Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 10.11.1960, Blaðsíða 17

Atuagagdliutit - 10.11.1960, Blaðsíða 17
Fra læser til abstrakt kunst I denne samtale fortæller skoleleder John Jensen, Angmagssalik, om skoleforhold i Angmagssalik og i distriktet, hvor der er stor mangel på kvalificeret undervisning Under en rundgang på skolen i Angmagssalik kan man ikke undlade at lægge mærke til, at der overalt — hvor der er plads — er ophængt mo- derne, lødig kunst. Der er meget fine litografier, originale tryk, bl. a. af Havsteen Mikkelsen og Helge Ernst. Desuden en hel del reproduktioner af store klassiske kunstværker. Billederne udskiftes —- Er det ikke temmelig usædvan- ligt, at man i Grønland udnytter en skole til et sådant „eksperiment11, sko- leleder John Jensen? — Jeg ved ikke, hvor almindelig det er i Grønland, at man ligefrem har kunst på væggene i skolen. Men vi er altså heldigt stillet, at vi har en hel del meget fine arbejder, som vi hæn- ger op rundt omkring i klasseværel- serne. Vi plejer at skifte arbejderne ud jævnligt for at vænne eleverne til at lægge mærke til, hvad der hæn- ger på væggene. Vi regner med, at hvis billederne hænger for længe, vil børnene efterhånden sløves og ikke rigtigt bemærke, hvad det egentlig er, der hænger på væggene. Så vi holder sådan set skiftende udstillinger. Af forestille — og være — Hvad siger børnene nu til kunst- værkerne? — Det sker, når der kommer et ab- strakt billede op i en klasse, at bør- nene kommer og spørger: hvad fore- stiller det? Det tyder altså på, at de absolut vil have det til at forestille noget. Så man må prøve på at for- klare dem, at det ikke absolut behøver at ligne noget, men bare være noget, og jeg tror efterhånden, at børnene lærer at acceptere de meget abstrakte ting. Plan i kosfskolekompleksef Skolen i Angmagssalik, der blev op- ført i 1957, er en såkaldt elementskole, og skoleleder John Jensen fortæller, at der er tre klasseværelser, som kan rumme hver 20 elever. De er ret små, og egentlig er skolen tænkt som sær- klassefløj i et større skolekompleks, som skulle omfatte en kostskole. Men man er ikke nået længere end til den- ne særklassefløj. Vi har 7 klasser ialt, deraf er den ene rent dansk, og de 6 er så for grønlandske børn. Vi er 5 lærere, så det går nogenlunde. Lokale- mæssigt kan det lige gå rundt i øje- blikket, men vi må regne med at få en ny klasse ind hvert år, og det vil sige, at vi allerede i løbet af næste år kommer op på 7 klasser. Det bliver noget vanskeligt at være i 3 lokaler. Men vi bruger også lærerværelset og materialerum som klasseværelser. Brogef undervisning — Hvordan ser det ud i selve di- striktet med hensyn til lokaler og læ- rerkræfter? — Distriktet er meget broget. I dette skoleår kommer vi op på at få 11 skolesteder. Vi prøver så vidt muligt at holde undervisning på alle de plad- ser, hvor der er et passende antal børn — mindst 5. På de pladser, hvor der kun bor enlige familier, etablerer vi ikke nogen undervisning. Forældre- ne må selv tage sig af sagen. Vi har 6 egentlige skolebygninger, og på 5 pladser foregår undervisningen i lo- kale huse. Det er læsere, der under- viser, og undervisningen foregår i læ- serens hus. Det er undertiden et me- get broget billede, der kan komme ud af sådan en læserskole. For man må jo regne med, at huset meget ofte for det første kun har eet rum, og i det rum opholder sig hele læserens fami- lie, småbørn, kone, samtidig med at læseren så sidder og underviser. Det kan give lidt uro. Men børnene væn- ner sig meget hurtigt til det. Lærer- problemet er ret alvorligt i distriktet. Vi har jo de to store udsteder, Kung- miut og Kap Dan. Der har man ud- dannede vestgrønlandske kateketer. På de øvrige pladser har man kate- ketskoleuddannede folk — fra kate- ketskolen her i Angmagssalik. Det er udmærkede lærerkræfter. Men så har vi en masse læsere, og det er ikke al- tid lige godt. Læser lærte selv af skrive og læse! For man må betænke, at en læser i Østgrønland meget ofte er en mand, der ikke selv har gået i nogen egent- lig skole. Vi har bl. a. en læser i Umig- tuarssuit, som har fortalt mig, at han selv har lært sig at skrive og læse. Han fiskede nogle torsk og solgte dem og købte sig en blyant og et gult stykke papir. Så fik han fat i en ABC og lærte sig selv at læse og skrive. Han er nu lærer i udstedsskolen. Han gør, hvad han kan, og det be- virker jo også, at