Atuagagdliutit - 10.11.1960, Blaðsíða 8

igdloKarfik agdliartordluartoK
Ilulissat igdloKarfiat nugterfiuvdluartuvoK
Ilulissat nunavtine igdloKarfit alia-
nåinerpåt ilagigunarpåt, igdloKarfik
iluliarssuit tungånut K’eKertarssuvdlo
suvdluanut issikivigigsorssuaK. igdlo-
Karfik åma nunavta oKalugtuarissag-
ssartåne åssigingitsutigut pingårute-
KarpoK.
Ilulissat kangerdluata påvane itsaK
isimavoK nunavtine igdloKarfit ang-
nerssåt. tåssa Sermermiut, tåssanilo
Poul Egedep 1737-ime ukiukut suju-
morsimavai inuit Kalåtdlit-nunåne ta-
kusimassame amerdlanerssait, „igdlo-
rujugssuit 20 sivneKartut, naussorig-
saissut igdloKarfiatut itoK“.
1739-ime Ilulissat umiarssualiviåne,
Kangerdluatsåme „Maklykout“imik
hollandimiut pissagane, nunavta okb-
lugtuarissaunerane sujuleKångitsumik
kinguleKångitsumigdlo imåkut sorssu-
toKarsimavoK, hollandimiut arfangniat
umiarssuait sisamat danskitdlo umiar-
ssuait pingasut Kamutilingnik encåu-
simåKingmata. taimane danskit aju-
gåuput, hollandimiut umiarssuait tigu-
ssaralugit inuilo upangniumik autdlar-
titdlugit, hollandimiut arfangniutéinut
avdlanut ikiartorKUvdlugit.
mertårdlunilo. ukioK kaujatdlagdlugo
atorsinaussumik imeKarfiliortoKarsi-
mavoK. tåunaKångitsugpat aussaK må-
na imeKarniarneK ajornakusorsimåsa-
galuaKaoK, panernerssua pissutigalu-
go.
Ilulissat igdloKarfiat nugterfiuvdlu-
artuvoK. boligstøttemit igdluliat sume
tamåne takugssåuput, tåssanitdluni-
lo nunavtine igdlut tangnerssåt. ukiut
Kavsinguit Kångiutut Agpat inuerung-
mata tåssanimiut maunga nugtersimå-
put, upernåmutdlo niuvertoruseKarfik
Atå inuerutugssauvoK.
Ilulissat ama K’eKertarssup suvdlu-
ane puisseKarnerpåt ilagåt. taimaing-
mat sårugdlérukaluarpatdlunit iluliar-
miut sujunigssamut isumavdluartug-
ssåuput.
☆
Det nye kvarter ved Igdlumiut-vejen med
udsigt til den storslåede Isfjeldbank.
Tekst og foto:
agdlagtoK åssilTssordlo:
JØRGEN FLEISCHER
Igdlumiunut auKutitåme igdlut nutåt. ig-
dloKarfiup ilå tamdna iluliarssuit tungånut
issikivigigsorssuvOK.
senere år bygget meget i Jakobshavn.
Den nye atlantkaj er lige taget i brug,
og forskellige institutioner har fået
nye tiltrængte boliger. Der er således
opført en moderne skole, et alder-
Der er mange hunde i Jakobshavn, og et Ilulissane Kingmerpagssuput, taimaingmat
stativ til tørring af hundefoder horer til så igdlut tamardluinangajangmik neruvkau-
godt som hvert hus. tigssanut panersivfingnik ikånardlutik.
En by i udvikling
JAKOBSHAVN ER EN UDPRÆGET TILFLYTTERBY
ukiut 150 Kångiutut tåssane Knud
Rasmussen inungorpoK.
uvdlumikut Ilulissat igdloKarfiat
1250-inik inoKarpoK, igdloKarfik ag-
dliartordluartoK sujunigssaKardluar-
tordlo. kangiane ukiume aulisartoKar-
taratdlartitdlugo igdloitarfik ukiume
akungnagsissångilaK. avguaKatigigsit-
dlugo Kaleragdlit 300 tons aussame tu-
nineKartarput ukiumilo 400 tons. kilo-
meterit Kavsikagtånguit igdlOKarfiup
avangnåne niuvertoruseKarfiup OKait-
sut avatåne, råjaKarfigssuaK ipoK, a-
ngisorssuarnik éssigiånik råjalik, pi-
lerssårutigineKarsimavordlo Ilulissane
råjanut fabrikiliornigssaK. råjalerivfi-
liagssardle ukiumik atautsimik kingu-
artineKarsimavoK, upernåmutdlo råja-
nut KalipaiaissarfiliortoKåsavdlune
barakimik Kerititsivigtalingmik.
