Atuagagdliutit - 10.11.1960, Side 6

“J må man altså fiske. Derfor har vi
indledt fiskeriundervisningen.
15—16 kajakker bygges
Skoleleder John Jensen fortæller, at
man i distriktet regner med at skulle
bruge 15—16 kajakker, der skal byg-
ges i vinter rundt omkring på pladser-
ne, hvor man har skind, og hvad der
ellers skal bruges til bygningen.
utomait suliagssaringilåt
sarugdlik Tunup sujunigssarå. taimåitumik mérKat ilmiartine-
Karput Kajartornermik aulisarnermigdlo
hvad De behøver
til opvarmning
DET DANSKE KULKOMPAGNI
RÅDHUSPLADSEN 14 • CENTRAL 9214
KUL
KOKS
CINDERS
OLIE
OLIEFYR
TANKE
Færdiggøres fil indhandling
Vi har fiskeundervisning her i Ang-
magssalik, i Kap Dan og i Kungmiut.
Fra Angmagssalik foregår det ved, at
børnene tager ud med joller. De har
været rundt på de forskellige institu-
tioner og lånt nogle joller. En af kate-
keterne, der forestår undervisningen,
har en motorbåd. Han slæber jollerne
ud på fiskepladsen ,og derude prøver
man så med forskellige fiskeredskaber
— pilk, sneile og med langline — at
fange torsken. Når man så har fanget
den, sejler man hjem og lærer at ren-
se torsken og behandle den som den
skal behandles for at kunne indhand-
les til KGH. Børnene beholder selv
fortjenesten, som de får ud af fiske-
riet. Vi har tilrettelagt det således, at
børnene må føre et meget nøje regn-
skab med, hvor meget de tjener, og de
skulle jo gerne kunne tjene så meget,
at de kan betale redskaber, og hvad
der skal bruges. Det hele fungerer me-
get fint, og vi håber naturligvis på at
få en god fangst i år. Sidste år var der
ikke så meget ved det. Det regnede —
og der var ingen torsk. Så er det lidt
vanskeligt at drive fiskeriundervis-
ning. Men det tegner godt i år.
—mann.
☆
Et par fiskerielever returnerer med fang-
sten.
Distriktsrådet i Angmagssalik
besluttede på sit sidste møde at be-
vilge den nødvendige sum penge,
for at skolerne kunne få kajakker,
således at børnene kunne lære at
gå i kajak.
aulisarnermut iliniartut mardluk pissaKar-
simavdlutik tikitut.
Vi vil prøve at finde frem til for-
skellige fangere — eller eventuelt nog-
Fremtidens Østgrønland
Når man i det hele taget tænker på
at lære børnene sådan noget, kommer
det jo også af, at fiskeriet er en ny
ting i Østgrønland. Tidligere betrag-
tede østgrønlænderne fiskeri som en
gammelmandssyssel. Men nu må man
ændre opfattelse, for det viser sig jo,
at der er mange torsk herovre, og at
det er en god og fin indtægtskilde,
som man vel nok til en vis grad må
bygge fremtidens Østgrønland op på.
Hvis sælerne svigter — og det gør
de allerede til en vis grad nu, så
Ingen gammelmandssyssel
Torsken er Østgrønlands fremtid. Derfor får børnene i skolerne i di-
striktet kajak- og fiskeriundervisning
le af kateketerne, som kan tage opga-
ven op og undervise eleverne i kajak-
roning. Det er jo ikke noget nyt med
kajakundervisning i skolerne i Grøn-
land. Det har også været på tale tid-
ligere her i Østgrønland. Men først
nu er man altså nået så vidt, at man
har taget sagen op — med realiteter
bag og skaffet de nødvendige kajak-
ker.
— I den senere tid har man i Ang-
magssalik kunnet se skolebørnene ta-
ge ud i små både med fiskegrej på
fisketure. Hvad er nu baggrunden for
denne undervisning?
— Ja, den egentlige baggrund er jo
den, at man gerne fra skolens side vil-
le give børnene en god start som fi-
skere. Vi vil gerne lære børnene at
fiske og vise dem forskellige metoder.
Vi håber at kunne vise dem, at man
udmærket kan fiske med lidt grej fra
en lille jolle og med ret primitivt ud-
styr.
