Atuagagdliutit - 01.12.1960, Síða 23

Rekordår i NarssaK
Fabriksleder Jørgen Carstens, NarssaK, konstaterer fremgang inden for
næsten samtlige produktioner på fabrikken
Fabriksmester Jørgen Carstens, fa-
brikken i NarssaK, fortæller, at man i
år regner med at skulle eksportere
mellem 8.000 og 9.000 lam. De reste-
rende 3.000—4.000 skulle så gå til
Grønlands-forbruget.
Alt udnyttes
Samtidig fryser vi lammeleveren,
der går til det engelske marked. En-
delig har vi lammehovederne og lam-
metalg, der går til Færøerne.
— Hvad benyttes lammetalgen til?
Til en speciel færøsk ret, en slags
fiskefrikadeller. Færingerne laver fi-
skefrikadeller, som vi blander talg,
der er kogt, i. Det er en glimrende
spise, specielt på Færøerne. Lamme-
hovederne er jo en stor delikatesse for
færingerne, og dem behandler de også
på en speciel måde. De svitser ulden af
med en blæselampe så hovederne bli-
ver fuldstændig sorte. Bagefter bliver
de kogt, således at hovederne får en
let brændt smag. Men det smager fak-
tisk glimrende.
Det vil sige, at alle produkter af de
slagtede lam udnyttes?
— Ja, det kan man godt sige.
— Lammeleveren, der eksporteres
til det engelske marked, pakkes i 10
pounds dåser specielt til England.
Al leveren eksporteres til England.
Hvor meget andrager fabrikkens
frysekapacitet?
5.000 lammekroppe i fryserum
— Vi regner med at kunne have
6.000 lammekroppe, men da vi samti-
dig har en ret stor filetproduktion i
gang, regner vi ikke med at kunne
opbevare mere end 5.000 lammekrop-
pe i fryserummene. Derfor får vi midt
i slagtesæsonen et fryseskib op, såle-
des at vi kan få udskibet halvdelen af
slagtningen.
— Er man i stand til at øge produk-
tionen på fabrikken?
— Med hensyn til slagtekapaciteten
på fabrikken vil jeg regne med, at vi
kan klare en stigning på 25 pct — men
det vil muligvis medføre, at man må
have flere folk udefra i den tid, slagt-
ningen står på. Vi mærker i øjeblik-
ket her i NarssaK, at det er svært
overhovedet at skaffe arbejdskraft.
Derfor prøver vi så vidt muligt på at
få folk fra udstederne. Men størstede-
len af de ansatte kommer fra selve
NarssaK. Det er navnlig svært at finde
flåere. Der er mangel på veluddan-
nede.
Pakket 23 tons uld
— Hvor stor en produktion af uld
regner man med i år?
— Ja, vi får den jo ude fra fårehol-
derne, der sender den ind i juni må-
ned. Vi pakker den i baller å 50 kg. I
forhold til sidste år er uldproduktio-
nen steget betydeligt.
Det er efter vor mening et ualmin-
delig godt produkt. Det eksporteres
udelukkende til Frankrig.
— Hvor stort et antal kuttere holdes
beskæftiget med at levere rejer til fa-
brikken?
— Det svinger noget, men i højsæ-
sonen er vi oppe på 11 rejekuttere,
d .v. s. i sæsonen, der ligger i ja-
nuar, februar, marts og april måned.
Så begynder rejerne at tage af, og
samtidig stikker nogle af kutterne op
til Christianshåb. Vi fortsætter der-
efter normalt med fem kuttere resten
af sommeren. Fabrikken har selv tre
kuttere, og så er der fire private. Re-
sten er kuttere, der kommer fra Nord-
grønland.
Større rejer i år
Rejerne har været meget større i år,
end de plejer. Med hensyn til størrel-
sen kan det muligvis forklares ved, at
den inderste del af fjorden, hvor man
normalt har fisket de andre år, var is-
lagt, således at man måtte søge ud i
den ydre del af fjorden. Det er altså
på dybere vand — og dermed har man
større og bedre rejer.
— Vil det sige, at man tvunget af
naturen har fundet nye områder?
Nej, man har hele tiden kendt disse
områder, men det andet felt inde i
fjorden er ligesom mere sikkert for
fiskerne. De kan lave et træk på ca.
fire timer, hvorimod de kun kan træk-
ke et par timer på de ydre felter.
Man er så formodentlig interesseret
i det andet felt — mere end det i fjor-
den?
