Atuagagdliutit - 10.11.1960, Blaðsíða 7

En kritik af flyvningerne i Sydgrønland
og et svar fra Den kgl. grønlandske Handel
Bekræftede bestillinger blev annulleret uden forudgående varsel. Årsag:
telegrafforbindelsen er ikke altid hurtig nok
Årets flyvninger i Sydgrønland slut-
tede officielt den 6. oktober. I den an-
ledning har vi modtaget et indlæg,
hvori der gives udtryk for stor util-
fredshed med den tidlige afslutning på
flyvningen, som efter sydgrønlandsk
opfattelse burde have fortsat mindst
en måned længere.
Der er endvidere utilfredshed med
den måde, den ekspeditionelle side af
flyvningen har været ordnet på. Den
har været for dårlig specielt med hen-
blik på billetbestillinger i almindelig-
hed og bestillinger i forbindelse med
polarruten i særdeleshed.
Man har oplevet, at bekræftede be-
stillinger blev annulleret uden forud-
gående meddelelse, således at maski-
nen f. eks. overfløj Ivigtut eller næg-
tede at modtage rejseklare passagerer,
der havde fået bekræftelse på, at de
kunne komme med.
Videre hedder det i klagen, vi har
modtaget, at det har været umuligt at
opnå fast bekræftelse på billetbestil-
linger på polarruten Sdr. Strømfjord—
København, hvoraf man udleder, at
samarbejdet mellem KGH og SAS ø-
jensynlig ikke har været så godt som
antydet i foråret.
Ligeledes er der utilfredshed med
den fremkomne flyveplan sidst på sæ-
sonen, efter hvilken alle polarrutepas-
sagerer til og fra Sydgrønland skulle
overnatte i Godthåb i modsætning til
den tidligere plan, hvorefter direkte
flyvning Sdr. Strømfjord—Sydgrøn-
land og vice versa fandt sted. Man
spørger i den forbindelse, om under-
belægning på gæstehjemmet i Godt-
håb er årsag til ændringerne i flyve-
planen og fremsætter ønske om, at der
næste år ved flyveplanens tilrette-
læggelse indsættes en ugentlig ekstra-
maskine f. eks. en otter til dækning af
flyvebehovet i Sydgrønland.
☆
Vi har forelagt ovenstående for han-
delsinspektoratet i Godthåb, hvorun-
der flyvningen sorterer.
Handelsinspektoratet svarer:
Det er i almindelighed kun godt at
modtage kritik, og det gælder vor in-
terne flyvning i særdeleshed, idet den
i år udførte flyvning trods alt må ses
som forsøg — sådan at forstå, at ud af
de resultater, der er kommet af vore
bestræbelser på de bedst mulige arran-
gementer, må de erfaringer drages, der
fremover skal lægges til grund for
fastlæggelsen af ruterne, tiderne, ma-
skintyperne etc.
Det ville være fristende blot at no-
tere sig indholdet af det indlæg, der
fra Sydgrønland bringes foran om å-
rets flyvninger, og så tage de fremfør-
te problemer med i de samlede over-
vejelser.
Med forbehold for, hvad en senere
nøjere analyse af årets flyvninger vil
vise os om økonomi og afvikling af be-
hov, skal vi dog kommentere indlæg-
get bedst muligt.
Vi ville gerne have set os i stand til
at yde Sydgrønland flyverservice også
i hele oktober måned, men to ting har
forhindret os i at gøre forsøget.
For det første bliver dagene nu rask
kortere, og på den relativt lange rute
mellem NarssarssuaK og Sdr. Strøm-
fjord kunne vi ikke efter primo okto-
ber regne med turens gennemførelse
på een dag, altså uden overnatning i
NarssarssuaK. Gennemførelse på een
dag indebærer den fordel, at turen kun
afvikles, når vejret er gunstigt, og i
modsat fald kan maskinen disponeres
(Kup. 6-mit nangitaK).
kioK måna pis&aKardluåsavdluta. u-
kioK kingugdleK iluagtipatdlångilagut.
siagdlerajoKaoK — sårugdleKaranilo.
taimåititdlugo aulisarnermik iliniar-
titsineK ajornakusortarpoK. ukioK må-
nale neriunardluarpoK—.
