Atuagagdliutit - 01.12.1960, Qupperneq 24

HiiBBB LYTTE R rapporten s
Mandag 21/11: Penge — i sang og musik —
var optakten til Carlo M. Pedersens mon-
tage om Wall Streets (og dermed hele USAs
og hele verdens) krise i 1929, „Den sorte
torsdag". En voldsomt støjende udsendelse,
det hele hæsblæsende (muligvis for at det
skulle virke rigtig „amerikansk") og oven i
hinanden. Der var anvendt fine skuespille-
re, og virkningen var udmærket — et slå-
ende, halvdokumentarisk tidsbillede fik vi
ud af det. Megen litterær gevinst var der
derimod ikke at hente, skønt stoffet ifølge
programmet skulle være fra litteraturens
verden. Penge og økonomi har aldrig været
særlig givtige inspirationskilder....
Tirsdag 22/11: En aften, hvor der var
mindst af de berømte 123Vi procent danske
udsendelser.
Jørgen Vedel-Petersen berettede indtryk
fra en Indiens-færd — om landets „tavse
revolution", der er så tavs, at man heller
ikke i denne udsendelse hørte meget til
ateraussat ningusut
„Blue Boy"
kumimik Kitugtunik
pinenarput
angfssusé nr. 24—48
den. Derimod hørte vi en masse om sult —
og om en fattigdom så ussel, at vi næppe
evner at forestille os den. I vor nordiske
vatæsketilværelse er det svært bare at tro
på, at der findes steder, hvor mennesker
falder om af sult — og får lov at blive lig-
gende. — Man må regne med som en given
ting, at udsendelser af denne art også brin-
ges i grønlandsk oversættelse? Det har vel
altid en vis gavnlig virkning at få at vide,
at der er en verden udenfor kommunalbe-
styrelsens virkeområde....
Eartha Kitt mjavede som en månesyg kat
bagefter, så ikke et øje var tørt — først ud-
sendelsen om arbejdet på husmoderskolen
i Julianehåb bragte os ned på jorden igen.
Eller rettere sagt ind på et andet af kvin-
dens arbejdsområder —
Cello og kontrabas — gulvviolin og hun-
dehus — Hemming Hartmanns og Isak Heil-
manns anden udsendelse om symfoniorke-
stret og dets instrumenter var lige så god
som første. En glimrende oplysende udsen-
delse, som der sikkert også er god brug for
på dansk. For ikke tre af ti af os kender
jo noget til disse ting — vi fantastisk godt
oplyste danskere opdager jo gang på gang
ude i det store Europa, hvilke kulturbøn-
der vi er!
Karel Capek’s „Fugleeventyret" er en af
de ting, som engang er kommet flyvende
ude fra dette store Europa — og Lily Wei-
ding læste den underfundige og kloge for-
tælling aldeles fortræffeligt. — Bagefter
havde man sat fuglemusik på programmet
(det havde dog ikke noget med Carl Weiz-
mann at gøre), og det er udmærket. Må vi
blot i al stilfærdighed gøre programmedar-
bejderen, som havde fundet pladerne frem,
opmærksom på, at „Blues for Bird" ikke
har noget med fugle at gøre, al den stund
„Bird" var den tidligt afdøde jazzmusiker
Charlie Parker’s almindeligt anvendte til-
navn —
Onsdag 23/11: „Sygdbm, Sundhed og Sam-
fund" er ved at vokse sig færdig. Den tre-
die udsendelse i serien handlede om epi-
demier og var bedre end de to foregående
tilsammen. Man har tilsyneladende fundet
melodien nu.
Også Aase Zieglers „Måneskins-symfoni"
var bedre end den slags plejer at være. Alt
for ofte er kabaret i radio blot et repeti-
tionskursus i Mogens Lorentzen’s forfatter-
skab — alt for ofte er det den bitteste lille
kleinkunst, som tager sig selv voldsomt
højtideligt. Men der var en hel del godt i
denne radio-kabaret — og meget af det
dårlige skal være tilgivet ene og alene for
nerissagssat mamartut
Poul Hagen’s „Ve’ du mæ’ te’ månen, te’
månen, te’ månen". Den var alle pengene
værd.
Fredag 25/11: Grammofonstjernen var Don
Kosakkerne, dog uden heste. Ved et tilfæl-
de, som lignede en tanke, kom der en ud-
sendelse (g) ved navn „Kommunister" lige
bagefter....
„Nye stater i verdenssamfundet" bragte
ikke meget nyt, fortalte blot lidt om nytil-
kommernes vanskeligheder i FN-bygnin-
gens Babel. Papir, papir.
„Togstandsning" hed hørespillet, en lille
halvtimes-ting af Inger Hagerup, en bitter-
sød situation mellem to mennesker, som
ikke har set hinanden i femten år og nu
kommer til at sidde fast i en snedrive et
sted på en jernbanelinie i Norge. Hun var
Berthe Quistgaard, han Gunnar Lauring, og
de var gode begge, Gunnar Lauring dertil
ualmindelig morsom. Meget kød var der
ikke på det hele, let og morsomt og tilsidst
mere bittert end sødt var det.
Der var futtogsmusik bagefter.
Lørdag 26/11: Det var underholdning det
hele. Man noterede sig, at Hans-Ole Niel-
sen, som sidst var så øretæveindbydende,
denne gang slap pænt fra sin „Historien
bag melodien", ikke mindst takket være
Aage Stentoft, som fortalte med humor og
selvironi om ungdomstidens trængsler. —
„Wienersangerknaben" var på grønlandsk,
men noget dansk var der dog i den, og er
man en stor tilhænger af disse nuttede
smådrenges lidt sødladne musikalske frem-
træden, kunne man sagtens følge med og
få en masse ud af udsendelsen.
Lytterforeningen „Det døve Øre".
Å r i ' i AJ-.S }'
Wm tS l fHTRfPR£a«fUReE. SPERSEN G jki SØN1
Karmaissut entreprenøritdlo
suliaif
A. JESPERSEN & SØN A/S
Telegramadresse:
J espson-Københavu
taratsut sutdluntt P. Brøsfe-mit
f ■UH'lilHMM
taratsut sutdlumt P. Brøste-mit
— nifdlatSrtitdlugo Imeruk
Mt Bf fif
FAXE BRYGGERI
susungnia avdléussuseicénglvigpoK
iupåtdlautigfsaKåt imia« taima pitsautigi-
ssok taima akikinårtigalugo pinexarsi-
naungmat.
Overalt,
også i Grønland benyttes
\# 1/1 n 0 -b&ndstrammeapparater
w T l\LUl -stålbånd og -plomber
eller
^%#|/| O -trådanøreapparater
OI ivLUr -ståltråd
til omsnøring af kasser, kartons,
bundter etc.
Cyklop-EmballeringA.s
Toldbodgade 55 . København K.
GALLES
Giv Dem selv en
pose drops i dag —
og husk! —
den skal være fra
Galle & Jessen
☆
sukuarKanik ilumiulingnik
uvdlume pisigit pugssiår-
Kamik — encaimajugdlo!
pugssiåraK uvånga pissu-
sangmat Galle & Jessen
24