Også her var der en masse
eskimoer fra de små øer ude i strædet,
og vi fik på den måde lejlighed til at
træffe repræsentanter for næsten alle
eskimoiske samfund. Ligesom i Norne
overværede vi disse øboeres tromme-
danse, som til dels opføres for turi-
ster mod betaling. Også på anden må-
de forstår eskimoerne at få pengene
ud af turisterne. F. eks. sætter de hjul
under slæderne og giver turisterne en
køretur — midt om sommeren — eller
sejler dem en tur i konebåd med på-
hængsmotor.
Vi havde lejlighed til at tage ud med
en fisker for at røgte garn. Han var
utilfreds med fangsten — og dog hale-
de han over 150 store laks op i båden
— een nats fangst. Men de mange dej-
lige fisk hjalp ham ikke så meget igen,
for han kunne ingen sælge bortset fra
et par stykker til lokal middagsmad.
Resten måtte hænges til tørre som fo-
der for hundene i den vinter, som
nærmede sig. Igen en følge af den af-
sides beliggenhed og de høje lønnin-
ger: Ingen tør, trods de store lakse-
mængder, foretage en udbygning af
erhvervet og anlægge et fiskehus,
selvom der er laks det meste af året.
1/2 million tamrener
som hurtigt forsvandt
Man har dog gjort eet forsøg på at
skabe et nyt erhverv for eskimoerne.
For 60 år siden indførtes fra Sibirien
en flok tamrener og fra Norge nogle
samer til at lære eskimoerne renernes
pasning. Renerne formerede sig stærkt
og omkring 1930 var der 'h million.
Men mange af dem ejedes efterhånden
af hvide nybyggere, som tjente store
penge på dem, og regeringen bestemte
da, at kun indfødte måtte eje renerne.
I de følgende år opløstes imidlertid
hele renavlen og dyrenes tal sank til
under en tiendedel, ca. 40.000 dyr. A-
merikanerne hævder, at det skyldes
eskimoernes dårlige pasning og det
store antal dyr, de slagtede. Eskimoer-
ne selv siger, at ulykken skyldtes ul-
ve samt mangel på foder, idet alle bei-
teområder var blevet afgnavet. En stor
del af renerne sluttede sig til de vilde
rener i bjergene og forsvandt på den
måde. I de senere år er man langsomt
begyndt at bygge bestanden op igen,
og flere eskimoer har tamrener, men
der er endnu meget langt til det tid-
ligere antal.
Finske badstuer
Flere steder i landsbyerne så vi no-
get, som vi aldrig havde hørt om
blandt eskimoer: En badstue. I et lille
lavt aflangt hus, kun IV2 m. højt, tæn-
des et bål af træ omkring nogle store
sten. Når stenene bliver varme, hældes
vand på, og så opholder folk sig ca. :/a
time nøgne i den hede damp, hvorefter
de styrter ud og tager en dukkert i
floden. Visse ting i grønlandske sagn
hentyder måske til sådanne badstuer.
De nordlige eskimoers land ligner
mere Grønland. Det er skovløs tundra,
og de fleste bor ved kysten. Men lan-
det er langt mere fladt og klippeløst
end i Grønland, og flere steder har es-
kimoerne derfor jord til haver, hvor
de dyrker kartofler og grøntsager.
Alle hunde skal være bundet. Man
binder dem til træpæle og giver i reg-
len hver af dem et lille hus, enten et
lille fint træhus med hø som gulv el-
ler en tom olietønde, som låget er ta-
get af. Af type ligner hundene de
grønlandske.
Lutherske eskimoer
I disse nordlige distrikter traf vi på
nogle menigheder, som hørte til en
norsk luthersk kirke. Da samerne i sin
tid blev indkaldt for at vogte rener,
forlangte de at få en af deres egne lut-
herske præster med fra Norge. Han
kom til at bo blandt hedenske eski-
moer og begyndte derfor et missions-
arbejde iblandt dem. Missionen bredte
sig, og der findes nu flere menigheder
og præster. Denne kirke ligger meget
nær op ad vores egen grønlandske kir-
ke, og disse lutherske menigheder er
meget interesserede i at få nærmere
forbindelse med kirken i Grønland. De
lutherske eskimoer taler et sprog, som
også ligner grønlandsk meget, så der
kunne sikkert skabes et udbytterigt
samarbejde, hvis blot afstandene kun-
ne overvindes.
