Atuagagdliutit - 26.01.1961, Blaðsíða 16

Hilsen til Atuagagdliutit
Min allertidligste forbindelse med
Atuagagdliutit går helt tilbage til min
barndom og var selvfølgelig kun af
meget indirekte art. Da jeg var gode
venner med Lars Møller, der var en
stor børneven, fik jeg lov at gøre hyp-
pige besøg i hans redaktionskontor på
trykkeriet. På dette stadium af min
tilværelse forstod jeg særligt at på-
skønne, at der nu og da i hans skuffer
mellem manuskripterne kunne frem-
graves nogle små velindpakkede stum-
per kandis, som vi fortærede i fælles-
skab under hyggesamtale. Mine sidste
besøg på Lars Møllers redaktionskon-
tor faldt så sent som i hans sidste ar-
bejdsår i anledning af min første arti-
kel (om Sønderjylland 1920) så sent
som 1921/22. Vi oplevede vor eneste
Af provst AAGE BUGGE
lille retskrivningsdiskussion, da han
ivrede i anledning af sin fastholden
ved de store begyndelsesbogstaver ef-
ter punktum, hvilket dog af en eller
anden grund aldrig er blevet rigtig po-
pulært i grønlandsk retskrivning og
derfor senere blev opgivet. Kort efter
stod jeg en dag ved vinduet i præste-
boligen og kiggede over mod trykke-
riet, mens Aricaluk langsomt og be-
sværligt vandrede op mod sin arbejds-
plads. For første gang så jeg, at han
var blevet meget gammel. Et mange-
årigt afsnit af bladets og dermed af
Grønlands historie nærmede sig sin af-
slutning, og det blev mig pludselig
klart, hvor mange års utrættelig ar-
bejdsbyrde denne gamle stærke mand
havde båret på sine skuldre.
Folkelæsning
Der vil blive skrevet og talt meget
om de mange forskellige sider af Atu-
agagdliutits kulturelle betydning, så
jeg vil her nøjes med at fremføre min
tak til bladet for, hvad det både i æl-
dre og nyere tid har været som væk-
ker af læselysten blandt grønlænderne
og som, kort sagt, folkelæsning i bed-
ste og bredeste forstand. Jævnsides
med mit eget stadige indtryk af bladet
som noget helt selvfølgeligt og uund-
værligt går samtidig lige så afgørende
ZINKTRYK
LVSTRYK
PHOTOSTAT
MASKINSKRIVNING
ATBIilEft
ELI1KTR4
KOMPAGNISTRÆDE 22
KOBENHAVN - MINERVA 4222*
lgdlugssat taimaeKataisalo titarta-
gartait zinkimlt nanltat.
lgdlugssat taimaeKataisalo titarta-
gartait igalåminermit naKltat
atuagkat shtdlo naidtigkat åsslliv-
dlugit naKitat
maskinamik agdlagagssat
mit indtryk af bladets nu århundred-
gamle rodfæstede popularitet blandt
grønlænderne. Hvor har jeg set mange
glæde sig over de værdifulde, ældre
numre med de mange fortællinger og
de festligt kolorerede og burleske illu-
strationer. Havde man udlånt et ek-
semplar af sådanne årgange til sine
grønlandske medhjælpere, skulle man
passe på, hvor de blev af, for de blev
studeret i tide og utide og måtte opsø-
ges snart i en krog af køkkenet, snart
andre steder, til man genfandt dem i
grundigt læst, fedtet og forslidt til-
stand. Det var sikkert klogt, at det læ-
semæssigt rent underholdende ikke
blev trængt ensidigt tilbage under bla-
dets modernisering efter Lars Møllers
fratræden. Også de nyere numre kun-
ne der derfor være rift om. Jeg husker,
hvordan jeg engang tilfældigt havde
transporteret nogle private korrektu-
rer af bladet til udlån, og hvordan jeg
, ved min ankomst til et udsted morede
mig over ikke at kunne komme til orde
om andet, før folk, der sloges om fort-
sættelsen af en spændende fortælling,
havde stillet deres første nysgerrighed.
