Atuagagdliutit - 26.01.1961, Blaðsíða 5

Indbyggertal
1860 9.648
1885 9.914
1910 12.489
1935 17.831
1950 22.831
1959 30.621
1960 ca. 31.700
* Skøn på basis af oplysninger om
Indhandlings- Udhandlings-
værdi i 1000 kr. værdi i 1000 kr.
ca. 100* ca. 340*
ca. 150* ca. 500*
211 ca. 630*
724 2.413
3.312 19.152
11.179 74.657
ca. 12.000 ca. 81.000
- og undergrænser for større åremål.
for den enkelte grønlænder. Vi har
Disse totaltal giver ikke umiddelbar derfor samlet oplysninger om priser på
Mulighed for at se den forbedring af visse karakteristiske varer, som er
levevilkårene, der er sket i perioden gået igen i de 100 år:
Rugmel Rå kaffe Bomuldstøj, Netsider, Torsk,
pr. pund pr. pund groft, pr. alen pr. stk. pr. pund
1860 4 sk. 32 sk. 31 sk. 20 sk.1) —
1885 0,10 kr. 0,80 kr. 0,54 kr. 0,45 kr. —
1904 0,09 - 1,00 - 0,54 kr. 0,45 kr. —
1935 0,08 - 1,50 - 0,85 - 2) 2,00 - 0,02 kr.
1950 0,20 - 3,50 - 2,75 - 4,00 - 0,09 -
1959 0,20 - 5,50 - 3,63 - 3) 20,00 - 3) 0,20 - ’
1960 0,20 - 5,50 - 3,60 - 20,00 - 0,20 -
b Prisen anslået, ældste oplyste pris 0,45 kr. i 1874. — -) Omregnet fra meterprisen. —
') Gennemsnitsprisen for uvaskede skind Incl. bonus. — <) Gennemsnitsprisen for flækket
tisk med skøn for differentiering og bonus.
I meget gamle dage, d.v.s. i bytte-
handelens tid, var det nok nemmere at
bedømme varernes indbyrdes værdi og
især de grønlandske produkters købe-
kraft. Dengang var spæk et anerkendt
værdimål, idet man for én balje spæk
kunne tiltuske sig:
4 pilejern eller 2 uloer eller 5 pund
bly eller 2 alen kirsey til bukser.
Hvad man får for ef
letsideskind
På lignende måde kan man i dag
foretage en vurdering af udviklingen
gennem de sidste 100 år. Derfor har
Jeg for at afrunde dette billede opstil-
let de mængder af ovennævnte varer,
som man i Grønland kunne købe for
hen indhandlingspris, som i de samme
år har været gældende for et netside-
skind. Dette giver følgende resultat:
O)
1860 Rugmi pund
5
1885 4,5
1904 5
1935 25
1950 25,6
1960 100
Q . ■*->
w 2
57 c 3
<0 3 a Q o Mffl
0,6 0,6
0,6 0,8
0,45 0,8
1,33 2,4
1,60 1,8
3,63 5,5
Når vi ser på denne opstilling, vir-
ker det sikkert forbavsende for de fle-
ste, at værdien af et skind i realiteten
er steget så stærkt — og fiskepriserne
er ikke steget mindre, sammenlignet
Wfed udhandlingspriserne. På denne
baggrund kan det vist roligt erkendes,
at Grønland — uanset eventuelle
mangler hist og her og uanset ønsket
°m ikke at gøre landet for afhængigt
af verdensmarkedets priser — dog er
fulgt godt med, hvad stigende købe-
kraft angår.
Helt op til 1950 har Handelen og ad-
ministrationen været samme organisa-
tion. Når man før har prøvet at skille
Handelen ud — som f. eks. i „Styrel-
sens" tid — har den højst opnået at
blive en afdeling under administratio-
nen, og så var man selvfølgelig lige
vidt. Gang på gang har man igennem
arene talt om en radikal ændring af
Handelens organisation, om klar ad-
skillelse af Handelen og administratio-
nen. Ønsket herom kom stærkt frem i
1908, og det har indtaget en stor plads
1 alle kommissionsbetænkninger siden
ha. Tankens realisation fortabte sig
laenge i politiske diskussioner. Først
med nyordningen af 1950 blev der
gjort alvor af disse planer.