-mann.
til andre flyvninger til byer, hvor
vejrforholdene tillader det, og hvor vi
har behov for trafikafvikling. Med ma-
skinens overnatning i NarssarssuaK på
efterårsdage løber vi en stor risiko for,
at opholdet på grund af vejret ufrivil-
ligt kan blive forlænget både med een
og flere dage. Sit tydelige sprog taler
eksemplet med vor sidste regelmæs-
sige flyvning sydover den 7/10, endnu
den 10/10 var det ikke muligt at gen-
nemføre turen Nordover, og indflyv-
ningen af de mange passagerer fra
strækningen Godthåb til Upernavik til
Sdr. Strømfjord har kun med nød og
næppe kunnet afvikles til husbehov
med Otterfly — dels med ubehagelige
konsekvenser i form af forsinkelser og
hastige ændringer i arrangementerne
for vore passagerer, dels med en ikke
ringe merudgift påført ved anvendel-
sen af de mindre maskiner.
For det andet har årstiden medført,
at de overnatninger i Godthåb, der
tidligere på sæsonen kunne gennem-
føres for catalinaens vedkommende,
og hvorved vi opnåede at kunne gen-
nemføre ruten sydover på een dag, har
måttet opgives. Maskh.en kan ikke på
betryggende vis sikres mod efterårets
stærke storme andre steder end i Sdr.
Strømfjord og NarssarssuaK.
I forbindelse hermed k< mmer vi ind
på spørgsmålet om, hvorfor polarute-
passagerer til og fra Sydgrønland
skulle overnatte i Godthåb. Med noget
kendskab til belægningeer på gæste-
hjemmet i Godthåb, ville ingen gætte
på en tilstræbt forøgelse i denne for-
bindelse. Det var som foran nævnt an-
den etape — en plan, der tillod syd-
turen afviklet på een dag uden risiko
for at skulle undvære maskintn ud-
over den tid, rutens gennemførelse
krævede. Endelig tillod tiderne iøvrigt,
at Godthåb kunne annulleres som o-
vernatningssted i een af retningerne,
naturligvis i den retning, der medfør-
Rekvisitter til sport, fiskeri og
camping.
Specialiteter: Læder, volley bolde, kr.
60,00 og 76,50. Lærredssko med riflet
gummlsAl, kr. 29,25.
Forlang vore specialkataloger
timerssornermut, aulisarnermut tang-
mårsimanermutdlo atortugssat.
katalogivut piniarniåkit.
Læderstræde 5 — København K.
Telegramadr.: Boldspilkøb.
te flest transitpassagerer, hvilken
margin man har bestræbt sig på at
udnytte, når forholdene iøvrigt tillod
det.
Een ting mere, skal i denne forbin-
delse erindres. På Grønlands meget
lange kyststrækning kan forskellene i
vejr og landingsbetingelser være umå-
deligt forskellige i nord og syd — det-
te må aktuelt tages med i betragtning
ved hver flyvning.
Med hensyn til den anførte ekspedi-
tionelle side af flyvningen, annullering
af bekræftede passagerer, overflyv-
ninger og vægring ved at medtage
rejseklare passagerer er det naturlig-
vis ikke let at udtale sig, når konkrete
tilfælde ikke er fremme, men de fleste
vil sikkert forstå os, når vi anfører at
netop det konfortable ved flyvningen,
dens hurtighed, er det mest sårbare
punkt med hensyn til det ekspeditio-
nelle. Normalt har man på flyvepladser
og billetkontorer hele verden imellem
fjernskriverforbindelse, der på ganske
få minutter tillader udveksling af kor-
respondance om regularitet og booking
etc. I Grønland har vi været henvist
til den normale telegrafforbindelse, og
med al respekt for den overordentlig
gode service, televæsenet kan yde og
yder, vil meddelelser til stationerne
under en flyvnings udførelse altid
fremkomme i sidste øjeblik eller for
sent.