Skulle der i bladet nu og da være løbet
. noget fortællestof med af mindre lø-
digt indhold, har det trods alt været
med i den forberedelse til videre læs-
ning, som Atuagagdliutit har haft æren
af at vække og stimulere, netop for
den aller jævneste grønlandske befolk-
ning.
Ef godt supplement
Det interessante er, at dette er en af
hovedgrundene til, at Atuagagdliutit er
kendt udenfor landets egne grænser,
samt at det i vore dage i voksende
grad tegner til at få en kulturmission
i andre egne af det arktiske. På de
rejser, hvor jeg har haft en chance til
under lidt tilsvarende forhold at sam-
menligne grønlændernes kulturstade
med et andet folks rent almindelige
oplysning og folkelæsning på deres
eget sprog, har jeg i voksende grad
forstået den praktiske værdi af at
medføre et eksemplar af Atuagagdliu-
tit og forevise og forklare bladet. Det
talte jo helt klart for sig selv om det
glædelige i, at grønlænderne i en me-
get lang periode på god og sund måde
og på folkets eget sprog havde haft
adgang til fortællinger og nyhedsstof,
der ganske naturligt supplerede både
den kirkelige litteratur, anden „fag-
litteratur" og samtidig de mere sam-
menhængende underholdningsbøger,
Alt hvad De behøver
til opvarmning
KUL
KOKS
C1NDERS
OLIE
OLIEFYR
TANKE
DET DANSKE KULKOMPAGNI
RÅDHUSPLADSEN 14 ’ CENTRAL 9214
Glæd Dem
averi
f$lscå
kiksit aKitsut mamartut Smålo
Bisca biscuits mamardluartut su-
milunit pineKarsinåuput.
Overalt kan De få de lækre, sprø-
de kiks og de velsmagende Bisca
biscuits. ^
AKTIESELSKABET 0
ENGELSK-DANSK BISCUITS FABRIK fe
dansidt k&ngikulnik pUerauissoi
Leverandør til det kgl. danske hof
provst Aage Bugge
der gradvis blev forfattet eller oversat
på grønlandsk. På vej til samerne i
Sverige havnede jeg en dag i Stock-
holm på et kontor, hvor man beskæf-
tigede sig med samernes kirkelige og
kulturelle udvikling. Da jeg blandt an-
det fremdrog og forklarede Atuagag-
dliutit, gik en af de tilstedeværende
hen til sin kollega ved et andet bord
og foreviste bladet videre med ordene:
„Ja, tænk, om vi dog også forlængst
havde kunnet give samerne noget så-
dant til rent almindelig folkelæsning".
Jeg forstod med eet slag på ny, hvor
stort og vigtigt led i udviklingen af
den almindelige læsetrang og blandet
folkeoplysende læsning i Grønland det
for os „selvfølgelige" Atuagagdliutit
havde udfyldt gennem en meget lang ‘
årrække. —
En kulturmission
Det er til slut aktuelt, at Atuagag-
dliutit/Grønlandsposten nu om stunder
tegner til at få en særskilt vigtig kul-
turmission blandt eskimoerne udenfor
Grønland. Dette må selvfølgelig næv-
nes med en vis reservation, da det jo
kun er med besvær, de øvrige eski-
moer læser bladet, grundet dialekt-
forskelle og vor særlige grønlandske
retskrivning. Der er nu i Canada ud-
trykkeligt (også i Ottawa) ønske om
flere eksemplarer af bladet til disse
egne. Hvordan dette nærmere bliver
ordnet, kendes ikke endnu. Visse ste-
der er bladet i alt fald allerede mere
kendt og læst, end man skulle vente.
På besøg i sommer hos missionæren
ved Hopedale i Labrador fremdrog jeg
som sædvanlig bladet til forevisning.
„Det kender vi da godt nok", erklære-
de vor vært, og han pegede på sit
avisbord, hvor Atuagagdliutit lå lige
så nydeligt side om side med fagbla-
dene fra Montreal m. m. Et par dage
efter, da jeg var på besøg i et af es-
kimohusene ved Makkovik, erklærede
beboerne i samme anledning, at „det
har vi da!" og fremdrog med stolthed
bladet af en bunke blandingsgods af
noget grumset udseende, der lå i en
dynge på en lille kasse. „Og vi forstår
da i alt fald lidt af det," fortalte de.