Selvfølgelig må der være et nøje
samarbejde mellem administrationen
°g Handelen, men i de sidste 10 år har
Handelen dog på alle væsentlige områ-
df1- kunnet arbejde selvstændigt med
direkte ansvar over for ministeren og
hirekte kontakt til grønlandske insti-
tutioner, producenter, funktionærer og
arbejdere. Som følge heraf kan Han-
delen i dag i realiteten virke som for-
retningsfører for grønlandske produ-
center og grønlandske forbrugere. Der-
Jgennem har udviklet sig et samarbej-
de med både grønlandske forbrugere
°g Producenter, som i mange henseen-
der stærkt ligner det samarbejde, der
finder sted inden for kooperative
virksomheder i det sydlige Danmark.
Hertil har bidraget den omstændighed,
at de enkelte virksomhedsgrene nu
Økonomisk er adskilt fra hinanden, så-
ledes at der kan forelægges særskilte
regnskaber for hver virksomhedsgren,
°g at disse kan drøftes åbent i den po-
utiske debat og i samarbejdet med
grønlandske interessegrupper .
,n,eressegrupperne
Det har været uundgåeligt, at de sid-
ste lo års udvikling har ført til skar-
pere afgrænsning af interessegrupper-
n?' Dorbrugerforeninger og forbruger-
rådet har i stigende grad kunnet virke
vejledende for Handelen i forsynings-
spørgsmål, men er dog så almene og
altomfattende, at der i deres virksom-
hed er mere stof til samarbejde end til
konflikt. Derimod har der nemmere
kunnet opstå varierende opfattelser
mellem arbejdere og producenter eller
mellem de forskellige producentgrup-
per indbyrdes, når der er tale om for-
deling af produktionsresultatet, som
det kommer til udtryk i lønninger og
indhandlingspriser. KGH drages uund-
gåeligt ind i sådanne overvejelser, da
vi nu engang virker som forretningsfø-
rer for producenterne, og derfor bliver
direkte part i arbejder- og funktio-
nærforhandlinger, men også må være
rådgiver for producenterne og formid-
le forståelsen af den stadig mere ind-
viklede økonomi og af produktionens
mange problemer.
Interessemodsætninger
Interessemodsætninger kan ikke
undgås i vor tids Grønland — men det
må være nemmere i Grønland end
mange andre steder at blive enige om
principper og arbejdsprogrammer. Vi
kan alle blive enige om, at forsynings-
tjenesten skal være hensigtsmæssig,
d. v. s. at den skal skaffe befolkningen
de rette varer, på rette sted, til rette
tid og til en rimelig pris. Det kan blive
sværere at blive enige om produk-
tionsstedernes placering og spredning,
men økonomien kan her være en
streng læremester. Derimod er vi alle
enige om, at større produktion er for-
udsætning for højere levestandard, og
at produktiviteten inden for forsyning,
skibsfart og produktion derfor bør
øges mest muligt.
Med KGH’s politiske status og de
faste rammer, der er lagt for vor øko-
nomi, kan større effektivitet på forsy-
ningsområdet nemlig kun komme for-
brugerne til gode. Skibsfartens om-
kostninger har indflydelse på alle sam-
fundsområder herunder både forsy-
ning og produktion, og større effektivi-
tet i den grønlandske produktion kan
kun komme medarbejdere i produk-
tionsprocessen til gode. Alt hvad vi
tjener hjem ved salg af grønlandske
produkter må enten gå som løn — og
om muligt som stadig stigende løn —
til arbejdere og funktionærer i Grøn-
land, eller det går ind i K-fonden,
hvor det afgiver det eneste holdbare
grundlag for forhøjelse af indhand-
lingspriserne. Større produktivitet gi-
ver således på alle områder større ind-
tjening, og deraf følger umiddelbart
højere levefod for den grønlandske be-
folkning. Derfor kan det ikke være
svært at samles i en fælles anstrengel-
se for ved større flid og omhu at sikre
stadig bedre udnyttelse af produk-
tionsapparatet og dermed større og
billigere produktion.