Kåinat 15—16 sananeKartarput
Angmagssalingme distriktsråde a-
tautsiminermine kingugdlerme aula-
jangersimavoK atuarfit Kåinanik pi-
såmigssånut aningaussat pissariaKar-
tut akuerssissutigiumavdlugit taimai-
sivdlutik mérKat KajartomeK iliniar-
niåsangmåssuk.
atuarfiup pissorta John Jensen o-
KalugtuarpoK nautsorssutigineKartoic
nunaKarfingne åssigingitsune ukioK
måna Kåinat atugagssat 15—16 sana-
neKåsassut, tåssa åmit Kåinatdlo sa-
nanigssåinut atortugssat avdlat pine-
Kåsavdlutik. piniartut åssigingitsut
navssåriniåsavavut — imaKalunit a-
joKit ilait suliagssamik tigusisinaussut
atuartutdlo Kajartornermik iliniartit-
dlugit. Kalåtdlit-nunåne atuarfingne
Kajartornermik iliniartitsineK nutåju-
ngilaK. tamåna åma Tunume encar-
torneKarérsimavoK. aitsåtdle manåkut
ima sujuarsimatigilerpoK timitalerne-
Karsinaulerdlune Kåinatdlo pissaria-
Kartut pineKarsinaulerdlutik.
sujunigssame Tuno
— uvdlune kingugdleme Angmag-
ssalingme takuneK ajomarténgilaK a-
tuartut aulisauserdlutik umiaussanik
autdlariartortut. mana taima atuar-
titsinermut suna tunuleKutauva?—
— tunuleKutaussoK unauvoK atuar-
fiup tungånit mérKat aulisartugssatut
ajungitsumik autdlamersarniarneKar-
mata. mérKat aulisarnermik iliniarti-
niarpavut periautsinigdlo åssigingit-
sunik takutitdlugit.
neriugpugut takutisinåusavdlugit
angnikitsunik såkutenaraluardlune
aulisarneK ajornångivigsoK umiatsiå-
rånguamit Kanganisarpalugkaluartu-
nik pisataKardlune.
mérKat taimåitunik iliniartiniarne-
rat pissuteKarpoK aulisarneK Tunume
nutåjungmat. sujornatigut tunumiut
aulisarneK utorKalissut suliagssåtut
issigissarsimavåt. måna påsingningneK
avdlångortitariaKarpoK påsinarmåme
måne sårugdligpagssuaKartoK auli-
sarnerdlo akigssarsiutauvdluartoK
Tunup sujunigssånut tungavigitiniar-
tariaKardlune.
tuniniarneKarnigssamut inårsar-
neKarpoK
puissit ajornarsilisagaluarpata — må-
name ilåtigut taimaiserérmata — tau-
va aulisartariaKarpoK. taimåitumik
aulisarnermik atuartitsineK autdlarti-
simavarput—.
aulisarnermik atuartitsineKarpoK
måne Angmagssalingme, Kap Danime
Kungmiunilo. måne Angmagssalingme
ingerdléneKarpoK mérKat umiaussår-
Kanik autdlartamerisigut. atorfeKar-
fingne åssigingitsune umiaussårKanik
atorniartarsiméput. ajoKit ilåt auli-
samermik atuartitsissoK pujortuléra-
KarpoK. umiaussårKat aulisarfingmut
kaligtarpai, tauvalo aulisarfingme så-
kutit åssigingitsut atomeKartarput —
aulisautåinaK, amårut ningitagkatdlo
— sårugdlingniutigalugit. sårugdlig-
kåine angerdlåuneKartarput mérica-
nutdlo evKiarnigsså iliniartitdlugo su-
liarinigssåtutdlo suliaralugo KGH-mut
tunineKarsmångordlugo. akigssarsiaK
mérKat nangmingneK tigussarpåt. i-
ma årKigssussisimavugut mérKat
nautsorssorKigsåsavdlugo KanoK a-
merdlatigissunik aningaussarsivdlu-
tik, imalo akigssarsitigissariaKaralu-
put såkutitik akilersinångordlugit av-
dlatdlo atortugssat. tamåna ingerdlav-
dluarpoK, sorunalime neriugpugut u-
6