Atuagagdliutit - 10.11.1960, Blaðsíða 17

Fra læser til abstrakt kunst
I denne samtale fortæller skoleleder John Jensen, Angmagssalik, om
skoleforhold i Angmagssalik og i distriktet, hvor der er stor mangel på
kvalificeret undervisning
Under en rundgang på skolen i
Angmagssalik kan man ikke undlade
at lægge mærke til, at der overalt —
hvor der er plads — er ophængt mo-
derne, lødig kunst. Der er meget fine
litografier, originale tryk, bl. a. af
Havsteen Mikkelsen og Helge Ernst.
Desuden en hel del reproduktioner af
store klassiske kunstværker.
Billederne udskiftes
—- Er det ikke temmelig usædvan-
ligt, at man i Grønland udnytter en
skole til et sådant „eksperiment11, sko-
leleder John Jensen?
— Jeg ved ikke, hvor almindelig det
er i Grønland, at man ligefrem har
kunst på væggene i skolen. Men vi er
altså heldigt stillet, at vi har en hel
del meget fine arbejder, som vi hæn-
ger op rundt omkring i klasseværel-
serne. Vi plejer at skifte arbejderne
ud jævnligt for at vænne eleverne til
at lægge mærke til, hvad der hæn-
ger på væggene. Vi regner med, at
hvis billederne hænger for længe, vil
børnene efterhånden sløves og ikke
rigtigt bemærke, hvad det egentlig er,
der hænger på væggene. Så vi holder
sådan set skiftende udstillinger.
Af forestille — og være
— Hvad siger børnene nu til kunst-
værkerne?
— Det sker, når der kommer et ab-
strakt billede op i en klasse, at bør-
nene kommer og spørger: hvad fore-
stiller det? Det tyder altså på, at de
absolut vil have det til at forestille
noget. Så man må prøve på at for-
klare dem, at det ikke absolut behøver
at ligne noget, men bare være noget,
og jeg tror efterhånden, at børnene
lærer at acceptere de meget abstrakte
ting.
Plan i kosfskolekompleksef
Skolen i Angmagssalik, der blev op-
ført i 1957, er en såkaldt elementskole,
og skoleleder John Jensen fortæller,
at der er tre klasseværelser, som kan
rumme hver 20 elever. De er ret små,
og egentlig er skolen tænkt som sær-
klassefløj i et større skolekompleks,
som skulle omfatte en kostskole. Men
man er ikke nået længere end til den-
ne særklassefløj. Vi har 7 klasser ialt,
deraf er den ene rent dansk, og de 6
er så for grønlandske børn. Vi er 5
lærere, så det går nogenlunde. Lokale-
mæssigt kan det lige gå rundt i øje-
blikket, men vi må regne med at få
en ny klasse ind hvert år, og det vil
sige, at vi allerede i løbet af næste
år kommer op på 7 klasser. Det bliver
noget vanskeligt at være i 3 lokaler.
Men vi bruger også lærerværelset og
materialerum som klasseværelser.
Brogef undervisning
— Hvordan ser det ud i selve di-
striktet med hensyn til lokaler og læ-
rerkræfter?
— Distriktet er meget broget. I dette
skoleår kommer vi op på at få 11
skolesteder. Vi prøver så vidt muligt
at holde undervisning på alle de plad-
ser, hvor der er et passende antal
børn — mindst 5. På de pladser, hvor
der kun bor enlige familier, etablerer
vi ikke nogen undervisning. Forældre-
ne må selv tage sig af sagen. Vi har
6 egentlige skolebygninger, og på 5
pladser foregår undervisningen i lo-
kale huse. Det er læsere, der under-
viser, og undervisningen foregår i læ-
serens hus. Det er undertiden et me-
get broget billede, der kan komme ud
af sådan en læserskole. For man må
jo regne med, at huset meget ofte for
det første kun har eet rum, og i det
rum opholder sig hele læserens fami-
lie, småbørn, kone, samtidig med at
læseren så sidder og underviser. Det
kan give lidt uro. Men børnene væn-
ner sig meget hurtigt til det. Lærer-
problemet er ret alvorligt i distriktet.
Vi har jo de to store udsteder, Kung-
miut og Kap Dan. Der har man ud-
dannede vestgrønlandske kateketer.
På de øvrige pladser har man kate-
ketskoleuddannede folk — fra kate-
ketskolen her i Angmagssalik. Det er
udmærkede lærerkræfter. Men så har
vi en masse læsere, og det er ikke al-
tid lige godt.
Læser lærte selv af skrive og læse!
For man må betænke, at en læser i
Østgrønland meget ofte er en mand,
der ikke selv har gået i nogen egent-
lig skole.
Vi har bl. a. en læser i Umig-
tuarssuit, som har fortalt mig, at
han selv har lært sig at skrive og
læse. Han fiskede nogle torsk og
solgte dem og købte sig en blyant
og et gult stykke papir. Så fik han
fat i en ABC og lærte sig selv at
læse og skrive. Han er nu lærer i
udstedsskolen.
Han gør, hvad han kan, og det be-
virker jo også, at børnene ikke bliver
rene analfabeter. Men nogen strålende
undervisning kan man ikke forlange,
at manden skal præstere.