Jerntæppet er gået ned
Midt ude i Beringsstrædet ligger to
små øer nær hinanden, beboet af
eskimoer af samme stamme og indbyr-
des stærkt beslægtede. Men den ene
er russisk, den anden amerikansk, og
da den kolde krig begyndte mellem de
to lande, måtte forbindelsen ophøre,
selvom eskimoerne kan se deres fræn-
ders huse på den anden side af sundet.
For 7 år siden sejlede en konebåd fra
den amerikanske 0 for sidste gang på
besøg hos de russiske eskimoer. De
blev arresteret af russerne og holdt
tilbage i 2 måneder, inden de fik lov
til at vende tilbage. Siden har der in-
gen forbindelse været. En af disse es-
kimoer fortalte os om sine oplevelser
i russisk fangenskab.
Helt oppe i det nordlige indland fin-
des endnu en stamme af indlandseski-
moer, nunamiut, som indtil de aller-
seneste år har levet helt isoleret. Nu
prøver man imidlertid at starte en
skole iblandt dem, og dermed vil deres
liv nok meget hurtigt ændres. Om den-
ne stamme kan man læse i Helge Ing-
stads bog: Nunamiut.
Klarer sig fint uden uddannelse
Efter 6 uger i eskimodistrikterne
rejste vi igen sydpå for at besøge et
par af de store kostskoler, man har
indrettet for de indfødte, som skal gå
i High-scool. Vi var på to, der hver
havde plads til mere end 700 kostele-
ver. Mere end halvdelen af alle eski-
mo-børn kommer på disse skoler og
får altså en uddannelse over folkesko-
len, og det er planen meget hurtigt at
få næsten alle børn på disse skoler.
Foruden den akademiske oplæring har
skolerne mange praktiske kursus og
meget store værksteder, hvor eleverne
kan lære forskellige håndværk, ma-
skinpasning o. s. v. Der findes også
kostskoler for børn, hvis de ikke har
skoler i deres hjemby. Alligevel findes
der endnu eskimobørn, som aldrig har
været i skole, men de vil komme det
i løbet af et par år.
Fra skolerne rejste vi helt sydpå til
Californien ved USAs stillehavskyst
for at besøge nogle af de eskimoer, som
var flyttet derned. Mange af dem for-
tryder og giver op overfor de mange
tilpasningsvanskeligheder, der møder
dem, men forbavsende mange, selv
meget primitive mennesker, klarer sig
igennem. Vi traf f. eks. en familie fra
en 0 i Beringsstrædet, som havde væ-
ret to år i San Fransisco. Konen var
tatoveret og ingen af dem havde nogen
uddannelse. Alligevel passede manden
sit arbejde på en papirfabrik fint og
deres hjem blev stadig gjort finere.
Selvom de endnu ejede konebåd og
hus i den gamle landsby, var de be-
sluttet på at blive, hvor de var.
Kontakt med Grønland
Turen sluttede med besøg i hoved-
staden Washington og i New York,
hvor vi talte med de regeringsembeds-
mænd, som havde ansvaret for arbej-
det blandt de indfødte. Vi rejste hjem
med en stærk fornemmelse af, hvor
gavnligt det kan være at se, hvordan
andre gør det samme arbejde og løser
de samme problemer, som vi står o-
verfor, selvom man ikke i alle tilfælde
kan være enige med dem. Men vi tror,
at det kan blive til gavn for begge
parter, hvis der i fremtiden kan ska-
bes mere kontakt mellem Grønland og
Alaska, ikke blot gennem embeds-
mænd, men gennem repræsentanter
for befolkningerne selv. —
Meget af det, jeg her har fortalt, har
været meget kortfattet, men stoffet er
så omfattende, at det vil være umuligt
i en oversigt over hele turen at gå dy-
bere ind på de forskellige problemer.
Mads Lidegård.
LAM
fra NarssaK
Nu er tiden inde til at bestille lammekød til billige
priser til efterårslevering fra NarssaK. I NarssaK ind-
samles grønlandske lam af fineste kvalitet fra sydlan-
dets grønne fjelddale og slagtes under dyrlægekontrol.
