Atuagagdliutit - 10.11.1960, Blaðsíða 14

Fiskepriserne nok engang
Læserbreve
KLIP
Et UDSTEDSPROBLEM
Børnene har brug for andet end fandudfrækninger
Vi har modtaget:
Der er ofte i forskellige forbindelser
talt og skrevet meget om vanskelighe-
derne ved betjeningen og forsyningen
af udsteder. På eet punkt er vanske-
lighederne nu i hvert fald overvundet
i Sukkertoppen distrikt, idet det er
lykkedes at betjene udstederne her
med en systematisk gennemført skole-
tandpleje — svarende til den, børnene
i byen tilbydes. Det praktiseres på den
måde, at børnene hentes ind først på
ugen i hold på 6—8 med lægebåden —
de behandles færdig på 2 dage og sej-
les hjem igen om fredagen — også i
lægebåden. De bor hos familie eller
bekendte — men hvis de ingen mulig-
heder har for det, da er der velvilligst
stillet pladser til rådighed for dem på
børnesanatoriet i de dage, behandlin-
gen varer. Det er således absolut uden
udgift eller ulejlighed for forældrene.
Såvidt er alt godt — og havde histo-
rien sluttet her — havde der ikke væ-
ret grund til at optage spalteplads med
den — men desværre er slutningen
sørgelig — det viser sig nemlig, at der
er en meget begrænset interesse for at
benytte denne — skal vi med moderne
ord sige — ligeberettigelse. Gennem-
snitlig en trediedel af forældrene på
udstederne ønsker ikke denne betje-
ning og lige ret til skoletandpleje. De
fleste af børnene vil gerne med ind til
byen — trods tanken på det øjeblik-
kelige ubehag — som det er at få lavet
tænder — men forældrene nægter at
lade børnene rejse — og dog er der jo
ingen af de pågældende forældre, der
kan bringe deres børn ind selv på en
mere betryggende måde — end når de
sejler ind med lægebåden under vok-
sen ledsagelse og ind til et logi på en
anerkendt institution. Der gives som
regel heller ingen begrundelse for af-
slaget — enkelte oplyser, at de selv vil
komme med børnene, men endnu 3—4
måneder efter, at disse løfter er afgi-
vet, er kun een kommet af sig selv.
Da vi i alle tilfælde har fået lov bå-
de at undersøge børnene og trække
tænder ud på dem .forekommer det
højst besynderligt, at man ikke må
give dem en tandbevarende behand-
ling i de tilfælde, hvor tænderne står
til at redde, hvilket alle jo dog må væ-
re klar over, er det bedste for barnet.
Der er ingen udmeldelser fra skole-
tandplejen i Sukkertoppen by, selvom
det er kraftigt understreget, at skole-
tandplejen er ganske frivillig. Det er
et tilbud, der gives. Men selvfølgelig
er vi fra klinikens side interesseret i,
at så mange børn som muligt får lov
at nyde godt af ordningen — og ikke
hindres deri af forældrene, der af en
eller anden grund ikke måtte ønske
at følge med i udviklingen.
Hvad forældrene tænker på, når de
tager denne beslutning om udmeldelse,
en beslutning der jo har de alvorligste
følger for barnet, at det i de fleste
tilfælde vil behøve en protese allerede
i 15—20 års alderen, det forekommer
een vanskeligt at svare på. Hvis det er
for at spare børnene for det øjeblikke-
lige mindre ubehag at få boret i tæn-
derne — så er det en meget kortsynet
tankegang — når man tænker på den
invaliditet, det er at være tandløs hele
livet fra det 20. år.
Men en del forældre ønsker åben-
bart kun extraktionsbehandling.
Tandlægen — Sukkertoppen
Vi har modtaget:
Nu skal vi igen til at vælge med-
lemmer til folketinget. Alle ved, at to
udmærkede mænd under første valg
havde siddet på folketingets stole. Un-
der stadig udøvelse af deres for Grøn-
land vigtigste opgave blev de indhen-
tet af døden. De vil ikke blive glemt,
og vi beklager deres bortgang, fordi de
nød tillid blandt deres vælgere. Vi
havde mærket, hvor godt de var inde
i de grønlandske problemer. Nu er det
Vi har modtaget:
Det er klart, at priserne på fisk har
stor interesse i et samfund som det
grønlandske, der i så høj grad er ba-
seret på erhverv med tilknytning til
havet. Det er også indlysende, at en-
hver i dette land har ret til at spørge
om noget, han ikke forstår eller at
protestere mod noget, han er utilfreds
med.