KGH’s virksomhedsgrene kan klart
deles i forsyningstjenesten og produk-
tionen — samt de hjælpefunktioner,
som det af praktiske grunde har væ-
ret hensigtsmæssigt samtidig at hen-
lægge under Handelen, bl. a. fordi
Handelen vel er den eneste institution,
som har kvalificerede medarbejdere på
samtlige pladser, og fordi Handelen
ikke blot skulle kunne udføre disse
funktioner ligeså fornuftigt, men
fremfor alt også væsentligt billigere,
end hvis man til løsning af disse op-
gaver oprettede særskilte organisatio-
ner.
Hjælpefunktionerne drives enten
med særligt statstilskud, så de ikke be-
laster produktionen eller forsynings-
tjenesten, eller de må økonomisk hvile
i sig selv. Det sidste gælder f. eks. at-
lantfarten, hvis omkostninger i fuldt
omfang bæres af forsyningstjenesten
og produktionen. Disse betaler til re-
deriafdelingen fragter, som er kalkule-
ret efter faktiske omkostninger, og som
er ens for private transporter og for
statens transporter. Penge- og spare-
kassevæsenets regnskab reguleres over
Københavnime amernlk akit sorterivdlune tuninlainerm.it. tit artag- Fra en skindauktion i København. Personerne på tegningen turde
kap inugtai Kalåtdlit-nunåne takornartaugundngitdlat. være velkendte i Grønland
ministeriet for Grønlands bevillinger,
så et eventuelt underskud ikke øver
indflydelse på den øvrige drift. Det
samme gælder kysttrafikken og gæste-
hj emmene, landbrugsstationerne og
renavlsforsøgene. Derfor kan en rede-
gørelse for erhvervsfunktionernes øko-
nomi roligt' begrænses til forsynings-
tjenesten og produktionen.
Lidt om hjælpefunktionerne
Udviklingens vingesus mærkes dog
også på hjælpefunktionernes område;
derfor skal her kort refereres et par
tal. Omløbet af pengesedler pr. udgan-
gen af året steg fra 1,4 mili. kr. i 1935
til godt 15 mili. kr. i 1960. Hele befolk-
ningens tilgodehavender i De grøn-
landske Sparekasser steg i samme
tidsrum fra 750.000 kr. til 12 miil. kr.
Den samlede godstransport mellem
Grønland og det øvrige Danmark er
fra ca. 6.900 tons i 1910 og ca. 15.000
tons i 1935 steget til ca. 133.000 i 1960.
Efter foreliggende prognoser må dette
transportbehov ventes i løbet af de
kommende 20—25 år at stige til ca.
250—300.000 tons årligt. Herudover
befordres store godsmængder i den in-
terne grønlandske trafik. Vi har ingen
førkrigstal, men for tiden drejer det
sig om ca. 100.000 tons årligt, og disse
transportmængder ventes at stige til
175.000 tons i 1984. I alle disse tal er
selvfølgelig ikke medregnet militære
transporter.
Der transporteredes mellem Dan-
mark og Grønland i 1910 ca. 200 pas-
sagerer årligt hver vej. Antallet var i
1935 steget til ca. 240 hver vej. I 1960
er vi nået op over 4.000 atlantpassage-
rer hver vej. I de senere år har stig-
ningen næsten konstant været 10% el-
ler mere om året. Hvis det tempo hol-
der, er vi om 10 år oppe på 10.000 pas-
sagerer hver vej. Prognoserne regner
kun med 6—7000, men jeg tror ikke, de
vil holde.