børnene ikke bliver rene analfabeter. Men nogen strålende undervisning kan man ikke forlange, at manden skal præstere. Jordhyfteskole med stålsfole Der er en enkelt skole, som man næsten må betragte som en seværdig- hed. Det er skolen i IsortoK. Det er en tidligere kateketbolig, som kateketen forlod, fordi han synes, han ville have sig et bedre hus. Den har man nu ind- rettet til skole. Det er en jordhytte, og der er meget, meget ringe plads der- inde. Indvendig er den moderne udstyret med borde med stålben og plastic- plader og stålstole. Men der er så lavt til loftet, at en almindelig velvoksen mand ikke kan stå oprejst derinde. Kateketen er heldigvis ikke så høj. — Han kan lige være der. Menigheden på gulvet Når man holder gudstjeneste i rum- met, for det fungerer også som skole- kapel og kirke, rydder man alt ud. Alt inventar sættes udenfor, og befolknin- gen må sidde på gulvet. Det er den eneste måde, man overhovedet kan være i det lille hus på. Der bor 108 mennesker i IsortoK. 25 af dem er skolebørn. Med hen- syn til skoleundervisningen deles børnene i to klasser, så der er 12 pr. gang, og det kan lige lade sig gøre. — Hvorledes forholder det sig med den stigende befolkningstilvækst og behovet for en kostskole? Ikke fil at overse — Ja, tanken om en kostskole er jo gammel. Man har i mange år ventet på planernes gennemførelse. Men uden resultat hidtil. Hvis man gør det dra- matisk op i øjeblikket, ligger det så- dan, at hvis vi tager de børn, der ikke undervises i dansk og som altså under- vises på små udstedsskoler og i læ- serskoler, vil der være så mange børn i kostskolealderen, at vi skal regne med at have plads til 150 børn. Det er så mange, at det næsten ikke er til at overse. Men man kunne jo finde en anden ordning. I øvrigt vil en kostskole løse næsten alle skoleproblemer i distriktet, hvis man ellers kan få forældrene til at sende deres børn på kostskolen. Det kan også blive et problem. Men det kan man ikke rigtigt konstatere, før man har prøvet det. Det er imidlertid, kan jeg sige, skolevæsenets ønske- drøm at få en kostskole for dermed at kunne give så mange udstedsbørn som muligt den skoleuddannelse, som er nødvendig, for at man kan få flest muligt veluddannede østgrønlændere. Der er ikke så forfærdelig mange øst- grønlændere, der har nogen større sko- leuddannelse endnu. Danskkundskaberne afgørende Vi prøver på at sende så mange som muligt til efterskolerne. I efteråret er rejst 4 elever til efterskolerne på Skoleleder John Jensen foran skolen i Angmagssalik. skoleleder John Jensen Angmagssalingme atuarfiup sujoråne. Løsninsen Skolevæsenets ønskedrøm er en kostskole. Behovet for veluddannede østgrønlændere storf vestkysten. Der er hvert år rejst nog- le. Og når de vender tilbage, går de ind på kontorerne herovre. Men der er et meget, meget stort behov for vel- uddannede østgrønlændere. Kostskolen ville bevirke, at der bliver et større klientel at vælge elever ud af — ele- ver, der har de fornødne danskkund- skaber. For det er jo til en vis grad også det, det står og falder med. Ele- verne på udstedsskolerne er sikkert udmærkede til grønlandsk og regning og andre fag. Men de har ikke lært dansk. •—mann. REJSEGRAMMOFONER brugte - med 10 grammofonplader OKalugfarfuf angatdléfagkaf afornikut — OKalugfarfuvdlo nOfai 10 85,00 kr. + nagsidnerata akia i lungutdlu- go tigunerane akiligugssångordlugit nagsiftnenåsåput. kr. 86,00 + porto, sendes pr. efterkrav. The Old Record, Elmegade 10, København N0RDAFAR A/S Fiskeristationen er åben 1/8—1/10 og leverer alt 1 proviant og fiskeri- udstyr, salt og agnsild. Stationen på- tager sig alle arter reparationer og- så for ekko- og radaranlæg. Telegramadresse: RAFADRON FÆRINGEHAVN aullsartut umiarssualiviat 1/8-imit 1/10-mut angmassarpoic perKumautig- ssatdlo aulisarnermutdlo atortugssat tamaisa nlorKutigissardlugit. taratsut angmagssagssuitdlo neKitagssat. lluar- sagagssat tamarmik iluarsameKarsi- nåuput. imap itissusianut ågtortautlt radaritdlo llångutdlugit. telegramemlarålne: RAFADRON FÆRINGEHAVN 5/ædOBm over kiksit aKitsut mamartut Smålo Bisca biseuits mamardluartut su- milfinit pineicarsmåuput. Overalt kan De få de lækre, sprø- de kiks og de velsmagende Bisca biseuits. AKTIESELSKABET ENGELSK-DANSK BISCUITS FABRIK danskit kdnglkulnlk pllersulssoa Leverandør til det kgl. danske hof 17

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.