Jordhyfteskole med stålsfole
Der er en enkelt skole, som man
næsten må betragte som en seværdig-
hed. Det er skolen i IsortoK. Det er en
tidligere kateketbolig, som kateketen
forlod, fordi han synes, han ville have
sig et bedre hus. Den har man nu ind-
rettet til skole. Det er en jordhytte, og
der er meget, meget ringe plads der-
inde.
Indvendig er den moderne udstyret
med borde med stålben og plastic-
plader og stålstole. Men der er så lavt
til loftet, at en almindelig velvoksen
mand ikke kan stå oprejst derinde.
Kateketen er heldigvis ikke så høj. —
Han kan lige være der.
Menigheden på gulvet
Når man holder gudstjeneste i rum-
met, for det fungerer også som skole-
kapel og kirke, rydder man alt ud. Alt
inventar sættes udenfor, og befolknin-
gen må sidde på gulvet. Det er den
eneste måde, man overhovedet kan
være i det lille hus på.
Der bor 108 mennesker i IsortoK.
25 af dem er skolebørn. Med hen-
syn til skoleundervisningen deles
børnene i to klasser, så der er 12
pr. gang, og det kan lige lade sig
gøre.
— Hvorledes forholder det sig med
den stigende befolkningstilvækst og
behovet for en kostskole?
Ikke fil at overse
— Ja, tanken om en kostskole er jo
gammel. Man har i mange år ventet
på planernes gennemførelse. Men uden
resultat hidtil. Hvis man gør det dra-
matisk op i øjeblikket, ligger det så-
dan, at hvis vi tager de børn, der ikke
undervises i dansk og som altså under-
vises på små udstedsskoler og i læ-
serskoler, vil der være så mange børn
i kostskolealderen, at vi skal regne
med at have plads til 150 børn. Det er
så mange, at det næsten ikke er til
at overse. Men man kunne jo finde en
anden ordning.
I øvrigt vil en kostskole løse næsten
alle skoleproblemer i distriktet, hvis
man ellers kan få forældrene til at
sende deres børn på kostskolen. Det
kan også blive et problem. Men det
kan man ikke rigtigt konstatere, før
man har prøvet det. Det er imidlertid,
kan jeg sige, skolevæsenets ønske-
drøm at få en kostskole for dermed
at kunne give så mange udstedsbørn
som muligt den skoleuddannelse, som
er nødvendig, for at man kan få flest
muligt veluddannede østgrønlændere.
Der er ikke så forfærdelig mange øst-
grønlændere, der har nogen større sko-
leuddannelse endnu.
Danskkundskaberne afgørende
Vi prøver på at sende så mange som
muligt til efterskolerne. I efteråret er
rejst 4 elever til efterskolerne på
Skoleleder John Jensen foran skolen i
Angmagssalik.
skoleleder John Jensen Angmagssalingme
atuarfiup sujoråne.
Løsninsen
Skolevæsenets ønskedrøm er en kostskole. Behovet for veluddannede
østgrønlændere storf
vestkysten. Der er hvert år rejst nog-
le. Og når de vender tilbage, går de
ind på kontorerne herovre. Men der er
et meget, meget stort behov for vel-
uddannede østgrønlændere. Kostskolen
ville bevirke, at der bliver et større
klientel at vælge elever ud af — ele-
ver, der har de fornødne danskkund-
skaber. For det er jo til en vis grad
også det, det står og falder med. Ele-
verne på udstedsskolerne er sikkert
udmærkede til grønlandsk og regning
og andre fag. Men de har ikke lært
dansk.
•—mann.
REJSEGRAMMOFONER
brugte - med 10 grammofonplader
OKalugfarfuf angatdléfagkaf
afornikut — OKalugfarfuvdlo
nOfai 10
85,00 kr. + nagsidnerata akia i lungutdlu-
go tigunerane akiligugssångordlugit
nagsiftnenåsåput.
kr. 86,00 + porto, sendes pr. efterkrav.
The Old Record,
Elmegade 10, København
N0RDAFAR A/S
Fiskeristationen er åben 1/8—1/10
og leverer alt 1 proviant og fiskeri-
udstyr, salt og agnsild. Stationen på-
tager sig alle arter reparationer og-
så for ekko- og radaranlæg.
Telegramadresse:
RAFADRON FÆRINGEHAVN
aullsartut umiarssualiviat 1/8-imit
1/10-mut angmassarpoic perKumautig-
ssatdlo aulisarnermutdlo atortugssat
tamaisa nlorKutigissardlugit. taratsut
angmagssagssuitdlo neKitagssat. lluar-
sagagssat tamarmik iluarsameKarsi-
nåuput. imap itissusianut ågtortautlt
radaritdlo llångutdlugit.
telegramemlarålne:
RAFADRON FÆRINGEHAVN
5/ædOBm
over
kiksit aKitsut mamartut Smålo
Bisca biseuits mamardluartut su-
milfinit pineicarsmåuput.
Overalt kan De få de lækre, sprø-
de kiks og de velsmagende Bisca
biseuits.
AKTIESELSKABET
ENGELSK-DANSK BISCUITS FABRIK
danskit kdnglkulnlk pllersulssoa
Leverandør til det kgl. danske hof
17