I 1958 transporteredes allerede 28%
af atlantpassagererne ved fly, i 1959
var det blevet til 45% og i 1960 68%
eller godt to trediedele. Flyvningens
andel i passagertrafikken er sikkert
stadigt stigende i årene frem over.
11.000 kystpassagerer
For kysttrafikken foreligger ingen
oplysninger om passagerantallet før
1954. I dette år transporteredes ialt ca.
2.500 passagerer. I 1960 er tallet steget
til over 11.000, hvoraf ca. halvdelen er
befordret pr. fly, heraf ca. 1.700 mel-
lem byerne på vestkysten og ca. 3.750
som transitpassagerer via Søndre
Strømfjord og NarssarssuaK.
Man regner med, at tallet for den
samlede kysttrafik i 1968 vil være ste-
get til mellem 24.000 og 30.000, idet den
interne flyvning i Grønland, som blev
startet af Handelen med så udmærke-
de resultater i 1959 og 1960, vil bidrage
til en yderligere stigning.
I denne forbindelse bør ikke glem-
mes, at Grønland åbner helt usand-
synlige muligheder for turisttrafik og
en udnyttelse af disse muligheder vil
selvfølgelig kunne bidrage til, at alle
her nævnte tal kan sættes meget be-
tydelige i vejret.
Siden sælforekomsten formindskedes
i adskillige områder af landet, og
fangsten i alt fald ingen steder kunne
holde trit med befolkningstilvæksten,
er mulighederne for at klare sig uden
butiksvarer gået stærkt tilbage. Man
vil nok for en hvilken som helst pe-
riode i KGH’s historie kunne konsta-
tere, at butikkerne er blevet moderni-
seret. Det arbejde holder aldrig op,
men udviklingen har været særlig
kraftig og iøjnefaldende i de sidste 10
år. Før i tiden forsynede Handelen
Grønland med varer, som andre synes
var nødvendige for at dække grønlæn-
dernes behov. I dag er det vort mål på
dette felt at levere, hvad befolkningen
selv mener, den har brug for — og det
er en helt anden historie. Det stiller
langt mere vidtgående krav ikke blot
til Handelens indkøbs- og transport-
organisation og til butikkernes stør-
relse og indretning, men også til hver
eneste af Handelens medarbejdere. Vi
har begyndt en ny række af butiks- og
lagermoderniseringer, som først og
fremmest skal være til glæde for for-
brugerne. Derfor vil vi i dette arbejde
gerne have endnu bedre kontakt end
hidtil med forbrugerforeninger og for-
brugerråd. Meget tyder på, at inspira-
tion til forbedret forbrugerservice og-
så i de nærmest kommende år skal ud-
gå fra KGH, men vi håber, at vi sam-
tidig kan vise nye veje for den private
handel, så også den med tiden når
frem til „dansk standard".
Del nye motto
— Forsyningstjenestens nye motto:
„Handelen er til for Dem", er samtidig
et program. Vi håber, at vi inden ret
længe når så langt, at en grønlandsk
forbruger i byerne stort set kan få le-
veret samme vareudvalg som i en god
købmandsbutik i det sydlige Danmark
— med lige så god betjening, i lige så
gode kvaliteter og til stort set samme
priser. Hvis dette skal gøres på rent
økonomisk grundlag, d. v. s. med fuld
dækning af omkostningerne, så må vi
erkende, at den sidste del af dette pro-
gram er ønsketænkning.
Nok er butikkernes modernisering
en af forudsætningerne for på samme
tid at bringe omkostningerne ned og
at sikre forbrugerne tilfredsstillende
udvalg og præsentation af varerne,
men det siger sig selv, at vi i Grøn-
land har betydelige omkostninger, som
slet ikke kendes i det sydlige Dan-
mark.
Det hårde klima og de lange afbry-
delser i besejlingen kræver langt stør-
re og bedre pakhusplads end i Dan-
mark, og det koster mange penge.