Man fik tydeligt fornemmelsen af, at
hvis man vil være „moderne" i disse
egne, så hører det sig altså også til, at
man ser billeder i Atuagagdliutit og
samtidig prøver at stave sig igennem
noget af teksten.
Hvis de vestgrønlandske tryksager,
som ønsket, under en eller anden form
skal spredes videre ud i det arktiske,
og altså dermed i disse egne supplere
et gabende tomrum i den eskimoiske
folkelæsning — om hvilket canadierne
ganske ærligt siger, at det vil de selv
aldrig få udfyldt — så er det klart, at
dette samtidig medfører en række sær-
skilte problemer, men også et interes-
sant fremtidsperspektiv, som der ikke
er plads til at komme ind på her. Men
hvis de grønlandske tryksager i frem-
tiden også skal øve en kulturmission i
videre egne af det arktiske, synes
Atuagagdliutit selvskreven til at gå i
spidsen. Det har en lang og rig tradi-
tion og banebrydende virksomhed bag
sig — men også forhåbentlig en lang
og rig udviklingsperiode for sig både
på ovennævnte og flere andre områ-
der.
Tillykke med 100-årsdagen!
Atuagagdliutinut inuvdluarKussut
ukiut Kångiuterérsut ericaigångavkit
méraunivnit agdlåt Atuagagdliutinut
tungassunik ericaissaicartarpunga. ag-
dlauserissartaitdle pingineruvdlugit
taimane årKigssuissumut Lars Møller-
imut atåssuteKartamera pingårtineru-
ssarpara. Aricaluk méricanik nuånari-
ssaicardluartungmat naiciterivingmut
pulårajugtarpara agdlagfianutdlo i-
sersimalerångama naicitigagssianik
katerssugausiviane sukunik månger-
tunik pårissångue pordluartarsimassut
nanigångavtigik tamåkutordluta oica-
lOKatigigtarnivut nuånerdluinartarput.
kingunerssuagut 1921/22 suliungnaer-
nigsså KanigdlivdluinalersoK naggå-
mik naiciterivingmut iserfigissarsima-
vara. Sønderjyllandime 1920-me pisi-
massorssuit pivdlugit Atuagagdliuti-
nut pernardlunga ilångutagssivdlunga
ericaimavara atausiåinavigdlunga ku-
kunersiornermut tungassunik oicalo-
tigisimavdlugo. pissutauvorme Anca-
lup naggatip (punktum) kingornagut
agdlangnermik angisumik autdlaricau-
sissarnera kalåtdlisut naicitigkane av-
dlane (suna pissutiginerdlugo) atorne-
Kångisåinarame, tunuarneratalo ki-
ngomagut ( Atuagagdliutine) taimai-
tencingneicarsimavdlune.
kinguninguagut ilåne naiciteriving-
mut majuartoic Kimerdlorsimavdlugo
taimane Aricalup malungnavigsumik
utoncalisimanera aitsåt ericarsautigiv-
dluarpara. tassuname ukiut kalåtdlit
ineriartorneråne pingårtinartut ilait
Kångiutilersimassut nalunångitdlat. u-
toricardlo nakoKissoK tåuna issigalugo
ukiune KanoK amerdlatigissune kalåt-
dlit iluaicutigssåinik sulisimanerssua
taimanisaoK ericarsautigingitsomic a-
jornaKaoK.