Dette forhold kan man kun love
bedret i takt med udbygning af kom-
munikationsmidlerne, idet man natur-
ligvis under de bestående forhold til
stadighed må prøve at afvikle alt så
regelmæssigt efter planer og bestillin-
ger, som det er muligt.
Det er rigtigt, at faste reservationer
på polarruten til København kun har
kunnet foretages til en ekstraordinær
maskine hver onsdag, hvorimod man
på de ordinære polarruteforbindelser
kun har kunnet disponere over plad-
ser, der var ledige ved maskinernes
ankomst til Søndre Strømfjord. Dette
forhold har til dels ændret sig ved
indsættelsen for nyligt af de store Jet-
fly, og det vil utvivlsomt yderligere
ændre sig, efterhånden som trafikken
mellem Sdr. Strømfjord og København
viser sig stadigt stigende.
Lige til slut et par ord om den fore-
slåede indsættelse af en Otter på en
ekstraforbindelse til Sydgrønland. Det
er nok for tidligt med bestemthed at
udtale sig om muligheden herfor, men
det må erindres, at hvor Catalinaen er
baseret på at foretage instrumentflyv-
ning og derfor groft sagt kun kræver
gode vejrforhold hvor start og landing
skal foretages, så kræver otteren sky-
højde, sigtbarhed og stabile vejrfor-
hold på hele sin rute. Dette har med-
ført nogen utilbøjelighed for indsæt-
telse af Ottere på planmæssige flyv-
ninger til Sydgrønland. Erfaringen vi-
ser, at vejrforholdene gennemgående
er mindre stabile på strækningen mel-
lem Julianehåb og Godthåb, end til-
fældet er mellem Godthåb og Egedes-
minde. Området omkring Frederikshåb
Isblink er således tit et meget besvær-
ligt sted, at slippe forbi med en Otter
på grund af vejrforholdene, og når
dertil kommer, at det hver gang er en
erfaring, man skal gøre på ruten, for
derefter at vende om og returnere, i-
det ingen meldinger om aktuelt vejr
dækker det pågældende sted, vil det
kunne forstås, at der kan være betæn-
keligheder ved en fast planlagt otter-
rute på en sådan strækning.
Som allerførst nævnt må nu denne
sommers resultater og erfaringer be-
dømmes som grundlag for næste års
planlægning, og når man ser på flyv-
ningen i sæsonen 1960 som en art for-
søg må det vist indrømmes, at det er
et forsøg der har haft overordentlig
behagelig og praktisk betydning for
mange mennesker, måske ikke helt li-
ge meget for alle, men dog et skridt på
vejen.
maxnartortorumaguvit . . .
sukulåt amitsukujoK mamartoK R[GI oxå-
tårérpiuk — aitsåt tåssa sukulåt pitsauner-
påK kinialårtumik nougatertalik!
spis
noget
lækkert
T3 M
m ” -o
o ® <11
■ft -S E
a> c *5
U <D ~
■S'0
“ ® ®
S-gÆ
T3 Ti 9.
O)

ew to
^ a> tj)
mU-O 3
<1) Ph
^ D)
G C
<D T3
s s-s |
ae mÆja
RIGI — sukulåt Galle & Jessen’imit
pissuvoK — aitsåt tåssa inersi-
massunut méncanutdlo
mamarssautigssaK!
RIGI-stangen er
fra Galle & Jessen — det
er en rigtig lækkerbid for store
og små ... og så smager den efter mer’!
a/s GALLE & JESSEN
Leverandør til Det kongelige danske hof — kiinglkormiunut niuvertartoK
7