Alene transporten af udhandlingsvarer
fra København til de grønlandske at-
lanthavne kostede i 1953 1,5 mili. kr.
og i 1959 9,9 miil. kr. Personaleforhol-
dene er heller ikke nær så gunstige i
Grønland, hvor vi helst vil beskæftige
grønlændere i vore butikker. Særlig
vanskelige er forholdene ved udsteder-
ne, hvor udhandlingen belastes med
yderligere og relativt høje fragtudgif-
ter og lageromkostninger, og hvor per-
sonalets manglende uddannelse volder
yderligere problemer, som i omkost-
ningsregnskabet nedfælder sig som re-
lativt store lønomkostninger, og meget
ofte også som relativt stort svind.
Besparelse på 6 miil.
Hvis man tænker sig, at alle de va-
rer, som i dag udhandles ved udsteder-
ne, kunne leveres gennem de grøn-
landske byers butikker, på samme må-
de som udhandlingen sker ved byerne,
så ville vi nok kunne spare i alt fald
6 miil. kr. om året i omkostninger. Det
er selvfølgelig en urealistisk tanke i
dag, men den viser dog, hvad udste-
dernes forsyning koster mere end by-
ernes. Den viser også, at ca. % af det
statstilskud, der ydes til forsyningstje-
nesten, bruges direkte til at levere va-
rer i udstederne til samme pris som i
byerne. Jeg behøver næppe at tilføje,
at en sådan uniformering af priserne
og tilsidesættelse af alle hensyn til
omkostningerne er så enestående, at
noget tilsvarende næppe findes noget
sted i verden. Det er da heller ikke
købmandsmæssige overvejelser, der
får os til at opretholde et sådant sy-
stem. Vi må simpelthen bøje os for
politiske beslutninger, som her er un-
der indflydelse af gamle vaners magt.
Hvad bruges da resten til af det til-
skud på ialt ca. 8 mili. kr. om året, der
af statskassen ydes til Grønlands for-
syningstjeneste? Til at billiggøre en
lang række af varer, som er vigtige
for hver mands forbrug eller for er-
hververne. Som eksempel på det første
kan nævnes rugbrød, som i Grønland
kun koster ca. halvdelen af, hvad det
skulle koste efter omkostningerne. In-
den for den anden gruppe kunne næv-
nes ammunition og våben, men også
fiskebåde og fiskeredskaber.
153 bosteder
Igennem de sidste 10 år er som be-
kendt sket en betydelig koncentration
af befolkningen. Fra 1948 til 1958 vok-
sede befolkningstallet ved byerne med
65%, men ved udstederne kun 17%, og
ved bopladserne gik det tilbage med
31%. Bybefolkningen udgjorde i 1948
43% af hele befolkningen, men i 1958
56%. Hvert 6. bosted er forsvundet på
disse 10 år, idet tallet er faldet fra 186
til 153. Til trods for denne klare og
ikke blot for omkostningerne men og-
så for uddannelsesmuligheder og sund-
hedstjeneste m. m. gavnlige udvik-
lingstendens er de mange små pladser
fremdeles et af vore store problemer,
når vi ser på forsyningstjenestens og
produktionens økonomi.
Igennem flere år har vi arbejdet
med en forbedring af KGH’s regn-
skabsvæsen. Dette arbejde er nu så
langt fremme, at vi i begyndelsen af
1961 vil kunne forelægge Grønlands-
udvalget beregninger over omkostnin-
ger m. v. ved hver plads i Grønland og
både for produktionen og forsynings-
tjenesten. Så vil man kunne se, hvad
hver plads „koster", og herefter må det
blive politikernes sag også at tage dis-
se oplysninger med ind i deres over-
vejelser om de enkelte pladsers frem-
tid.
Rejetrawl
har vi leveret til Grønland
i 25 år.
^istensens
VAADBINDERI ^
SKAGEN • TELF 41477 • ETABL 1879
KGL. HOFLEVERANDØR
J. CHR. ANDERSEN
Indehaver: Jacob Kongsbak
OST — ImugssuaK
Vimmelskaftet M København IC.
Tlgr. adr.: Emmenthal.
5