Alligevel finder jeg, at Jørgen Fre-
deriksens indlæg i A/G nr. 20 fra 1.
oktober i år med overskriften „For
tidligt med prisdifferentiering" aldrig
burde være skrevet, for det er så fyldt
med fejl og misforståelser, at det er
helt uhyggeligt; på en forbavsende
måde går indsenderen uden om det
væsentlige i sagen, så man slutter med
den opfattelse, at han vist ikke li ar
forstået ret meget i virkeligheden.
Men misforståelser er til for at ud-
ryddes, og selv om både A/G og lands-
rådets referater har været fyldt med
forklaringer, så skal jeg gerne — som
en af fædrene til prisdifferentieringen
— prøve at forklare det nok en gang.
Lad mig først korrigere Jørgen Fre-
deriksens indlæg. Han siger, at fiske-
riet drives på samme måde alle vegne,
behandlingen, bådtyper og landings-
steder er ens, og han mener derfor til-
syneladende, at så burde fiskepriserne
også være ens.
Det er efterhånden sagt til triviali-
tet, at fiskeriet er en forretning. Det
er måske rigtigt, at bådtyper og lan-
dingssteder er nogenlunde ens, men
der er en kæmpeforskel på produk-
tionsomkostningerne de forskellige
steder. Det er billigere at lave saltfisk
i en Atlant-havn end på et udsted, det
er billigere at behandle 1000 tons salt-
fisk end at behandle 50 tons, og det er
FLERE LÆSERBREVE
SIDE 19
spørgsmålet, hvem der skal overtage
deres poster for at være talerør for de
frie folks meninger.
Når jeg siger de frie folk, så tænker
jeg på de folk i det høje nord, som var
nødt til at forlade deres hjemsteder
som følge af aggressive handlinger fra
andre folks side. Vi ved fra vort folks
historie, hvorfor Thule blev grundlagt
af en kendt og agtværdig person.
Knud Rasmussen grundlagde Thule,
fordi han anså det for risikabelt at
lade området stå åbent for andre na-
tioner, idet man risikerede, at ameri-
kanerne satte sig fast på området. For
at hævde Danmarks overhøjhed over
Grønland, blev Thule grundlagt, og
dermed var de andre nationer afskåret
fra at øve indflydelse på dette område.
Desværre viste tiden, at man ikke
længere respekterer området. Følgen
blev, at vore landsmænd i Thule måtte
forlade deres hjemsted og fangstplads,
d. v. s. man fratog dem deres ret som
frit folk at leve der, hvor de fandt
godt at være, man begrænsede deres
fangstområde, og de kunne ikke kom-
me nær til deres gamle fangstområ-
der. Kan man så hævde, at dette er
frihed? Nej. Myndighederne kan ikke
se bort fra dette forhold, idet de lige-
som os bør leve i fred på deres om-
råde og udøve deres fangst uden pres
udefra. De bør have erstatning for de
tabte områder. Så tydeligt misgreb bør
ikke tolereres, og vore talsmænd bør
gøre noget ved det. De bør have fuld
erstatning for de tabte områder.
ET ANDET PROBLEM
Man bør finde flere muligheder for
ungdommen, for at den kan dygtiggøre
sig, og det er en vigtig opgave for vore
kloge hoveder. Det er absolut uønske-
ligt, at de purunge mennesker går ar-
oftest bedre forretning at lave frosne
filet’er frem for hvidvinget saltfisk.
Det er forskellen i produktionsomkost-
ningerne, der betinger de forskellige
fiskepriser, og fiskeforekomster, båd-
typer o. s. v. spiller ingen rolle i den
forbindelse.
Næste afsnit i Jørgen Frederiksens
indlæg forstår jeg ikke et klap af. Det
er nok utilfredsstillende, at fiskeriet
går i stå i højsæsonen, men da mig
bekendt intet fiskehus med de for-
højede priser har måttet lukke på
grund af pladsmangel, så kan jeg ikke
se, hvad meningen er i denne debat.
Tredie afsnit indledes med, at pri-
serne skal fastsættes til efteråret igen.