ukiune Kångiutune Atuagagdliutit
åssigingitsorpagssuartigut kalåtdlit i-
neriartornigssånut KanoK agtigissu-
mik suniuteicartarsimanerat mana
nagdliutorsiorneråne tamagingnit er-
icartorneicåsangmat pivdluaricusseica-
taunivne Kujåssutigissatut uvanga tu-
ngivnit unainaic erssersiniardlara: A-
tuagagdliutit kalåtdlit nalinginait ili-
niarsimångikaluit atuarusugtarnerd-
nik eKérsaissutut Kånginagagssåungit-
sumik suniuteicarsimanerat. nangmi-
neic pingitsornanga Atuagagdliutinik
pingårtitsinerma saniatigut kalåtdli-
nut atuagagssiaujuartutut lcangarssu-
ardle tåukunånga pingårtineicartuar-
simanera tugdlussutigissavtut malugi-
uåinarsimavara. kalåtdlit igdluvtine
najortigissavta Atuagagdliutitoricat å-
ssiliartaligssuit OKalualårutinik oica-
lugtualianigdlo navssårfiujuartut alu-
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
toringårmatigi’k ilåne normorut ilåi-
nik atugkiussaicartarpunga, ilånilo i-
gavfingme orssuerdluersimagsut ag-
dlåt nanigångavkit tåmarsimaneriga-
luat ajoringinamago åmétaoK atorne-
Kardluarsimanerat nuånarinarsimava-
ra. — taimatutaoic Atuagagdliutinit
nutaunerulårtunit univkårutit oicalug-
tualiatdlo tamalåjunerussut pérsitau-
simånginerat pitsausoringitsorsinéu-
ngilara, tåssame inuinait atuarusung-
nerat atuagagssatigut tusamersutigu-
taoK eicérsartuartariaKarmat. ilåne a-
simioKarfingmut pisimavdlunga ator-
filigtutdlo ermnaic suliniaraluartunga
Kuiagissavnik tugdlussutigissavnigdlo
tikerårnivne inuit alapernaerssorpåka
Atuagagdliutit (nagsatama) kukuner-
siutåinik paggatigingnigtut, ilamigoK
OKalugtualiap pisanganartup nangi-
nera ermnardluinaic takuniaramiko.
Atuagagdliutine oicalugtualiat taima
itut ilåne oidpatdlårsorissavtinik ag-
dlåt ilaicarsimåsagaluarångata taimåi-
tordle puiusångilarput tåukunatigu-
taoK kalåtdlit atuagagssanik nalingi-
narnik soKutigingningnerat eicérsar-
neKarsinaussoK atuagavingnik imar-
tunerussunik atuarsinaunerat tåssu-
nåtaoK piarérsameicartarsimavdlune.
tamåna pivdlugo ericortumik atua-
gagssiaic tåuna kalåtdlit nunåta ava-
tånisaoK tusåmassångorsimavoK, åma-
lo nalivtine kalåtdlit grønlandimiut
kalåleicatåine nunane avangnarpasig-
sune avdlane pingårtineicaleriartor-
dlune. kalåtdline pissusiussut åssinga-
jåinik takussagssarsiordlunga nunane
avdlane angalasimagångama Atuagag-
dliutit ilait takutitagssatut nagsarsi-
magångavkit taimailiortamerup ilua-
Kutåussusia misiginerujartuinarsima-
vara. kalåtdlime nangmingnertaoK o-
Kautsimikut iluatingnartunik ineriar-
tutaussunigdlo (avdlat saniatigut) atu-
agagssineicartarnerat tåssuna eminaic
a j ornångitsumik påsissutauvdluartu-
migdlo erssersineKartarpoK. ilaging-
nut tungassut iliniutitdlo il. il. sania-
tigut avdlanigtaoK nalinginaunerussu-
nik kalåtdlit atuagagssineicartarnerat
tåssuna (autdlamiutåinaugaluartu-
mik) ermnaic takomartanut påsinarsi-
ssarpoK s. i.: samet Sverigimiut på-
siniaivigiumavdlugit sujornångortoK
avKUsåravko samenik nåkutiging-
nigtut soKUtigingnigtutdlo ilaisa ag-
dlagfiåne pulårsimavdlunga avdlanut
ilångutdlugit Atuagagdliutit takuti-
kavkit agdlagfingme atorfigdlit ilåta
sanilerissane ornigdlugo Atuagagdli-
utitdlo takutitdlugit suleicatine tåuna
OKarfigå: „ilame icangarssuardle sa-
merit taimåitunigtaOK atuagagssine-
arsimagaluarunik .. (l'maica ineriar-
tomermikut sule angnerussumik a-
ngussaicarsimåsagaluarput..).“ Kujav-
dlungame Atuagagdliutit kinguåring-
ne kalåtdlinut ineriartutausimanerat
taimane encarsautigisimavara.