Mærkede rejer genfanget
— Så absolut. Der har i øvrigt
gennem flere år været undersøgel-
ser, hvor man har undersøgt rejer-
ne, og man har endda prøvet at
mærke rejer, og man har også væ-
ret heldig at støde på genfangster
af rejer. Det skal være meget ene-
stående. Ud fra undersøgelse af
disse gengangere har man altså
fundet ud af, at der sker en vis
vandring udefra og indefter fjor-
den.
Med hensyn til filetproduktionen
oplyser fabriksmester Carstens, at man
i de bedste sæsoner kører med mel-
lem fjorten og seksten tons i fryseaf-
delingen daglig. Det går udelukkende
til eksport.
Minkfoder — et nyt produkt
I forbindelse med filetafdelingen
kan det nævnes, at vi, så snart slagte-
sæsonen er forbi, skal i gang med en
ny produktion — nemlig udnyttelse af
affaldet til minkfoder. Der er jo en
stor del af torsken, der tidligere er
blevet kasseret, men som man nu vil
udnytte. Der er ingen fordel ved at
udnytte det til fiskemel. Det er der in-
gen pris på i dag, og så har man fun-
det på at tage torskeaffaldet, findele
det og fryse det i blokke, der skal sen-
des til Danmark til minkfarmene. Det
går udelukkende til dansk eksport. Det
er i høj grad en produktion, der vil
kunne betale sig.
Hvor meget udgør produktionen af
hellefisk?
Man kan sige, at den er blevet min-
dre år for år. Vi indhandler årligt
mellem 25 og 30 tons. De store helle-
fisk bliver jo frosset og eksporteret til
Belgien. De små ryger vi til lokalt
brug. Men der er en del andre, mindre
produkter, bl. a. rødfisk. I år har vi
indhandlet over 30 tons. Vi har været
oppe på at modtage mellem 2 og 3 tons
daglig. Den fryses på samme måde som
torsken. Der er lidt havkat hernede,
men det er ikke store sager. Helle-
flynderindkomsterne er heller ikke
store.
Med hensyn til fabrikkens drift i år
kan man sige, at der har været en
meget stor fremgang indenfor næsten
samtlige produktioner. Med hensyn til
fårene har det været et ualmindelig
godt år. Vi kommer op på rekordår i
år.
—mann.
Rejetrawl
har vi leveret til Grønland
i 25 år.
Kristensens
‘VAADBINDERI %
SKAGEN • TELF. 414 77 • ETABL.1879
Stort udvalg
FOTO - KINO
Skriv efter brochurer om
kamera og tilbehør
issilissutinut atortugssiinutdlo
agdlagtitsivigssaK piniaruk
HILDING FOTO
Vesterbrogade 6 E København V
Tlgr.- adrs.: Hilding Foto
elcktrotekniklmut tdngassut sånatttdlo niuvernermut aanaortomer-
mutdlo tfmiassut.
iluarineKarumaguvit — atortaruk
BRYLCREEM
uvdloK tamåt iluarusugsimåsautit
Brylcreem atortarugko.
nutsatit Kivdlalånguiliuko — tå-
ssalo Brylcreem avdlanut serngu-
tisanane.
angutit moderniussut Brylcreem
atortarpåt — uvdlut tamaisa.
nutsanut panertunut
kussagtlnan
Produceret 700.000 dåser rejer
Om rejeproduktionen, som kommer
efter slagtningen, fortæller fabriks-
mester Carstens, at den normalt ind-
ledes omkring 15. oktober. I forsæso-
nen fra januar til omkring 15. august
i år har vi også produceret rejer. I
denne periode — den første, som vi
kalder den — har vi lavet 700.000 då-
ser. Nu efter den 15. oktober går vi
i gang igen. Det er ikke den store tid,
men det kan alligevel godt give en hel
del rejer.
— Hvor meget regner De med at
komme op på i år?
— Totalt skulle vi gerne op på
800.000 dåser.
Rejer i cellofan
Med hensyn til rejerne kan det i
øvrigt nævnes, at vi er begyndt på
en ny produktion — bestemt for
Frankrig. Det drejer sig om frosne
rejer. De bliver pakket i hundred-
grams poser, hvorefter de dyppes i
forskellige stoffer — smagsstoffer
— pakket, vacuumlukket — og tros-
set.
A/s Snedkermestrenes Træ- og Finérskæreri
Norrebrogade 157 — København N — Telefon Central 9 78 (5 Ledninger)
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
23