K’eKertarssup suvdluane igdloKar-
figtut avdlatut Ilulissat ukiune ki-
ngugdlerne sanaortorfiusimaKaut. u-
miarssuarnut imarpikortautinut tali-
tarfigssaK Kanigtukut atulerpoK, su-
livfeKarfitdlo åssigingitsut pissariaKa-
lersimassunik igdlutitårtorsimavdlu-
tik. taimatut atuarfigtårtoKarsimavoK,
utorKait igdlutårdlutik børnehjem-
Jakobshavn er nok den mest male-
riske by i Grønland, byen med den
storslåede udsigt mod Isfjeldbanken
og Diskobugten. Byen er også historisk
i flere henseender.
Ved Isfjordens munding lå i gamle
dage den største by i Grønland. Stedet
hedder Sermermiut, og her fandt Poul
Egede i vinteren 1737 den største sam-
ling af folk, han nogensinde havde set
Forstanderinde fru Kirstine Nielsen med utoricait igdluåne pissortax fru Kirstine
gamle sager, hun har fundet ved Sermer- Nielsen, itsarnitsanik nuånarissaKartUvoK,
mlut. åjukulo Sermermiune igdlukune navssåri-
simassai åssigingitsut, xanga inuit atorto-
risimassait.
i Grønland, „over 20 store Huuse, som
en Bondebye".
I 1739 udkæmpedes ved Jakobshavn
eller „Maklykout" som hollænderne
kaldte det, det eneste søslag i Grøn-
lands historie mellem 4 hollandske
hvalfangerskibe og 3 danske skibe.
Danskerne vandt slaget, tog de hol-
landske skibe som priser og sendte
besætningerne med en slup for at søge
andre hollandske hvalfangere.
150 år senere fødtes her Knud Ras-
mussen.
I dag har Jakobshavn 1250 indbyg-
gere, en by i rivende udvikling og med
gode fremtidsmuligheder. Takket være
vinterfiskeriet kender man ikke nød-
perioder i byen. Gennemsnitligt ind-
handles der 300 tons hellefisk om som-
meren og 400 tons om vinteren. Nogle
kilometer nord for byen ud for udste-
det Rodebay findes et rigt rejefelt med
store ensartede rejer, og det var me-
ningen at bygge en rejefabrik i Ja-
kobshavn. Man har imidlertid udsat
den oprindelige plan i et år, og i ste-
det bygges til foråret en rejepillehal
og en frysebarak.
Ligesom andre bugtbyer er der i de
domshjem og et børnehjem. Der er og-
så bygget et helårsvandanlæg. Uden
dette havde det i sommer været umu-
ligt at skaffe vand til byen på grund
af tørken.
Jakobshavn er en tilflytterby. Nye
boligstøttehuse præger byen, og her
findes det længste hus i Grønland.
For nogle år siden flyttede befolknin-
gen fra den nedlagte Ritenbenk til
Jakobshavn, og til næste år nedlægges
udstedet Ata.
Jakobshavn er desuden et af de
bedste sælfangersteder i Bugtområdet.
Selv om torsken forsvinder, kan byens
befolkning roligt se fremtiden i møde.
☆
„Jeg er kun 74 dr, det er bare synet, det
kniber med", siger GåbarssuaK. Han bor på
alderdomshjemmet og er en af de få nu-
levende gode sagnfortællere. Her spiser han
et stykke tørret kød.
,,74-inarnik ukionarpunga, issikauko kisi-
mik ajulersut", Gabårssuax oxarpoK. Gå-
barssuaK utorKait igdluånipoK, itsarnitsanik
OKalugpalåtdlarKigsut amiåkåssut ildt. auno
nivkutortuarsinax.
8