Det passer ikke, for det er først i for-
året 1961, at der skal forhandles om
priserne, idet KGH først skal frem-
skaffe nogle regnskabstal, som man i
årevis har savnet.
Dernæst tales om at tilsidesætte fi-
skernes ønsker. Da prisdifferentierin-
gens indførelse reelt betød en samlet
forbedring på flere hundrede tusinde
kroner til de grønlandske fiskere om
året, og da denne forbedring skete på
et tidspunkt, hvor det samlede pro-
duktionsregnskab gav stort underskud,
så mener jeg, at den indførte ordning
i allerhøjeste grad var til gavn for fi-
skerne.
Slutbemærkningen om „at tage fi-
skerne ved næsen" er derfor direkte
tåbelig og kommenteres ikke.
I næste afsnit fortæller Jørgen
Frederiksen: „Prisdifferentieringen
gælder i Egedesminde kommune, men
derimod ikke i Kangatsiak kommune".
Mig bekendt gælder den alene i Ege-
desminde by samt i Kangatsiak by,
hvor man har rationelle anlæg, og jeg
tror ikke, at det er lavet om, siden
ordningen blev indført.
Resten af indlægget indeholder intet,
der er værd at kommentere, for natur-
(Fortsættes side 19)
bejdsløse på vejene. De kommende
mange unge i byerne bør have lejlig-
hed til at komme på håndværkersko-
ler ,fiskerihøj skoler og sømandsskoler.
Med hensyn til de mange unge menne-
sker, der for øjeblikket ikke har mu-
ligheder for at dygtiggøre sig, bør man
oprette flere og forskellige ungdoms-
skoler, hvor de kan modtage under-
visning, så at de derved får mulighed
for at gøre en eller anden indsats i
samfundets tjeneste. De skal også
lære at kunne arbejde i fabrikker. Det
vil betyde meget for landets udvik-
ling, hvis ungdommen får det rygstød,
som et højskoleophold kan give. På
disse skoler vil de vælge deres frem-
tidige gerning, som tømrer, maler,
skibsbygger, kontorarbejde, sømands-
uddannelse, maskinreparatørarbejde,
elektricitetsarbejde, mekanikerarbej -
de, bilreparatørarbejde, radiosondear-
bejde, bogtrykker, fisker samt er-
hvervsmæssig og handelsmæssig ud-
dannelse. På den måde vil de unge få
lejlighed til at få noget ud af tilvæ-
relsen, hvis de får sådanne skoler at
ty til. Alt dette viser, hvor meget vi
savner en ungdomshøjskole i vort
land. Den danske ungdom fik deres
øjne op ved at gå på højskoler. Det er
et savn, at man her i en del af Dan-
mark ikke har en eneste højskole,
som er tilgængelig for ungdommen.
Hvis vi kan vælge en person, som
virkelig forstår de grønlandske pro-
blemer, så kan vi have et længe sav-
net led i vor udviklingsmulighed. Nu
får vi lejlighed til at finde en sådan
mand ved valget. Trods mangelen på
fabrikker kommer vor produktion op
på 31 mili. kroner, og den vil blive
endnu større, hvis vi får ordentlige
fiskefartøjer og trawlere samt flere
fabrikker. Men inden det sker, bør der
oprettes ungdomsskoler for unge
mænd og kvinder. Disse skoler vil få
stor betydning for Grønlands fremtid.
Hans Hansen, Frederikshåb
Garlsbergime
napassuliar-
ssuaK
navguaitsor-
talik
tusåmassaK
SLåsHil iy.ii ] #irijifif§4
Il w 1 jlABOREML'si H PRO [ PATR1A | [| C. ) ij 1

Carlsbergip imiorfigssue Danmarkime takornariat alutorivdluartagaisa ilagait. ukiut tamaisa
danskit nunanilo avdlamiut 100.000-it migssingisa pulårtarpait. Carlsbergip igdlorssuartai
kussanartuliaunermikut tusåmassåuput, • Elefantporten« (isertarfigssuaK navguaitsortalik)
tamatumlnga takussutigssat ilagåt. 1901-ime
sananeKarsimavoK Romame Minervaplads-
ime navguaitsOssiarssuaK napassuliaussar-
talik erKarsautitårfigalugo sanåjuvdlune...
mrlsbcii
DE UNGES FREMTID
— og Thule folkets frihed
14