taimatutaoK nalivtine A/G-p kalåt-
dline Grønlandip avatånitunisaoK su-
niuteKarsinångortutut tåukua akomå-
ne sarKumertalemera pingårtineica-
lemeralo soKutiginartutut encarsauti-
gissariaicalmguatsiarpoic. soruname
tamåna sule mianerssortumik encar-
tortariaKarpoK kalåtdlit uvavtinit u-
ngasingnerussut tåukua OKautsimikut
agdlagtautsimikutdlo uvavtinit av-
dlåussuteicarnere puigortariaicånging-
mata. taimåitordle Canadame (åmaio
Ottawame pissortaussut tungånit) A-
tuagagdliutit amerdlanerussut Cana-
damut nagsiuneicartarnigssåt ersser-
Kigsumik kigsautigineKalermat ara-
jutsissariaKångilarput. tamåname Ka-
nordlunit årKingneKåsagaluarpat Atu-
agagdliutit måssåkut Canadame ka-
låtdlit ilåinit atuameicalerérsut nalu-
nångitdlat. Labradorime (Hopedale)
ajOKersuissut ilåne pulårdlunga Atu-
agagdliutit takutileravkit pigerigka-
ne tikuarpai Canadamiut avisinut ilå-
ngutdlugit nerrivinguame sancume-
rérsimassut. kinguninguagut kalåler-
saisa ilåinut (Makkovingme) isersi-
mavdlunga tåukuåtaoK pigerigkamig-
■sut erKartordlugit Atuagagdliutit ilait
ipertersimassutut atuameicardluarsi-
massututdlo torKugkatik sancumiusi-
mavait. OKarput åssiliartait alutori-
ssarsimavdlugit sapingisånguaming-
nigdlo påsinarnerussortait atuartarsi-
mavdlugit. nalunéngilarme 'Labrado-
rimiut „nutåleriumassut" ilåne Atua-
gagdliutinigtaoK ilisaringningnertilc
tugdlussutigissamigsut ericartortaråt.
Canadame kalåtdlinik nålagkersui-
ssut nangmingneic kalåtdlisut naKiti-
gaussunik amerdlasunik siåmaisinau-
nigssartik artugkamigsut erKartorta-
ramiko tamånåtaoK pissutigalugo
Grønlandime naKitigaussut ilåinik ka-
lålertamik nagsineKartalernigssåt ka-
låtdlisutdlo atuagagssanik taimåitunik
sungiussiartomigssåt kigsautiginali-
nguatsiarpåt. sujunigssame erKarsau-
tigissagssat soKutiginardluartut tamå-
na ilagåt. kalåtdlisutdle naKitigkavut
Grønlandip avatånisaoK kalåtdlinut
avdlanut ineriartutaussumik suniar-
tulisagpata Kangatut (sordlo Grøn-
landime) atuarusungnermik eKérsai-
ssugssatut piarérsaissugssatutdlo A-
tuagagdliutit tåssunåtaoK avKutigssi-
uissugssatut isumavdlutigissariaKar-
put. —
atuagagssiaic tåuna ukiorpagssuarne
avKutigssiuissutut iluatingnartutut i-
luaKutaungårsimavoK — icanortordlo
sujunigssamutaoK iluaKutaujuardle.
tamåname kigsautigalugo Atuagag-
dliutit 100-nik ukiOKalerfiåne pivdlu-
aricungårpåka.
Aage Bugge
Fotografiapparatets . . .
(Fortsat fra side 15)
det fotografiske arbejde. Grønlænder-
ne fik smag for at blive fotograferet,
og da de udsendte danskeres antal steg
og steg og deres krav også blev større,
var der mere og mere at bestille. Da
bogtrykkeriet skulle udvides i 1922,
blev den fotografiske anstalt omdannet
til trykkeri, og da jeg snart skulle
trække mig tilbage som pensionist, fik
jeg tilbudt to fotografiapparater med
tilbehør. Jeg købte dem og har hidtil
drevet fotografering, og da jeg nu har
et lille atelier, håber jeg, at jeg kan
fortsætte med arbejdet, så længe jeg
lever. I fjor — den 15. april 1929 — var
det 40 år siden, fotografiapparatet ind-
førtes til Gpdthåb.
16