Ved henvendelse til KGH, hos handelschefen eller bu-
tiksbestyreren, kan De allerede nu afgive bestilling.
UFROSNE LAM (kun hele kroppe) leveres i slagteripe-
rioden til ............. kr. 3,50 pr. kg.
FROSNE LAM (hele, halve og kvarte kroppe) leveres
med første frysebådsforbindelse til følgende priser:
Hele og halve kroppe til ............ kr. 5,50 pr. kg.
Kvarte kroppe — bagkød — til ........ kr. 6,60 pr. kg.
Kvarte kroppe — forkød — til ........ kr. 4,40 pr. kg.
Ved hjælp af husholdningslærerinde fru Else Friis,
Christianshåb,
.... ta’r KGH atter kokkehue på .... og præsenterer
den anden opskrift.
savåmat
Narssamérsut
tåssa mana pivfigssångorpoK Narssame savalerivingm.lt
akikinårdlugit savårKat neKåinik piniarnigssamut. ka-
låtdlit savårait pitsauvdluinartut Kujatåta Koruinit Ivi-
garigsunit pissut Narssamut katerssorneKartarput, to-
KorarneKartardlutigdlo nerssutit nakorsånit nåkutigine-
Kartumik.
KGH-mut, niuvertumut niuvertarfiuvdlunlt pissortånut
sågfigingnigdlutit månangåK piniarumassatit agdlagte-
rérslnauvatit.
savåruat Kerititåungitsut (ilivitsulnait) toKorainerup na-
låne pineKarsinåuput kg-mut 3,50 kr.-lerdlugit.
savåruat Kerititat (ilioitsut, agfakut kuartitdlo) anpat-
dlatit sujugdllt avKutigalugit pineKarsinåuput ima aki-
lerdlugit:
ilivltsut agfakutdlo .......... kilumut kr. 5,50
kuartit — ugpatait ............. kr. 6,60
kuartit — kiatait ............... kr. 4,40
igdlume suliagssanik ilinlartitsissOK arnaK fru Else
Friis, K’asigiånguit, iklortigalugo
... KGH igassutut nasancigpoK .
takutitdlugulo iganigssamut najorKUtagssiaK una: 71«-
jorKutagssiaK 2.
(Beregnet for
ca. 6 personer)
Lammekød 1 kg. Løg
1—2 stk. Tomatket-
chup 1 dl. Karry 1—
2 teskefuld. Salt og
peber Margarine til
bruning 100 gr.
savårKap neKå 1 kg.
uvanitsut 1—2 stk.
tomatketchup 1 dl.
karry, alugssautérK.
1—2 teskef. taratsut
Kasilitsutdlo marga-
rina sujatsissutigssaK
100 gr.
Kineser-bix med løse ris:
Hertil kan anvendes både bov og kølle.
Kødet skæres 1 ret små firkanter og brunes godt på
pande eller 1 gryde. Karry drysses over kødet, og bru-
nes med. Løgene skæres i småstykker, og brunes lige-
ledes sammen med kødet. Når kødet er godt brunt, til-
sættes salt, peber og tomatketchup. Lidt kogende vand
hældes ved, så det står halvt op om kødet. Kødet små-
snurrer til det er mørt, og skyen jævnes.
Serveres med løse ris.
kiniseritut akulerik tukåtdlartitanik KaKorterita-
ssuligkat:
atorneKarsinåuput sujugdlivisa neKåt Kugtoraminerdlu-
nit.
neKe kiparigsunguåkOtårtunut avgorneKåsaoK sujatdlu-
arneKåsavdlutigdlo sujatsivingme igamilQnit. karry ne-
Kimernit Kåvinut nåkalatineKåsåput sujånerine. uvanit-
sut miklssunguångordlugit avgoriardlugit åma neKimut
ilångutdlugit sujåneKåsåput. neae kajortitdluarériarpat
taratsut, Kasilitsut tomatketchupilo ilånguneKåsåput.
imeK KalaortoK userarneKåsaoK ncKiminertait KiterKU-
tinardlutik nuisalersitdlugit. tåssane dndngnigssåt ti-
kitdlugo KalårussårtineKåsåput, Kajualo kinersauserne-
Kåsavdlune.
savssautdliutigineKåsåput tukåtdlartitanik KaKorter-
Kassulerdlugit.
17